- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4933,4934,4935

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - wienerbørn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wilhelm

Villemoes

rejsning 1830. Abdicerede i uvilje mod
fremvoksende liberalisme. - Vilhelm 2.
(1792-1849), reg. 1840-49. Udmærkede
sig i Napoleonskrigene. Måtte 1848 gå
ind på forfatningsændring med svagere
kongemagt. - Vilhelm 3. (1817-90),
reg. 1849-90, søn af V 2. Styrede
parlamentarisk, uden større personlig
indgriben, med Thorbecke.som ledende til
1872.

Wilhelm (f. 1884), sv. prins. Forfatter.
Kong Gustafs anden søn. Hertug af
Södermanland. Har udg. digte, Släckta
fy rar (1916), noveller, S var ta noveller
(1924, da. 1925), rejseskildr. og
refleksioner, Fritt land (1941).

Wilhelm, ty. kejsere og preuss, konger.
Wilhelm 1. (1797-1888), konge af
Preussen 1861-88, ty. kejser 1871-88.
Opdraget i Hohenzollernslægtens kons.
junker-og officerstraditioner. 1858 regent
for sin sindssyge broder Frederik Vilh.
4. Tog først liberalt ministerium;
svingede i kons. retning for at gennemføre
militærreform. Stillede 1862 Bismarck i
spidsen for et kampministerium og bøjede
sig siden, om end tit med modvilje, for
B.-s politik. - Wilhelm 2. (1859-1941),
reg. 1888-1918. Søn af Frederik 3.
Styrtede Bismarck 1890; søgte at hævde
personlig magt og skabte vanskeligheder
for sine ministre ved impulsive
erklæringer, udfordrende militarisme og noget
dilettantisk diplomati. Ivrig for
koloniekspansion og ty. flådemagt, i voksende
mods. til Engl. Under revolutionen og
sammenbrud flygtede W 10. 11. 1918
til Holl., hvor han levede på slottet
Doorn. Gift 1. gang 1881 med prinsesse
Auguste Viktoria af Augustenborg
(1858-1921); 2. gang med prinsesse Hermine af
Reuss. (1887-1947). (Portrætter).

Wilhelm (f. 1882), ty. kronprins, søn af
Wilh. 2. Ledede armégruppe under 1.
Verdenskrig, frasagde sig 1918 tronen,
fra 1923 bosat på ty. gods. Udg. skrifter
om 1. Verdenskrigs forhist.

Vilhelm (d. 1074), biskop i Roskilde
1060-74, begyndte opførelsen af domkirken,
samarbejdede nært med Svend Estridsen.

Vilhelm (1127-1203), abbed i Æbelholt;
stammede fra Paris; ven af Absalon,
som 1165 flk ham til abbed på Eskilsø,
hvorfra klostret ca. 1175 flyttede til
Æbelholt. V var et meget vigtigt led i
Danm.s kulturelle forbindelse med
udlandet, ivrig gregorianer, meget brugt
diplomat og jur.-kirk. rådgiver (i sine
breve). Helgen 1224.

Wilhelm, Mester W., også W von Herle
(14. årh.), ty. maler. Virksom i Köln.
Hovedværker: Klara-Altret og Madonna
med Ærteblomsten (domkirken i Köln).

Vilhelm af Holland (1227-56), greve
af Holland 1234, ty. modkonge mod
Hohenstauferne 1247, faldt mod friserne.

Vilhelm af ’Tyrus (12. årh.), fr.
ærkebisp af Tyrus 1175, skrev korstogenes
og Jerusalems historie 1095-1184.

Wilhel’mina (f. 1880), holl. dronning
1890-1948. Ved W-s tronbestigelse
skiltes Luxembourg fra Holl. Myndig fra
1898, g. m. hertug Henrik af
Mecklenburg-Schwerin, søgte 1939 forgæves at
mægle i stormagtskonflikten s. m.
Leopold 3. Flygtede maj 1940 under
tyskernes overfald til London, vendte
tilbage maj 1945. Abdicerede sept. 1948
til fordel for datteren Juliana. (Portræt).

Vilhelmine (1808-91), da. prinsesse,
datter af Fred. 6. 1828-37 ulykkeligt gift
m. senere Fred. 7.; ægtede 1838 sin
fætter Carl af Glücksborg (1813-78),
broder til Christian 9.

Wilhelm Meister, hovedperson i Goethes
udvikl.roman »Wilhelm Meisters
Lehr-jahre« (1796) og »Wilhelm Meisters
Wanderjahre« (1829).

Vilhelmsborg, hovedgård S f. Århus,
tidl. Skumstrup, 1662 af rentemester
Mogens Frijs solgt til Gabriel Marselis,
hvis søn Vilhelm 1673 fik V ophøjet til
baroni, samtidig med at han blev adlet
til baron Gyldenkrone. Baroniet
ophævet 1921, solgt 1923. Hovedbygn. fra
1842-44.

Wilhelmshaven [vilhælms’haifsn], ty.
by ved Jadebusen, grl. 1854-69 som

4933

Wilh. 2. af Tyskl. Wilhelmina af Holl.

flådestation, siden stærkt udvidet;
114 000 indb. (1939). Ca. 50 % ødelagt v.
regelmæss. allierede luftangreb, især
efter 1943.

Wilhelmson [’v-J, Carl (1886-1928), sv.
maler; landskaber, folkelivsbill. og
portrætter; motiver fra bohuslän’ske
fiskerlejer med sans for de nordsv. landskabers
stemning.

Wilhelmstrasse [’vilhælmjtra:s3], nu
ødelagt gade i Berlin, tidl. sæde for det
ty. udenrigsministerium.

Wil’helmus van Nassouwe [fan [-na-’saus],-] {+na-
’saus],+} Holl.s nationalsang, opr.
geuser-nes kampsang, digtet ca. 1570,
sandsynligvis af Philips van Marnix.

Wilhjel’m [’v-], Johannes (1868-1938),
da. maler, elev af Zahrtmann og påvirket
af Z.s kunst, bl. a. i folkelivsbill.

vilje, 1) populær betegn, for menneskets
handle- ei. vælgeevne; 2) i videre
forstand for den hele aktive side af
sjælelivet: stræben, drift, villen (beslutten);
3) af nogle betragtet som tilværelsens
grundprincip ei. grundkraft.

Wilken [’vil’-], Charles (f. 1866), da.
skuespiller. Deb. 1888 i Århus, indtil sin
ansættelse v. Det Kgl. Teater 1930 Ved
forsk, teatre i provinsen (til 1897) og
Kbh. Filmdebut 1913.

Wilkens [’vil’-], Claudius (1844-1929),
da. filosof. 1897-1918 prof. v. Kbh.sUniv.
Skrev en række samfundsfilos., æstetiske
og etiske skr., bl. a. Æstetik i Omrids
(1888) og Livets Grundværdier (1911).

Wilkes [witks], Charles (1798-1877),
USA-søofficer, opdagede på eksped. 1838-42
i Stillehavet bl. a. W-Land i Antarktis.

Wilkes [wilks], John (1727-97), brit.
politiker og forfatter, i Underhuset 1757,
dømtes og fængsledes 1763 for angreb
på Georg 3. og emigrerede senere til
Paris, hvor W fejredes som
ytringsfrihedens martyr. 1774-90 atter i Underh.

Wilkes-Barre [’wilksbäri], industriby i
Pennsylvania, USA; 86 000 indb. (1940).

Wilkes Land [wilks], kyststrækning i
Øst-Antarktis mellem 110° og 140° ø. Igd.
(S f. Australien), endnu helt ukendt.

Wilkie [’wilkij, David (1785-1841), skotsk
maler. Ophold i Ital. og Sp.; 1830 eng.
hofmaler. Har malet .genrebilleder med
motiver fra dagliglivet.

Wilkins Pwitkinz], Sir Hubert (f. 1888),
austr. polarforsker; .deltog i Stefänssons
arktiske ekspecL 1913-17, i eng.,
ant-arkt. eksped. 1920-21, i Shackletons
eksped. 1921-22, ledede selv 1923-25 og
1928-29 antarkt. og 1926-27 arkt.
eksped. Forsøgte 1931 med undervandsbåd
(»Nautilus«) at sejle over nordpolen.

Wilkinson [’wilkinsn], Ellen Cicely (1891
-1947), brit. politiker. 1912 medl. af
Independent Labour Party, 1920-»24 af
Det Kommun. Parti (»Røde Ellen«),
derefter Labour. I Underhuset 1924-31
og fra 1935. Under 2. Verdenskrig ar?
bejdede W fra 1940 som
parlaments-sekr. i Sikkerhedsmin. f.
hjemmefor-svaret. Fra juli 1945 undervisningsmin.
(arbejdede for ændring af
undervisningssystemet).

Vil’kitskij, Boris Andrejevitj (f. 1885),
russ. polarforsker, opdagede 1913
Se-vernaja Zemlja, gennemførte 1914-15
Nordøstpassagen med isbryderne
»Vaj-gatj« og »Tajmyr«.

vilkår, jur., betegn, for visse forpligtelser,
man påtager sig til gengæld for en ret,
man har fået tillagt.

vilkårsforhandling, den forhandling ml.
to ægtefæller, der forud for en separation
ei. skilsmisse skal ske for overøvrigheden

4934

ang. formuens deling, underholdsbidrag,
fordeling af børnene m. m. Søges der
separation ei. skilsmisse ved dom,
foregår v for retten.

villa (lat.), opr. fornemt, romersk
landsted ei. forstadshus, i reglen omgivet af
pompøse haveanlæg, f. eks. V Borghese
i Rom, V d’Este ved Tivoli m. fl. Nu
et af en have omgivet beboelseshus for
1 ei. 2 familier.

Villa Borghese, lystslot nær Rom, se
Borghese, Villa.

Villach f’filal], by i Kärnten ved Drau,
Østr.; 23 000 indb. (1946). Handelsby,
forskelligartet industri m. v.

Villa d’Este [’vil:a ’dæste], i Tivoli yed
Rom, en af Renæssancens skønneste
bygninger, opført 1550 for kardinal
Ippo-lito d’Este (d. 1572) af Pirro Ligorio
(omkr. 1500-1583). Haveanlæg med over
100 springvand. (111. se Tivoli).

Villa-Lobos [vila’lobuj], Heitor (f. 1881),
brasiliansk komponist til operaer,
symfonier, Chöros (serenade), der er en
syntese af mange folkelige elementer i bras.
musik, Bachianas Brasileiras, i hvilke
han har iklædt den bras. musik den
Bach’ske udtryksform, koncerter,
kammermusik, sange m. v.

Villa Medici [’mæditji], på Monte Pincio
i Rom, opf. 1574-80, fra 1803 sæde for
det fr. akadeipi i Rom.

Willamette River [wi’lämit ’rivar], 350
km 1. sydl. Columbia-biflod i Oregon,
USA. Nær udmundingen byen Portland.

villanelle [vil:a’næl:e] (ital: landsbypige),
neapolitansk madrigalform af lettere
karakter fra det 16. årh.

Villani [vi’hani], florentinsk
historikerslægt i 14. årh. Mest fremragende er
Giovanni V (ca. 1280-1348), hvis
Cronica (første trykte udg. udkom i
Venezia 1537) er en pålidelig kilde til
Firenzes hist.

Villanova-kulturen [vil:a’nova], Ital.s
ældste jernalderkultur i egnen omkr.
Bologna og V-Mellemital. (1000-500 f.
Kr.). Opkaldt efter det første fundsted,
Villanova, nær Bologna

Villard de Honnecourt [vi’la :r da
on’ku:r] (13. årh.), fr. arkitekt.
Cister-cienserkirken i Vaucelles
(1235),domkirkekoret i St.-Quentin (1257). Hans Livre de
portraiture er en hovedkilde til forståelse
af gotikken.

’Villari, Pasquale (1827-1917), ital.
historiker, en grundig forsker, hvis værker
tillige udmærker sig i kunstnerisk
henseende. Storia di Girolamo Savonarola e
de’ suoi tempi (1859), Niccolb Machiavelli
e i suoi tempi (1877-82).

Villaroel [vil:oro’æl], Giuseppe (f. 1889),
ital. digter og litterat. Prisbelønnet fem
gange. Hans lyrik er lidenskabelig og
sørgmodig. Hans roman La donna e il
vortice (1935) præget af naturalismen.

Villars [vi’lo:r], Claude Louis Hector (1653
-1734), fr. marskal. Slog
Camisard-oprøret ned efter 1704; tilføjede under
Sp. Arvefølgekrig de eng.-østr. styrker
svære tab ved Malplaquet 1709, men
blev slået. Trængte østrigerne tilbage
1712-13 og fremtvang Rastatt-freden
1714.

villaservitut, en på en ejendom hvilende
servitut, der går ud på, at der kun må
opføres bygninger på den, når disse har
karakter af villaer.

Wille [’v-], Johann Georg (1715-1807), ty.
kobberstikker. Virksom i Paris. Stik efter
holl. getiremalerier.

Villefranche [vii’frä:J], navn på fl. fr.
byer; bl. a. V-sur-Saone [-syr’so:n],
20 000 indb. (1946). Bomulds- og
maskinindustri; handel med vin og kvæg.

Villehardouin [vilsar’dwæ] (ca.
1150-ca. 1213), marskal af Champagne 1185,
deltog i 4. korstog (1204-05), som han
beskrev (da. oversættelse 1931).

Willemer [’vilamar], Marianne von, f.
Jung (1784-1860), ty. bankier-frue. Forb.
med Goethe 1814-15. Medskabende ved
kærlighedsdigtene i Goethes
West-östli-cher Divan (1819).

Villemin [vil’mæ], Jean (1827-92), fr.
læge, påviste 1865 eksperimentelt, at
tuberkulose er smitsom.

Villemoes [’vilamo’s], Jens (f. 1880),

4935

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free