- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4936,4937,4938

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - wienerbørn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Willemoes

Wilson

Wendell L. Willkie. J. F. Willumsen.

Woodrow Wilson.

Peter Willemoes.

da. forretningsmand (Esbjærg), politiker,
landstingsmand (Venstre) fra 1928,
han-delsmininister. 1945-47.

Willemoes [’viiamo’s], Peter (1783-1808),
da. søhelt. Kommanderede som
løjtnant flådebatteri nr. 1 i slaget på Reden
2. 4. 1801, tilføjede engl. stor skade og
nåede at føre det ødelagte batteri bort.
Faldt som premierløjtnant på »Prins
Christian Frederik« i slaget ud for
Sjællands Odde 22. 3. 1808. (Portræt).

Willems [’vilamsj, Jan Frans (1793—1846),
flamsk filolog, historiker og digter.

Willemstad [’vilsmstat],. by på S-siden
af den holl. ø Curaçao i Vestindien;
40 000 indb. (1947). Eksport af benzin
fra verdens største raffinaderi for råolie
fra Venezuela (Royal Dutch Shell).

Willendorf [’vilandarf], landsby i
Wa-chau, Nedreøstrig, hvorfra den
palæo-litiske kvindefigur »Venus fra W«
stammer.

Willesden [’wilzd(a)n], forstad til London,
10 km V f. City. 180 000 indb. (1948).

Villestrup, hovedgård N f. Mariager,
1535-1725 ejet af slægten Juul,
1757-1812 baroni i slægten Rosenkrantz, siden
1868 i Sehestedt-Juul’ers besiddelse.
Ho-vedbygn. fra 1538-42, ombygget 1757,
1812-19 og 1935; fredet i kl. A.

Villeurbanne [vijör’ban], fr. industriby,
sammenvokset med Lyon; 82 000 indb.
(1946).

William [’wiljsm], eng. navn svarende til
Vilhelm.

Williams [’wiljsmz], Tennessee (f. 1914).
amer. dramatiker. The Glass Menagerie
1945 (i Kbh. 1948), A Streetcar Named
Desire 1947 (da. Omstigning til Paradis,
opf. Kbh. 1949), som fik Pulitzer-prisen.

Williams [’wiljsmz], Tom (f. 1888), brit.
politiker, medi. af Underhuset (Labour)
siden 1922, parlamentssekretær i
Land-brugsmin. 1924 og 1940-45,- i
Arbejds-min. 1929-31. Landbrugsmin. siden 1945.

Williamsburg Bridge [’wiljamzbarg
’brid3], hængebro i New York med
største spændvidde 488 m. Færdigbygget
1903.

Willibrord [’wilibrå:d] (658-739), eng.
missionær; virkede især blandt friserne,
men foretog også en missionsrejse til
Danm.

Villiers de l’Isle-Adam [-[vil’jedlila-■da],-] {+[vil’jedlila-
■da],+} Auguste, greve af (1840-89), fr.
forfatter, forfægtede høj idealisme,
fornægtede materien, overbevist katolik,
således i skuespillet Axel (1890); har
også skrevet flere noveller.

Willingdon [’wilirjdan], Freeman
Freeman-Thomas, (1936) Marquess of (1866-1941),
brit. politiker. I Underhuset (liberal)
1900-1910, da han adledes.
Generalguvernør i Canada 1926-31, vicekonge i
Indien 1931-36.

Willis [’wilis], Thomas (1621-75), eng.
læge, bet. hjerneanatom og kliniker; den
første, der beskr. sukkersyge.

Willisen [’vilizan], Wilhelm von
(1790-1879), preuss, general. Førte den
slesvigholst. hær 1850, gik af efter nederlagene
ved Isted og Frederiksstad.

Willkie f’wilki], Wendell Lewis
(1892-1944), USA-politiker. Jurist,
fremtrædende forretningsmand, fra 1933 leder
af en af USAs største
elektricitetskon-cerner »Commonwealth & Southern
Corporation«; mod Roosevelts indgreb mod
monopolforetagenderne. Gik 1940 med
Republikanerne, blev uventet partiets
kandidat v. præsidentvalget og opnåede
bet. stemmetal mod den sejrende
Roosevelt (22 mod 27 millioner st.). Gik efter

4936

nederlaget ivrigt ind for Roosevelts
udenrigspolitik, krævede stærkest mulig støtte
til Sovj., men kritiserede Engl. Tabte
terræn i partiet og genopstilledes ikke
v. præsidentvalget 1944. Efter rejse til
Sovj. og Asien udg. One World (1943)
(een verden), krævede her internationalt
samarb. ml. frie nationer. (Portræt).

Villmanstrand [-’strand], sv. navn på
Lappeenranta, Fini.

Vilion [vi’jä, vi’15], François (egl. de
Montcorbier) (1431-o. 1463), fr. digter,
førte et vagabonderende, undertiden
forbryderisk liv, men har i sin digtning,
især Le grand testament fundet gribende
udtryk for sin anger og for sorgen over
alts forfængelighed. Da. udv. Ballader
og Andre Vers (1932).

Willoughby [’wilabi], Sir Hugh (ca.
1500-54), eng. søfarer, nåede 1553-54
Det Hvide Hav.

Willstätter [’vilftætar], Richard Martin
(1872-1942), ty. kemiker, jøde.
Undersøgelser over klorofyl og vækststoffer.
Nobelpris 1915. Død i Schweiz.

Willumsen [’v-], ’Gersemi, da. sangerinde
(sopran). Datter af maleren J. F. W.
Udd. bl. i Nice. 1933-34 knyttet til
operaen i Nürnberg.

Willum’sen [’v-], Jens Ferdinand (f. 1863),
da. maler; medl. af »Den Frie Udst.« fra
1891; elev af Krøyer og opr. realist i

J. F. Willumsen: Aftensuppen.

Raffaéllis ånd; udviklede sig snart til
en stilsøgende kunstner i 1890ernes ånd;
traf 1888 i Bretagne Paul Gauguin og
tilskyndedes af ham til at arbejde m.
poly-krome trærelieffer (f. eks. Kokotte på
Jagt)-, dyrkede forenklede
bevægelses-motiver, To gående Bretagnekoner (1890),
og symbolske fremst., De Trællende
Mennesker og den Frie Dyreverden (1891),
Jotunheimen (1892-93). Rejste til Amer.
1901, derefter til Schweiz, hvor han
skildrede det plastiske i bjergnaturen og
senere indføjede mennesket som et led
deri, Bjergbestigersken (1912, kunstmus.);
nærmede sig i havbilledet Sol og Ungdom
(1910) impressionismen, anslog i andre
arb. klassiske strenge: Moder og Datter
i Tre Alderstrin (1903-05), Efter Stormen
(1905, Nasjonalgall., Oslo), og optoges i
Bill. af en Fysiker (1913) af de grelle
farvemods, ved kulørt, kunstigt lys for
atter at vende sig mod en mere
harmonisk kolorit (motiver fra Tunis og
Span., 1914-15). Et barokt element og
påvirkning fra Goya gør sig ofte gældende
i W-s alderdomsværker. Har tillige virket
som arkitekt, Den Frie Udst.s bygn., og
billedhugger, Hørup-statuen (1905-08,
Kongens Have, ødelagt v. Schalburgtage
1. 3. 1945), Det Store Relief (1893-1928,
kunstmus.), keramiker og grafiker samt
skrevet et værk om ei Greco 1—2 (1927). —
W har skænket saml. af sin egen og
andres kunst til det offentlige, og der
påtænkes opførelse af et W-museum

4937

dertil. (Portræt). (111. se også tavle Dansk
Kunst II).

Willumsen [’v-],0/e(f. 1908), da. pianist.
Deb. 1929. Fremragende fortolker af
mod. musik.

’villus (lat: tykt, tæt hår), anat.,
tarmtrevler.

Willy [vi’li], Henri (1859-1931) (pseud.
for Gauthier-Villars), fr. forfatter; hans
varigste værk er Lettres de l’ouvreuse
(1890, muntre musikanmeldelser); har
som romanforf. bl. a. samarbejdet med
Colette (hvem han ægtede 1893; skilt
1907) i Claudinebøgerne.

’Wilman’n f’v-], Preben (f. 1901), da.
kunsthistoriker, 1920medarb., 1947
med-red. af »Soc.-Dem.« Udg. bl. a. Da. Kunst
(1934).

Wilmersdorf [’vilmersdcrf], vestlig bydel
i Berlin.

Wilmington [’wilmb?tan], 1) største by
i Delaware, USA; 113 000 indb. (1940).
Grl. af svenske 1638; alsidig industri; 2)
havneby i North Carolina, USA; 33 000
indb. (1940).

’Vilna, russ. navn på Vilnius i Litauen.

Vilna-spørgsmålet opstod efter 1.
Verdenskrig, da Polen 9. 10. 1920 besatte
Litauens historiske hovedstad V. efter
skarp po.-litauisk grænsekonflikt. Efter
folkeforbundsmægling og afstemning i
V.-området 1922 tilfaldt det Polen; men
Litauen holdt dipl. forbi. m. Polen
afbrudt til 1938. Efter Polens
sammenbrud overdrog Sovj. okt. 1939 V. til
Litauen.

Vilnius [’vilnjus], russ. Vilna, po. Wilno,
hovedstad i Litauen fra 1939; 209 000
indb. (1939); på banen
Warszawa-Leningrad; vigtigt jernbaneknudepunkt og
handelsby med nogen industri. Univ.
(grl. 1578). I 1939 var ’/s af indb. jøder.
-I middelalderen residens for
storhertugerne af Litauen. Russ. 1795. 1920
besattes V, der var tilkendt Litauen, ved
et kup af polakkerne. 19. 9. 1939 besat
af Sovj.-tropper og overladt Litauen.
Besat af tyskerne 24. 6. 1941-13. 7. 1944.

Wil’s [v-], Vilhelm (f. 1880), da. maler;
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1931;
påvirket af no. malerkunst; kolorit og
motiver beslægtet m. Aksel Jørgensens
ungdomsbill.

Wilson [wilsn], Charles Thomson Rees
(f. 1869), skotsk fysiker. Opfandt 1911
tågekammeret til synliggørelse af atomare
partiklers baner. Fik s. m. A. H.
Comp-ton Nobelprisen 1927.

Wilson [wilsn], Edmund Beecher.
(1856-1939), amer. zoolog og cytolog. Har
skrevet: The Cell in Development and in
Inheritance (1896, 3. udg. 1925).

Wilson [wilsn], James Harold (f. 1916),
eng. politiker. Nationaløkonom, 1940-45
i centraladmin.; fra 1945 underhusmedl.
(Labour Party), fra sept. 1947
handelsminister.

Wilson [wilsn], Henry H. (1864-1922),
brit. feltmarskal. Virkede under 1.
Verdenskrig for fr.-eng. enighed; 1917 eng.
repr. i krigsråd i Versailles, febr. 1918
rigsgeneralstabschef. Deltog i fredskonf.
1919. Mod irsk selvstyre; myrdet af
irlænder.

Wilson [wilsn], Henry Maitland, (1946)
1. Baron of Libya (f. 1881), brit.
feltmarskal. 1939 øverstkommand. i
Ægypten, samarbejdede m. Wavell under
vinteroffensiven i Cyrenaica 1940-41, fik
apr. 1941 overkommandoen over de brit.
tropper i Grækenl. Maj 1941
øverstkommand. i Palæstina og Transjordanien
(besættelse af Syrien i juni-juli); dec.
1941 chef f. 9. armé, 1942-43
øverstkommand. i Iran-Iraq, 1943 i mellemste
Østen, 1944 i Middelhavet (ledede
invasionen i Grækenl. og Jugoslavien). Dec.
1944-okt. 1946 chef f. brit.
stabsdelega-tion i Washington. Deltog i Jalta-konf.
febr. 1945, i Potsdam juli-aug. s. å.

Wilson [wilsn], John Dover (f. 1881), eng.
Shakespeare-forsker. Har ydet vigtige
bidrag t. Shakespeare-litt. og er medudg.
af »New Cambridge«-udgaven af
Shakespeares værker (1921 fif.).

Wilson [wilsn], Richard (1714-82), eng.
maler. Blev under ophold i Ital.
(1740-55) påvirket af Cl. Lorrain og J. Vernet.

4938

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free