Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilson
Winches ter
Har malet stemningsfulde
ideallandskaber.
Wilson [wilsn], S. A. Kinnier
(1877-1937), skotsk neurolog; virkede i London.
Skrevet en fremragende håndbog over
nervesygd. og en række vidensk.
neurologiske arb. Har beskrevet W-s sygdom.
Wilson [wilsn], Woodrow (1856-1924),
USA-statsmand. Nationaløkonom,
demokrat, 1913-21 USAs præsident. Genvalgt
1916 på fredsprogram, erklærede apr.
1917 Tyskl. krig efter den uindskr.
ubåds-krigs begyndelse. Udsendte jan. 1918
fredsprogrammet »De 14 Punkter« med
krav om folkeforbund og grænsedragning
efter nationalitetsprincippet. Deltog i
fredskongressen 1919, men savnede
politikerevner og sagkundskab til at
gennemføre en forståelsesfred, skarpt angrebet af
isolationisterne i senatet, svækket ved
sygdom; W-s folkeforbundstanke fik
grundstød, da senatet nægtede at
godkende Versaillesfreden og lade USA
indtræde i forbundet. Slået v.
præsidentvalget 1920 af republikaneren Harding.
(Portræt sp. 4937).
Wilson, Kap [wilsn], eng. Wilson’s
Pro-montory, det austr. fastlands S-spids (39°
s. Br.).
Wilson-kammer, d. s. s. tågekammer.
Wilson Observatoriet, Mount [maunt
■wilsn], bjergobserv., opr. 1904, nær
Pasadena i California, med spejlteleskop
(Hooker-teleskopet) med 254 cm
objektivåbning. På W er udført
betydningsfulde arbejder på astrospektroskopiens og
solfysikkens område samt vedr.
Mælke-vejssystemetsog galaksernes udforskning.
Wilson’s sygdom (beskrevet af S. A.
Kinnier Wilson), arvelig
hjerne-leverlidel-se (hepato-lentikulærdegeneration), ved
hvilken fremkommer rysten og især (sml.
lentikulærdegeneration) stivhed af
musklerne.
Wilster [’vil-], Christian (1797-1840), da.
forfatte:, cand. jur., cand. theol, og
magister (doktor) på et gr. emne. Fra
1822 knyttet til Sorø Akad. Huskes for
Holberg-hyldesten Før var der knapt
skreven på dansk en Bog,
fædrelandssangen Hvor Bølgen larmer højt fra Sø
og især for sine ypperlige overs, af
Homer (1836-37).
Vil’sun’d, farvand i Limfjorden, ml. Ty og
Mors; 400 m 1. vejbro (indviet 1939).
Wilton [’vilton], Ebba, f. Pedersen (f. 1896),
da. operasangerinde (lyrisk sopran). Deb.
1924 på Det Kgl. Teater.
Kammersangerinde 1941.
wilton-tæpper [’v-J, vævede
kamgarns-tæpper med opskårne garnslynger (såk.
coupe-nopper). Navn efter den sydeng.
by Wilton.
Wiltshire [’wiltjis], grevskab i SV-Engl.;
3484 km2; 347 000 indb. (1948).
Landbrug med kvægavl. Hovedby: Salisbury.
Vilvoorde [fil’vo :rda], fr. Vilvorde
[vil-’vDrdJ, belg. by N. f. Bruxelles; 26 000
indb. (1949). Tekstil- og kem. industri.
Havebrugsskole.
Vil’vorde, havebrugshøjskole i
Charlottenlund, oprettet 1875 af havebrugskandidat
Stephan Peter Nyeland (1845-1922).
Navnet stammer fra en lignende
institution i den belg. by Vilvoorde (Vilvorde).
Skolen har teoretiske og praktiske kursus
for gartnere.
wilzer [’viltsar], vendisk stamme i
Forpommern og Mecklenburg.
Wimbledon [’wimbld(3)n], villa-forstad til
London, 13 km SV f. City; 58 000 indb.
(1948). Berømte tennisbaner, hvor der
afholdes store internat, turneringer.
Wimbledon-sagen, en af
Haag-domstolen i 1923 afgjort tvist ml. Frankrig og
Tyskl. i anledn. af, at Tyskl. havde
nægtet-det eng. skib »Wimbledon« passageret
gnm. Kielerkanalén på rejse fra Frankrig
til Polen med krigsmateriel til brug i den
polsk-russ. krig, i hvilken Tyskl. var
neutral. Frankrig fik medhold, da
Kielerkanalén var internationaliseret, og
tilkendtes erstatning.
Vimi’nalis, en af Roms 7 høje.
’Vimmelskaftet, kbh. gade, del af Strøget.
Opr. Tyskemannegade; kaldt V p. gr. af
form efter skaftet på et borsving
(vim-melbor).
Ludvig Wimmer.
A. O. Vinje.
Wimmer f’vem’ar], August (1872-1937),
da. sindssyge- og nervelæge. 1920
overlæge ved Kommunehosp. og prof.- i
psykiatri v. Kbh.s Univ. 1933 v.
Rigs-hosp.s psykiatr. afd. Talr. psykiatr.
arbejder.
Wimmer [’vem’sr], L«dWg(1839-1920), da.
sprogforsker. W-s ry som sprogforsker
skyldes især hans banebrydende indsats
som runolog. S. m. Sophus Bugge har W
grl. den moderne, vidensk. runeforskning
i Norden: Runeskriftens Oprindelse og
Udvikling i Norden (1874) (ty. udg. 1887).
Fra 1893-1908 st De Danske
Runemindesmærker med beskrivelser, afbildninger
(ved Magnus Petersen (1827-1917)) og
tolkninger af alle den gang kendte da.
runemindesmærker fra ca. 750 til ca.
1300. (Portræt).
’Vimmerby,-sv. købstad (fra 15. årh.),
NØ-Småland; 4800 indb. (1949). Bryggeri.
’Vimose-fundet, offerfund 1859 og 65 fra
3. årh. e. Kr. fra Vimose NV f. Odense.
Består af ca. 4000 oldsager, mest våben
som sværd, spydspidser, ringbrynjer,
samt forsk, husgeråd og værktøj,
vimpel, lang hårdugsstrimmel i
nationalflagets farver. Med split er det et
kommandotegn i da. krigsskibe og må kun
anv. af disse,
vimpelbaerer (Pteri’dophora al’berti),
paradisfugl. Hannen m. 2 næsten m lange,
bagudrettede fjer i nakken,
’wimpergjgl. ty., i gotisk stil gennembrudt
prydgavl over vindue ei. portal, med
krabbeblade og fialer.
’Vim’trup, BjovuIf(f. 1890), da. mediciner.
1929 prosektor ved Bispebjerg Hospital,
1944 lektor i patologisk anatomi ved
Kbh.s Univ.
vin, vinranke ei. vinstok (’ Vitis), 1) slægt af
vinrankefam. Klatrende vedplanter med
uanselige blomster, bær (druer) med få,
hårde frø. 40 arter, mest fra N-Amer. og
NØ-Asien. Kulturformen, V. vinifera, har
store, håndlappede blade og grenede
klatretråde. Dens hjemstavn er ikke
sikkert fastslået. Den dyrkes i
Middelhavsområdet og i egne med gunstigt klima
(medomkr. 20° gennemsntl. sommertemp.)
længere mod N i Eur., desuden i S-Afr.
og Amer. Druerne er saftige og søde med
indtil 20 % sukker. De benyttes til
vinfremstilling, og de talrige sorter af v i forb.
med klimaforskelligheder og behandl, ved
gæängen giver de mange vinsorter. Dru-
2) (lat. vinum) alkoholholdig drik,
fremstillet af den pressede saft (most) af
friske vindruer. Denne bringes til at gære,
hvorved dens sukkeromdannes til alkohol.
Ved gæring på fade undslipper den
frembragte kulsyre, og man får bordvin,
medens man ved gæring på flaske bevarer
lidt af kulsyreindholdet og får en
mousserende vin. Når vinen er afgæret, lagres
den, som regel på fustage, hvorved den
modnes under påvirkning af luftens ilt,
og når den har nået den rette
modnings-grad aftappes den på flasker, der
sædvanligvis atter skal lagres en årrække.
Alt efter druernes og gæringens art, ved
behandling med svovl, tilsætning af
vinsprit, destillation og lagringens varighed
m. m. fremstilles et utal af forskellige
vintyper med hver deres særlige fylde og
sødme, bouquet og alkoholprocent (jfr.
spiritusnydelse).
Verdensproduktionen af v var 1939-40
211 mill. hl, hvoraf 190 mill. hl ei. 90%
faldt på Eur. og N-Afr. De største
producenter var 1939-40:
mill. hl
Frankrig 69 (Languedoc (halvdelen af
prod.), Guyenne,
Bourgogne, Champagne).
Italien... 43 (Torino (vermouth),
Toscana (chianti), Sicilien
(marsala))
Spanien .. 20 (Malaga, Jerez de la
Fron-tera (sherry))
Algier____ 18 (næsten hele prod. går til
Frankrig)
Rumænien 12
Andre kendte v-producenter er Portugal
(1945-46 10 mill. hl.), Ungarn (1945-46
3 mill. hl) og Tyskland (1934-38 gnstl.
3 mill. hl).
’vinä, ind. strengeinstrument af
guitartypen. Findes i forsk, former.
Vifia del ’Mar [binjaöæl-], nordl. forstad
til Valparaiso; 70 000 indb. (1940).
vinaigre [vi’næ:gr(a)] (fr., af lat. vinum
vin + acer skarp, sur.), eddike,
vinaigrette [vinæ’græt] (af vinaigre), en
kold eddikemarinade til forfriskniilg af
salater, kødretter osv.
Winant [’wainant], John Gilbert
(1889-1947), USA-diplomat. Knyttet til
Roosevelts New Deal, 1941-^16 USAs
ambassadør i Engl., sluttede overenskomst om
overdragelser af baser til USA 1941.
1946-47 USAs repr. i FNs økonomiske og
sociale råd. Selvmord.
’Vinaya [-ja], navn på 1. del af den
buddhistiske kanon, væsentlig rummende tekster
ang. munkeordenens indretning,
vinbjergsnegl (’Helix po’matia), stor
landsnegl. Næsten kugleformet, grå-
erne tørres i store mængder til rosiner,
ligesom mange spises friske. I Danm. kan
v dyrkes i hus og som espalier på friland,
helst ved sydvendt mur.
brunlig skal. Ofte i nærheden af beboelser.
Mulig indført i Danm. Spises i S- og
Mel-lemeur.
Winblad [’vi:nblad], Ulla (1744-98),
stockholmsk demimonde; af Bellman anv. som
model for den kvindelige hovedfigur i
»Fredmans epistlar«.
’Vinca (lat. vincire binde), slægt af
singrøn-fam. Flerårige urter ei. halvbuske fra
Eur. og V-Asien. I haver benyttes her i
landet V mi nor med stedsegrønne blade
og blå blomster meget som kant- og
stenhøjsplante.
Vincennes [væ’sæn], østl. forstad til
Paris; 49 000 indb. (1946). Slot (12.-14.
årh.), tidl. kgl. residens. V-skoven (Bois
de V) er en 9 km2 stor park.
Vincent [væ’sä], Raymonde (f. 1908), fr.
forfatterinde, blev kendt 1937 for den
landlige roman Campagne (da. Ude på
Landet, 1941).
’Vincen’t, Kap Sankt, portug. Cabo de
Säo Vicente, 65 m h. forbjerg; Portugals
sydvestligste hjørne.
Winchester [’win(t)Iista], by i S-Engl. N
f. Southampton. Hovedstad i Hampshire;
27 000 indb. (1948). En af Engl.s ældste
4939
4940
4941
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
