Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Winchester bushel
vindrose
byer med prægtig domkirke (påbegyndt
11. årh.), hvor bl. a. Knud d. St. er
begravet. W blev i 827 Engl.s hovedstad og
var residens for bl. a. Knud d. St. og
Vilhelm Erobreren. Fra 13. årh. overgået af
London,
Winchester bushel [’bull], ældre eng.
kornmål, anv. endnu i USA = 35,24 1.
Winchester-geværet (efter d. amer.
våbenfabrikant O.F.Winchester (1810-80)),
en magasinriffel med magasinet i skæftet,
i hvilket der kan optages indtil 20
patroner af 6 å 7 mm kaliber. Geværet benyttes
meget som jagtgevær.
Vinci, Leonardo da, se Leonardo.
Winckelmann [’v-]f Johann Joachim
(1717-68), ty. kunstarkæolog. Fulgte og
skrev om udgravningerne i Pompeji. Fik
1763 overopsyn m. oldtidsruinerne i Rom
og omegn. Hovedværk: Geschichte der
Kunst des Altertums (1764), der bidrog
afgørende t. dannelsen af den ty.
klassicismes kunstteori. W blev snigmyrdet i
Triest.
Winckler [’v-J, Hugo (1863-1913), ty.
assyriolog og historiker. Tog initiativet
til udgravning af hittitternes hovedstad,
Boghazköi, 0 f. Ankara, hvorved der
fremdroges et stort indskriftmateriale;
på dette hviler vort kendskab til
hittitternes sprog og hist.
vind er luft i bevægelse og opstår ved atm.s
tendens til at udligne lufttryksforskelle,
idet luft vil strømme fra steder med højt
tryk til steder med lavere. Bevægelsen er
ikke retliniet, men drejer p. gr. af Jordens
rotation efter den bariske vindlov. v kan,
i de tropiske orkaner, nå styrke op til
50-100 m pr. sek.
Vind, Oluf ei. Ole (1590-1646), da. præst.
Sognepræst ved Helligåndskirken og Frue
Kirke i Kbh., sidst hofpræst. Kendt for
sit djærve sprog, jfr. Grundtvigs digt i
»Roskilde-riim« (»Mester Ole Vind«).
Windau [’vindau], ty. navn på Ventspils
i Letland.
Windaus [’v-J, Adolf (f. 1876), ty. kemiker.
Undersøgelser over sterinerne og deres
forbindelse med D-vitamin. Nobelpris 1928.
vindbelastning ei.vindtryk,den belastning
på et bygværk, der hidrører fra vindens
påvirkninger, v er betydelig for større
bygværker, f. eks. broer og tårne, men
heller ikke for alm. bygninger er den uden
betydning, specielt hvad
tagkonstruktionerne angår, v et dels et tryk på de
flader, der vender mod vinden, dels en
sugning på dem, der vender bort fra den.
vindbestøvning, bot., støvets overførelse
fra støvknap til støvfang v. hj. af
luftstrømninger. Planter med v har små, lette
støvkorn i store mængder i uanselige
blomster uden honning. Ofte sker
bestøvning før løvspring. Eks: rakletræer
(undt. pil), nåletræer og græsser,
vinddrager ei. vindgitter, ved broer og
andre konstruktioner, f. eks.
stålskeletbygninger, de dele af konstruktionen som
skal optage vindkræfterne,
vinddriver, sejlskib, nu hyppigt med
svag hjælpemotor, der p. gr. af storm
ei. kontrær vind søger nærmeste havn for
afventning af bedre vejrforhold. Er i
reglen fritaget for alle afgifter til havnen,
vinde, hejseværk, der løfter byrder v. hj.
af et spil.
vinde ei. få vind af, i jagtsproget udtryk
for, at vildtet lugter jægeren,
vindebro, borgbro, der bevæges v. hj. af
en vinde.
Vindeby, færgeby på Tåsinge over for
Svendborg; 584 indb. (1945).
vinde jern, værktøj til at dreje snittappe,
rivaler o. 1. med. v består oftest af et
skaft m. firkantede medbringerhuller.
Windelband VvmtelbaM], Wilhelm
(1848-1915), ty. filosof. Grl. den badensiske
skole, if. hvilken der er principiel forskel
ml. natur- og kulturvidenskab. Skrev
bl. a. Präludien (1884) og Einleitung in
die Philosophie (1914).
vindelektricitetsværk,elektricitetsværk,
der udnytter vindkraften til produktion
af elektricitet,
vindellinie, mat., en rumkurve, hvis
tangenter alle danner samme vinkel med en
fast retning, eks: skruelinien,
vindeltrappe (ty. Wendeltreppe, egl.
snegletrappe), 1) arkit., trappe med
krumme, i plan cirkulære vanger. 2) zool.,
çSca’laria), slægt af forgællesnegle.
Hvidlig skal m. fremspringende tværlameller.
Vindelälven [’vindal-], 450 km 1., sv.
biflod til Ume älvs venstre bred.
Vindenes Tårn, ottekantet bygning i
Athen, rejst af Andronikos. Navnet
skyldes de på bygningen anbragte relieffer af
de 4 vinde.
Windermere fwindamis], største sø i
Lake District, NV-Engl. 15 km2.
Vinderup [’vena-], da. stationsby (Struer-
Skive); 1627 indb. (1945).
vindfang, 1) på en vindmølle de flader
(vinger, sejl ei. vindhjul), der opfanger
vinden for at udnytte dens kraft; 2) lille
rum ved yderdør, som skærm for træk.
vindfløj, indretning til at angive vindens
retning, enten som vejrhane ei. lign.
metalplade, der viger for vindpresset, ei.
som vimpeipose der udspiles af vinden,
vindfælde, træ væltet af storm,
vindharpe ei. æolsharpe,
strengeinstrument, der består af en langagtig kasse af
tyndt grantræ, hvorover der spændes
10-12 tarmstrenge, der stemmes i enklang.
Når instrumentet udsættes for træk,
toner strengene, først i enklang, derefter
ved deres overtoner med en mild, æterisk
klang.
Windhoek [’vinthuk] (eng. [’windhuk]),
hovedstad i Brit. Sydvestafrika; 21 000
indb. (7900 eur.) (1946).
’Vindhya-bjergene [-dja-], Ø-V-gående
bjergkæde i det nordvestl. Forindien; ca.
600 km lang, indtil 880 m høj.
vindicere [-’se’-] (lat.), søge en ting tilbage
fra den, der uberettiget sidder inde med
den.
vindikationsret, retten til at vindicere.
Tilkommer i alm. ejeren; i visse tilf.
antages der dog at indtræde en såk.
eks-stinktion, hvorved den opr. ejers ret
tilintetgøres, så han mister sin v. En sådan
eksstinktiv erhvervelse, der forudsætter
god tro hos erhververen, indtræder ved
penge og omsætningsgældsbreve, men f.
eks. også i visse tilf. hvor en ting er solgt
med ejendomsforbehold, således når en
grossist har givet en detaillist varer i
konsignation, og denne derefter sælger
tingen. Ved alm. afbetalingskøb antages
derimod i alm. sælgerens
ejendomsforbehold at kunne gøres gældende over for
godtroende erhverver, således at tingen
altså kan vindiceres fra denne; men i det
hele er v i nutiden blevet væsentlig mere
begrænset, end den var i ældre tid.
■Vinding [-nd-], Andreas (f. 1881), da.
journalist og forfatter. Siden 1905 ved
»Politiken«. Udsendt korrespondent fra 1911.
Bosat i Frankr. Foruden nogle skønlitt.
bøger bl. a. Frankr.-skildringerne
Krigs-idyller (1915) og Ærens Land (1916),
rejsebøger samt erindringerne Sorgløse Tider
(1942). Elegant stilist.
Winding [’vender?], August (1835-99), da.
pianist og komponist til bl. a. balletten
Fjeldstuen. Deb. som pianist 1851.
■Vinding [-nd-], Ole (f. 1906), da.
journalist; søn af Andreas V. Medarb. ved »Berl.
Tid.« 1926-35 og »Ekstrabladet«
1935-45 samt ved fr. blade og tidsskrifter.
Reportagebøger, kunstbøger m. fl.
’Vinding [-nd-], Povl (f. 1886), da.
brandchef. 1936 chef for Kbh.s brandvæsen.
Har som brandinspektør indført den
moderne røgdykkertjeneste og
brandvæsenets radiotjeneste. 1933 dr. techn. Forf.
af biografier af da. teknikere, f. eks. G. A.
Hagemann, P. O. Pedersen m. fl.
•Vinding [-nd-], Rasmus (1615-84), da.
prof. og lovforfatter. 1648 prof. v. Kbh.s
Univ. i græsk, senere i hist., fra 1661
tillige assessor i højesteret. Hans udkast til
en ny lovbog blev grundlaget for Danske
Lov af 1683.
Winding Pedersen [’vender;], Hans (f.
1907), da. nationaløkonom. 1943 prof. v.
Handelshøjskolen, 1948 ved Kbh.s Univ.
vindings-og tabskonto, d. s. s. gevinst-
og tabskonto,
vindkanal, en tunnelformet kanal, hvori
man i et lukket kredsløb opretholder en
kraftig luftstrøm v. hj. af en speç. blæser.
V anv. af flyvetekn. forsøgsanstalter til
modelforsøg. (111. se flyveteknisk
forsøgsstation).
vindkedel, en i en stempelpumpes tryk- ei.
sugeledning anbragt beholder, hvis
øverste del er fyldt m. luft. En v udjævner
stød og giver en jævn vædskestrøm.
vind kolik, smerter i underlivet p. gr. af
stor mængde tarmluft.
vindmotor, maskine, der udnytter vindens
kraft. Kraften overføres fra et vindfang
m. vandret aksel i en efter vindretningen
drejelig overdel oftest gnm. koniske
tandhjul og en lodret aksel til
maskineriet. Ældre vindmøller har 4 sejlbeklædte
vinger, nyere vindmotorer et vindfang m.
drejelige vinger, ofte formede som
flyve-maskinpropeller. Vindroser har vindfang
m. mange vinger, går ret langsomt og kan
udnytte svag vind. Aeromotorer er
hurtiggående, har propeller og må startes,
vindmølle, ældre vindmotor, oftest af træ,
m. 4 sejlbeklædte vinger. Stubmøller
(opført på en stub, d. v. s. pæl) må drejes
efter vinden; ved hollandske møller kan
overdelen (hatten) drejes alene, ofte
automatisk,
vindmåler, d. s. s. anemometer.
Vindo’bona, nu Wien, rom. by i
Panno-nien.
vindretningsmåler, vindfløj, hvis
bevægelser registreres ei. overføres, gerne ad
elektr. vej, så de kan aflæses andet steds.
Fløjens bevægelse er mere ei. mindre
kunstig dæmpet af hensyn til de hyppige
svingninger i vindens retning,
vindrose, 1) tabel ei. anden grafisk
fremstilling, der angiver middelværdier for
lufttryk, temp. osv., som er observeret
samtidig med de forsk, vindretninger; 2)
en stjerneformet figur, i hvilken
vindretningerne er indtegnede.
4942
4943
4944
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
