- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4945,4946,4947

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vindrossel

vinkelprisme

vindrossel [’vi:n-] C Turdus ’musicus),
nordisk drosselart. Lysplettet underside,
rødlige kropsider. 1 Danm. alm. på træk.
vindruelus, d. s. s. druelus.
Windscheid f’vintjait], Bernhard
(1817-92), ty. retslærd. Hovedværk: Lehrbuch
des Pandektenrechts 1-3 (1865-70). Som
medl. (1874-83) af den kommission, der
udarb. Bürgerliches Gesetzbuch af 1896,
fik han afgørende indflydelse på denne, og
dens stærke afhængighed af rom. ret
skyldes for en stor del ham.
vindskade. Vindens formgivende virkning
på træer skyldes i første linie den af
vinden betingede stærke fordampning,
anden række trykpåvirkninger og mek.
beskadigelse ved vindpisk, brud o. 1.
vindskala, Beauforts, se under vindstyrke,
vindskæv, mat. To rette linier, der ikke
ligger i samme plan, siges at ligge v. En
figur kaldes v, dersom ikke alle dens
punkter ligger i samme plan.
Windsor [’winza] (off. New W), by i S.
Engl. ved Themsen 35 km V f. London;
22 000 indb. {1948), Kendt for-
kongeslottet W Castle [-’ka:sl], grl. af Vilh.
Erobreren. (111.).
Windsor [’winzar], industriby i Ontario,
Canada, over for Detroit; 118 000 indb.
(1946).

Windsor [’winza], navnet på det brit.
kongehus fra 17. 7. 1917. (Tidl.
Sachsen-Coburg-Gotha).
Windsor, hertug af, Edvard 8.s titel

efter abdikationen dec. 1936.
vindspiller (ty. Windspiel), betegn, for
en mindre, spinkel mynde, der holdes
som stuehund.
vindspredning af frø ei. frugter
forekommer hos mange planter. I mange tilf.
sidder frøene i oprette kapsler, der åbner
sig foroven, f. eks. valmue, ei. frugterne
kan være indesluttet i et bæger, f. eks.
døvnælde, så de først slynges ud, når
vinden bevæger stænglerne. På mange
frø og frugter findes hår ei. vinger, så
vinden kan føre dem langt bort. Frugter
forsynet med hår (fnok) findes f. eks. hos
mælkebøtte, dunhammer; frø med hår
(frøuld) findes f. eks. hos bomuld, pil.
Frugt med vinger har f. eks. løn, elm;
frø med vinger har f. eks. gran, fyr.
vindstille bælte, det i tropezonen ml.
passatbælterne liggende lavtryksområde,
hvor der blæser svage, skiftende vinde ei.
er helt stille (kalmebæltet).
vindstyrke angives i meteor, gerne efter
en 12-delt skala (Beauforts vindskala),
således at v 0 er vindstille og v 12 er
orkan. Undertiden angives dog i stedet
vindens hastighed i m pr. sek. ei. i km
pr. time.
Beauforts
Beteg-skala nelse

Vindhastighed

0 Stille ca. 0-1 m pr. sek.

1 eF,!°Vvinfe - 2-3 m P, sek.

2 eL.etv?nde - 4"5 m P-

3 eJrVvnindiSe ca. 6-7 m pr. sek.
. Frisk brise

ei. vind

ca. 8-9 m pr. sek.

5 flæs"8’1’ ca. 10-11 m pr. sek.

6 el.iVbKng ca. 12-13 mp, sek.
Hård ku-

7 ling ei. ca. 14-15 m pr. sek.
blæst

Stormende

8 kuling ei. ca. 16-18 m pr. sek.
blæst

9 Storm ca. 19-21 m pr. sek.

10 Svær storm ca. 22-25 m pr. sek.

11 Orkanagtig ca. 26-30 m pr. sek.
storm

12 Orkan over 30 m pr. sek.
Windthorst [’vint-L Ludwig (1812-91),

ty. politiker. Opr. liberal min. i
Hannover, modstander af Preussen; 1871 leder
for det kat. Centrum, Bismarcks
farligste modstander under kulturkampen,
vinduer, lysgivende åbninger i bygning;
først åbne, senere lukkede med skind og
efter glassets fremkomst med glas.
Windward Islands [’windwad ’ailandz],

Windsor Castle.

brit. øgruppe, bestående af de sydligste
øer i De Små Antiller: Dominica, Saint
Lucia, Saint Vincent, Grenadines og
Grenada; 2125 km2; 271 000 indb. (1946).
vindæg, fugleæg, der er lagt uden skal.
vineddike, eddike, fremstillet ved gæring
af vin.

Vi’neta, vikingebyen Jumneta ei.
Jomsborg, grl. ml. 950 og 970 af vikinger. Lå
sandsynligvis på N-siden af Usedom i
Odermundingen, men er nu bortskyllet
af havet.

wing [wirç] (eng: vinge, fløj), 1) mil., i
Engl. flyverafd., i USA flyverregiment;
2) sport, angrebsspiller i fodbold o. 1.
spil, anbragt yderst på fløjen; har til
hovedopgave at føre bolden frem til
modstanderens mållinie og centre herfra,
men bør også selv være målsøgende.
Winge [’v-1, Herluf (1857-1923), da.
zoolog. Ansat v. Zool.Mus. Omfattende
arbejder over pattedyrenes
slægtskabsforhold. Udpræget lamarckist. Arbejder
over jordfundne pattedyr.
Winge [’v], Øjvind (f. 1886), da.
botaniker og arvelighedsforsker. 1921-33 prof.
v. Landbohøjskolen og derefter dir. for
Carlsberg-laboratoriets fysiol. afd. Har
bl. a. skrevet Arvelighedslære på
Eksperimentelt og Cytologisk Grundlag (1. udg.
1928, 3. udg. 1945). Har bl. a. arbejdet
med arvelighedsforhold hos millionfisken
og hos gær.
vingefrugt, bot., frugt, som bærer een ei.
flere vingeagtige dannelser, der fremmer
spredning ved vindens hjælp, f. eks. løn,
ask og elm.
vingemøtrik ei. fløjmøtrik, møtrik m. to
vingeformede flige, hvormed den
trækkes an.

vingeprojektil, mil., torpedoformet
projektil, bagtil forsynet med styrevinger,

der i banen sørger for at v holder spidsen
med brandrøret fremad; anv. særligt i
forlademorterer.
Vinger [’virçar], no. landskab i Hedmark,
omkr. Kongsvinger; 499 km2; 5500 indb.
(1946).

vinger, zool., til flyvning uddannede
lemmer ei. andre organer. Hos insekterne er
v særlige hudfolder fra brystringenes
rygside. Hos flyveøgler, fugle og flagermus
er v omdannede forlemmer. Hos enkelte
fugle som pingvinerne bruges v ikke til
flyvning, men til svømning,
vingesnegle (Pte’ropoda), fællesbetegn.
for 2 ikke nærmere beslægt, grupper af
baggællesnegle. Foden forsynet med 2
store vingelign. sidelapper, v. hj. af
hvilke v svømmer. Udgør en væs. del af
oceanernes plankton og er vigtig føde
for sild o. a. pelagiske dyr. Nogle v er
skalbærende, andre skailøse.
vingesvamp, bot., da. navn for kantarel,
vingetegl ei. pandetegl, tagsten med
bølgeformet tværsnit og uden fals fremstillet
af brændt ler.
vinge valnød, d. s. s. Pterocarya.

4946

Vingaard, Hans (d. 1559), da. bogtrykker,
indvandret fra Tyskl. Blev 1529 Hans
Tausens bogtrykker, i Viborg; flyttede
1532 til Kbh. Man kender ca. 100 V-tryk.

Vingaard, Mads (d. ca. 1600), antagelig
slægtning af Hans V. Bogtrykker i Kbh.
fra ca. 1560. Trykte bl. a. Fred. 2.s Bibel
foruden ca. 200 andre tryk.

’Vinje, /lasmund Olafsen (1818-70), no.
forfatter. Husmandssøn. Student 1850,
cand. jur. 1856. Anv. fra 1858 Aasens
landsmål. Udg. 1858-70 otte årg. af
uge-skr. Dølen, hvori han fordomsfrit
drøftede de forskelligste emner (målsagen,
darwinisme, bondeskik) og lod sin lyrik
trykke, bl. a. digtkredsen Storegut (1866),
og mange kendte folkesange. Rejsebogen
Ferdaminni (1861) indeholder livlige*
antiromantiske skildr, af no. bondeliv.
Resultat af et Engl.sophold 1862-63 var
den skarpt kritiske A Norseman’s Views
of Britain andthe British (1863, no. 1873).
Som landsmålets første store digter og
ved sit realistiske syn på bondekulturen
blev V«n banebryder i no. åndsliv.
(Portræt sp. 4940).

vinkekrabber (Ge’lasimus), trop., lever
på strandbredder, hvor de graver huler.
Den ene klosaks væs. større end den
anden. Hannen vinker med sin klo for at
tiltrække hunnen.

vinkel, 1) mat., figur dannet af to
halvlinier (vinklens ben), der udgår fra
samme punkt (v-s toppunkt), v måles ved
størrelsen af den korteste drejning, der
fører v-s ene ben over i det andet. Som
enhed for vinkelmåling benyttes som
regel 1° (grad), der er ’/S60 af en hel om-

104

4945

Spids vinkel. Ret vinkel. Stump vinkel.

drejning, v kaldes spids, ret ei. stump,
eftersom den er mindre end, lig med ei.
større end 90° (en kvart omdrejning).
Sådanne vinkler kaldes konvekse.
Undertiden er det hensigtsmæssigt at måle v
ved den længste drejning, der fører et
ben over i et andet, således at man får
en såkaldt ukonveks v, større end 2
rette. - 2) tekn., værktøj af træ ei. stål,
hvormed vinkler afsættes og kontrolleres.
Winkel [’viTjkal], lille ty. by i Rheingau,
Hessen; ca. 2500 indb. Berømt vinavl.
vinkelhage, i bogtryk det værktøj, hvori

sætteren samler bogstaverne til linier,
vinkelhastighed, fys., den vinkel, målt
i radianer, som et legeme drejer sig i

Winkel Horn [v-], Frederik (1845-98),
da. litteraturhistoriker og oversætter,
bl. a. af norrøn litt. og Sakse. En da.
litt.hist. (1881).
vinkeljern, valset blødt stål med
L-for-met profil.

vinkelmåler ei. vinkelinstrument, betegn,
for forsk, landmålingsinstrumenter. Man
skelner ml. to hovedgrupper: 1)
horison-talvinkelmålere, hvorunder hører
teodolitten, kompas og målebordet; 2)
terræn-vinkelmålere, hvorunder hører spejl- og
prismeinstrumenter, f. eks. sekstant,
reflektor og prismetromle. Disse sidste har
dog ikke stor betydn. i den egl.
landmåling.

Vinkelmålet ei. Vinkelhagen (’Norma),
stjernebillede på den sydl. stjernehimmel.
Winkel & Magnussen [’v-],
kunsthandler- og kunstauktionsfirma i Kbh., grl.
1884 af Viggo Winkel (1861-1921) og
Peter Magnussen (1854-1932). Afholdt
siden 1898 kunstudst.; 1904 købte Hans
Hvenegaard (1877-1939) firmaets grafiske
afd. og 1926 hele kunsthdl. s. m. Kai
Grunth (f. 1885) (eneindehaver fra 1939).
Firmaet har bl. a. udg. kunstblade (Karl
Madsens 1888, Emil Hannovers 1898, Carl
V. Petersens og Vilh. Wanschers
1909-10) samt red. Kunst i Privateje 1-2 (1944
-45). Virksomheden i 1949 af ejeren
skænket til et fond til gavn for den da.
kunstnerstand,
vinkelprisme, et glasprisme, der anv. i
landmålingen til afsætning afrette vink-

4947

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free