- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4948,4949,4950

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vinkelret

vinylklorid

ler; v beror på, at lyset der falder ind i et
passende slebet glasprisme, reflekteres,
så det forlader prismet i en vinkel på 90°
med sin oprindelige retning,
vinkelret. To rette linier i rummet siges
at være v på hinanden, dersom de selv
ei. to med dem parallelle linier gnm.
samme punkt danner en vinkel på 90°.
En linie er v på en plan (normal til
planen), når den er v på alle linier i planen.
To planer er v på hinanden, dersom deres
toplansvinkel er 90°.
’Winkelried [-ri:t], Arnold, schweizisk
nationalhelt; skal have ofret sit liv for
schweizernes sejr ved Sempach 1386.
vinkelskriverloven (af vinkelskriver (ty.
Winkel krog), person, der uden fornøden
beføjelse optræder som jur. rådgiver
m. m.), lov af 13. 3. 1943, hvorved ydelse
af jur. bistand,Inkasso- og
detektivvirksomhed m. m. underkastes nøje kontrol
fra myndighedernes side; desuden er det
forbudt sådanne virksomheder at anv.
betegnelser som »retshjælp«, »jur.
rådgivning«, »retskonsulent« ei. lign. v
finder ikke anv. på rådgivning m. m., der
normalt hører til en sagførers,
auktionsleders, revisors, arkitekts, landinspektørs,
vekselerers, banks o. lign.s gerning,
vinkelspejl, landmålingsinstrument til
afsætning af rette vinkler. Det består af
to plane spejle, således anbragt, at deres
indbyrdes vinkel er 45°. En lysstråle vil
efter tilbagekastning fra de to spejle være
brudt 90°. v er i nyere tid afløst af
vinkelprismet.
Vinland, i oldisl. litt. betegn, for en ikke
nærmere lokaliseret del af N-Amer.s
0-kyst, som Leif den Lykkelige (if. Erik
den Rødes saga) opdagede på en
land-namsfærd år 1000 og kaldte V, fordi der
voksede vinranker; 1001-06
udforskedes egnen nærmere af en isl. ekspedition,
vinlus, d. s. s. druelus.
Winnetka-planen [wi’nætka], en mod.
undervisningsform, udformet i Winnetka
N f. Chicago af C. Washburne, der
tilstræber barnets sociale udvikl, samtidig
med en udpræget individuel undervisn.
Winnipeg [’winapæg], hovedstad i
Mani-toba, Canada; 229 000 indb. (1946). Her
krydses alle canadiske Pacific-baner.
Centrum for præriens handel med korn
og kød.

Winnipeg-floden, eng. VV River, flod i
Canada, fra Lake of the Woods til
W-søen.

Winnipegosis [winapa’gorsis], 5400 km2

stor sø i sydl. Manitoba, Canada.
Winnipeg-søen, eng. Lake W, sø i sydl.
Manitoba, Canada; 24 340 km8;
afvandes af Nelson River til Hudson Bay.
’Vinnitsa, by i V-Ukraine, SV f. Kijev;
93 000 indb. (1939). Centrum for et
kornområde.

Vino’gradoff, Sir Paul (1854-1925),
russ.-eng. socialhistoriker og retslærd.
1884-1901 prof. i hist. i Moskva, fra 1903 prof.
i retsvidenskab i Oxford. Behandlede
som historiker især d. eng. feudalismes
opståen ( The Growth of the Manor 1905).
Har som lærer og skribent haft stor
indflydelse på eng. hist. forskning,
vinolie (Vinfuselolie) fås i meget små
mængder ved destillation af brugt
vingær, jfr. kognaksolie. vinkerneolie,
vegetabilsk olie udvundet af druekerner
(druekerneolie).
vinpalme (’Raphia vi’nifera) fra trop.
V-Afr. leverer en sukkerholdig saft, som
kan inddampes til sukker ei. benyttes til
palmevin. Fl. andre palmearters saft
benyttes på samme måde, f. eks.
Boras-sus flabelliformis (Indien), Mauritia
vi-nifera (Arner,),
vinrabarber, en rabarbersort, »Marshalls
Early Red«, med fine, tynde, røde stilke,
vinskat kan være indførselstold ei. indeni,
forbrugsafg. Den indeni, v kan pålignes
det beplantede areal, det færdige
produkt, vinens forsending, indlagring ei.
udskænkning osv. I Danm. omf. v såvel
told som afgift på indeni, frugtvine o. 1.
Winsløw [’v-L Jacob Benignus
(1669-1760), da.-fr. anatom, prof. i Paris 1743,
forf. til en meget benyttet anat. lærebog.
Winsnes [’vinsne:s], Andreas (f. 1886), no.
litteraturhistoriker. Docent 1937. Hoved-

4948

værker: Det no. Selskap (1924), No.s
Litt. fra 1880 til 1914 (1935-37), 5. bd.
af Bull, Paasche og W-s »111. No.
Litt.-historie«.

Vinson [vinsn], Frederick Moore (f. 1890),
USA-politiker. Jurist; demokrat; leder
f. reg.s afd. f. økon. stabilisering 1943-45,
f. mobilisering og omstilling af
krigsproduktionen 1945. Finansmin. 1945-46
(efter Morgenthau), fra 1946 form. i
USAs højesteret,
vinsprit, den ved destillation af vin
vundne alkohol, v benyttes fejlagtig som
betegn, for alm. 96% alkohol,
vinsten, vinsyrens sure kaliumsalt, findes
i vindruer og udskilles under gæringen.
Winston-Salem [’winstan ’sæ:l3m], by
i North Carolina, USA; 80 000 indb.
(1940). Grl. af herrnhuter 1753. Stor
tobaksindustri.
’Vinstra, no. elv, fra søen Bygdin m. fl.

i Jotunheimen i Gudbrandsdalslågen.
Winstrup [’ven’-], (1605-79), da.
biskop i Lund (1638-79). Ortodoks teolog,
samarbejdede efter Skånes afståelse med
Sv., hvilket blev afgørende for det
skånske præsteskabs holdning,
vinsyre, (COOH-CHOH\, dioksyravsyre,
kendes i 4 isomere former. Fremstilles
af vinsten. Store, klare krystaller,
vintage portvin [vin’ta:Ja] (fr. vintage
vinhøst, årgang), en mørk rød,
flaskelagret portvin,
vinter, astron., se årstider,
vinterasters, bot., d. s. s. krysantemum.
Winterberg [’vintsrbærk], bjergtop (551

m) i Elbsandsteingebirge, Tyskl.
vinterblomme, bot., da. navn for Erantis,
vinterdige, dige, som skal beskytte mod
alle indtrædende højvande, i modsætn.
til sommerdige.
vintergrønfamilien (Piro’laceæ), fam.
af helkronede. Slægterne vintergrøn
(Chimaphila), sommerkonval (Pirola)
og snylterod (Monotropa) vokser vildt
i Danm., men arterne er ret sjældne,
vintergrøntolie, d. s. s. gaultheriaolie.
vintergæk (Ga’lanthus), slægt af
narcis-fam. Løg; enlige, hvide, nikkende
blomster, de indre blosterblade med grønne
striber. 9 arter i Middelhavslandene,
v (G. nivalis) er alm. i da. haver,
blomstrer i marts.
Vinter Hansen, Julie Marie (f. 1890), da.
astronom, observator v. Kbh.s Univ.s
astron. observatorium. Har udført
observationer og teor. beregninger vedr.
asteroider og kometer, undersøgelser af
egenbevægelser, banebestemmelser for
spek-troskopiske dobbeltstjerner,
vinterhave, glasdækket rum ved bolig,

hvor der dyrkes trop. planter.
Winterhilfe [■ v-] (ty: vinterhjælp),
understøttelse til nødlidende under
Hitlerstyret, organiseret af propagandamin.
vinteris, fladis dannet i fjorde og langs

kyster i arktiske egne.
vinterkarse (Barba’rea), slægt af
kors-blomstfam. Urter med gule blomster og
lange skulper. Alm. som ukrudt på
marker og enge i Danm.
vinterknopper, 1) de overvintrende
knopper hos træer og buske; 2) hos
vandplanter særlige knoppier, der går til
bunds og overvintrer der, f. eks. hos
frøbid.

Vinterkrigen, alm. betegn, for den
fi.-sovj. krig nov. 1939-marts 1940. Efter
forgæves fi.-sovj. forhdl. om
grænseændringer og sovj. forpagtning af Hangö
(okt.-nov.) overskred sovj. tropper
grænsen 30. 11., mens Otto Kuusinen 1. 12.
meddeltes at have dannet provisorisk fi.
folkereg. i Terijoki. Mens Sovj. led
forholdsvis bet. nederlag mod N, forceredes
febr.-marts de fi. forsvarslinier på Det
Karelske Næs. Planer om eng.-fr.
intervention umuliggjordes ved sv. og no.
gennemmarchforbud, hvorimod Sv.
ydede hjælp i form af penge og krigsmateriel.
13. 3. 1940 afsluttedes V med en fred i
Moskva: Fini. afstod Det Karelske Næs
m. Viipuri, et område N f. Ladoga,
Salla-området V f. Murmanskbanen og
Fiskerhalvøen v. Petsamo; Sovj. forpagtede
desuden Hangö som militærbasis, og en
række øer, for 30 år. Derimod rømmede
Sovj. Petsamo, der var erobret.

4949

vinterlærer, lærer, der er ansat for
vinterhalvåret ved en skole med vestjysk
skoleordning.
Vinterpaladset (russ. Zimnij Dvorets) i
Leningrad, opr. kejserpalads, opf.
1735-41 af den ital.-russ.arkitekt Bartolommeo
Rastrelli (170Q-71). Museum fra 1917.
Vintersborg, hovedgård N f. Nakskov;
hed opr. Utterslevgård, 1673-1801 baroni
(i slægten Winterfeldts eje) under navnet
V. Hovedbygn. fra 1854.
vintersolhverv, årets korteste dag, se

årstider og solhverv,
vintersæd, de kornsorter (rug, hvede og
vinterbyg), der sås om efteråret,
overvintrer og høstes den flg. sommer,
vintersøvn, den dvaletilstand, der
indtræder "hos visse dyr (f. eks. pindsvin,
flagermus, grævling) om vinteren.
’Winterthur [-tu:r], by i kanton Ziirich,
Schw.; 60 000 indb. (1944). Vigtig
industriby (maskinindustri m. v.).
vintertordenvejr, tordenvejr, der
opstår om vinteren, når relativt kolde
luftmasser trænger frem i en vis højde over
Jorden og ved at komme hen over
varmere luftlag synker ned, så disse
tvinges til vejrs på tilstrækkelig voldsom
måde.

vinteræg betegner hos dafnier
tykskallede æg, som overvintrer, v er oftest
befrugtede.

Winther [’ven’-], Christian (1796-1876), da
forf. Præstesøn fra
Fensmark v.
Næstved. Teol. kandidat
1824; skrev
somhus-lærer 1825-30 bl.
a. digtet Flyv Fugl,
Flyv (1826). Egl.
debut med Digte
(1828), hvoraf afd.
Træsnit (bl. a.
Henrik og Else) betegner
et nybrud i
erotisklandskabeligt genremaleri i »nederlandsk« stil. Omkr.
1836 nærmede han sig en gift dame,
Julie Werliin, f. Lütthans (1813-81),
hvem han omsider, efter at hun var
blevet skilt, ægtede 1848. Til hende
er digtene Til Een skrevet, hvoraf
de første i Digtninger (1843), der s. m.
den mere disharmoniske saml. Nogle
Digte (1835) danner grundlag for hans
berømmelse som kærligheds- og
naturlyriker; påvirkn. fra Heine og Byron
markerer hans poet. modernisme. Elskov
og sjæll. natur er ligeledes
hovedmotiverne i hans folkekæreste værk, det
fortællende digt Hjortens Flugt (1855), der
-med den frie behandling af nibelungen- og
hildebrandsmetret - også versteknisk er
en bedrift. En smuk plads i forf.skabet
indtager en række interessante noveller,
bl. a. En Aftenscene (1843).
Winther [’ven’-], Christian (f. 1873), da.
kemiker og psykisk forsker. Prof. i kemi
ved Polytekn. Læreanstalt 1919-43.
Speciale: fotokemi.
Winther [’ven’-], Geert (1813-1905), da.
politiker. Dr. phil. 1849-84 folketingsm.
(Odderkr.). Nøje knyttet til Tscherning,
modstander af I. A. Hansen; energisk
Venstre-agitator i Jyll., leder af jyske
brandforsikringsselskaber. Modstander af
den skarpe venstrepolitik efter 1870.
Winther [’ven’-], Jens (f. 1863), da.
arkæolog, købmand. Grl. Langelands
museum, har foretaget udgravninger overalt
på øen, publiceret i en række værker:
Lindø (1926-28), Troldebjerg (1935-38).
Vintimille [væti’mi:j], fr. navn på
Venti-miglia.

’vinum (lat: vin), farm., udtræk ei. op-

løsn. af lægemidler i vin.
viny’da’n, et nyt, hurtigt virkende ind
åndingsanæsteticum, indeholder
divinyl-æter (CtHt)tO. Anv. alene ei. kombineret
med andre bedøvelsesmidler som æter ei.
kvælstofforilte. Velegnet ved mindre,
kirurgiske indgreb,
vi’ny’l (yin + gr. hyle træ), CH^—CH-,
radikal, hvis forb. har fået stor anv. ved
fremstilling af formstoffer,
vinylklorid, en farveløs luftart CHi =
CHC1 som let polymeriseres til et
form-stof polyvinylklorid.

4950

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free