- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4951,4952,4953

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vinyon

Virta bro

viny’o’n, en fuldsyntetisk kemotave
(»syntave«), co-polymerisat af 88 % vinylklorid
og 12% vinylacetat; tørspindes af en
op-løsn. i acetone, jfr. acetatsilke,
vinånd, d. s. s. ætylalkohol.
Vio’for’m, antiseptisk sårmiddel,
vi’o’l (’ Viola), slægt af v-fam. Een- ei.
flerårige urter,
meget få
halvbuske. Ureglm.
blomst m.
spore, i hvilken der
ligger to
honningkirtler, dannet af
de to forreste
støvblade. 400
arter i temp.
område, 12 arter i
Danm. Stedmoderblomst (V. tricolor)
har forskelligt farvede kronblade, er
een-årigt ukrudt på marker; marts-v (V.
odorata) (ill.) er flerårig og har blå, stærkt
duftende blomster. Talr. kulturformer
opstået ved krydsninger dyrkes i
haver under navn af stedmoderblomster,
vi’o’l, kirtel v. rævens halerod.
Frembringer kraftig lugt.
vi’ola (ital.), egl. viola da (di) braccio
[-braüo] (ital: armviolin), d. s. s. bratsch.
Viola da (di) gamba (ital: knæ violin),
i reglen fork. til gambe, er en stor v, der
navnlig var yndet ca. 1650-1750, og som
blev spillet som violoncel. Viola
d’a’mo-re (ital: kærligheds violin) (fr. viole
d’amour) er et gl. strygeinstrument på
størrelse med en bratsch. Har 7 strenge
over gribebrættet og 7 medklingende
metalstrenge, der ligger under, og som
giver klangen en ejendommelig karakter,
violbuk (Cal’lidium vio’laceum), blåviolet
træbuk. Larven under bark på fældede
nåletræer. Uskadelig,
vio’let (fr: violblå), spektralfarve med

bølgelængde 4400-4000Å.
vi’o’lgalmyg (Dasy’neura af’finis),
angriber violer. Fremkalder indrulning af
bladranden,
vio’li’n (ital. violino lille viola),
strygeinstrument med fire strenge
stemte i g, d’, a’ og e".
Nåede i midten af 17. årh.
sin højeste fuldkommenhed,
navnlig i Cremona hos Amati,
Stradivarius og Guarneri.
violinnøgle ei.g-nøgle, mus.,

se nøgle,
vio’lino ’primo (ital.),
førsteviolin.

vio’lino se’cundo (ital.),

anden-violin.
Viollet-le-Duc [-[vjolæl-’dyk],-] {+[vjolæl-
’dyk],+} Eugéne Emmanuel
(1814-79), fr. arkitekt,
arkæolog og forfatter.
Restaurerede en lang række af fr. middelalderlige
bygningsværker: Sainte-Chapelle (fra
1840) og Notre-Dame (fra 1845) (begge i
Paris), abbedikirken i St.Denis, katedralen
i Amiens, Pierrefonds-slottet (fra 1858) m.
fl. og blev herved skoledannende for den
hårdhændede og nu forældede
restaureringsmetode, som går ud på stilren
genskabelse af bygningsværket - uden
hensyn til om dette medfører nedriveise af
arkit. værdifulde tilbygn. fra yngre
stilperioder. Store værker om middelalderlig
bygningskunst,
violon [vio’lDTj] (fr.), violin, violinist;
hof-v, omkr. 1800 betegn, for en da.
kgl. kapelmusikus,
violoncel [-brç’sæl’] (ital. violoncello lille
violone) ei. (fork.) cello,
strygeinstrument med 4 strenge
stemt i C, G, d og a.
vio’lone (ital: stor viola),

kontrabas,
violrod, den skrællede og
tørrede jordstængel af
irisarter fra S-Eur., dufter af
viol. Anv. i parfumerier,
violsnegle (/an’thina),
for-gællesnegle. Violet skal.
Pelagiske, flyder i vandet ved
et størknet blæret sekret.
Varmere have.
violtræ (A ’cacia homalo
’phyl-la), lille australsk træ af
Acacia-slægten; overført til USA. Dets

Violin.

104*

4951

rødbrune ved, der er vellugtende, er
meget hårdt og tungt.
Vionville [vjä’vil], landsby V f. Metz,
hvor tyskerne 16. 8. 1870 angreb fr.
styrker under Bazaine, der trods gunstigt
resultat og talmæss. overlegenhed
retirerede.

Viotti [’vjot:i], Giovanni Battista
(1753-1824), ital. violinist og komponist til
violinkoncerter, strygekvartetter, duoer,
violinsonater m. v.
vippe, et elektr. apparat, der bevirker, at
lyset begynder at blinke hos en forbruger,
der belaster sin installation ud over en
fastsat værdi. Benyttes navnlig i No. for
at hindre, at en forbruger belaster værket
mere, end hans abonnement giver ret til.
vipstjerter (stjert hale) (Mota’cilla),
langhalede, insektædende spurvefugle. Ofte
broget fjerdragt. I Danm. hvid v, gul v,
bjerg-v. Oftest trækfugle,
vir (lat.), mand.

’virak (ty. Weihrauch røgelse), bot., flygtige
olier fra planter, der hører hjemme i
N-Afr. og Ostindien, anvendtes som røgelse
og som balsameringsmiddel. Kendt fra
Bibelen og det gl. Ægypten. Nu kun liden
anvendelse som røgelse og i med.
Virchow [’firxo:], Rudolf (1821-1902), ty.
patol. anatom og antropolog. Har gnm.
sine vidensk. arb. spillet en stor rolle for
biologiens udformning. Ivrig for reform
af socialforh.; demokrat, skarpt mod
Bismarck.

wire (eng.), 1) [’waiar, ’vair], jern- ei.
stål-trådstov, kabel. 2) (vire) [vi:ra], glødet
tynd ståltråd, beklædt m. papir ei. tøj
til afstivning af tøj.
virelai [vir’læ] (fr., af vireli omkvæd), gl.

fr. digtform med to rim og med omkvæd.
Virgil, anden stavemåde f. Vergil.
Virgin [-’ji:n], Erie (f. 1876), sv. officer.
Chef for sv. flyvevåben 1931-34;
1934-35 militær rådgiver for Haile Selassie af
Abessinien, trak sig tilbage inden ital.
angreb (helbredshensyn). Udg. erindr,
fra Abessinien.
virgi’na’l (lat. virga kvist, den lille stav,
der afknipser strengen), engelsk
tasteinstrument, der ligner klavichord.
vir gina’listerne (af virginal), den skole
af komp., der levede i Engl. i slutn. af 16.
og beg. af 17. årh., og som skrev musik for
virginal.

’virgines eçclesi’asticæ (lat: kirkens
jomfruer), kvinder, som uden at gå i
kloster har viet sig til den kat. kirkes
tjeneste og lever ugifte.
Virginia [vsr’dsinja] (fork. Va.), ståt i
USA ved Atlanterhavet; 105 707 km2;
2 678 000 indb. (1940; 1947: 2 999 000),
25,3 pr. km2, 661 000 negre. Hovedstad:
Richmond. West-V tilhører
Appalacher-ne, løvskovklædte med brede, frugtbare
længdedale (højeste punkt Mount Rogers
1743 m). 0 herfor følger det frugtbare,
lerede Piedmont-plateau, opr. dækket af
løvskove, nu mest opdyrket; det falder
med en bråt skrænt, Fall Line, ned mod
den sandede atlantiske kystslette, der
dækkes af sumpe og fyrreskove. -
Erhverv. Landbrug er hovederhverv: der
avles især tobak (1945 7,6% af USA-s
høst), majs og hø. Minedriften leverer
især kul (1944: 17,9 mill. t). Industrien
omfatter tobaksvarer, bomuldsvarer,
tømmer og skibe. - HistorieX opr. eng.
betegn, f. kystlandet ml. fr. og sp.
område i Nordamer, (opkaldt efter
»Jomfrudronningen« (the Virgin Queen)
Elisabeth). Første brit. kolonisation 1607.
Slaveriet i Amer. begyndt i V 1619. V
var den mest fremtrædende af de opr.
13 amer. stater. Da østl. V 1861 sluttede
sig til Sydstaterne, udskiltes West V
som særlig ståt. V har i alm. sluttet sig
til Demokraterne. (Kort sp. 4954-56).
vir’gi’niahjort (Odo’coilus virgini’anus),
nordamer, hjort. Meget lang, på
undersiden hvid hale.
Vir’gi’nia-tobak, tobak af Nicotiana
tabacum fra Virginia, USA, bruges
hovedsagelig i cigaretter.
Virgin Islands [’vard3in ’ailandz],
Jomfru-øerne, øgruppe i Vestindien 0 f.
Puerto Rico, delt ml. USA og Engl. a)
brit.V; 174 km2; 6500 indb. (1946).
Bestående af Tortola, Anegada, Virgin

4952

Gorda og flere småøer, tilhørende
kronkolonien Leeward Islands, b) USA-s V,
tidl. Dansk Vestindien; 344 km2; 25 000
indb. (19,40). St. Thomas, St.’’John og
.St.Croix. - Historie. Opdaget af
Columbus 1493. St. Thomas var da. 1667-68,
varigt fra 1672; 1717 besattes St. Jan;
1733 købtes St.Croix af Frankr.Mens St.
Thomas særlig havde betydn. ved sin
glimrende havn (neutralt
handelscentrum under kolonikrige; smuglerbasis),
gav St. Croix rig sukkerhøst. I slutn. af
18. og beg. af 19. årh. blomstrede øerne
og da.-vestind. handel; siden gav
synkende udbytte, prisfald, negerslaveriets
ophævelse efter oprør 1848 stærk
tilbagegang, også i folketal. Salgsforhandl. m.
USA strandede 1870 på USA, 1902 på
forkastelse i da. Landsting; uroligheder
bl. negrene fortsatte og
ophjælpningsfor-søg fra da. side gav ikke større resultat.
1916-17 solgtes V til USA for 25 mill. $,
bekræftet ved afstemning i Danm. 14. 12.
1916 (284 000 mod 158 000).
Overtagelsen skete 1. 4. 1917. (Kort se Vestindien),
vir’gi’nium (efter staten Virginia), navn
for grundstof nr. 87 i det periodiske
system, valgt af den amer. fysiker Fred.
Allison (f. 1882), der hævder at have
fundet stoffet. Opdagelsens rigtighed er
benægtet fra andre sider. Jfr. francium og
grundstof,
’virgo (lat.), jomfru.
Virihaure (’Virijaure), sv. sø (108 km2),
Lappland, V f.Sarek. Afløb: Stora Lule älv.
vi’ri’l (lat. vir mand), mandig;
mandhaftig.

viri’lisme (lat. vir mand), forandring af
en kvinde i mandlig retning p. gr. af
endokrine forstyrrelser,
virke, mil., d. s. s. forsvarsværk,
virkelighed, 1) samlingen af de
genstande ei. fænomener, der tilfredsstiller
et v-skriterium. Mods. skin, indbildning;
2) menneskets omverden,
virkelighedsgeometri omhandler
egenskaber ved tegnede ei. på anden måde
frembragte virkelige geom. figurer og
deres forbindelse med den sædv. abstrakte
geometri.

virkelighedskriterium, kendetegn på
at noget er virkeligt, mods. indbildt.
Mange forsk, v har været foreslået. Alm.
lægger man nu vægt på den lovmæssige
sammenhæng ml. iagttagelser (ydre ei.
indre).

virkning, hvad der er frembragt af en
årsag, hvad der konstant følger efter en
årsag.

virkningsgrad, nyttevirkning; ved
energiomdannelse forholdet ml. afgivet og
tilført energi,
virkningskvantum ei. Plancks konstant,
en naturkonstant af slørreisen 6,6-10-2’
erg. • see., som er bestemmende for
atomare processer. Når stråling vekselvirker
med stof, sker dette if. kvanteteorien i
kvanter, hvis størrelse er produktet af v
og strålingens frekvens,
vir kningst vær snit for en atomkerne er
en størrelse, der angiver sandsynligheden
for at den træffes af en partikel, v angives
i arealenheden 10~21 cm2 og er meget
forsk, for forsk, atomkerner og afhænger
tillige af den stødende partikels natur og
hastighed, v kan blive meget større end
atomkernens virkelige geometriske
tvær-snitsareal.

Virk’sun’d, farvand i Limfjorden, ml.

Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord.
Wirsén [vir’se:n], Carl David af
(1842-1912), sv. forfatter og kritiker. Sen repr.
f. den romantiske idealisme. Udg. talr.
digte m. rel., nat. og idylliske motiver
Under fur or och cypresser (1896), Visor,
romanser och ballader (1899). Skadede sit
litt. eftermæle ved skarp og ensidig kritik
af næsten alle nye forf., bl. a. Strindberg,
Heidenstam og Selma Lagerlöf.
Wirsén [vir’se:n], Gustaf Fredrik
(1779-1827) sv. minister. Arbejdede sig fra
fattige kår op til forende
embedsmands-stilling, fra 1809 bl. regeringens ledere,
indflydelsesrig rådgiver (især finansstyre)
for Karl 14. Johan.
’Virta bro, 2 km N f. Jisalmi,
Kuopio-len, slagplads under sv.-russ. krig 1808,
hvor Sandels 27. 10. slog russerne.

4953

Violoncel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free