- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4957,4958,4959

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Virtanen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Visby

vision

Visby [’vi:sby(:)], sv. by, Gotlands eneste
købstad; 14 000 indb. (1949).
Skandinaviens mest middelald. by. Ringmur (3,3
km 1. og 6-10 m h., 37 tårne; 11-15. årh.).
Rester af Visborgs slott. Domkyrkan ei.
St. Maria (12-13. årh.). Storslåede ruiner

Visby. Parti af ringmuren.

af St. Nikolaus, Helgeandskyrkan, St.
Klemens, St. Lars og St. Katarina. Endv.
Burmeisterska huset (17. årh.) og Gamla
apoteket. Gotlands fornsal (museum).
Bispesæde. Garnison, Flyveplads.
Sindssygehospital. Cement-og trævareindustri.
- Historie. Opr. et hedensk offersted, i
12.-13. årh. en blomstrende handelsstad
(ty. befolket hansestad), efterh. i
tilbagegang under konkurrence fra Lübeck.
Støttede ikke Gotlandbøndernes kamp
mod Valdemar Atterdag 1361,
kapitulerede efter deres nederlag
(begravelsesplads v. korsbetningen (m.
Valdemars-korset) S f. Visbys mure). Hærget af
Lübeck 1525.
Visby Bredning, farvand i Limfjorden
ml. Mors og Ty., forb. Vilsund og Næs
Sund.

Visby-fundene, massebegravelser fra
Valdemar Atterdags erobring af V. 1361.
Undersøgt 1905, 1912 og 1929-30 med
rigt udbytte af våben og rustninger.
Visbyske Søret, samling af søretsregler,
trykt i Kbh. 1505. I virkeligheden har V
intet at gøre med Visby.
Visby stift, sv. stift, omfatter Gotland og

omligg. øer; 60 000 indb. (1946).
viscacha [-’katja] (Viscacia viscacia),
haremus. Argentina, Patagonien.
Beslægtet m. chinchilla. Pelsen lidet værdifuld,
’viscera (lat.), indvolde; visceral [visa-

’ra’l], som vedrører indvoldene,
visceralbuer, bueformede skeletdele
omkring munden og svælget hos de primitive
hvirveldyr. Hos hajer 7 v (kæbe- og
tun-gebensbue, 5 gællebuer); hos højere
hvirveldyr er kun 1 bevaret.
Vischer [’fijar], Friedrich Theodor
(1807-87), ty. digter og æstetiker. Tilhørte den
Hegel’ske skole. Ästhetik, oder
Wissen-schaft des Schönen 1-3 (1846-57).
Vischer [’fifar], ty. billedhuggere. 1) Peter
V d. ældre (ca. 1455-1529). Hovedværk:
Sebaldus-graven i St. Sebalduskirken i
Nürnberg. Har desuden udført en
bronzestatue af kong Arthur til kejser Maximi-

Peter Vischer d. ældre: Sebaldus-graven
i Nürnberg.

4957

lian l.s gravmæle i Innsbruck. V
arbejdede ofte sammen med sine sønner, bl. a. 2)
Peter V den yngre (1487-1528), som har
udført Frederik den Vises gravmæle i
slotskirken i Wittenberg.

Wisconsin [wis’kansn] (fork. Wis.), ståt
i USA, V f. Michigan Søen; 145 433 km2;
3 138 000 indb. (1940; 1947: 3 247 000),
21,3 pr. km2; 12 000 var negre; 53,5%
boede i byerne. Hovedstad: Madison;
største by: Milwaukee. W består af
morænedannelser af vekslende frugtbarhed.
Højeste punkt 591 m. Strengt
fastlandsklima. Nordl. del tilhører nåleskovsbæltet,
s yd ves ti. del prærien. Agerbrug med
mejeribrug er vigtige erhverv. Der produceres
især majs, havre og hø. Kvægholdet 1947
bl. a. 3 962 000 stk. kvæg, deraf 2 585 000
malkekøer (nr. 1 i USA) og 1 605 000
svin. Mineralproduktionen omfatter især
zinkmalm. Industrien bearbejder især
landbrugets produkter. - Historie. W
udforskedes af franskmænd fra 1634;
britisk 1763-83, derpå til USA.
Territorium 1836; ståt 1848. (Kort se Iowa og
Minnesota samt USA).

Wisconsin River [wis’kansn ’rivar],
venstrebiflod til Mississippi i staten
Wisconsin, USA. 1006 km 1., 322 km sejlbar.

Visconti [-’skonti], lombardisk adelsslægt,
som 1277-1447 havde magten i Milano.
Ottone V (1208-95), ærkebiskop af
Milano, styrtede 1277 slægten della Torre;
hans nevø Matteo V (1250-1322) arvede
hans magtstilling, som slægten bevarede
til den uddøde 1447. Gian Galeazzo
V (1351-1402) tog 1395 hertugtitel,
byggede Milanos domkirke. Var nær ved at
samle Italien.

Vi’scönti, Ennio Quirino (1751-1818),
ital. arkæolog. Leder af Museo Capitolini
i Rom; blev prof. og leder af Louvres
kunstsamlinger. Hovedværker:
Icono-graphie grecque 1-3 (1808-16),
Icono-graphie romaine 1—4 (1817-33).

Visconti [viskä’ti], Louis (1791-1853),
ital.-fr. arkitekt. Har bl. a. opført Napoleons
gravkrypt i Invalidekirken (fuldendt 1852)
og forbindelsesbygn. ml. Louvre og
Tui-lerierne.

viscount [’vaikaunt] (af fr. vicomte),
næstlaveste klasse af den eng. adel
(peerage). Fører titlen Right Honourablc
Hustru: viscountess [’vaikauntis].

’Viscum ’album (lat.), bot., mistelten.

Visdommens Bog, lat. Sapientia, en af
G. T.s apokryfer, som hører til
visdoms-litteraturen, giver sig ud for at være af
Salomo, men er skrevet i Ægypten i 1.
årh. f. Kr.

visdomsbøger, en særlig genre inden for
den gl. ægypt. litt. v består af saml. af
ofte meget tilfældige gode leveregler;
de fremtræder gerne som en faders råd til
en søn ei. foregives at være skrevet ei.
samlet af en berømt vismand fra fortiden.
Ældste af v er Ptahhoteps lære fra
Pyramidetiden (ca. 2700 f. Kr.); størst hist.
bet. har Amenemopes visdom (fra 9. årh.
f. Kr.), der åbenbart har været en
hovedkilde for »Salomos Ordsprog«.

visdomslitteratur, jød. skrifter, som er
skrevet ud fra den jød. visdomsopfattelse,
hvorefter det gælder om at skaffe sig
praktisk indsigt til at få mest mulig lykke
i livet. Til v hører bl. a: Ordsprogene,
Salomos Visdom og Jesus Siraks Søns
Visdom.

visdomstand, alm. betegn, for hver af de
bageste kindtænder hos mennesket; v
udvikles sent, er ofte skrøbelig og kan
give anledning til sygdomme.

vise, 1) litt., strofe(r) af enkleste form og
indh.; kendte arter er den anonyme
gade-v (skillings-v), den mindre primitive
drikke-v (18. og 19. årh.), vaudeville-v.
Også i den forfinede kunst-v tilstræbes
enkelhed. 2) mus., vokal komposition
med meget enkel melodi og tekst. Kan
påvises så tidligt som o. 700 f. Kr. og har
eksisteret siden i forsk, former, med forsk,
indhold og med forsk, højdepunkter:
folkevisen (12.-14. årh.),
troubadoursangen (14.-15. årh.), a-cappella-visen (16.
årh.), Berlin-liederskolen (18. årh.).
Indtil da var v som regel strofisk, men med
wienerklassiken (o. 1800) optræder v
også gennemkomp. Med romantikken bliver

4958

v mere præget af kunstsangen, for så at
vende tilbage til den enkle form i 20.
århundrede,
visebøger, især betegn, for de poesibøger,
som i 16. årh. efter ty. mønster blev
mode bl. da. og sv. adelsdamer, og som er
hovedkilden til vor viden om
folkeviserne.

viseformer, mus. Man skelner inden for
den mus. formlære mellem trå v. Dan
enkle v består af eet afsluttet mus. tema.
Den todelte v består af to led, der hver
for sig kan gentages (suitesatser o. 1.).
Den tredelte v består af et hovedled, der
efterfølges af et kontrasterende led,
hvorefter hovedleddet gentages (menuet
med trio o. 1.).
Wiseman [’waizman], Nicholas Patrick
Stephen (1802-65), kat., eng. gejstlig;
ærkebiskop af Westminster 1850,
konsoliderede den kat. kirke i Engl., bl. a. ved
konversioner fra anglokatolicismen.
wisent [’vi:-] (ty.), d.s. s. europæisk bison,
viser, d. s. s. bidronning.
visér [-’se’r] (fr. visiére), mil., sigtemiddel

på håndskydevåben,
visérhøjder, afstandsskala, der findes
indslået i og afmærket med tal på viséret
ved geværer, og som tjener til at indstille
viséret, så projektilet anbringes ud på
den til tallet svarende afstand,
vi’se’ring (lat. visere se nøje på),
påtegning (visum) i et pas orri, at det er gyldigt
for indrejse i et bestemt land. Under
normale fredsforhold træffes ofte aftale ml.
staterne om bortfald af visumtvangen,
vi’se’rskive (fr. viser sigte), fot., d. s. s.
matskive.

Vises Sten, De, et af alkymisterne stadig
eftersøgt stof, der skulle kunne forvandle
uædle metaller til guld.
Viseu [vi’zeu], portug. by i prov. Beira,
80 km SØ f. Porto; 13 500 indb. (1940).
Wishaw [’wijå:], skotsk by, forenet med

Motherwell.
’Vishnu [-In-], i ind. rel. en guddom, der
har eksisteret fra den tidligste tid. Ho-

vedmyten til den opr. vediske V er, at
han tager 3 trin og i disse omfatter jord,
luft og himmel og sætter Solen og året i
gang. Dette afspejler et kultisk gå-ritual
m. bet. af at »gå solvendt«, d. v. s. at
sætte Solen, livgiveren, og tiden i gang.
Inden for hinduismen blev V den anden
store hovedgud, verdens opretholder. V
kaldes her ofte Hari, han har 4 arme, der
holder en konkylie, diskos, kølle og lotus,
og han rider på fuglenGaruda. V-s hustru
er Lakshml ei. Cri. Ejendommelig for V
er hans 10 avatäraer, d. v. s.
inkarnationer i forsk, skikkelser for at frelse verden
fra forsk, ulykker: som en fisk,
skildpadde, vildsvin, en mandløve, en dværg,
som helten Paraçu-Räma, som Räma,
som Krishna, som Buddha og endelig i
fremtiden som Kalki for at genskabe
retfærdighed og lykke på jorden. Af stor
bet. blev V-s identifikation med Krishna.
Mange hinduistiske sekter dyrker V som
hovedgud, de fleste i hans egenskab af
Krishna.

vi’si’bel (lat.), synlig; som kan tage imod
(besøg).

’visigo’ter (got., egl: de ædle goter; senere
forvansket til vestgoter), d. s. s. vestgoter.

Visings’ö, sv. 0 (25 km2) i Vattern; 1000

indb. (1948). Ruiner af Visings1 borgs

slott (16. årh., nedbrændt 1718) og
Näs slott (11. årh.).

vision (lat. visio syn, fremtoning),
hallucinatorisk synsbillede, åndesyn;
visio-’næ’r, synsk, som har visioner.

4959

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free