- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4960,4961,4962

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Virtanen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

visir

Vitöria

vi’si’r (glfr. vis ansigt), 1) drejeligt
hjelmgitter (ansigtsværn) på middelalderlige
hjelme; 2) mindre korrekt form for visér,
vi’sit (fr.), besøg.

visitation (lat. visitare se hyppigt),
undersøgelse, gennemsøgning, f. eks. told-v.
visitationsret, den ret, der i krigstid
tilkommer en krigsførende magts
krigsskibe til at undersøge et handelsskib på
det åbne hav.
visi’tator (lat. visitare se hyppigt), 1)
tilsynsførende; 2) læge, der ved større
hospital ei. organiseret flerhed af
hospitaler (f. eks. Kbh.s Hosp. væsen) fordeler
patienterne til de enkelte afdelinger,
visi’ta’ts (lat. visitatio besøg),
kirketilsynets (biskops og provsts) inspektion
af kirke og (til 1933) skole. Skal for
bispens vedk. finde sted hvert 3. år,
hvad der ikke overholdes, for provstens
vedk. hvert år.
visi’te’re (lat. visitare se hyppigt),
undersøge, ransage; aflægge inspicerende besøg.
’Viskan, 127 km 1. sv. vandløb gnm.
Västergötland til Kattegat N f. Varberg.
Vandkraftstation,
viskelæder, vulkaniseret gummi med ei.
uden fyldstoffer. Til radergummi anv.
bl. a. finpulv. pimpsten, glas o. 1.
vis’ ko’s (lat. viscosus klæbrig), tyktflydende,
vis’kose (lat. viscosus klæbrig),
tyktflydende vædske bestående af en opløsning
i vand af natriumcellulose xantogenat,
Anv. til fremstilling af viskosesilke,
cello-phan (folie), v-kapsler, v-svampe osv.
viskosesilke, kunstsilke fremstillet af
viskose, idet denne ved henstand gradvis
hydrolyseres til fri cellulose. Til v anv.
ganske bestemte hydrolysetrin af
viskosen (se.endv. kunstsilke),
viskosi’me’ter (lat. viskositet + -meter),
apparat til bestemmelse af vædskers
viskositet, f. eks. ved måling af den tid, en
vis vædskemængde bruger til at løbe
gnm. et snævert lodret rør. Til vidensk.
målinger anv. kapillarrør. Tekn. anv.
apparater med bestemte dimensioner, f.
eks. Englers ei. Redwoods v, ei. man
måler faldtiden for en kugle,
viskosi’te’t (lat. viscum fuglelim),
sejg-hed; indre gnidning i vædsker og
luftarter; udtrykkes vidensk. ved
gnidnings-koefficienten (dynamisk v) i g/cm see
(»poise«) ei. ved poise/vf. (kinematisk
v), tekn. i Englergrader, hvor v angives
i forh. til vands v, ei. Reedwood, hvor
v angives ved en målt udløbstid. Med
stigende temp. falder v for vædsker, men
stiger for luftarter, v er lille for
tyndtflydende vædsker som vand og benzin,
men stor for tyktflydende vædsker som
olie ei. sirup. For opslemninger og
emulsioner falder v, jo større hastighed
vædsken flyder med, hvilket ^iar praktisk
bet. bl. a. for maling og fløde.
Viskum, hovedgård 0 f. Viborg, hørte
opr. under Viborg bispestol. Hovedbygn.
fra ca. 1780; fredet i kl. B.
Wisla fvjisla], ty. Weichsel, Polens største
flod, 1387 km lang, fra V-Karpaterne gnm.
Warszawa til Østersøen ved Gdansk
(Danzig). Sejladsen hemmes af
sandbanker og tilfrysning samt skiftende
vandstand.

’Vislie, Vetle (1858-1933), no. forfatter.
Rektor. Fortsætter 70ernes
problem-digtn. i dramer, romaner og noveller på
landsmål; betydeligst er den store
fortælling Solvending (1897).
’vis ’major (lat.), d. s. s. force majeure.
Wismar [’vis-], ty by v. Østersøen i
Mecklenburg-Vorpommern; 37 000 indb.
(1939). Gl. malerisk by med
middelalderlige huse; bet. handel, særlig med
træ. I middelalderen vigtig hansestad,
1648-1803 svensk, derefter til
Mecklenburg. Ca. 20% ødelagt i 2. Verdenskrig,
’vismut (gl. ty. bjergmandssprog wismät
hvid masse) ei. bismut, grundstof, kem.
tegn Bi, atomnr. 83, atomvægt 209, vf.
9,8, smp. 271°. Beslægtet med antimon
og arsen. Rødligt, hårdt metal, v findes
dels gedigent, dels som v-glans BitS3.
De væs. v-forekomster er i Bolivia og
Australien, v danner lavtsmeltende
legeringer med bly og tin, f. eks. Woods

metal: smp. 70°. v-forbindelser anv. i
med. ved visse mave- og tarmlidelser.

4960

vismutglans, B/253, blygråt
metalglinsende mineral, isomorft med
antimonglans; ret sjælden vismutmalm (Bolivia),
vismutspiral er en spiralformet tråd af
vismut, som kan anv. til måling af
magnetfelters styrke,-Jdet dens modstand
varierer med magnetfeltet,
visnepolitik, Venstres taktik efter 1881
under kampen for at tvinge min. Estrup
bort: alting skulle »visne i hænderne på
et ministerium, der trodser den alm.
valgret« (Berg). Folketinget undlod at
færdigbehandle en stor del af ministeriets
lovforslag. Opgaves af de fleste i Venstre
ved de moderates forhandlingspolitik fra
slutn. af 1880erne.
visnesyge, en henvisning, først af blade,
derefter af stængler (grene) og til slut
af hele planten, v skyldes
svampemycelium, navnlig henhørende til lavere
svampe.

Visnu, anden stavemåde for Vishnu.
Visscher [’fisar], Cornelis d. y. (ca. 1629
-62), holl. kobberstikker. Hans ca. 200
blade, bl. a. portrætter og stik efter
Ostade, viser overlegen teknik,
visse (Ge’nista), slægt af ærteblomstfam.
Små buske ei. halvbuske med gule
blomster. 100 arter, i Danm. 4; engelsk v
(G. anglica) med grentorne og farve-v
(G. tinctoria) uden torne vokser .begge
i Jylland.

Wissembourg [visæ’bu:r], ty.
Weissen-burg, lille fr. by i Alsace (dept. Bas-Rhin).
Ved W vandtes 4. 8. 1870 første ty. sejr
i Den Fransk-Tyske Krig.
Vissenbjærg, højdepunkt, 17 km V f.

Odense (129 m).
Wissmann [’v-j, Hermann von
(1853-1905), ty. Afrika-rejsende og kolonisator;
grl. Ty. Østafrika 1889-95.
’vista (ital.), sigt, jfr. a vista-veksel.
Wi’staria (efter den amer.
videnskabsmand C. Wistar (1761-1818)), slægt af
ærteblomstfam., klatrende buske med
lyseblå blomster i store, hængende klaser.
Hertil blåregn (W chinensis).
’Vistra, viskosesilke-stabeltaver, celluld,
visu’el’ (fr., fra lat. visus syn), vedrørende

synssansen,
’visum (lat: set), påtegning i pas; jfr.
visering.

’vita (lat.), liv, levnedsbeskrivelse, v
ante acta (lat: levned før
begivenhederne), forudgående levned.
Vitaglas, handelsbetegn. for
aluminium-fosfatholdigt glas, der lader relativt
meget ultraviolet lys passere; anv. f. eks. i
sygehuse og drivhuse,
vi’ta’l (lat. vita liv), levende; livsvigtig,
vi’ta’lfarvning (af vital), farvning af
levende celler med svage opløsninger af
neutralrødt o. a. ugiftige farver, hvorved
visse elementer tydeliggøres,
vital-gener, biol., arvefaktorer nødv. for

organismens liv; mods. letal-gener.
vi’taTiebrødre, d. s. s. fetaljebrødre.
Vi’talis (lat: livskraftig), pseud. for E.
Sjöberg.

vita’lisme (lat. vita liv), den opfattelse,
at organismernes livsytringer beror på
specielle kræfter (livskræfter, entelekier),
forskellige fra de i den uorg. verden
påviselige fys.-kem. kræfter. Mods.
me-kani(ci)sme.
vitali’te’t (lat.), livskraft; levedygtighed,
vi’ta’lkapacite’t, fysiol., den største
luftmængde, der kan åndes ind ei. ud i eet
åndedrag. Normalt 3-4 1 for kvinder,
4-5 1 for mænd.
vi’tal’lium (eng. v(7al livs- + alloy
legering + nylat. chromium krom), rustfri
legering af kobalt, krom og molybdæn;
anv. i tandteknikken og i kirurgien (til
fremstilling af skruer og skinner, anv.
v. behandling af benbrud),
vita’mi’ner (lat. vita liv + amin) er
organiske stoffer, der må tilføres med
føden og som i organismen virker som
nødvendige katalysatorer, v er af meget
forsk. kem. natur, men inddeles naturligt
i vandopløselige v og fedtopløselige v.
Til de første hører B- ogC-v, til de sidste
A- og D-v. For de flestes vedkommende
kendes nu den kem. formel, og fl. kan
fremstilles syntetisk, (se skema sp. 4963
-65). - Plantevitaminer er d. s. s.
biosstoffer og vækststoffer.

4961

Vitaminlaboratorium, Statens, en

institution under Kbh.s Univ.s
Hygiejniske Institut til undersøgelser over
vitaminers virkemåde og til kontrol med
levnedsmidlers vitaminindhold.

Vitami’no’l, koncentreret præparat af
A- og D-.vitamin.

vitaminpræparater, lægemidler, hvis
virksomme bestanddele er vitaminer,
udtrukket af vegetabilske ei. animalske
droger ei. fremstillet ad kem. vej, i
reglen standardiserede, d. v. s. at
vitaminindholdet er kontrolleret ved forsøg.

Vita’mo’n; en af gær fremstillet
suppeekstrakt.

’Vitebsk, by i Hviderusland, ved vestlige
Dvina; 167 000 indb. (1939).
Jernbanecentrum; industri. 11. 7. 1941 besat af
Tyskl.; sovj. offensiv dec. 1943, febr.
1944, erobret v. stort sovj. gennembrud
26. 6. 1944.

Vi’tellius (15-69), rom. kejser 69, indsat
af hæren i Germanien mod Otho, styrtet
af Vespasian.

witena-gemöt [’witsnags’moit],
forsamling af witan, de vise, d. v. s. konge og
stormænd, i det angelsaksiske Engl. til
drøftelse af lovgivning og dom.

Vitenskabs-Akademi i Oslo, Det
Norske, stiftet 1857. Omfatter
hist.-filos. og mat.-naturvidensk. klasse (med
henh. indtil 110 no. og 100 udenlandske
og 100 no. og 75 udenlandske medl.).

Vi’terbo, ital. by i Lazio, 60 km NNV f.
Rom; 36 000 indb. (1936). Overvejende

opført af lavablokke. Middelalderligt
udseende, indesluttet af bymure med tårne
(ill.) og omgivet af haver. Varme kilder.

With [vit], Erik (f. 1869), da. officer.
1931-40 generalløjtnant og chef for
generalkommandoen. Udførte stort
arbejde til bekæmpelse af forsvarsfjendtl.
stemninger i Danm., 1940 medstifter af
foreningen »Det Frie Nord«.

With [vit], Jesper Peter (1791-1854), da.
politiker. 1826-54 herredsfoged i Bjerge
og Hatting herreder (Vejle amt). Liberal;
bondevenl. stændermedl. i Viborg 1835—
48, støttede ivrigt danskheden i
Sønder-jyll. og højskolesagen.

Withering f’wiöariT)], William (1741-99),
eng. læge og botaniker, berømt for
påvisning af digitalis’ virkning ved
hjertesygdomme.

withe’rit (da. [’viöarit]) (efter W.
Withering), BaC03, farveløst mineral m.
glasglans. På gange med blyglans; anv. som
bariummalm (England).

Witiges [’v-], østgoterkonge 536-39, slået
og fanget af Belisar.

■Viti ’Levu, den største af Fiji Øerne;
10 537 km4.

viti’ligo (lat: Udslæt), med., pletformet,
symmetrisk svind af hudens pigment.

Witkiewicz [-’kjævitl], Stanislaw
(1851-1915), po. maler og forfatter. Skabte en
nynational stil, Zakopane-stilen, der
bygger på folkekunsten i det sydl. Polen
omkr. byen Zako’pane.

Witold [’vitalt], lit. Vytautas, storfyrste
af Litauen 1392-1430, deltog i slaget
ved Tannenberg 1410 mod de tyske
riddere og bekæmpede med held
russerne og tatarerne.

Vitoria [bi’torja], nordsp. by 50 km SØ
f. Bilbao; 57 000 indb. (1947).
Hovedstad i prov. Alava. I slaget ved V 1813
gjorde englændere og spaniere under
Wellington ende på Napoleons
herredømme over Pyrenæerhalvøen.

Vitöria [vi’torja], hovedstad og havneby

4962

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free