- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4966,4967,4968

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Virtanen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vivacitet

Vogelsberg

vivaci1 te’t [-asi-J (lat.), livlighed; fyrighed.
Vi’valdi, Antonio (ca. 1680-1743), ital.
violinist og komponist til operaer og adsk.
koncerter. J. S. Bach har brugt fl. af dem
som grundlag for egne kompositioner.
Wivallius [vi’valiüs], Lars (1605-69), sv.
lyriker og eventyrer. Udtrykte sin
natur-og frihedsglæde i formsikre vers.
Vi’vanti, Annie (f. 1868), ital.
forfatterinde, som opnåede megen succes på
ro-manér, der ofte tager en betydningsfuld
begivenhed som udgangspunkt,
’vivat (lat.), han (hun) leve! ’v, ’crescat,
’floreat, den (det) leve, vokse, blomstre!
vive [vi:vj (fr.), leve!
Vive’känand(a) ’Svämin (f. Narendra
Nath Dattd) (1862-1912), ind. mystiker,
elev af Rämakrishna, missionerede for
dennes forkyndelse i Eur. x>g Amer.;
ind. nationalist.
Wiwel [’ vi’val], //ylling Georg (1851-1910),
da. skolemand og sprogforsker. Med
Synspunkter for Dansk Sproglære (1901)
skabte han et nyt grundlag for studiet af
nyda.- gramm. ved at bekæmpe de fra-gr.
og lat. overtagne gramm. kategorier.
Wivel [’vi’val], Ole (f. 1921), da. forf. Har
m. Digte 1-2 (1943-44) og / Fiskens Tegn
(1948) placeret sig smukt i ung da. lyrik.
Siden 1946 leder af Wivels Forlag,
vive l’empereur [vi:vlä’prö:r] (fr:
kejseren leve), de fr. troppers hyldestråb, især
til Napoleon 1.
’vi’verkat (lat. viverra ilder)
(Crypto-’procta ’ferox), kattelign., primitivt
des-merdyr. Madagascar.
Vives [’bißæs], Juan Luis (1492-1540), sp.
filosof og humanist samt pædagogisk
systematiker. Hævdede i De anima et
vita (1538), at psykologiens opgave ikke
er at sige, hvad sjælen er, men hvilke
egenskaber den har.
Wivex [’v-], kbh. restaurant, grl. 1890 af
Carl Wivel (1844-1922), hvis navn den
bar indtil 1931. Fra 1935 har W tillige
hovedledelsen af restaurant Nimb. W-s
lokaler blev ødelagt v. brand 1943,
genåbnet 1946.
vivi- (laf. vivere leve), vedr. liv ei. det
levende.

Vivia’ni, René (1863-1925), fr. politiker.
Opr. socialist, antiklerikal; 1906-10 min.
i radikale regeringer, 1914-15 chef for
samlingsregering. Død sindssyg,
vivia’nit (efter den eng. mineralog J. G.
Vivian), Fe, (PO,)2, 8H.O, hvidt mineral,
der forekommer jordagtigt i tørv og bliver
blåt ved luftens adgang,
vivi’pa’r (vivi- + lat. parere føde),
levendefødende; især anv. om dyr, der føder
levende unger; bruges også om planter,
hvis frø ei. yngleknopper spirer, medens
de befinder sig på moderplanten,
vivisektion (vivi- + -sektion), fysiol.
eksperimenter på levende dyr, som medfører
operative ei. andre, ofte smertelige indgreb
på dyrene. Med varmblodige dyr må
sådanne forsøg kun udføres i h. t. tilladelse
fra justitsministeren (i visse tilf. fra det
lægevidenskabelige fakultet ved Kbh.s
Univ. ei. af Den Kgl. Veterinær-og
Landbohøjskoles undervisningsråd).
vixit, dum vixit, laetus (lat: han levede
glad, sålænge han levede), Stiernhielms
gravskrift over sig selv.
Viyella [-’jæla], kipret, halvuldent flonel;
det anvendte garn består af 55% uld og
45% bomuld. Kan vaskes uden at det
krymper, anv. til sportsskjorter, kjoler
m. v.

Vizcaya [bi/>’kaja], prov. i N-Spanien ved
Biscaya-bugten i De Cantabriske Bjerge,
der her rummer Spaniens rigeste
jernmalmlejer; 2195 km8; 529 000 indb.
(1947). Hovedstad: Bilbao.
Vizcaya, Golfo de [golf:>0æ(3i/>’kaja], Sp.

navn på Biscaya Bugten.
’Vjatka, 1)248 km 1. biflod til
Volga-biflo-den Kama; 2) til 1935 navn på byen
Kirov i Sovj.
’Vjazma l-az-], by i RSFSR, Sovj., V f.
Moskva; ca. 25 000 indb.
Jernbanecentrum. Besat af tyskerne 14. 10. 1941-12.
3. 1943.

V J-dagen (eng. Victory-over-Japan-Day),
datoen for den endelige afslutning af 2.
Verdenskrig ved Japans kapitulation
(2. 9. 1945).

4966

Johan de Witt. Thomas Wolsey.

’Vjernyj [-nij], til 1924 navn på
Alma-Ata, Sovj.

VKP (b), russ. fork. f. Vseso’juznaja
Kom-muni’stitjeskaja ’Partija (bolsjevi’kov),
Sovj.s Kommunist. Parti (bolsjevikkerne).

Vlaanderen [’vlaindara], det flamske
navn på Flandern.

Vlaardingen [’vlairarja, ’via:rd37p], gl.
holl. by ved NieuweMaasVf. Rotterdam;
43 000 indb. (1947). Stort sildefiskeri.

Vlacich (ty. [’fla:tsix]), Matthias, lat.
Flacius, kroatisk Vlacic [’vla:tlitj]
(1520-75), luth. teolog fra Istrien, virkede i
Magdeburg o. a. ty. byer; fremlagde ide
såkaldte Magdeburg-Centurier (1559-74)
et vældigt kirkehist. materiale og skabte
den nyere kirkehist .forskning. Fik ved sin
bibelordbog og kommentarer på samme
måde afgørende bet. for eksegesen.
Voldsom modstander af Melanchthon og al
kryptokal vinisme.

Vladikavkaz [-käf’kas], til 1931 navn på
Dzaudzjikau, Sovj.

Vla’dimir, by i Sovj., ØNØ f. Moskva;
67 000 indb. (1939). Tekstil-o. a. industri.

Vla’dimir 1. den Store, russ. storfyrste
980-1015, døbt 989, da han ægtede kejser
Basilios 2.s datter Anna; indførte
kristendommen; stor erobrerfyrste.

Vladivostok [-vä’stok] (russ: Østens
behersker), by i RSFSR, Sovj., i Det
Fjerne Østen, ved Det Jap. Hav; 206 000
indb. (1939). Stor krigs-, handels- og
fiskerihavn; endestation for den
trans-sib. bane og den nordl. sørute; havnen kan
benyttes hele året, om vinteren med
isbryderhjælp. Grl. 1860.

Wladyslaw [vla’dlslaf], ty. ’Ladislaus, po.
konger. Wladyslaw 1. Lokietek
[b’kjætæk] (dværgen) (d. 1333), opr.
hertug af Krakow, samlede 1320 atter
Polen. - Wladyslaw 2. = Jagiello.
-Wladyslaw 3., konge af Polen 1434-44,
af Ungarn (= Ladislaus (Låszlö) 5.)
1440-44, faldt mod tyrkerne ved Varna.
-Wladyslaw 4., reg. 1632-48, var
1610-12 tsar i Rusland.

Vlaminck [vla’mæ:k], Mauricede(f. 1876),
fr. maler, knyttet til »Les fauves«,
påvirket af Cézanne. Maler djærvt opsatte
Seine-landskaber; repr. på kunstmus.,
Kbh., og på Ordrupgård.

’Vlassov-arméen [-sof], hær af sovj.
krigsfanger i Tyskl., oprettet 1943 til
bekæmpelse af Sovj., ledet af tidl. sovj.
officer Vlassov. Dele afV søgte 1945 kontakt
m. den öechiske modstandsbevægelse,
hvorimod andre sagdes at bekæmpe
kommunisterne i Polen efter sovj. erobring.
Vlassov fangedes i Cechoslovakiet 1946
og henrettedes s. å.

Vlieger [’vli:far], Simon de (ca. 1600-53),
holl. maler. Elev af W. v. de Velde d. æ.
En af de dygtigste holl. marinemalere.
Kunstmus., Kbh., ejer bl. a. Maasfloden
uden for Rotterdam.

Vlieland [’vli:lant], holl. 0 bl. Vestfrisiske
Øer; 51 km2; ca. 400 indb.

Vlissingen [’vhsarja], eng. Flushing, by på
holl. 0 Walcheren; 19 000 indb. (1947).
Rutefart til Engl. Skibsbyggeri.

Wiociawek [vto’tslavæk], handelsby ved
Wisla i Polen VNV f. Warszawa; 48 000
indb. (1946).

Vlora [’vlora], ital. Valona, havneby i
S-Albanien; ca. 10 000 indb.

Vltava [’vl:tava], ty. Moldau, 435 km 1.
biflod til Elben, fra Böhmerwald gnm.
Budéjovice og Praha.

wobler [’vsblar] (eng. wubble slingre),
kunstig agn i fiskeform, som regel af træ;
anv. til geddefiskeri. (111.).

voce [’votla] (ital.), stemme.

4967

Vocel [’votsæl], Jan Erazim (1802-71),
öech. digter, arkæolog; prof. ved Prahas
univ., grundlagde med sit arbejde Cechisk
Urtid (1866-68) den üech. forhist.
forskning; bidrog med sine episke digtninge til
sit folks nat.romantiske vækkelse,
voci- (lat. vox stemme), stemme-;
vod ei. våd, poseformet fiskeredskab.
Wodehouse [’wudhaus], Pelham Grenville
(f. 1881), eng. forfatter af talr. meget
populære humoristiske fortællinger,
hvoraf mange (bl. a. Jeeves-bøgerne) er
oversat til dansk,
vodka f’v3tka] (russ: lille vand), russ.
brændevin, fremstillet af kartofler, majs
og rugmalt.
Vodnik [vo’dnik], Valentin (1758-1819),
slovensk forfatter, grundlægger af den
nationale slovenske poesi.
Vodskov’ [’voö-], da. stationsby
(Ålborg-Sæby og V-Øster-Vrå) NØ f.
Nørresundby; 621 indb. (1945).
Åndssvageanstalt.

Vodskov, //ans Sofus (1846-1910), da.
litteraturkritiker og religionshistoriker.
Essaysamlingen Spredte Studier (1884) er
et hovedværk i tidens litt. kritik; den
uafsluttede Sjæledyrkelse og Naturdyrkelse
(1897) bl. a. præget af Taine,
vodu, vudu, voodoo ei. voudou [’vu:du:]
(kreolerfransk, fra indfødt aff.),
religionsform bl. negrene på Haiti, opstået af
elementer fra afr. indfødt religion, bl. a.
slangekultus med ekstatisk dans og
trommemusik, blodige ofringer, magiske
be-sværgelser.
Wael [’vo’lj, Cai Mogens (f. 1895), da.
forfatter. Af hans store og mangesidige
produktion fremhæves romanerne Mit
Livs Elvira (1930), De, Som Bor i Glashus
(1936) og Dannevirkenætter (1937, forts.
1942) samt nogle kritiske arb., især
20rnes og 30rnes Digtere (1941).
’Vo’ergår’d, tidl. hovedgård SV f. Sæby,
1518 købt af Børglumbispen Niels Stygge,
1534 brændt af Skipper Clement. Indtil
1914, da V overtoges af senere udenrigs-

minister Erik Scavenius, Vendsyssels
største gods. Jorden 1933 købt af Statens
Jordlovsudvalg til udstykning.
Hoved-bygn. en af landets smukkeste
Renæssance-gårde; nordfløjen fra 1520rne,
østfløjen m. rig sandstensudsmykning og en
pragtfuld portal fra 1586-91; fredet i kl. A.

Woestijne [vus’tæina], Karel van de (1878
-1929), flamsk symbolistisk digter.

Vogelgesang, Kreditanstalt [-[’fo:gaIg3-zav],-] {+[’fo:gaIg3-
zav],+} stiftet i Haderslev 1926 af
landsretssagfører Rudolf V. (f. 1880 i
Tanger-münde; tidl. preuss, embedsmand).
Arbejdede på at bevare mest mulig jord
på ty. hænder og om muligt erobre mere.
Langt overv. finansieret fra Tyskl., bl. a.
preuss, regering. Ydede omfattende lån,
krævede til gengæld aktiv ty., indstilling
(børn i ty. skoler osv.); overtog efth.
betydelige arealer, der kom under særligt
»Höfeverwaltungsgesellschaft«, men
nåede ikke at erobre jord i tilstræbte
målestok. 1945 under da. admin.

Vogel-Jørgensen [’fo:yal-], Torkild (f.
1891), da. journalist; ved »Berl. Tid.«
fra 1922, leder af Berlingske Forlag fra
1937. Har skrevet romaner og hist.
reportagebøger. Bevingede Ord (1940).

Vogelsberg [’fo:gals-], 774 m h. bjerg-

Wobler med svagere armering.

4968

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free