- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4969,4970,4971

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vogelweide ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vogelweide

voldgift

parti ml. Taunus og Rhön, bestående af
udslukt vulkan.
Vogelweide, se Walther von der V.
Vogel von Vogelstein [’fo:gal fon [-’fo:-gsljtain],-] {+’fo:-
gsljtain],+} Karl (1788-1868), ty. maler.
Virksom i Rom og Dresden. Portrætter,
•bl. a. af Thorvaldsen (1815, Thorvaldsens
Museum).

Vo’ge’serne, fr. les Vosges [le ’vo:3j, fr.
bjergkæde, dannende Rhinslettens vestl.
begrænsning. Den sydl. del består af gl.
bjergarter og når i Ballon Saint-Amarin
1423 m, medens den nordl. del består af
nyere dannelser og ikke overstiger 600 m.
Skovklædt; i dalene dyrkes vin.
Vogler [’forglsr], Georg Joseph (abbed)
(1749-1814), ty. komponist og
orgelvirtuos. 1786-99 hofmusikdirektør i Sthlm.
Optr. 1786-1800 regelmæssigt i Kbh. Har
bl. a. skrevet operaen Herman von Unna
(Kbh. 1800).
vognborg, mil., vogne kørt op som tæt
hegn. Brugt især i oldtid og middelalder
som støttepunkt for hære.
vogne. Brugen af v går langt tilbage i
tiderne. Fra Ægypten, Assyrien og
Grækenland kendes tohjulede stridsvogne.
Vognfund, dels hele vogne (Dejbjærg),
dels dele som Jijul o. 1. kendes fra da.
moser, hvor de i jernalderen er henlagt
som offer. I 12. og 13. årh. genoptoges
brugen af store firhjulede v til
rejse-brug. Disse v var alle fjælev med
hjulaksen direkte fastgjort til vognbunden.
Først i 16. årh. ophængtes vognkassen i
læderremme. Disse karosser blev dog
først i 17. årh. alm. hos de højeste stænder.
I Baroktiden var v ofte rigt udsmykkede.
Lettere v-typer fremkom i 18. årh.,
metal-fjedrede først i 19. årh. v-bygn. ændredes
totalt med bilernes opkomst,
vognkilometer, jernbanestatistisk enhed,
nemlig en jernbanevogn befordret over 1
km.

’Vogn’serup, hovedgård Vf. Holbæk;
ho-vedbygn. fra tiden 1559-75., fredet i kl. B.
vognsmørelse, smøremiddel til lejer, der
bevæger sig langsomt, f. eks. vognaksler,
v består af en emulsion af vand i
mineralolie, idet fedtstoffer ei. harpiksolier først
forsæbes med læsket kalk og derefter
røres sammen med mineralolie til ensartet
konsistens (sml. konsistensfedt).
Vognstrup, anden navneform for
Vognserup.

Vogt [fo :gt], Johan Herman Lie (1858-1932),
no. geolog. Banebrydende undersøkelser
over mineraldannelsen i smeltede
silikatmasser.

Vogt [fo:gt], Nils Collett (1864-1937), no.
forfatter. Afspejler i sin digtn.
brydningen ml. 80ernes radikale fremskridtstro
og 90ernes lyriske følsomhed. Skrev
romaner, dramer, bl. a. De skadeskudte
(1914) om ungdomstidens kampfæller, og
en række betydelige digtsaml. Fra vaar til
høst (1894), Det dyre brød (1900), Ned
fra bjerget (1924) o. fl. Selvbiogr.: Fra
gutt til man (1932), Oplevelser (1934).
Vogue [voug] (fr: mode), eng. dameblad,

grl. 1893; fr. og amer. udgave,
vo’gu’ler, mongolidt folk med
finskugrisk sprog 0 og V for mellemste Ural;
opr. rensdyrnomader, jægere ei. fiskere,
nu overvejende agerbrugere.
Wohlgemuth, Michael, se Wolgemuth.
voilå [vwa’la] (fr: se der), værsgo; ja netop,
voile [vo’a:l] (fr.), åbent, lærredsvævet
stof af bomuld, uld ei. silke; væves af
tyndt, glat, stærkt snoet v-garn.
Voith-Schneider-propel [foit-’Inaidar-],
propel til skibsfremdrivning; har fl.
lodrette indstillelige blade, som roterer om
en lodr. akse. Kan tillige anv. til styring.
Konstruktionen er udført af den østr.
ing. Ernst Schneider i samarb. med J. M.
Voith’s maskinfabrik.
Voiture [vwa’ty:r], Vincent (1597-1648),
fr. forfatter og skønånd, hovedfigur i

Hotel de Rambouillet og i det hele i
précieusekulturen.
Vojens, da. stationsby
(Lunderskov-Padborg og V-Haderslev); 1534 indb. (1945).
■Vojmsjön [-lön], sv. sø (78 km8),
Lappland, S f. Storuman, gennemstr. af
Vojm-ån, et tilløb til Ångermanälven.
Vojnovic [’voinovitjl, Ivo (1857-1929),
kroat, forfatter, skrev hist. skuespil i en
både nat. og kosmopolit, ånd, skabte et
moderne repertoire,
vo Jvod [-’vat] ei. vojevod (slavisk), i slaviske
lande ofte forekommende betegn, for
hærfører, høvding, statholder,
vojvo’di’, po. wojewödztwo [vojæ’vutstvo],
største administrative enhed i Polen
(»provins«).
Voj’vodina, autonomt område i
NØ-Jugoslavien, N f. Donau; hovedstad:
Novi Sad.

vo’ka’bel (lat. vocare kalde), ord, glose;

vokabu’la’rium, gloseforråd, ordbog,
vo’ka’l (lat: klingende), fonet., selvlyd.
Det for alle v-er i mods. til konsonanterne
karakteristiske er, at en ved
stemmebåndenes svingning fremkaldt summende lyd
formes og forstærkes ved passage gnm. et
af mundorganerne dannet, for hver vokal
særpræget, resonansrum. Jo snævrere
passagen gnm. mundhulen er, des mere
nærmer v sig konsonanterne; v med
ganske ringe afstand ml. tunge og gane, som
i og u, kaldes derfor ofte halv-v, spec. når
de udgør den ubetonede del af en diftong.
vokalharmoni, den indflydelse, som
vokalen i sidste stavelse af en ordstamme
i visse sprog udøver på vokalerne i de
flg. suffikser der som følge heraf optræder
i vekslende former, v er et fremtrædende
træk ved tyrkisk, mongolsk og fl.
fi.-ugriske sprog,
voka’lise (fr.), sangøvelse, ved hvilken
alle toner synges udelukkende på vokaler,
for at øve tonedannelsen,
vokalmusik, musik for een ei. fl.
sangstemmer med ei. uden ledsagelse af instrument,
’vokati’v (lat. vocare kalde), en i fl. ældre
indoeur. sprog forekommende kasus, der
anv. i tiltale, f. eks. lat. domine: herre!
Woking [’woukirç], by i S-Engl. 40 km

SV f. London; 46 000 indb. (1948).
VOKS, russ. fork. f.
Vseso’juznoje’Obstjest-vo Kul’turnoj ’Svjazi s Zagra’nitsej,
Uni-onsselskabet til Kulturel Forbindelse med
Udlandet, sovj. organisation, der
formidler forbindelse ml. kulturinstitutioner og
-personligheder i og uden for Sovj.,
oprettet 1925.
voks ei. voksarter, en gruppe i naturen
forekommende faste, fedtlignende stoffer,
bestående af estere af de højere led af de
fede syrer med højere monovalente
alkoholer, samt frie højere syrer og alkoholer.
De vigtigste v er biv, karnaubav,
kinesisk v, spermacet, lanolin og montanv. v
forfalskes ofte, f. eks. med ceresin ei.
paraffin.

voksagtig degeneration, med. og vet.,
sygelig forandring, der viser sig i de
tværstribede muskler som voksagtigt
glinsende pletter,
voksblomst (’Hoya), slægt af
svalerod-fam. 60 arter i Østasien. Slyngende ei.
klatrende planter med tykke blade og
store blomster med voksagtige kronblade.
Nogle arter dyrkes i væksthuse og som
stueplanter,
voksbønne, havebønne med gule bælge,

der oftest anvendes hele.
voksdug, tekstil (bomuld, jute, silke
m. m.) overtrukket med et lag
linolie-fernis evt. tilsat fyldstoffer, farvestoffer,
og påtrykt mønster.
’Voksenkollen, no. ås, N f. Oslo; på en

afsats ligger Holmenkollen.
vokshat (Hy’grophorus), slægt af
bladhatte med voksagtige, bløde lameller og
i reglen livlige gule og røde farver, på
græsgange.

vokshud, hos fuglene den bløde, ofte

stærkt farvede hud v. næbroden,
vokskabinetter, samling af voksfigurer,
ofte forestillende kendte personer, alm.
i 17.-19. årh. Madame Tussaud
moderniserede genren i sit v (fra 1802 i London)
med realistiske tableauer af legemsstore
voksfigurer; efterlignet i Panoptikon i
Kbh., grl. 1885, nedlagt 1924.

vokslys, lys fremstillet af forsk, voksarter,

især bivoks,
voksmaleri (enkau’stik), en malerisk
teknik m. anv. af voksfarver, indbrændt i
den præparerede malegrund, meget
benyttet i oldtiden, bl. a. ved
mumieportrætterne fra Faiyüm i Ægypten,
voksmøl, zool., d. s. s. bimøl.
vokspalme (Ce’roxylon andi’cola),
fjerpalme fra S-Arner. Den udskiller på
stammerne voks, som udvindes ved
afskrabning. Produktet har kun væs.
be-tydn. i hjemlandet, hvor det bruges t. lys.
vokspapir, papir, luft- og vandtæt,
imprægneret med voks ei. paraffin; anv. til
emballage m. m.
vokspladeoptagelse, lydregistrering ved
grammofonoptagelse på voksplader.
Gengivelse kun mulig nogle få gange,
vokstavler, små rektangulære træplader
overtrukket m. tyndt lag voks, hvori man
skrev m. griffel. Anv. af grækerne og
romerne, især til breve,
voksværk, med., gl. populær benævnelse
for smerter i omegnen af leddene i
underekstremiteterne hos unge mennesker
i vokseperioden,
vol., fork. f. lat. volumen, fr. og eng. volume,

bind (af et værk),
volant [vo’larç] (fr: flyvende, løs), en ved
overkanten rynket ei. lægget tøjstrimmel,
brugt som besætning på dametøj,
vola’pük (vol verden (af eng. world) + piik
sprog (af eng. speak)), det af J. M.
Schleyer 1879 skabte hjælpesprog, der dog
allerede inden 1900 trængtes ud af
esperanto o. a.

vol au vent [vol o ’vä] (fr., egl: flyvning
med vinden), butterdejgsbund med
ragout.

Vol’cano-øerne, jap. Iö Jima (Iwöjima),

vulkansk øgruppe S f. Japan.
Volci, d. s. s. Vulci.

vold, jur., angreb på person. Straffes som
legemsfornærmelse. Er en viljeserklæring
fremkaldt ved v ei. trusel om øjeblikkelig
anv. af v, er den ugyldig, selv om
modtageren er i god tro.
vold, mil., jordværn, der letter egen og

dækker mod fjendens ild.
Wold [vål:], Terje (f. 1899), no. politiker;
jurist; tilhører Arbejderpartiet; 1939-45
justitsmin. under Nygaardsvold, fra 1945
højesteretsdommer. Fra 1945
stortingsmedlem.

voldbøsse, håndskydevåben af svært
kaliber, hvis projektil havde betydelig større
anslagskraft end de tidl. brugte
forladegeværers; anv. ca. 1700-1850.
Volde’maras, Augustinas (f. 1883),
litauisk filolog og diktator. Førstemin. 1918,
udenrigsmin. 1918-20. Tog diktatorisk
magt ved kup 1926, styrtedes af Smetona
1929. Fængslet 1934-38 efter kupforsøg.
Rejste 1938 til Sovj.
voldermisse, gl. navn på Valborg-messe,
1. maj.

voldgift, afgørelse af en tvist ved
kendelse af et af parterne dertil udpeget
organ. 1) folkeretligt, v har spillet bet. rolle
i stridigheder ml. stater, navnlig siden
oprettelsen af Den Faste Voldgiftsret i
Haag 1899 (kaldet Haag-domstolen).
Denne bestod af et stort antal dommere,
hvoraf parterne kunne udpege hver to
og disse i fællesskab en- opmand til at
danne voldgiftsretten i den konkrete sag.
Den Faste Voldgiftsret er ikke ophævet,
men tabte i betydn. efter oprettelsen af
Den Faste Domstol for Mellemfolkelig
Retspleje i 1920 (også kaldet
Haag-domstolen), 1945 afløst af Den
Mellemfolkelige Domstol under FN. Pligt til at
underkaste tvister, navnlig af retlig art, v er
hjemlet ved adskillige v-traktater, såvel
bilaterale som kollektive, f. eks.
General-akten 1926.

2) I varehandelen er det alm., at
tvistigheder ml. køber og sælger afgøres v.
v, og mange kontrakter indeholder
bestemmelser herom. Fordelene v. at
benytte v fremfor de alm. domstole er
navnlig større hurtighed, færre
omkostninger og mere faglig indsigt ved
bedømmelsen. I Danm. har
brancheorganisationer oprettet en række stående
v-ud-valg v. Kbh.s Børs.

3) v i arbejdsforhold er en form for

4969

4970

4971

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1835.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free