- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4972,4973,4974

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vogelweide ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

voldgrav

Volpi

retlig afgørelse af arbejdskonflikter,
hvorved en voldgiftsret afsiger en for såvel
arbejdere som arbejdsgivere bindende og
inappellabel kendelse, der har domskraft.
Voldgiftsretten består af voldgiftsmænd
udpeget af parterne ei. af statsmagten
til at afgøre en enkelt konflikt ei.
konflikter i et fastlagt tidsrum, v kan være
frivillig, d. v. s. kun foregå, når begge
parter på forhånd har tiltrådt dette, ei.
tvungen, d. v. s. træde i funktion under
visse konflikter, uanset om de berørte
parter ønsker det. - I Danm. foregår
tvungen v i retskonflikter gnm. Den
Faste Voldgiftsret, oprettet 1910
(afløste den i 1900 oprettede Permanente
Voldgiftsret), som pådømmer sådanne
spørgsmål, som ikke kan afgøres ved
faglig voldgift. Rettens kendelse kan
afgøre et forholds overenskomststridighed,
evt. erklære en beslutn. ugyldig samt
pålægge den skyldige part en bod. Rettens
6 ordinære dommere udpeges hver for
2 år, 3 af arbejdsgiverforen. og 3 af De
Samv. Fagforbund, og disse 6 vælger årl.
formand og næstformænd. - Faglig
voldgift er en i alm. frivillig v i et
enkelt fag til afgørelse af et enkelt ei.
enkelte stridsspørgsmål gnm. en faglig
voldgiftsret, udpeget for tilfældet af
parterne. - I en række lande - især Austr.
og New Zealand - benytter man ei. har
man benyttet permanent tvungen
v i interessekonflikter (i den udstrækn.
det er tilfældet, er strejker og lockouter
altså forbudt). Bortset fra perioden
1940-45 (Arbejds- og Forligsnævnet) har denne
tvungne v - p. gr. af parternes, især
arbejdernes modstand - ikke været
permanent anv. i Danm., men siden 1930rne
har statsmagten lejlighedsvis grebet
hertil, ei. den har ophøjet et forkastet
mæglingsforslag til lov for at standse
arbejdskampe af større samfundsmæssig betydn.

voldgrav, udgravning, hvis jord kastes til
brystværn bag og glacis foran v. Den
færdige v virker som stormhindring og
skal kunne langskydes af forsvareren.

voldsnegl, d. s. s. vinbjergsnegl.

voldsteder, de jordanlæg, der i tidl. tid
har beskyttet byer og borge. Kendes fra
oldtidens slutn. samt middelalder og
Renæssance, mange steder i Danm.

voldtimiair.(Ca/al/ni/i//rø), slægt af
læbe-blomstfam. 1 art m. violette blomster i
Danm. (C. acinos); en anden art (C.
alpina) m. lysviolette blomster er ofte
stenhøjsplante.

Wold-’Torne [vål-], 0/«/(1867-1919), no.
maler; elev af Zahrtmann; bl. a.
koloristisk fine interiører og blomsterbill.,
dekorative arb. og anvendt kunst.

voldtægt, opnåelse af samleje med en
kvinde ved anv. af tvang. Sker det ved
vold, frihedsberøvelse ei. fremkaldelse af
frygt for kvindens ei. hendes nærmestes
liv, helbred ei. velfærd, er straffen
fængsel fra 1 til 16 år, under særdeles
skærpende omstændigh. på livstid. Består
tvangen i fremsættelse af trusel om vold,
om frihedsberøvelse ei. om sigtelse for
strafbart ei. ærerørigt forhold, er straffen
fængsel indtil 6 år.

Volen’dam [fo-], holl. fiskerleje ved
IJsel-meer NØ f. Amsterdam; sammenbygget
m. Edam; besøges af mange malere.

Wolf [volf], Endre (f. 1913), ung. violinist.
1936-40 koncertmester i Göteborg. 1946
sv. statsborger. Fremragende solist.

Wolf [volf], Friedrich (f. 1888), ty.
forfatter. Betydelig antinazist, dramatiker
med kommunist.tendens.DieMatrosen von
Cattaro (1930), Doktor Mamlocks Ausweg
(1935) samt i det efternazist. Tyskl.
Patrioten m. fl.

Wolf [volf], Hugo (1860-1903), østr. komp.
Var en af samtidens største sangkomp.,
skrev 207 sange, operaen Der Corregidor,
den symfoniske digtning Penthesilea m.v.

Wolfe [wulf], James (1727-59), brit.
general, sikrede eng. herredømme i Canada
ved sejr v. Quebec, men faldt selv.

Wolfe [wulf], Thomas (1900-38), arner,
forfatter af meget store minutiøst
selv-biogr. romaner, besjælet af følelsen af
livets forgængelighed og egen ensomhed:
Look Homeward, Angel (1929, da. Englen
på Torvet 1941), Of Time and the River

(1935), The Web and the Rock (1939, da.
Spindelvæv og Klippe 1940) o. a.
Wolfenbüttel [’volfonbytal], ty. by i
Niedersachsen, 12 km S f. Braunschweig;
25 000 indb. (1939). Stort bibliotek.
Tekstil- og maskinindustri m. v. -
1255-1753 residens for hertugerne af
Braun-schweig-W.
Wolfenbüttel-fragmenterne,
Reima-rus’ hovedskrift, som han ikke selv turde
udgive, men som blev fundet på bibl. i
Wolfenbüttel og udg. af Lessing.
Wolff [volf], Albert (1814-92), ty.
billedhugger. Har bl. a. udført rytterstatue af
Frederik Vilhelm 3. af Preussen (Berlin).
Wolf(f) [volf] (Wolfius), Christian von
(1679-1754), ty. filosof. Den
rationalistiske oplysningsfilosofis største
systematiker. Påvirket af Leibniz. Hans
Vernünf-tige Gedanken (over alle filos.
problemområder) havde stor indfl. på datiden.
Wolff [volf], Emil (1802-79), ty.
billedhugger. Har udført statue af Thorvaldsen
(Rom). Repr. i glyptoteket.
Wolff [volf], Theodor (1868-1943), ty.
journalist, chefred. for »Berliner
Tage-blatt« 1906-33, emigrerede som jøde til
Frankr., døde i ty. koncentrationslejr.
Skrev bl. a. Das Vorspiel (1924), romaner
og skuespil m. m.
Wolf-Fer’rari [volf-], Ermanno
(1876-1948), ty.-ital. komponist. Kendt for sine
veristisk prægede operaer, herimellem
Le donne curiose (1903) og Susannas
Hemmelighed (1909, Kbh. 1914) samt
oratoriet La vita nuova.
Wolff’ske gang (efter den ty. anatom
Kaspar Friedrich HW(1733-94)), anat.,
urnyrernes udførselsgang.
Wolffs Telegraphisches Büro, grl. 1849
i Berlin af Bernhard Wolff (1811-79).
1874 omdannet til A/S »Continental
Telegraphen Co«, 1933 indlemmet i
Deutsches Nachrichtenbüro.
wolfning [’v-] (ty. Wolf ulv), en mekanisk
opluknings- og rensningsproces, som uld
underkastes inden kartning og spinding.
De anv. apparater, wolfer, indeholder
roterende stokke (bankewolfe) ei. en
valse med pigge (ri ve wolfe).
wolfram [’v-J ei. tungsten, grundstof, kem.
tegn W, atomnr. 74, atomvægt 183,9, vf.
19,3, smp. 3370°. Beslægtet med krom,
molybdæn og uran. Findes som
kalcium-wolframat i mineralet scheelit, bl. a. i
Sv. w har det højeste smp. af alle
metaller. Anv. som tilsætn. til stållegeringer
(w-stål) og til glødelamper,
wolfra’mit, (FeMn)WO,, monoklint sort
mineral m. metalglans. Vigtigste
wolframmalm, ofte s. m. tinsten.
wolframstål, stål med wolfram som
eneste legeringskomponent for jern (bortset
fra kulstof), er overordentlig hårdt, men
skørt; et alm. anv.’ hurtig-(dreje)stål
in-deh. 18% wolfram, 4% krom og 1 %
va-nadin. Anv. til skærende værktøj og
hulskiver til trådtrækning; med få procent
wolfram og med mangan ei. krom m. m.
som yderligere legeringskomponent fås
sejgere, lettere behandlelige w, ligeledes
til værktøj, prægestempler, våben osv.
Wolfram von Eschenbach [’volfram
fon ■æjonbaf] (ca. 1170- ca. 1220), ty.
digter. Parzival, skrevet i stærkt
personlig stil, er den ty. middelalders
betydeligste epos.
’Volga (russ. [’volga]), 3570 km 1. flod i
Sovj. (Eur.s største flod), udspringer
229 m o. h. i Valdaj-højene, passerer
Kalinin, Jaroslavl og Gorkij, drejer ved
Kazan mod S, løber forbi Kujbysjev,
Saratov og Stalingrad, hvorefter den
danner delta og ender i Kaspihavet ved
Astrahan (26 m under havet). Neden for
Kalinin er V opstemmet (Moskva-havet),
og en del af vandet går ad Moskva-V
kanalen til Moskva. Længere nede er V
før Jaroslavl gnm. bifloder og kanaler
forbundet med
Onega-Ladoga-Lenin-grad. Af store sejlbare bifloder modtager

V ved Gorkij Oka og neden for Kazan
Kama. V, der er sejlbar fra Kalinin, har
ca. 50% af Sovj.s flodtrafik.
Havneforholdene er kun moderne i sto’rbyhavnene.

V er islagt ca. 5 mdr.
volgatatarer, gruppe af tatarer v. nedre

Volga (Tatarernes ASSR), tyrk. talende

muhamedanere, men stærkt
russificerede. Hovedsagelig købmænd og
håndværkere, i områdets sydl. del dog til
nyeste tid også nomader.

Volgatyskernes Republik, til sept. 1941
ASSR i RSFSR, Sovj., ved Volga, ml.
Kujbysjev og Stalingrad. Hovedstad:
Engels. 28 200 km2; 606 000 indb. (1939),
deraf s/3 tyskere. - Volgatyskerne (overv.
fra midt- og S-Tyskl.) kom til Rusl.
under Katarina 2. og anbragtes som
kolonister v. nedre Volga 1764-73, bredte sig
siden; nogen bortvandring efter 1880.
ASSR 1924; ophævet efter
krigsudbruddet 1941; den ty. befolkning førtes til
Sibirien.

Wolgemuth f’vo:lgomu:t], Michael (1434
-1519), ty. maler og billedskærer. W har
udført altertavlerne i Schwabach (Bayern)
og Zwickau, skåret træsnit, bl. a. til
Schedels Verdenskrønike og malet
portrætter. Hovedværk det Peringsdörfferske
alter (Nürnberg).

Volhov [’volfof], Ilmen-søens afløb til
Ladoga-søen, Sovj. Sovj.-ty. frontlinie
m. gentagne heftige kampe 1942—43,
rømmet af ty. jan.-febr. 1944.

Vol’hy’nien (russ. Vo’lyn), landskab i
V-Ukraine S f. Pripjet-sumpene ml. Lvov
og Kijev. Litauisk-polsk fra 14. årh., russ.
fra 1793 og -95, delvis polsk 1920, helt
til Sovj. 1939.

voliere (da. [voli’æ:ro]) (fr.), stort flyvebur
til fugle.

Wolin [’volin], ty. Wollin, tidl. ty., fra
1945 polsk ø, begrænsende den nordøstl.
side af Pommersches Haff; 248 km2.

Volkersen [’fol’-], Niels Henrik
(1820-1893), da. mimiker. Begyndte som atlet,
viste mimisk talent og engageredes af
Price’rne til Morskabsteatret. Optrådte
1843 første gang i Tivoli, hvis geniale
pjerrot-fremstiller han blev.

Volkmann’ske kanaler [’folk-] (efter den
ty. fysiolog A. W. Volkmann (1800-77)),
anat., kanaler, der fører blodkar fra
benhinden og ind i knoglerne.

Wollaston [’wul3st(o)n], William Hyde
(1766-1828), eng. fysiker. Opdagede
grundstofferne palladium og rhodium og
opfandt metode til fremstilling af yderst
tynde platintråde, W-tråde.

Wollaston Forland [’wulost(3)n], halvø
v. Grønl.s Ø-kyst, omkr. 741/2° n. br.
Højeste punkt 1147 m. Består af basalt.

wollastonit [volasto’nit] (efter W. H.
Wollaston), CaSi03, monoklint farveløst
mineral, der forekommer i
kontaktmeta-morfoseret kalksten.

Wollaston-tråd (efter W. H. Wollaston)
er en tynd platintråd, som er indsmeltet
i sølv, og som trækkes ud til en meget
tynd tråd, hvorefter sølvet ætses bort,
så at der bliver en platintråd på ca. Iti
tilbage. Anv. i fys. måleinstrumenter.

Wollin [vo’li:n], ty. navn på øen Wolin.

Vollquartz [’folkvarts], Ingeborg
(1866-1930), da. forfatterinde. Bl. hendes
særdeles yndede hyggeromaner nævnes
Petersen og Hendes Søstre (1908), bl.
hendes ungpigebøger Lillian-serien.

Wolmar [’v-J, Gustaf (i. 1880), sv. maler,
bosat i Danm. og gæst på »Den Frie
Udst.« fra 1909; stod Isakson og Weie
nær; figurbill., landskaber og
blomster-billeder.

Volmerslaget, Valdemar 2.s sejr -over
esterne ved Lyndanis 15. 6. 1219,
hvorunder Dannebrog siges at være dalet ned
fra himlen.

volnay [vol’næ] (Volnay, landsby i Cöte
d’Or) en Bourgogne-vin.

’Vologda, by i RSFSR, Sovj., NNØ f.
Moskva; 95 000 indb. (1939). Katedral
fra 16. årh. Jernbanecentrum med
industri (tømmer, cellulose).

volon’tø’r ei. volon’tæ’r (fr: frivillig),
ulønnet arbejder ei. funktionær.

Völos [’volos], gr. by i Thessalien; ca.
50 000 indb. Vigtig havne- og handelsby,
eksporthavn for Thessalien.

volost [’volost], mindre landdistrikt i
tsartidens Rusland.

Volpi [’volpi], Giuseppe, greve afMisu’rata
(1877-1947), ital. politiker. Industri- og
finansmand, genoprettede Ital.s magt i
Tripolis som guvernør 1921-25;
finans-min. 1925-29, ledede lira-stabiliseringen.

4972

4973

4974

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free