- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4981,4982,4983

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vogelweide ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vornedskab

Wrangel-øen

vornedskab (gl. da. vorned varetægt), i
ældre tid på Sjælland den pligt, som
påhvilede- den mandl. bondebefolkn. til at
forblive på det gods, hvor vedk.varfødt.og
til efter jordejerens bestemmelse at
overtage jord til dyrkning. Den vornede
opfattedes som en slags tilbehør til gården
og kunne afhændes sammen med denne.
Forholdet kendes fra 14. årh. og
ophævedes først 1702.
Voronezj [vä’ronej], by i RSFSR, Sovj.,
nær Don, 460 km SSØ f. Moskva; 327 000
indb. (1939). Jernbanecentrum med
alsidig industri (maskiner, fødevarer,
kemikalier). Erobret af tyskerne 6. 7. 1942;
voldsom sovj. offensiv fra dec. s. å.,
generobret 25. 1. 1943.
Voronoff [voro’nDf], Serge (f. 1866),
russiskfødt fr. endokrinolog, der blev
sensationelt kendt i vide kredse for sine
transplantationsforsøg med kønskirtler.
Voros jilov [varä’filof] (tidl.
Ni’kolsk-Ussu’rijskij), by i RSFSR, Sovj., i Det
Fjerne Østen, N f. Vladivostok; 55 000
indb. (1939). Ved V forenes den transsib.
og manchuriske bane.
Voros jilov [varä’Jilof], Klementij(f. 1881),
sovj. general. Socialist før 1917, fl. gange
fængslet. Deltog i revolutionen 1917. Står
Stalin nær. 1924-45 chef f. Moskva
militærdistrikt, 1925-40 folkekommissær f.
hæren, 1925-34 også f. marinen. Marskal
1935. Siden 1926 medl. af Politbureau.
Maj 1940 formand for forsvarskomiteen,
juli 1941-nov. 1944 medl. af
forsvarsrådet. 1941 øverstkommand. på N-fronten
mod Tyskl., okt. s. å. leder af
rekruteringen, 1944 øverstkommand. i Østen.
Deltog i 1. Moskva-konf. og Tehrån-konf.
1946-47 leder af den allierede
kontrolkommission i Ungarn. (Portræt).
Vorosjilov’grad [varäjilof’grat] (til 1935
Lu’gansk), by i Donbass i Ukraine, N f.
Rostov; 213 000 indb. (1939). Stor
jern-og maskinindustri. Besat af tyskerne 16.
7. 1942-14. 2. 1943.
Vorosjilovsk [varä’Jilofsk], 1933-44 navn

på Stavropol; Sovj.
Worpswede [’vorps’ve:do], ty. landsby
på Lüneburg hede, nær Bremen. Fra ca.
1889 opholdssted for en kunstnerkoloni
(Fritz Mackensen (f. 1866), Otto
Modersohn (1865-1943) og hustru, Paula
M.-Becker (1876-1907) m. fl.). Kredsens
forbillede var den fr. Barbizonskole.
Vorst [forst], flamsk navn på Forest (Belg.).
Vorsterman [’for-], Lucas (1595-ca.
1675), holl. kobberstikker. En af de
fineste Rubensstikkere. Har i London
stukket portrætter af Holbein og v. Dyck.
Kendtest er Korsnedtagelsen efter Rubens.
Vorsø, ø i Horsens Fjord, ca. 58 ha.
1928 indkøbt til Kbh.s Univ. m. det
formål at være fristed for den
naturlige flora og fauna. V med et omliggende
vandareal er herefter udlagt som vidensk.
reservat. På V et laboratorium for
zool. og botaniske studier.
Vorså, landsby og fiskerleje 14 km S f.

Sæby (Vendsyssel); 508 indb. (1945).
Worsaae [’vorså’], Jens Jacob (1821-85),
da. arkæolog, fra 1843 knyttet til Oldn.
Museum, fra 1866 som direktør. 1874-75
kultusminister. Bragte ved sin kritiske
indstilling og omfattende viden den
arkæol. forskning ind i strengt vidensk.
rammer. Har bl. a. udg: Danm.s Oldtid
(1843), Nordens Forhistorie (1881). (Port r.).
vorte (ver’ruca), smitsom, godartet svulst
i huden, navnlig hos børn og yngre
individer, især på hænder og fødder,
vortebider (’Decticus verru’civorus), stor

løvgræshoppe. Ret alm. i Danm.
vortemaelk (Euphorbia), slægt af v-fam.
Urter, buske ei.
stængelsaft-planter m. mælkesaft, hvilke
sidste minder meget om kak- <
tus. 600 arter fra varme
egne, de kaktusagtige især
fra S-Afr.s ørkenegne. I
Danm. er nogle eenårige
arter vildtvoksende (ill.).
vorterod (Fi’caria), slægt af
ranunkelfam. I Danm. v
(Ficaria verna) med
ammerødder og yngleknopper i
bladhjørnerne. Tidlig,
gul-blomstret skovbundsplante.

Klementij Vorosjilov. Jens Jacob Worsaae.

vortesvin (Phaco’choerus aethi’opicus), afr.
vildsvin. Vorteformede udvækster på
hovedet. Hjørnetænderne opadbøjede,
vortesyge ei. fjerkrækopper, form af
fjerkrædifteritis, smitsom, viser sig ved
vortelignende dannelser især omkr.
næbbet. v er ret alm. hos agerhøne og
ringdue, sjælden hos fasan o. a. fugle,
vortetap, ensidigt lejret krumtap.
Worthing [’wo:öb)], badested ved eng.

Kanal S f. London; 68 000 indb. (1948).
Vort Land, da. dagblad (kons.), udkom
1896-1919.

Vor Ungdom, da. pædagogisk tidsskrift,
grl. 1879 af H. Trier; fra 1903 udgivet af
»Det Pædagogiske Selskab«.
’Vo’rup, sydl. forstad til Randers; 3912

indb. (1945).
Vorwärts [’forværts] (ty: fremad), ty.
dagblad, grl. 1884 under navnet »Berliner
Volksblatt«, fik 1890 navnet V.
Hovedorgan for soc.dem.; forbudt 1933, udkom
indtil 1938 som emigrantorgan i Karlovy
Vary.

Vos [vos], Cornelis de (1585-1651), flamsk
maler, bosat i Antwerpen. Har malet rel.
og mytol. billeder, men er mest kendt som
portrætmaler; repr. på Nivågård.
Vosges [vo:3], 1) fr. navn på Vogeserne;
2) fr. dept. på Vogesernes vestskråning
(del af Lorraine); 5903 km2; 342 000
indb. (1946). Bet. agerbrug og industri;
desuden skovbrug og kvægavl.
Hovedstad: Épinal.
Vosnæs, hovedgård NØ f.’Århus,
1719-1808 i slægten Gersdorffs, siden 1869 i
slægten Knuths eje. Stor hovedbygn. fra
1897.

Voss [vås:], no. station ved Vossevangen.
Voss [fos], Johann Heinrich (1751-1826),
ty. forfatter. V-s Homerovers. Odyssee
(1781), Ilias (1793) fik bet. for den ty.
antikiserende digtning. V besang endv. i
homerisk stil nordty. borgerligt liv,
idyllen Luise (1795).
Voss [fos], Richard (1851-1918), ty.
forfatter. Skrev en række dramaer og talr.
un-derholdningsromaner. Zwei Menschen
(1911, da. 1923).
Vossevangen [’vås:3va»;3n] ei. Vangen,
no. bygd ved stationen Voss på
Bergensbanen; 2800 indb. (1930). Søgt turiststed.
Vossische Zeitung [’fosils ’tsaiturj], ty.
dagblad, grl. 1704 som ugeblad, fik 1785
navn efter den dav. udgiver C. F. Voss,
1824 dagblad. V, der var demokratisk,
overtoges 1914 af Ullstein; ophørt 1934.
Wotan [’vo:-], den ty. form for nord.
Odin.

vo’te’re (lat.), afgive votum,
voting trust [’voutirj ’träst] (eng. vote
stemme), en form for holding company
dannet ved, at aktionærer i forsk,
selskaber overlader deres aktier — og dermed
stemmeret - til et konsortium (board of
trustees), som til gengæld udleverer dem
modsvarende, dividendebærende
trustcertifikater. Særlig udbredt i USA.
vo’ti’v- (af votum), løfte- (om ting, der
er tiltænkt guderne: v-gave, v-indskrift
o. I.).

vo’ti’vfund (af votiv-), arkæol., offergaver
henlagt i oldtiden på viede steder, ofte
i mose ei. vandløb,
vo’ti’vgave (af votiv-), rel.hist., gave til
guderne, givet efter aflagt løfte derom.
Ved v giver man sig selv til guderne og
får til gengæld disses sind og tanker,
latente med de ønskede resultater,
vot’jakker ei. udmurter, mongolidt folk
med finsk-ugrisk sprog i Sovj. NV f.
Kazan; agerbrugere,
’votum (lat.), 1) højtideligt løfte; 2) det

Carl G ustaf Wrangel. Jürgen Wullenwever.

under ei. forud foren afstemning udtrykte
standpunkt, f. eks. i en kollegial ret ei.
i et af rigsdagens ting, i sidste tilf.
navnlig som tillids- ei. mistillidsv.
Dissen-tierende v, det af en dommer i en
kollegial ret udtrykte standpunkt, som er
overstemt af flertallet.

Vouet [vwæ], Simon (1590-1649), fr.
maler. Ludvig 13.s hofmaler. Efter V-s
malerier er udført gobeliner, bl. a.
Abrahams Offer.

Vougt [fokt], Allan (f. 1895), sv.
socialdemokrat. Chefred. f. »Arbetet«
1924-44; fra 1928 medl. af 2. Kammer, fra
juli 1945 forsvarsminister.

Wouwerman(s) [’vouv3rm«n(s)], Philips
(1619-68), holl. maler. Virksom i
Haar-lem. Har malet scener fra jagt-, krigs- og
lejrlivet m. m. I de fleste af W-s billeder
forekommer en hvid hest. Hans kolorit
ejer en fin, sølvagtig tone; repr. på
kunstmus., Kbh. Hans broder Pieter W
(1623-82) behandlede lign. emner og er særl.
smukt repr. på kunstmus. med Et
Prospekt af Paris.

Vouvray [vu’vræ], berømt fr.
vinavlsområde ved Loire.

vox (lat.), stemme.

vox ’populi, vox ’dei (lat.), folkets røst
(er) Guds røst.

Vozne’senskij [vaz-], Nikolaj (f. 1903),
sovj. økonom og politiker. Medl. af
kommun. parti fra 1919. 1938-49 form.
f. statens plankommission (Gosplan).
Medl. af Politbureau.

WRAC, fork. f. H/omen’s ftoyal Army
Corps, fra 1948 navn på ATS og WAAF.

vrag, l)søv., ødelagt skib, kan ved
grundstødning ei.i drift være farligt for sejladsen;
afmærkes med grønne v-fyrskibe,
v-lys-tønder og v-vagere udlagt efter
kompas-afmærkningssystemet. 2) jur., herreløst
gods, der findes på havet ei. inddrevet
på stranden. De vigtigste regler om v
findes i strandingsloven af 10. 4. 1895
med ændringer af 30. 4. 1909.

vragbrænde, 60-80 cm langt, mindst
een gang kløvet brænde, diameter mindst
15 cm; meget knastet (knuder) ei.
beskadiget af svampe,

vrang (gl.da: forvredet), i skovbruget
dårlig træform forårsaget ved arvelighed,
ikke ved ydre forhold.

Wrangel [’vrarjol], Carl G ustaf (1613-76),
sv. officer. Førte sv. flåde ud ad
Kieler-fjord 1644, slog s. å. Pros Mund v. Femern;
1646 øverstkommand. i Tyskl. Indtog
Frederiksodde okt. 1657 og førte jan.
1658 sv. rytteri over Lille-Bælt. Fik
sept. 1658 Kronborg til at kapitulere;
slået af holl. flåde 29. 10. s. å. i Øresund.
Medl. af formynderreg. efter 1660;
rigs-marsk. Ledede sv. tropper i Pommern
1675, syg, ikke ansvarlig for
Fehrbellin-nederlaget. Storgodsejer, byggede
Skokloster og Wrangelska palatset i Sthlm.
(Portræt).

Wrangel [’vrongel], Ferdinand von (1794
-1870), russ. polarforsker. Rejser i
N-Sibirien 1820-24, guvernør i Alaska
1829-34. Søgte 1823 øen, der fandtes
og opkaldtes efter ham 1867.

Wrangel [’vrmpl], Friedrich (1784-1877),
preuss, general; førte 1848 preuss, hær
mod Danm.; øverstkommand. i krigen
1864 indtil april, uden større initiativ.

Wrangel [’vrungel], Pjotr, baron
(1878-1928), russ. general. Overtog 1920 den
hvide hær efter Denikin, måtte vige
tilbage til Krim for bolsjevikkerne. Hæren
opløst nov. 1920 i Jugoslavien og
Tyrkiet.

Wrangel-øen (efter Ferdinand v. W.),

4981

4982

4983

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free