- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4984,4985,4986

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vrangflynder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vrangflynder

Wulff

ø i Ishavet N f. Østsibirien, Sovj.; 4680
km2. Opdaget 1867.
vrangflynder, fladfisk, der er farvet på
den mods. side af den for arten typiske,
vrangforestillinger, sygeligt betingede
forestillinger af meget forsk, natur, kan
findes ved de forsk, sindssygdomme og
er i deres karakter afh. af disses art.
vranglære, teol., dogmatisk anskuelse og
tilsvarende forkyndelse, som strider mod
den anerkendte kirkelære,
wrappers [’räpaz] (eng. wrap indpakke),
sækkelærredsindpakning til baconsider.
Vraz [vraz], Stanko (1810-51), slovensk
digter, folkevækker, folkevisesamler,
forgrundsfigur i den nat. illyriske bevægelse.
Wrba [’vr:ba], Georg (f. 1872), ty.-böhm.
billedhugger. Hovedværker: Otto af
Wit-telsbachs rytterstatue (München), Diana
på Hjorten (München og Hamburg).
Restaurerede Zwinger i Dresden (1924-30).
Vrchlicky [’vrrflitski:], Jaroslav (pseud.
f. Emil Bohus Frida) (1853-1912), Cech.
lyriker og dramatiker, prof. i litt.hist.
ved univ. i Praha; tilhørte den
kosmopolit. skole i Cechoslov., beherskede alle
versformer med virtuositet, udførte et
bet. oversætterarbejde, skabte det £ech.
essay. (Portræt sp. 4991).
Vrchovina Luzickå [’vnfovina [-’lu3it-ska:],-] {+’lu3it-
ska:],+} Cech. navn på Lausitzer Gebirge.
Wrede [’vre:ds], Mathilda (1864-1928),
fi. filantrop, som fra 1883, efter en religiøs
vækkelse, udførte et stort humanitært
arbejde bl. fanger og løsladte.
Vredeman de Vries [’vre:d3mand3 ’vri:s],
Hans (1527-ca. 1604), holl. arkitekt og
maler. Hans talrige ornamentstik (bl. a.
bygningsdetailler af ornamental art) og
værker om arkit. øvede stor indflydelse,
også i Danm.
vredet ved, ved med fibrene liggende i
skruelinier omkr. træets akse; v kan
vanskeligt kløves, kaster sig let og skæres
over spån, når det oparbejdes, hvorved
styrken forringes.
Vrejlev kloster, 11 km S f. Hjørring,
opr. Danm.s eneste
præmonstratenser-nonnekloster, fra 1575 herregård. Kun
den romanske, gotisk ombyggede kirke
er bevaret,
wren [ræn], medlem af WRNS (med
ordspil på wren gærdesmutte).
Wren [ræn], Christopher (1632-1723), eng.
arkitekt. Klassicismens banebryder i
Engl. Ledede 1666 Londons genopbygn.
efter branden, 53 kirker (bl. a. St.
Clement Dånes). Hovedværk: St. Paul’s
Cathedral (1674-1710).
Wren [ræn], Percival Christopher
(1885-1941), eng. forfatter. Rejste verden
rundt og skrev senere en lang række
underholdningsromaner, hvoraf fl. er
oversat til dansk.
’Vre’sen, holm i Store-Bælt ml.
Knudshoved og Langelands nordspids; N f.
V Puller (3-6 m vand).
Vreta kloster, NV f. Linköping, Sv.s
ældste og fornemste nonnekloster af
cistercienserordenen; kun kirken, der går
tilbage til 1248, er bevaret, i ombygget
tilstand.

vridbor, bor m. snoet spånrille og konisk
spids m. gevind til indtrækning af boret
i materialet,
vridemaskine, maskine, der anv. ved
vask til at befri tøjet for det meste af
vandet ved, at tøjet passerer imellem to
gummibeklædte, roterende valser.
Vridsløselille [vris-], sjæll. landsby ml.
Glostrup og Tåstrup; 1409 indb. (1945).
Statsfængsel (s. d.).
Vridsløselille Statsfængsel. Taget i
brug 1859. Opr. bestemt til udståelse af
forbedringshusstraffe. Anv. nu især til
1. gang dømte over 30 år og visse
recidivister under 30 år, der skal udstå straf
af fængsel i 5 mdr. ei. derover.
Vriendt [vri:nt], Cornelis og Frans de, se
Floris.

Vries [vri:s], Adriaen de (ca. 1560-1627),
nederl. billedhugger. Elev af Giovanni
da Bologna. Udførte for Christian 4.
Neptunfontænen til Frederiksborg. De
originale bronzefig. opstillet i
Drott-ningsholms slotspark, Sthlm. Den nuv.
fontæne er en rekonstruktion fra 1888.
Lign. arbejder i Augsburg.

4984

Vries {vri:s], Hugo De (1848-1935), holl.
botaniker og arvelighedsforsker.
Hovedværk Die Mutationstheorie, Versuche und
Beobachtungen über die Entstehung von
Arten im Pflanzenreich 1-2 (1901-03).
Kendt for sine krydsningsforsøg med
ærter og natlys. En af de Mendel’ske
loves genopdagere (1900).

Vries, Vredeman de, se Vredeman de Vries.

Vriesland [’vri:s-], anden stavemåde for
Friesland (holl. prov.).

vrietorn (’Rhamnus), slægt af v-fam.,
træer ei. buske. Blomsterne eenkønnede
ei. tvekønnede. 100 arter fra nordlige
temp. egne. I Danm. v ei. korsved
(R. catharticus) med 4-tallige,
eenkønnede blomster og sorte stenfrugter, samt
tørstetræ (Frangula alnus).

Wright [rait], Almroth (1861-1947), eng.
patolog. Grundlæggende arbejder over
blodserum, blodets koagulation, tyfus
m. m. W har opdaget opsoninerne. W-s
opsoninlære har haft stor bet. for
vaccineterapien.

Wright [rait], Frank Lloyd (f. 1869),
amer. arkitekt. Var 1888-94 ansat hos
Sullivan og tilegnede sig hans radikalisme
uden at acceptere hans personlige stil.
I sin arkit. benytter han sig af alle
moderne tekniske fremskridt. W har
bygget en del varehuse; størst bet. har
han fået som villaarkit. ved sin geniale
evne til at indpasse bygn. i terrænet, sin
kærlighed til materialernes ægthed og
ved sine frie planformer. W har været
den største nyskaber inden for moderne
amer. arkitektur.

Wright [vrikt], Georg Henrik von (f. 1916),
fi. filosof. Har bl. a. skrevet The Logicai
Problem of Induction (1941) og Den
lo-giska empirismen (1943).

Wright [vrikt], Magnus von (1805-68), fi.
maler; zool. interesseret; udg. s. m. sine
brødre Vilhelm v. W (1810-87) og
Ferdinand v. W (1822-1906) £11. værker:
Svenska foglar (1828-38) og Finlands
foglar (1859-73).

Wright [rait], Richard (f. 1909), amer.
forfatter; neger, bitter skildrer af
negrenes undertrykkelse. Romanen Native
Son (1940, da. Søn af de Sorte 1942),
selvbiogr. Black Boy (1945, da. Sort
Ungdom 1946).

Wright [rait], Wilbur (1867-1912) og
Orville (1871-1948), flyvemaskinens
opfindere, f. i USA. Brødrene W byggede
glideplaner, hvis planer var langt mere
stabile og styrbare end Lilienthals. Efter
mange flyvninger indbyggede de i
glideplanet en af dem selv konstrueret
fire-cylindret, vandkølet motor, der ved
kædetræk drev to prppeller, og den
17. 12. 1903 lykkedes den første flyvning.
Den varede 13 sek. og der blev i et par
meters højde tilbagelagt nogle få
hundrede meter. P. gr. af W-s store
hemmelighedsfuldhed vandt deres forsøg ringe
tiltro, og først fl. år efter blev de hædret
som flyvemaskinens opfindere og som
de første i verden, der gennemførte en
flyvning med motordrevet maskine.
Orville W grl. senere i USA en
flyvemaskinefabrik.

vrikke, søv., drive en båd frem ved med
een åre ud over agterenden at gøre
roterende bevægelser i vandet.

vringelhornet, zool., med stærkt snoede
horn.

vrist, anat., populær betegn, for den del
af fodryggen, der ligger lige foran
fodleddet.

’Vritra (sanskrit), i den ældste ind. mytol.
en drage, det ondes repræsentant, der
dræbes af guden Indra.

WRNS, off. eng. fork. f. Ifomen’s Äoyal
Naval Service; dannet 14. 4. 1939,
overtog visse af marinens forpligtelser til
lands. Aldersgrænse 171/s-45 år. 1944:
80 000 medl.

Wroclaw [’vrDtslaf], ty. 1Breslau, by i
Sl^sk (Schlesien), Polen, ved Oder;
169 000 indb. (1946; 630 000 i 1939),
W er det naturlige centrum for trafik
og handel i Støsk. Udbygges efter 1945
som polsk kulturcentrum. Opr. slavisk
hertugstad, under Böhmen 1327; under
Habsburg 1526, preuss. 1740. Angrebet
af sovj. styrker fra 25. 1. 1945, men hæv-

4985

dede sig; efter svære kampe erobret
7. 5. 1945.

Wronski, Jozef Maria Hoene, se
Hoene-Wronski.

Vroom [vro:m], Cornelis Hendricksz (ca.
1591-1661), holl. maler. Hans
skovlandskaber, der for øvrigt er ret sjældne,
er beslægtede med J. Ruisdaels; repr.
på kunstmus., Kbh.

Vrsac [’vr:Jats], by i Jugoslavien NØ f.
Beograd; ca. 30 000 indb. Vigtigt
jernbanecentrum.

’Vrubel, Mihail (1856-1910), russ. maler.
Rel. og mystiske billeder af samme art
som Bocklins.

Vrå, da. stationsby (Ålborg-Hjørring);
1736 indb. (1945).

vråskab, d. s. s. stolpeskab.

Vt., off. fork. for Vermont, USA.

V-tegnet, under 2. Verdenskrig eng.
symbol for sejr (eng. victory).
Morsealfabetets tegn for v (•••-) anv. som
radio-pausesignal; man hilste ved at strække
pege- og langfinger op i form af V.
Begyndte i Engl. 1941. Efterlignet fra ty.
side (Viktoria, sejrsgudinden) uden større
held.

VU, fork. f. Venstres Ungdom.

Wu-chang [wu tjhaq], del af d. kin.
storby Wu-han.

Wuchters [’vukters] (holl. [’vø -]),
Abraham (1613-82), holl.-da. maler; indkaldt
til Danm. 1638; navnlig berømt som
portrætmaler, Ulrik Chr. Gyldenløve
(kunstmus.), Chr. 4. og Griffenfeld
(Frederiksborg).

vue [vy] (fr.), syn; udsigt; prospekt.

Vuelta Abajo [(btwælta’Øahoj, vigtig
tobaksegn på Cuba V f. Habana.
Jordbunden består af en tertiær kalksten,
særlig velegnet til tobaksavl.

vugge, hængende ei. stående bevægeligt
leje for spædbørn, bruges hos næsten
alle folkeslag.

vuggestue, forebyggende
børneværns-institution, der drager omsorg for børn
under 2 år, mens moderen er på arbejde.
1949 fandtes i Danm. 79 v med 2665
pladser.

Wu-han [wu fan], storby i Midtkina ved
Yang-tze-Kiang, omfattende de tidl.
selvstændige byer Han-kow, Wu-chang
og Han-yang;. 778 000 indb. (1931).
Hovedstad i prov. Hu-pei. Stor handel
og industri; fiodhavn; jernbanecentrum.

Wu-hu [wu fuj, kin. by ved
Yang-tze-Kiang, S f. Nan-king; 135 000 indb.
(1931).

Vuillard [viri’ja:r], Édouard (1868-1940),
fr. maler. Har malet farvefine interiører
med figurer, portrætter og dekorative
vægmalerier. Frokosten (glyptoteket).

Vulcano [-’ka-], virksom vulkanø bl. De
Lipariske Øer N f. Sicilien.

Vul’canus ei. Volcanus, i rom. rel. en
mandlig guddom, personifikation af
ildens farlige egenskaber; anråbtes som
beskytter mod ildebrand. V
identificeredes med den gr. gud Hefaistos og
overtog dennes mytiske træk.

’Vulci, en af de mægtigste etruskiske byer
iMl.-Ital. Rige gravfund fra
blomstringstiden før krigen m. romerne omkr. 280
f. Kr.

wulfe’nit [v-] (efter den østr. mineralog
F. X. von Wulfen (1728-1805)), PbMoOt,
gult ei. rødt tetragonalt mineral, der
anv. som molybdænmalm.

Wulff [vul’f], Anna (1874-1933), da.
børnehavepædagog. 1897-1910 leder af
en privat børnehave i Kbh. og eetårigt
kursus til udd. af børnehavelærerinder.
Sit kursus udvidede hun 1906 s. m. sin
søster Bertha W til et seminarium,
»Frøbelhøjskolen« (toårig udd. fra 1918)
og oprettede en folkebørnehave på
Christianshavn for de dårligst stillede børn.

Wulff [vul’f], Georg (f. 1900), da. forfatter
og højskolemand. Drev rel.hist. studier.
En halv snes aforisme-samlinger (siden
1930) viser både tænke- og formevne.

Wulff [vul’f], Hilmar (f. 1908), da.
forfatter. Fiskersøn; tidl. sømand,
ekspedient o. a. Har udg. en proletarisk
udviklingsroman i 3 bd., Som Vejret i
April — Sådan Noget Sker Faktisk —
Arbejdets Sang (1942-46), og en
kollektiv roman om sukkerroeindustriens

4986

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free