- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4990,4991,4992

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vrangflynder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vyk

vægtervers

i Konstanz 1415, opgravet og brændt;
øvede stor indfl. på Hus.

Vyk, ty. Wyk [vi:k], sydslesvigsk flække;
hovedby og badested på øen Før; 6259
indb. (1946; 1939: 2824 indb.).

Wyk by Duurstede, ældre stavemåde
for Wijk bij Duurstede.

Vy’l, grund (3,7 m vand) i sydl. del af
Horns Revs yderrev; fyrskib.

Wyler [’wailar], William (f. 1902), amer.
filminstruktør. Debuterede 1920; under
talefilmen en af amer. films betydeligste
og personligste instruktører ved sin soc.
interesse og sin indtrængende psyk.
forståelse, bl. a. i »De Tre« (1935),
»Dods-worth« (1936), »Blindgaden« (1937),
»Stormfulde Højder« (1939), »De Små
Ræve« (1941), »Mrs. Miniver« (1942) og
mesterværket »De Bedste År« (1947).

Wyo., off. fork. for Wyoming, USA.

Wyoming [wai’o:mirj] ei. [’waismir;]
(fork. Wyo.), ståt i Rocky Mountains,
USA; 253 587 km2; 251 000 indb. (1940;
1947: 265 000), 0,9 pr. km2; 37,3%
boede i byerne. Hovedstad: Cheyenne.
W-s nordøstl. hjørne er en del af The
Great Plains, resten en del af Rocky
Mountains. Mod NV ligger Yellowstone
National Park. W-s sydl. del er et 2000
m h. plateau, Laramie Plains, der
dannede den gamle udvandrervej til
Pacific-staterne. Bjergene dækkes af nåleskov,
højsletterne er steppe. - Erhverv.
Kvægavlen lægger vægt på slagtekvæg og
får (1947: 1 043 000 stk. kvæg og 2581 000
får). Minedriften 1947; 9 mill. t kul;
desuden en del olie og naturgas. - Historie.
Kolonisation begyndt 1834; territorium
1868; ståt 1890. Hvid indvandring mødte
heftig modstand fra sioux-indianerne,
der blev slået 1876. (Kort se USA).

Württemberg [’vyrtambærk], tidl. ståt
(land) i Tyskl.; 1939: 19 507 km2; 2,9 mill.
indb. Hovedby: Stuttgart. Omfattede
den vestl. del af den sydtyske højslette,
en del af Schwarzwald og af Alperne.
- Historie. W voksede frem som
grevskab i 13. årh. i det splittede Schwaben.
Frigjorde sig i 16. årh. fra habsburgske
forsøg på overherredømme, blev
protestantisk. Kongerige 1806, stærkt udvidet
under fr. beskyttelse. 1871 ind i Ty. Rige,
republik r?18. Siden 1945 delt ml. den
fr.zone (W-Hohenzollern) og USA-zonen
(W-Baden).

Württemberg-Baden [-[vyrtambærk’ba:-dan],-] {+[vyrtambærk’ba:-
dan],+} siden 1946 ty. land i USA-zonen;
19 500 km2; 3,6 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Stuttgart. Omfatter de af
USA-tropper besatte nordl. dele af de tidl.
lande Württemberg og Baden.

Württemberg-Hohenzollern
[vyrtam-bærk hoian’tsDlsrn], ty. land i den fr.
zone; 10 095 km2; 1,1 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Tübingen. Omfatter
Hohenzollern samt de dele af det tidl.
Württemberg, der siden 1945 er under fr.
besættelse. Oprettet 1946.

Würzburg [’ vyrtsburk], ty. by ved Main,
NØ-Bayern; 108 000 indb. (1939).
Handel med vin og frugt; industri. -
Bispedømme fra 741, blev 1801 sekulariseret
og 1815 indlemmet i Bayern. - Ca. 90%
ødelagt i 2. Verdenskrig (marts 1945).

Würzburg-skolen, filos.-psyk. retning,
bekendt for eksperimentalpsyk.
undersøgelser af tænkeprocesserne.

Vysjinskij [vi’fin-], Andre] J. (f. 1883),
sovj. politiker. Jurist. Socialist 1902,
1920 medl. af kommun. parti. Prof. i
Moskva, anklager v. Moskvaprocesserne
1936-38, 1940 vice-udenrigskommissær
(marts 1946 -min.). Sept. 1943 russ.
repr. i allierede Middelhavsudv., nov.
s. å. i det konsultative råd for Ital.,
deltog i Potsdam- og Jalta-konf.; har
efter 2. Verdenskrig repræs. Sovj. på
talrige internat, møder, hvor han med
skarphed er gået ind for de sovj.
synspunkter. Afløste marts 1949 Molotov
som udenrigsminister. (Portræt).

Wyspianski [visj’pjanjski], Stanislaw (1869
-1907), po. kunstmaler og forfatter,
tilhørte »Det Unge Polen«, skrev en lang
række ejendommelige tragedier, stærkt
påvirkede af Sofokles og Euripides.
Hans hovedværk er trilogien Legionen,
Bryllupet og Befrielsen (1900-03).

Jaroslav Vrchlicky. A ndrej J. Vysjinskij.

Vytjegda [’vitfegda], nordlige Dvinas

østl. kildeflod, Sovj.
Wyville Thomson Ryggen [’waivil
■tåmsn] (efter havforskeren Sir Charles
W. T. (1830-82)), undersøisk ryg af
vulkansk oprindelse ml. Skotl. og Grønl.,
adskillende Atlanterhavet fra Nordhavet.
Færøerne og Isl. ligger på W.
væbner, imiddelalderen 1) lavere
adelsmand; 2) ridderens adelige følgesvend,
der selv kunne blive ridder,
væbnet neutralitet. Til hævdelse af
neutral skibsfarts rettigheder under
krigene i slutn. af 18. årh. sluttedes 1780 og
på ny 1800 forbund ml Danm -No , Sv.
og Rusl. om at kræve visse af A. P.
Bernstorff og den da. folkeretslærde Martin
Hübner nærmere udformede regler
overholdt af de krigsførende samt med
våbenmagt at yde neutrale skibe beskyttelse
mod opbringeise. Forbundet af 1780
voldte Engl. vanskeligheder under
Nordamer. Frihedskrig; forbundet af 1800
førte til krig og opløstes efter slaget på
Kbh.s red 1801.
væddeløb, konkurrence i løb, i ridning

synonym for galopløb,
væddeløberen (Chloro’phytum),
urte-agtig stueplante fra S-Afr., liljefam., med
kødede rødder og smalle, rosetstillede
blade. Lange blomsterstængler med
uanselige blomster og senere med små
yngleknopper, der tynger stænglerne ned.
Kan trives i nordvindue.
’Väddö, sv. ø (125 km2) i Ålandshavet,
skilt fra fastlandet ved smalt farvand;
ca. 2600 indb.
væder, 1) han af får; 2) træbuk (Clytus
arietis), sort, gule tværstriber; larven i
løvtræer.

Væderen (’Aries), stjernebillede på den

nordl. stjernehimmel.
Væderpunktet ei. forårspunktet, astron.,
det skæringspunkt ml. ekliptika og
himlens ækvator, hvor Solen står ved
forårsjævndøgn.

’Vädersolstavlan (sv. vadersol bisol +
tavla maleri; V viser bl. a. halo-fænome-

ner), ældste kendte maleri af Sthlm.
(1535); Storkyrkan, Sthlm.
’Väderöarna, sv. øgruppe i Skagerrak,

NV f. Lysekil; fyr.
vædske.ivj., tilstandsform, der er
karakteristisk ved, at stoffet antager form,
men ikke rumfang efter den beholder,

hvori det findes, idet v stiller sig med
en fri vandret overflade, v-tilstanden
beror på, at molekylerne er frit bevægelige
ml. hverandre, men alligevel
sammenholdes til et hele af tiltrækningskraften,
v-s ligevægt og tryk i v omhandles i
hydrostatik,
vædskebrandbombe, brandbombe, hvis
ladning fortrinsvis består af benzin, olie
og tjære.

vædske køling af flyvemotorer er mere
intensiv end luftkøling, men kræver til
gengæld en mere kompliceret
installation. v forekommer derfor næsten
udelukkende ved meget store flyvemotorer i
mil. maskiner, medens store luftkølede
stjernemotorer foretrækkes til f. eks. store
trafikfly. Som kølevædske benyttes
enten ren ætylenglykol ei. vand iblandet
ætylenglykol; vand alene er uegnet, da.
kp. falder med aftagende atm.-tryk.
vædskers strømning behandles under
hydrodynamik, der giver
sammenhængen ml. tryk og hastighed. Ved små
hastigheder og dimensioner har man
laminar ei. hvirvelfri strømning, hvor
væd-skedelene glider forbi hinanden i lag (lat.
lamina) uden at blandes, og hvor
modstanden mod bevægelsen især er
gnidningsmodstand; ved store hastigheder og
dimensioner får man turbulent ei.
hvirvel-strømning, hvor modstanden mod
bevægelsen bestemmes af vædskedelenes
kinetiske energi. Afgørende for
strøm-ningsarten er Reynolds tal. For laminar
strømning gælder, at trykket er lille, hvor
hastigheden er stor og omv. (Bernouillis
sætning), v afbildes ved strømlinier,
væggelav (Xan’thoria), slægt af bladlaver
med bladformigt, gult løv. Alm. på
stammer, plankeværker og sten nær
beboede steder,
væggelus (’Cimex lectu’larius), ganske
flad, brunlig, vingeløs 6-8
mm 1. tæge. I boliger; om
dagen skjult i sprækker,
suger om natten blod på
sovende mennesker og
fremkalder derved en klø-’
ende hudlidelse. Har i de
senere år nærmest været
i tiltagen. Bekæmpes m.
svovlsyrling ei. m.
sprøjte-vædske, f. eks. med pyrethrum og derris.
væggetøj, d. s. s. væggelus.

Wägner [’væŋnər], Elin (1882–1949), sv.
forfatterinde og journalist. Rektordatter.
Begyndte m. vittige, agitatoriske
kvindesagsromaner, Norrtullsligan (1908),
Pennskaftet (1910, da. 1911). Erhvervede
under indtryk af 1. Verdenskrig en rel.
farvet tro på offerviljen, der omsattes i
psyk. romaner om smålandske bønder,
Åsa-Hanna (1918, da. 1942), Svalorna
flyga högt
(1929, da. 1930), hvori
bestandigt kvinder er ideens repræsentanter,

vægplader, byggeplader til fremstilling
af ikke bærende skillevægge, enten tykke
til fremstilling af hele væggen ei. tynde
til anbringelse på stolper,
vægring, i ridesport en hests bratte
standsen foran en fprhindring, som den skulle
have sprunget over. Når en hest vægrer
for tredie gang diskvalificeres ekvipagen,
vægsten (da. veg blød), d. s. s. klæbersten,
vægstillet, bot., frøstol, som sidder på

indersiden af frugtens væg.
vægt, 1) betegn, for Jordens træk i et
legeme (tyngdekraft), bruges i dagl. tale
i betydn. legemets masse. Angives i
enheden kilogram (kg).

2) apparat til sammenligning af
legemers vægt ei. masse, baseret enten på en
elastisk fjeders længdeforandring ved
træk ei. tryk (fjeder-v) ei. på anv. af
vægtstænger, der kan være ligearmede
som i skål-v, uligearmede som i en
bismer, ei. sammensatte
vægtstangssyste-mer som i decimal-v.
Vægten (’Libra), stjernebillede,
hovedsagelig på den sydl. stjernehimmel,
vægtere, i ældre tid ordenshåndhævere
om natten. I Kbh. ophævedes
v-institu-tionen 1863.
vægtergang, åben ei. lukket vagtplads

på befæstningsmure, bymure m. m.
vægtervers, anonyme rel. vers fra 17.
årh., sunget af natvægterne ved hele

4990

4991

4992

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free