- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4993,4994,4995

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vrangflynder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vægtfylde

Värmland

klokkeslæt, i Kbh. til 1863, i Ribe til
1902.

vægtfylde ei. massefylde er massen i g af
1 cm3 ei. af 1 milliliter (ml) af legemet og
angives i enhederne g/cm3 ei. g/ml, der
er meget nær ens, da 1 ml = 1,000027 cm3.
For faste legemer bestemmes v ved
hydrostatisk vægt, og for vædsker ved
pyknometer, aræometer ei. Mohr-Wéstphals
vægt. For luftarter angives ofte den
relative v, som er luftartens v, divideret
med v af atmosfærisk luft ved samme
tryk og temperatur,
vægtklasser (i sport)- Boksere, brydere
og vægtløftere inddeles efter deres vægt
i v for at skabe ensartede fysiske
betingelser for kampen. Følgende v findes:
flue-, bantam-, fjer-, let-, welter-,
mellem-, letsvær- og sværvægt,
vægtlodder til nøjagtige vejninger er
justeret ved direkte ei. indirekte
sammenligning med normalkilogrammet (i Danm.
fra 50 kg til 1 mg) og indrettes som regel
efter det princip, at man ved
kombination af 4 lodder (f. eks. 1, 2, 3 og 4 g) kan
fremstille alle vægte fra 1 til 10 g og
tilsvarende for andre decimalklasser, så at
man med 20 lodder kan fremstille alle
vægte fra 0,01 til 1000 g i spring på 0,01 g.
vægtløftning, atletikøvelse af gl. folkelig
oprindelse; en stålstang med
skiveformede lodder i begge ender løftes over
hovedet i strakt(e) arm(e); stangens
længde ml. vægtene skal være mindst 120
cm. Vægtløfterne inddeles i flg.
vægtklasser: bantam indtil 56 kg, fjervægt
indtil 60 kgl letvægt indtil 67,5 kg,
mellemvægt indtil 75 kg, letsværvægt indtil
821/2 kg, sværvægt over 82^2 kg. v
inddeles i 3 øvelser: stem, hvor stangen løftes
i 2 tempi, 1) fra gulv til bryst, 2) til
strækstilling, træk, stangen løftes fra gulv til
strækstilling i een bev., stød, i
udfalds-stilling løftes stangen til brystet, derfra
til strækstilling efter markeret pause,
vægtstang kaldes ethvert legeme, der kan
dreje sig om en fast akse under
påvirkning afkræfter. For ligevægt.af en v
gælder momentsætningen. Efter aksens
anbringelse i forhold til kræfterne skelnes
ml. enarmede og toarmede v, hvilke
sidste kan være lige- ei. uligearmede.
vægtæppe, opr. alm. vævet tæppe, der
hængtes på væggen til værn mod kulde ei.
til pynt; heraf udvikledes gobelin og tapet.
Väinämöinen [’väinämöinæn],
hovedperson i »Kalevala«, en gl. tryllekyndig
skjald, kantelens opfinder,
vække, hugge våger i isen til luftning af
vandet.

vækkelsesmøde, rel. møde, som med
prædiken, sang, bøn og musik er anlagt
på at fremkalde en religionspsykologisk
omvendelsesakt. v er især taget i brug i
USA og Engl., i Danm. af Indre Mission
og en række frikirkelige samfund,
vækst, bot., blivende rumfangsforøgelse af
en plantedel, mods. udbulning ei.
voksende saftspænding, v foregår navnlig
ved, at celler, dannede i dannelsesvæv,
vokser ved stræknings-v. I roden sker v
2-3 mm oven over rodspidsen, i stængler
enten i hele de unge stængelled ei. ved
deres grund (græsser). Tykkelsesv hos
træer skyldes et særligt vækstlag (s. d.)
på grænsen ml. bark og ved. v påvirkes
af vækststoffer, temp., lys, vand,
næringsstoffer og ilt.
vækstbevægelser, bot.,
plantebevægelser ved fastvoksede planters uensartede
vækst, v fremkaldt af ydre påvirkning
inddeles i tropismer og nastier.
vækstforstyrrelser hos mennesket er som
regel forstyrrelser af knoglernes
længdevækst. Denne kan være medfødt
(akon-droplasi, primordial dværgvækst, partiel
kæmpevækst) ei. skyldes endokrine
lidelser (thyreoidea- og hypofyselidelser),
engelsk syge ei. visse ukendte faktorer.
Væksthusforsøg, Statens (under
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur),
er oprettet i 1927 i Virum. Hovedopgave:
forsøg med havebrugsplanter i væksthus
og på friland,
væksthusgræshoppe (Tachy’cines
asy-na’rnorus), løvgræshoppe. Vingeløs m.
meget lange følehorn. I væksthuse og på
potteplanter.

væksthusmellus (Trialeu’rodes vapora-

ri’orum), alm. i væksthuse. Skadelig,
væksthussnudebille (Otio’rrhynchus
sul-’catus), sort øresnudebille. Forplanter sig
uden befrugtning. Larverne lever af
rødder. Skadelig i væksthuse og på
potteplanter.

væksthusthrips, fjellesbetegn. for
forskellige blærefødder, der suger på
prydplanter.

vækstlag Ckambium), et lag af
delings-dygtige celler. Findes hos tokimbladede
og nøgenfrøede som rørformet væv i
stænglen og roden ml. ved og bark; i v
foregår .tykkelsesvæksten.
vækstpunkt, bot., væv af unge
delings-dygtige celler i spidsen af voksende
plantestængler og rødder, hvor
længdevæksten foregår,
vækststoffer ei. auxiner, bot., stoffer, som
i yderst ringe mængde har stor virkning
på planters livsvirksomhed,
ß-indolyled-dikesyre er et v, som planter selv
danner, og som virker på strækningsvækst
og celledeling; kunstigt fremstilles forsk,
v med omtr. samme virkning og med
stor prakt. bet. for stiklingsformering og
udvikl, af frugt uden befrugtning. Også
biosstoffer kaldes ofte v.
vældmose, mose, dannet på
bakkeskråninger omkr. kildevæld. Indeholder ofte
kildekalk vekslende med tørv.
vælger, elektr. kontaktorgan i
automatiske telefoncentraler.
Vælgerforeningen for Nordslesvig,
polit, organisation af da.sindede
sønderjyder, oprettet 1888 på forslag af Gustav
Johannsen med H. P. Hanssen som
sekretær og drivende kraft. Skulle koordinere
da. indsats ved valgene og afbøde
følgerne af de indre konflikter ml. de
da.-sindede, der havde svækket dem i
1880-erne. Ca. 8000 medl. i 1914. Efter
Genforeningen opløst 1921.
vælsemaskine (ty. wälzen afrunde) ei.
arrondermaskine, apparat til afrunding af
tænder på tandhjul til ure.
væl’sk, romansk, især ital. Overført
bruges det om noget fremmed, uforståeligt
(f. eks. kaudervælsk, rotvælsk),
vælskbind, bogbind med ryg og hjørner

af fåreskind,
vælsk gavl, betegn, f. Renæssancens og

barokkens svungne gavle.
Vælskland, Italien.

væltesyge, bot., plantesygdom hos kim-

planter som varmeskade.
Vänern fvæ:-], Sv.s største sø (5550 km2),
ml. Dalsland, Värmland og
Västergöt-land, 44 m o. h., består af to
sænkningsområder, Stora V (98 m d.) og Dalbosjön
(83 m d.). Bredderne er stærkt indskårne
og ledsaget af talrige øer og skær. Største
tilløb: Klarälven; afløb: Göta älv.
Vänersborg [værnsrs’bårj, væn-], sv.
købstad (fra 1603), SV-Västergötland, ved
Vänern, hovedstad i Älvsborgs län; 15 000
indb. (1949). Døvstummeskole. Industri:
skotøj, maskiner, teglsten. Lå opr. 4’/ikm
sydøstligere og hed Brätte, flyttedes 1642
til nuv. plads,
vær {vä:r], (no., opr. verde plads),
kystpladser i V- og N-Norge, hvor der drives
fangst, f. eks. fiskevær (s. d.) ei. fuglevær,
let tilgængelige rugepladser for søfugle,
hvor fugle, dun m. m. kan samles,
værdi, 1) filos., a) egenskab, som tilskrives
genstande, der vurderes, idet de influerer
på tilfredsstillelsen af et menneskeligt
behov, umiddelbart (indre v) ei.
middelbart (ydre ei. instrumental v), b)
genstande, forsåvidt de vurderes positivt
(positiv v) ei. negativt (negativ v). Om
v har objektiv eksistens ei. ej er omstridt.
2) økon., egenskaber, som gør noget
tiltrækkende for en person ved
tilfredsstillelse af et behov - spændende fra f.
eks. pengeværdien af en vare (= dens
pris) til den ideelle værdi af en tale ei.
tanke. I økon. teori anv. v ofte som
udtryk for en til grund for pris- og
indtægts-dannelse liggende antaget egenskab ved
ting og ydelser. Den klass. eng.
national-økon. og marxismen arbejder med
varernes v som bestemt ved deres indhold af
samfundsmæss. nødv. arbejde, og
grænseværdilæren med varernes subjektive v if.
efterspørgernes vurdering af dem. Be-

tingelser for tilstedeværelse af en sådan
økon. v er, at vedk. vare har en vis
anvendelighed, og at den ikke foreligger frit
tilgængelig i ubegrænset omfang,
værdiforsikring, forsikring, hvor kun
den fastslåede værdiforringelse erstattes
(mods. summaforsikring).
værdipapir, alm. betegn, for beviser for
langfristede kapitalanbringelser, der er
genstand for alm. omsætning - særlig
obligationer og aktier,
værdistigningsskat, beskatn. af visse
formuestign., f. eks. af grundværdistign.
ei. af kapital vinding v. salg af aktier o. I ,
for at ramme indtægter, som v. ansættelser
til indkomst- og formueskat kun kommer
til udtryk gnm. formuetilvækst,
værditilvækst, i skovbruget den forøgelse
af en bevoksnings værdi, som hidrører fra
at træernes vækst giver veddet en højere
værdi pr. rrj3.
værditold, told pålagt som procent af
varens importværdi, sålodes at den
automatisk følger varens prissvingn. I Danm.
anv. i begrænset omf., særlig v. toldlovene
af 1908 og 1924.
værft, d. s. s. skibsværft,
værge, 1) jur., person der optræder på
mindreåriges ei. umyndiggjortes vegne i
formueanliggender, og bestyrer deres
formue. For en mindreårig, der er født i
ægteskabet, er faderen, for en der er født
uden for ægteskabet, moderen født v.
For mindreårige, der ikke har født v, ei.
hvis fødte v er uegnet til hvervet, samt
for umyndiggjorte beskikker skifteretten
(i Kbh. magistraten) v (beskikket v);
denne skal opfylde visse forudsætninger
og er undergivet pupilautoriteternes
tilsyn; hvis han misbruger sin stilling, bliver
økon. uvederhæftig ei. i øvrigt uegnet til
hvervet, skal dette fratages ham.
Testamentarisk v kaldes en v, der i h. t. et
testamente bestyrer en arveladers
efterladte midler; v ad hoc: v beskikket til
* udførelse af særl. hverv; 2) mil., tidl.

benyttet udtryk for blanke våben,
værgeråd varetog 1905-1933 de opgaver,
der siden har været henlagt til
Børneværnet.

’Väring, Astrid (f. 1892), sv. forfatterinde.
Har skrevet romaner, Frosten (1926),
Släkten (1935-36), oftest med
Norr-landsmotiver.
væringer ei. (efter russ.) varæger,
normanner i kejseren af Byzans’ tjeneste
som livvagt,
værk, 1) mil., d. s. s. befæstningsværk;
2) søv., d. s. s. tovværk; 3) tekn., d. s. s.
industrivirksomhed,
værkbly, det urensede bly, der tappes

direkte af blyhøjovnen,
værkfører, i en fabrik den funktionær,
der har direkte tilsyn med arbejderne og
leder arbejdets udførelse,
værksleje, aftale, hvorved en person
(værks mes te ren) o ver for en anden
(værks-herren) påtager sig at tilvejebringe et vist
arbejdsresultat. Vigtigste eksempel:
entreprisekontrakten,
værkstedfund, bopladsfund fra oldtiden,
hvori særlig spor af flinthugning og
metalstøbning dominerer,
værkstoffer (ty. Werkstoffe arbejdsstoffer),
en fra ty. overtaget, i den mek. industri
undertiden benyttet betegn, for
råmaterialer som metal, træ, sten, glas m. m.
værktøismaskiner, maskiner til
mekanisk forarbejdning af metaller og træ, f.
eks. drejebænk, høvle-, shape-, fræse- og
boremaskine m. m.
’værlinger (Embe’riza), slægt af finker.
Overnæbbets rande indadbøjede, knude
på overnæbbets ganeflade. Hertil bl. a.
gulspurv, bomlærke, rørspurv.
Værløse, da. sognekommune NV f. Kbh.;
3601 indb. (1949). Mil. flyveplads,
øvelsesplads for flyvertropperne
(Værløselejren); 9. 4. 1940 uden varsel bombarderet
af tyskerne.
’Värmdö, sv. ø, den største i Sthlm.s

skærgård (180 km’).
’Värmland, sv. landskab, ml. Dalarna og
Dalsland; 19 979 km2, 311 000 indb.
(1946). Langs Vänern sletteland, mod
N lavt, skov-og sorigt bjergland.
Hovedflod: Klarälven. Hojeste punkt:
Brånber-get (691 m). Største soer: Stora Gla,

105

4993

4994

4995

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free