- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4996,4997,4998

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vrangflynder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Värmlands län

vævning

Glafsfjorden, Värmeln, Frykensjöarna,
Yngen og Skagern.
Värmlands län omfatter Varmland m.
undt. af sydostl. del; 19 235 km"; 275 000
indb. (1948). Land- og skovbrug (11%
agerland, 72% skov), trævare-, papir-og
jernindustri.
Värnamo [’vä:rnamo:J, sv. købstad (fra
1920), Småland, ved Lagan; II 000 indb.
(1949).Mobelfabrikation.
Jernbaneknudepunkt. Gl. tingsted,
værnehelgen, den helgen, til hvis ære og

beskyttelse en kirke (ei. lign.) indvies.
Værnehjemmet, afd. af blindeinstituttet
på Røsnæs, for voksne kvinder, der
foruden blindhed lider af andre kroniske
defekter (grl. 1928).
værneklasser, til 1939 navn på
hjælpeklasserne.

Værne kloster, hovedgård i Østfold
fylke, No.; i sagaen omtalt som kong
Skjolds residens (7. årh.); 1198-1532
johannitterkloster. Hovedbygn. fra 1689.
værnemager, under den ty. besættelse af
Danm. dannet betegn, for en person, der
v. leverancer til den ty. værnemagt ei. på
lign. måde har skaffet sig økon. fordel,
værnemagerlovene, populær betegn, f.
l)lovaf28. 8. 1945omutilbørligtsamarb.
m. besættelsesmagten i erhvervsmæssig
henseende uden at forholdet kunne
henføres under lov af 1. 6. 1945 om forræderi
o. a. landsskadelig virksomhed; samarb.
skal straffes og nettofortjenesten
inddrages t. fordel f. statskassen; 2) lov af 9. 10.
1945, der fastsatte tilbagebetalingspligt
m. h. t. nettofortjenesten ved
ikke-straf-bare økon. mellemværender m.
besættelsesmagten, dog med visse begrænsninger.
Værnemagt (af ty. Wehrmacht), fra 1921
off. betegn, for Tyskl.s militær. 1 Danm.
off. under besættelsen 1940-45.
værnepligt, almindelig, pligt for
enhver kampfør mand til at værge sit land;
indført i Danm. 1849, hviler (1949) på
lov om v af 8. 6. 1912. Herefter er mænd
med da. indfødsret, undtagen de på
Færøerne og Grønl. fødte og boende,
underkastet v. Den kan opfyldes i hær,
flyvertropper og søværn efter opnået 18 års
lxgdsrullealder (vedkommendes alder ved
kalenderårets begyndelse). Skøn over de
unge mænds tjcnstduelighed foretages på
sessionen, hvortil enhver, der i det år,
session holdes, opnår 20 års
lægdsrulle– alder, har mødepligt, v aftjenes under en
første uddannelse og senere
genindkaldelser.

værnepligtige befalingsmænd er i

Danm: underkorporaler, korporaler,
kornetter og sekondløjtnanter,
værneskat, skat, der lignes på mænd i
værnepligtig alder, som helt ei. delvis er
fritaget for værnepligtig militærtjeneste;
findes ikke i Danm.
værneting, den af fl. sideordnede
domstole, ved hvilken en person kan
sagsøges. Det vigtigste v er hjemtinget, men
retsplejeloven kender tillige visse
und-tagelses-v.

’Värnlund [-lund], Rudolf (1900-45), sv.
forfatter. Tidl. sømand, trykkeriarb. o. a.
Skrev romaner: Vandrare till intet (1926),
Hedningarna som icke hava lagen (1936),
og dramer: Den heliga familien (1932)
U 39 (1939) med proletarens soc. og psyk.
problemer som hovedmotiv,
værnskov, skov, der skal sikre mod
naturonder som sandflugt, bjergskred, storm
og blæst o. I.; i v er vedproduktionen
underordnet; træart, driftsform m. m.
vælges under hensyn til hovedformålet.
’Væ’rslev, da. station
(Holbæk-Kalund-borg, V-Hørve og Slagelse-V), Vestsjæll.
’Värtan, to fjorde i Stockholms
skærgård: 1) Stora V, ml. Djursholm og
Frösvik; 2) Lilla V, ml. Djurgårdslandet
og Lidingö.
Wærum [1v-], Ejnar (f. 1890),
afdelingschef i Udenrigsmin.s økon.-polit. afd. fra
1937, igen fra 1948, udenrigsråd og
overord. gesandt 1945. Formand for FNs
økon. Europakommission 1947.
væsler (Mu’stela), slægt af mårfam.
Kortbenede, meget slank krop. Hertil
hermelin og brud.
’Västerbotten, sv. landskab ml.
Norr-botten og Ångermanland; 15 839 km2;

148 000 indb. (1946). Omfatter østl.
Norrland ml. Åby älv (lidt S f. Piteå) og
öre älv (lidt S f. Umeå) og afvandes af
Skellefte älv og Ume älv.

Västerbottens län, sv. län, omfatter
Västerbotten, den V f. liggende del af
Lappland og NØ-Ångermanland; 59 149
km-, 230 000 indb. (1948). Land- og
skovbrug (2% agerland, 57% skov),
trævareindustri, minedrift (Boliden).

’Västergötland [-jø:t-], sv. landskab, ml.
Vänern og Vattern, 17 613 km1, 877 000
indb. (1946). Mod SØ et skovklædt
pla-teauland(Galtåsen, 362 m), et frugtbartog
veldyrket sletteland, Västgöta slätt, med
de isolerede taffelformede bjerge
Kinne-kulle, Billingen, Halleberg og Hunneberg.
Afvandes af Lidan og Tidan til Vänern;
Göta älv, Viskan og Ätran til Kattegat.

’Västernorrlands län, sv. län, omfatter
Medelpad og Ångermanland (m. undt. af
nordøst 1. del); 25 703 km2; 279 000 indb.
(1948). Land- og skovbrug (4°/0 agerland,
76°/0 skov), trævare- og papirindustri. 5
købstæder: Härnösand, Sundsvall,
örn-sköldsvik, Sollefteåog Kramfors.

’Västervik, sv. købstad, NØ-Småland,
15 000 indb. (1949). Industri:
tændstikker, maskiner, skibe, stenhuggerier. Lå
opr. inderst i Gamlebyviken, flyttedes
1433 til sin nuv. plads.

Väster’ås, sv. købstad, hovedstad i
Väst-manlands län, ved Svartåns udløb i
Målaren; 56 000 indb. (1949). Bygn: slottet
(14. årh.), domkyrkan (1271, gent. gange
ombygg.), biskopshuset (1442),
konsistoriet (1630), rådhuset (1857), ASEAs
hovedbygn. (1919) med museum.
Industri: elektriske maskiner, sporvogne,
metaltråd, kabler, ammunition. Militær
flyveplads. Bispesæde 1120. På rigsdage i
V gennemtvang Gustav Vasa 1527
Sveriges løsrivelse fra romerkirken (V recess),
og 1544 Sveriges omdannelse til
arverige.

Västerås recess, beslutning på d. sv.
rigsdag i Västerås 1527; betegner
Reformationens gennembrud i Sv: det meste
af kirkens gods overlodes til kongen, og
det fastsloges, at Guds ord skal prædikes
rent; men katolicismen var stadig
ligeberettiget.

Västerås stift, sv. stift, omfatter
Kop-parbergs, det meste af Västmanlands og
halvdelen af örebro län; 466 000 indb.
(1946).

■Västmanland, sv. landskab ml. Dalarna
og Mälaren; 8956 km!; 210 000 indb.
(1946). Mod S og 0 et frugtbart, af talr.
åse gennemkrydset, sletteland, i øvrigt
skov- og klippeland.

Västmanlands län, sv. län, omfatter
0-Västmanland, V-Uppland og en lille del
af Södermanland; 6761 km1; 190000 indb.
(1948). Land- og skovbrug (25•/„
agerland, 58°/o skov), minedrift (jernmalm,
svovlkis og kobbermalm). Industri: jern,
jern- og metalvarer, maskiner, elektr.
apparater.

väte, svensk betegn, for brint.

vættelys, gl. da. navn for kalkspidsen af
belemnitter; blev brugt som tordensten.

vættenyrer, store brune, nyreformede
frø af en vestindisk mimose (Entada
scandens). Føres af Golfstrømmen til
Eur.s kyster. Kan undertiden skylles op
på Jyllands vestkyst.

vætter, i folketroen overnaturlige
væsener, der bor under jorden i nærheden af
menneskeboliger.

’Vättern, Sv.s næststørste sø (1900 km2),
ml. Närke, Östergötland, Småland og

Västergötland; 88 m o. h„ 128 km I.,
31 km br. V er en gravsænkning. Kun
små tilløb; afløb: Motala ström.
væv ei. cellevæv, 1) anat., alle dannelser hos
dyr opstået ved sammenslutning af celler,
der ofte ligner hinanden og i reglen har
samme funktion. Man skelner ml. 4
hovedvæv: nervevæv, muskelvæv,
epithel-væv og støttevæv; 2) bot., en gruppe
sammenhørende celler, der er omtr. ens
og har samme funktion. Eks: styrkev,
dannelsesv, forrådsv, assimilationsv.
væv, tekn., d. s. s. vævestol (se vævning),
væver (’Lamia Uextor), stor plump træbuk.

Larven i pil og poppel. Ret skadelig.
Væver, Jens (1822-1914), da. fisker,
gjorde snurrevoddet praktisk anvendeligt,
vævere, d. s. s. væverfugle,
væverfinker ei. pragtfinker (Sperme’sti-

nae), underfamilie af væverfuglene,
væverfugle (Plo’ceidae), fam. af
finke-lign. spurvefugle. Frøædere. Bygger
lukkede reder, flettet af strå og palmefibre.
Ruger ofte i kolonier. Gl. verdens trop.
Mange holdes som stuefugle. Ca. 300 ofte
stærkt farvede arter. Hertil bl. a.
ildvævere, vidafinker, skadefinker, astrilder,
risfugle m. fl.
’vat ’victis (lat.), ve de besejrede,
vævlinger, .røv., smækre liner vandret over
vantene, danner lejder for mandskabet,
vævning, fremstilling af stof af garn ved,
at et system af udspændte parallelle garn,
kæden, krydses under ret vinkel af et
andet system, skuddet (islæt), som efter et
bestemt mønster slynges ind i kæden.
Skemaet, efter hvilket vævningen
udføres, kaldes bindingen. Hånd- og
maskin-vxv (sidstnævnte opfundet afCartwright
1785) virker efter samme princip, der er
vist i nedenstående figur. Kædetrådene
rulles op på kardebommen (a). Stoffets
ønskede bredde og tæthed samt garnets
nummer bestemmer trådenes antal. Da
kædetrådene er udsat for det største slid
under v, er de lavet af det stærkeste
materiale og bliver oftest yderligere
præpareret. Fra kædebommen afvikles
kædetrådene og trækkes gnm. lidse- ei.
sylle-øjer i skafterne (d) og passerer bladet (g);
dette arbejde udføres også ved mekan.
vævestole som håndarb. Endelig vikles
kæden op på vervebommen (i). Den
bådformede skytte (f) indeholder skudgarnet,
der er op viklet i en såkaldt cop. Ved
automat-væv (opfundet 1889 af Northrop)
forsynes skytten autom. med nyt garn,
uden at væven skal standses. Under v
hæves en bestemt del af k£den medens
den anden sænkes; i det derved opståede
mellemrum, faget (e), trækkes skudtråden.
Bladet (ritten) presser skudtråden på
plads. E>erpå dannes et nyt fag, ved at
der hæves andre kædetråde og en ny
skudtråd føres ind og slås fast. Den skematiske
fig. viseren skaft-væv, der er tilstrækkelig
til lærredsbinding, medens kiperbinding
allerede kræver mindst 3 skafter. Ved
komplicerede mønstre (bindinger)
benyttes en såk. Jacquard-væv(opfundet
1805), der giver kædetrådene størst mulig
bevægelsesfrihed. Det væsentlige ved
Jacquard-væven er, at kædetrådene kan
hæves enkeltvis, idet hver tråd føres gnm.
spec. lidser, der ved en snor er knyttet til
en løftehage, en såk. platin. En
Jacquard-maskine kan have 100-2600 platiner.
Styringen af disse platiner sker v. hj. af
et hulkort, der bevirker at kædetrådene
hæves efter det gnm. hullerne fastlagte
mønster.

v har været kendt fra oldtiden; indtil

4996

4997

4998

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free