- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5002,5003,5004

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - vævskultur ... - X ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vågekone

xystos

vågekone, I) tidl. vagt ved hospitalers
natpleje, nu artost at" sygeplejerske; 2)
(ruge-blus) ganske lille Hamme, specielt
gasflamme. Lamper kan ofte ved passende
anordning skrues ned fra at brænde med
alm. flamme til at brænde med v.
våger, d. s. s. musvåger,
vågestue, gl. skik, at slægt, venner og
naboer sammen vagede ved den dodes kiste,
vågmær (Trå’chrpierus ’arcticus), 2-3 m
lang. sølvskinnende, bandformet fisk m.
rode finner. Nu og da ilanddrevet i Danm.
Vågø, da. navn på Vågar.
Wåh’lin, Karl (1861-1937), sv.
kunsthistoriker; red. af »Ord och Bild«; bl. a.
udg. Ernst Josephson 1-2 (1911-12).
Wåh’lin, Theodor (1864-1947), sv. arkitekt.
Har bl. a. restaureret St. Petri kirke i
Malmö og klostret i Ystad samt opf.

Annedalskirken i Göteborg, Gustafskirken
i Kbh., Botaniska museet i Lund.
Vålse Vig [’vå:ls3], indskæring pa Falster,

V f. O re ho ved.
’Våmbsjön [-Jon], sv. so (12 km5), Skåne,
0 f. Lund.

vårfluer (Trich’optera), insektorden.
Skæl-klædte vinger, fuldstændig forvandling,
delvis sugende munddele. Larverne i
ferskvand; mange bygger ror af
sandskorn, plantedele o. I., andre bygger
fang-net. Adsk. arter i Danm.
vårforglemmigej (Omplui’lodes), slægt af
rubladfam. med blu blomster; alminde-v
lig v (O.verna) dyrkes i haver, kaldes
ogsa kærminde,
vårsalat ( Valeria’nellu), slægt af
baldrian-fam., eenårige urter. Et par arterer
vildtvoks. i Danm. Nogle sorterdyrkes til salat.

vårsild, betegn, for forårsgydende racer af

den alm. sild.
Vår’st, da. stationsby (Ålborg-Hadsund);

467 indb. (1945).
vårsæd, betegn, for de kornsorter, der sås
om foraret og modnes samme sommer. 1
Danm. er byg og havre næsten
enerådende, og kun mindre arealer dyrkes med
värrug og vårhvede.
Vårsø, ældre skrivemåde for Vorsø.
Vårså, ældre skrivemåde for Vorså.
Vårt land, Finlands nationalsang; tekst af
J. L. Runeberg (1848), melodi Fr. Pacius.
vårved, den del af et træs årlige
tykkelses-vækst, årringen, som dannes i beg. af
vækstperioden; det er blødere og i reglen
lysere end høstveddet; vedelementerne er
tyndvæggede og tjener til ledning og
afstivning.

X

X, x, det 23. ei. (hvis W regnes med) 24.
bogstav i det da. alfabet. Romerne lånte
X fra gr. og brugte det som tegn for
lydforbindelsen [ks],
X, rom. taltegn for 10.
X ei. Xe, kem. tegn for xenon.
X, automobilkendingsmærke f. Århus og

Skanderborg amter.
X, i genetikken fork. for X-kromosom.
x, i matematikken i alm. tegn for en ukendt
størrelse.

Xanrof [gzä’rof] (pseud. for Léon
Four-neau) (f. 1867), fr. vise- og
vaudevilleforfatter. Yvette Guilbert har sunget
mange af hans viser,
xante’lasma [santa-] (xanto- + gr.elasma
plade) ei. xan’toma, okkergule svulster,
som indeholder kolesterin, hyppigst
lokaliseret omkring øjnene.
Xanten [’ksanUn, ty. by ved Nedre Rhin;
5000 indb. (1939). Romernes Castra
vetera. If. Nibelungenlied Siegfrieds
hjemsted.

Xånthé [’ksan/>i], gr. by i Thrakien; ca.
35 000 indb. Handel. Centrum for en
tobaksegn.

Xan1 thippe [san-], Sokrates’ (umedgørlige)
hustru.

Xånthos [’(k)santos], oldtidsby i Lykien

i SV-Lilleasien m. betydelige ruiner,
xan’ti’n [s-] (äf gr. ksanthos gul),CsHfOiNi,
dioksypurin, findes i organismen i urin,
blod og lever. Metylderivater af x er
bl. a. teobromin og koffein,
xanto- [s-] (gr. ksanthös gul, blond), gul-,
xanto’fy’l [s-] (xanto- + gr. fyllon blad),
gule, iltholdige karotinoider, f. eks.
CioHwOt. Alm. i planter,
xanto’ge’nforbindelser [s-] (xanto- +
-gen), organiske svovlforb., der indeholder
gruppen ROCSS-, hvor R er et alkyl,
alm. ætyl. Kaliumsaltet af
ætylxanto-gensyre (kaliumxantogenat) C2HöOCSSK
dannes ved tilsætning af kulstofdisulfid
til en opløsning af kaliumhydroksyd i
ætylalkohol. Den fri xantogensyre
C2HsOCSSH, der udskilles ved tilsætning
af en mineralsyre til kaliumsaltet, er en
olie, der hurtigt sønderdeles til
ætylalkohol og kulstofdisulfid. x blev opdaget i
1822 af Chr. Zeise og har fået stor tekn.
betydning ved fremstillingen af kunstsilke,
xantokro’mi’ [santo-] (xanto- + gr.
chröma farve), gulfarvning (især. af
ryg-marvsvædsken).
xantoma’toser [s-] (xanto- + -oma +
-ose) ei. lipoidoser, en række sjældne
sygdomme karakteriseret ved aflejring af
forsk, fedtstoffer i vævene,
xantoprote’i’nreaktion [s-] (gr.
ksanthös gul), vigtig reaktion til påvisning af
proteinstoffer. Beror på, at proteinstoffer
ved opvarmning med koncentreret
salpetersyre danner gule stoffer, der
opløses i baser med orangerød farve,
xantop’si’ [san-] (xanto- + gr. öps øje),
gulsyn.

Xavier [’u’ßjær],’ Francisco (1506-1552), sp.
jesuitisk missionær, ven af Loyola, vir-

kede rastløst i Brasilien, Indien, Kina og
Japan.

X-bunden nedarvning, form for
kønsbunden nedarvning, hvor det pågældende
gen har plads i X-kromosomet og
overføres med dette.
Xe ei. X, kem. tegn for xenon.
Xe’na’r [se-], fot. objektiv af Tessartypen.
x-enhed, længdeenhed — 10~3Å = 10 11
cm; anv. ved røntgenstrålers bølgelængde,
xenie [’se’nis] (gr: gæstfrihed), bot., den
indflydelse, som støvkornet ved
bestøvningen kan have på andre dele end selve
kimen, først og fremmest på frøhviden,
som er en triploid tvillingedannelse til
kimen og grundlægges ved en befrugtning
af den såkaldte centralkerne i kimsækken.
Med metaxenie betegnes påvirkninger fra
støvet (faderen) på frugt og frø. Påstået,
men ikke tydeligt bevist.
Xenier [’se’niar] (gr: gaver til gæster),
en i tilknytn. til Martial anv. titel for
Goethes og Schillers litt. satiriske
epigrammer fra 1796.
xeno- [’seno] (gr. ksénos gæst, fremmed),
fremmed-.

Xe’nofanes [se-] (gr. Xenofdnés) fra ’
Kolo-fon(f.ca. 580f. Kr.), gr. filosof.Grl.
denele-atiske skole og spottede den rel.
antropomorfisme.

Xenofon [’se-], gr. Xeno’/ön (ca. 430- ca.
359 f. Kr.), athensk historiker, deltog i
Kyros’ tog 401 og Agesilaos’ krige. Skrev
Andbasis (om prins Kyros’ kamp mod
Artaxerxes 2.), Hellénikä (gr. historie
410-362), Erindringer om Sokrates o. a.
xenoga’mi’ [se-] (xeno- + -garni), d. s. s.

fremmedbefrugtning.
xe’no’n [s-] (af xeno-), grundstof, kem.
tegn Xeel. X,atomnr. 54,atomvægt 131,3.
x er en inaktiv luftart, der findes i meget
små mængder i atm. luft.
Xe’ranthemum [seT] (xero- + anthemion

blomst), bot., d. s. s. papirsblomst.
Xeres de la Fron’tera, ældre stavemåde

f. Jerez de la F.
xero- [’sero] (gr. ksérös tør), tør-,
xero’for’m [s-] (xero- + lat .formå form),
vismutsaltet af tribromfenol. Anv. som
antiseptisk middel,
xeroftal’mi’ [s-] (xero-’ + oftalmi) ei.
øjentorsot, en alvorlig øjenlidelse, som
især optræder hos forkert ernærede
småbørn og skyldes A-vitaminmangel,
xero’fyter [se-] (xero- + -fyt), planter,
som ved nedstemt fordampning har
tilpasset sig forholdene på tør ei. i fysiol..
henseende tør bund. Fordampningen kan
hemmes på forsk, måde, f. eks. ved
spalteåbningernes anbringelse i fordybninger,
ved tykt, læderagtigt hudvæv, ved
vokslag ei. hår på plantens overflade. Nyere
undersøgelser synes dog at vise, at indre
fysiol. forhold i planten spiller den største
rolle. Hos nogle planter findes
vandreserver i særlige vandvæv, f. eks. hos
kaktus. Den nedstemte fordampning bevirker
at kulsyreassimilationen bliver ringe,
hvorfor x vokser langsomt.

xero’ti’n [s-] (af xero-), flydende sikkativ,
tilsættes linoiie for at fremskynde
tørringen.

Xerxes i. [’særksss] (pers. Khshayarsha),
perserkonge 486-65 f.Kr., sønaf Dareios 1.,
led nederlag v. forsøget på at erobre
Grækenland 480-79 f. Kr. (Salamisog Platææ).

Xingü, Rio [rijuli’gu], 2000 km 1. sydlig
tilløb til Amazonasdeltaet.

X-kromosom, det af de to såk.
kønskromosomer, som hos det homogametiske
køn, oftest hunnen, er til stede i dobbelt
dosis og enkelt hos det mods. køn, hvor
det som partner kan have et Y-kromosom.

XLT (fork. for eng. Amas Letter Telegram)
(eng. Xmas = Christmas jul), anføres
foran adressen i jule- og
nytårstelegram-mer, der til takst som brevtelegrammer
kan sendes til visse lande.

Xmas [’krismas] (eng.) = Christmas
(Krist-messe), jul.

XP, de gr. bogstaver khi (Ch) og rho (R),
anv. som fork. f. Christus.

XP (fork. for fr. exprés payé = ekspres
betalt) anføres foran adressen i telegrammer,
for hvilke afsenderen ønsker at betale for
udbringning ud over det indre
omdelings-distrikt.

x-stråler, det oprindelige af Röntgen
valgte navn for røntgenstråler; anv. især
i engelsktalende lande.

xylo- [s-] (gr. ksylon ved, brænde), træ-.

xylo’fo’n (xylo- + -fon), mus., slaginstru-

ment, der består af en række afstemte
træstykker, som hviler på et underlag af
strå, og som anslås ved to træhamre.
xylogra’fi’ (xylo- + -grafi), træsnit;
xylo-’gra’f, kunstner, som i træsnit gengiver
billeder med reproduktion for øje.
xy’lo’ler [s-] (af xylo-), C6H,(CH,),,
dime-tylbenzol, 3 isomere kendes. Findes alle i
stenkulstjære. Kp. 138°-144°. Anv. som
opløsningsmidler.
Xylo’lit [s-] (xylo- + -lit), træagtig
beklæd-ningsplaae af presset savsmuldsmørtel
med Sorels cement som bindemiddel.
Bruges til gulve, trapper, vægge m. m.
xylo’me’ter [s-] (xylo- + -meter), apparat
til måling af uregelmæssigt formede
vedstykkers rumfang. Stykkerne neddyppes
i vand, og den fortrængte vandmængde
måles.

xy’lose [s-] (xylo- + -ose), C5W,0O5, en
pentose, der opstår ved hydrolyse af
gummi.

xystos [’s-] (gr: xystos, glattet), overdækket
søjlegang i det gr. gymnasium; opkaldt
efter sit glatte gulv.

5002

5003

5OO4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free