- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5017,5018,5019

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Z ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

zaponlak

zeolit

zaponlak [sa’po’n-], tynd, farveløs
opløsning af nitrocellulose (celluloid) i et
org. opløsningsmiddel, f. eks. amylacetat;
anv. særlig til lakering af metaller,
zapo’ro’gerne [s-] (russ. za hinsides +
porogi (Dnjeprs) strømhvirvler),
kosakkerne S f. Dnjepr i 14.-18. årh.
Zaporozje [zapå’rasja] (til 1922
Aleksan-drovsk), by i Ukraine, ved Dnjepr, SØ f.
Kijev; 289 000 indb. (1939). Z ligger nær
Dnjepr-kraftværket (Dnjeproges) og har
stor jern-, stål- og maskinindustri.
Jernbanecentrum; bro over floden. Besat af
tyskerne okt. 1941-15. 10. 1943.
zapo’te’ker [sa-], indianerfolk af
zapote-kisk sprogæt i S-México; i forhist. tid
højtstående agerbrugsfolk med
fremragende keramik og guldsmedearbejder,
zar, anden stavemåde for tsar.
Zara [’dzara], i tal. navn for det nuv.

Titograd1).
Zaragoza [/wra’go^a], nordspansk
handels- og industriby i en kunstvandet egn
ved Ebro; 293 000 indb. (1947); Den
Aragoniske Slettes hovedby. Univ. og fl.
monumentalbygninger, bl. a. 2
domkirker, børs og inkvisitionspalads. Opr.
rom. koloni (Cæsaraugusta; deraf det nuv.
navn); maurisk 715-1118, erobredes af
Alfons og derefter hovedstad i kongeriget
Aragonien. Indtoges 1809 efter langvarig
belejring og frygtelige gadekampe af
franskmændene.
Zarathustra [-’tuj-] (omkr. 700 f. Kr.),

parsismens store profet,
zarzuela [/>ar’/>wæla], sp. betegn, for
syngestykke. Svarer til et skuespil med
sange og talt dialog.
Zatec [’satæts], ty. Saaz, éech. by ved
Ohre; 16 000 indb! (1939).
Humledyrkning, bryggerier m. v.
Zauner [’ts-], Franz (1746-1822), østr.
billedhugger; Josef 2.s rytterstatue
(Josephsplatz, Wien) og Leopold 2.s
gravmæle (Augustinerkirken, Wien).
Zebaoth [’se’-](hebr: hærskarer), hyppigt i
G. T. i udtrykket Jahve Zebaoth =
hærskarernes Jahve, d. v. s. både de
himmelske og de israelitiske hæres herre.
Zebe’dæus [s-], fader til apostlene Jakob

og Johannes,
zebra’er [’s-] (amharisk zebra),
fælles-betegn. f. 3 arter stribede vildheste i det

Bjergzebra med føl.

sydl. og østl. Afrika. Lever i store flokke.
Hertil al m. z (Equus quagga), brede
striber, der ikke når til hovene, vidt udbredt;
samt bjergz og Grevys z.
zebrafinke (Taenio’pygia casta’notis),
austr. væverfugl. Broget m. sort-hvid
tværstribning. Alm. burfugl.
’zebraman’guster (Cross’archus
fasci-’atus), afr. desmerdyr. Brune m. sorte
tværstriber. Holder ofte til i termitboer,
zebratræ, fl. træsorter med stribede
mønstre i veddet, z bruges til finér,
zebu [’s-] (ind.), ind. og østafr. kvægrace.

Fedtpukkel ml. skuldrene.
’Zebuion ei. Sebulon, israel. stamme NØ f.

Karmel, regnes for søn af Jakob og Lea.
zecchin [se’ki’n], andet ord for den opr.
venezianske mønt dukat; opkaldt efter
huset la Zecca, hvor møntværkstedet
fandtes.

Zech [tsæx], /W(1881-1946), ty. forfatter.
Bekæmpede som ekspressionist krigen,
kapitalismen og teknikken. Gesammelte
Gedichte (1927). Bäume am Rio de la Plata
(1938, emigrantdigte).

50X7

C. Th. Zahle.

Ferd. Zeppelin.

Zechstein [’tsæxJtain] (ty: grube-sten),
geol., øvre perm i Tyskl; består af
kobberskifer nederst, derover kalksten og øv.
an-hydrit og saltaflejringer (f. eks. Stassfurt).

Zede’ki’as [s-] ei. Sidkija, Juda riges sidste
konge, oplevede Jerusalems erobring 586
f. Kr.

Zeebrugge [’ze:brøy3], belg. kunsthavn
ved enden af kanalen fra Brugge til
Nord-.søen.

Zeeland [’ze:lant], prov. i SV-Holl.; 1786
km2; 259 000 indb. (1946). Z omfatter bl.
a. øerne Schouwen, Walcheren, Beveland
m. fl. samt, S f. Wester Schelde,
landskabet Zeeuwsch Vlaanderen. Hovedstad:
Middelburg. Z regnes for en del af
Flandern. Store dele af Z ødelagt v.
oversvømmelser, da. ty. ved tilbagetog nov.-dec.
1944 gennembrød digerne.

Zeeland [fan’ze :lant] (fr. [vöze’lö :d]), Paul
van (f. 1893), belg. politiker.
Nationaløkonom, finansmand. 1935-37 førstemin.
for samlingsreg., devaluerede belgaen og
opnåede økon. bedring, svækkede
rexister-ne. Prof. i Leuven 1938-40 og fra 1945.

Zeeman f’ze:-], Pieter (1865-1943), holl.
fysiker. Opdagede 1896 Z-eflekten.
Modtog s. m. H. A. Lorentz Nobelprisen 1902.

Zeeman-effekten (efter P. Zeeman)
består i en opspaltning
af spektrallinier i
symmetrisk beliggende
komponenter, når
lyskilden anbringes i et
kraftigt magnetfelt.
Opspaltningen er
proportional med
magnetfeltets styrke og
giver for enkeltlinier
3 komponenter
(normal Z), hvilket kan
forklares ved
magnetfeltets vekselvirkning
med det magnetiske
moment af elektronens
baneomløb i atomet. For multipletlinier
fås mere komplicerede opspaltninger
(anomal Z), som kan forklares ved også at
tage hensyn til elektronens spin. Z har
spillet en stor rolle for atomteoriens
udvikling.

Zeeuwsch Vlaanderen [’ze:vs
’vla:n-daral, den del af den holl. prov. Zeeland,
der ligger S f. Wester Schelde.

Zefa’ni’as [s-], en af de »små« profeter i
G.T., bebuder, at Jahves domsdag vil
ramme Juda og Jerusalem for deres
synder; kap. 3, 8-20 forjætter Israels
renselse og frelse. Stammer fra slutn. af
7. årh.

zefyr [’se:-] (gr. zefyros), vestenvind; også
personificeret som guddom.

zefyr [’se:-], fintrådet, let, lærredsvævet,
stribet, ternet ei. meleret, garnfarvet
bomuldsstof. Anv. til skjorter, kjoler o. a.

zefyrgarn, tykt, blødt kamgarn af
merinould; anv. til strikning m. m.

Zeiller f’tsailar], Franz Anton Edler von
(1751-1828), østr. retslærd. Hovedforf.
af den østr. Allgem. Bürgerl. Gesetzbuçh
(borgerl. lovbog) af 1811.

zein [se’i’n] (lat. zea majs), protein, der
findes i majs.

Zeise [’saisa], William Christopher
(1789-1847), da. kemiker, prof. v. univ. i Kbh.
Har særlig arbejdet med org. svovlforb.
og har opdaget mange af disse.

Zeiss [tsais], optisk fabrik, grundlagt 1846
i Jena af den ty. tekniker Carl 2/(1816—
88) og udviklet til et firma af
vercsasfor-mat, især under ledelse af fysikeren
Ernst Abbe.

Zeiss-I’kon [tsais-], holdingselskab inden

5018

for den ty. fotogr. industri; grl. 1926 i
Dresden (hvor firmaet Ica overtoges),
havde aktiemajoriteten hos Zeiss i Jena.

Zeist [zæist], holl. by 0 f. Utrecht; 40 000
indb. (1947). Herrnhuterkoloni siden 1746.

Zeitz [tsaits], ty. by i Sachsen-Anhalt;
36 000 indb. (1939). Brunkulsbrydning,
fabrikation af træ- og jern varer, maskiner
m. v.

Zeitzler [’tsaitsbr], Kurt (f. 1895), ty.
officer. Efter springavancement chef f.
generalstaben okt. 1942—juli 1944.

Zell am See [tsælam’ze:], kur- og
vintersportsted i Salzburg, Østr.; ca. 4000 indb.

Zeiler [’tsæbr], Eduard (1814-1908), ty.
teolog og filosof. Hovedværk: Die
Philosophie der Griechen (1844-52 med mange
senere og udvidede udg.).

Zeiler [’tsæbr], Karl (1842-98), østr.
operettekomponist. Har bl. a. komp.
Der Vogelhandler (1891, da.
Fuglekræmmeren), Der Obersteiger (1894).

ze’loso (da. [se-]) (ital., af gr. zélos iver),
mus., ivrigt.

ze’lo’ter [s-] (gr: de ivrige, af gr. zélos iver),
yderliggående farisæisk parti på Jesu tid,
ønskede aktiv modstand mod
romer-herredømmet.

Zeltingen [’tsæltirçan], ty. by vedMosel;
2800 indb. (1939). Vinavl, fremstilling af
temmelig ringe og billige Mosel-vine.

Zem’lja [zem-], russ. ord for land; alm. i
stednavne.

zemstvo [’zemstvä] (russ., egl: landskab),
russ. lokalforsan:l. i 34 gu vernementer og
disses amter (ujezd), indført 1864; valgt
ved indskrænket valgret, så godsejerne
dominerede. Guvernements-z valgtes af
amts-z. Opgaver: vejvæsen, oflentl.
forsorg og hyg., skolevæsen, skattelign.
z-s myndighed indskrænket 1890 og 1900,
men mange bet. Dumapolitikere kom fra
z. Bortfaldt efter 1917. De egl. bønder
kom aldrig med i z-arbejdet.

Zemun [’zæmu:n], ty. Semlin, bydel af
Beograd på Donaus nordl. bred.

Zemzem [’zämzäm], helligkilden ved
Kaaba i Mekka.

Zencirli [zænd3ir’li], tyrk. stavemåde for
Sindjirli.

zend [s-], forældet betegn, for sproget i
Avesta.

Zenda’vesta [s-], forældet betegn, for
Avesta.

zenit [’se:-] (arab. samt vej), det punkt,
hvori lodlinien, forlænget opad, skærer
himmelkuglen.

zenitdistance. Et himmellegemes z er
vinklen ml. lodlinien og retningen til
stjernen, komplementvinkel til højden.

zenit-sektor, et især i 18. årh.
benyttet instrument til måling af
zenitdistancer for stjerner, der kulminerer nær
zenit.

zenit-teleskop, et instrument til måling
af polhøjden ved den
Horrebow-Talcott-ske metode.

Zeno [-[’dzæno],/i/7c>jfo/o(l668-1750),ital.forfatter-] {+[’dzæno],/i/7c>jfo/o(l668-1750),ital.for-
fatter+} og lærd, udgav det første egl.
litt.-vidensk. tidsskrift Giornale dei Letterati
d’Italia (1710-32) og skrev 26
heroisk-hist. operatekster, bl. a. Merope (udg.
1795).

Zeno [’dzæno], NiccoldogAntonio (14. årh.),
venetianske brødre, skal have foretaget
opdagelsesrejser i N-Atlanten omkr. 1380,
men den 1558 herom udgivne beretn. har
vist sig at være et falskneri.

Ze’nobia [s-], dronning i Palmyra 267-72,
styrtet af kejser Aurelian.

Ze’nodoros [s-] (1. årh. e. Kr.), gr.
billedhugger, virksom i Gallien og Italien.
Berømt for sin 37,5 m h. bronzestatue af
Nero.

Zenon [’se-]/ra Elea (ca. 490-430 f. Kr.),
gr. filosof af den eleatiske skole. Berømt
for sine beviser for, at bevægelse ikke
eksisterer (Z-s paradokser).

Zenon [’se-]/r<j Kition (ca. 336-264 f. Kr.),
gr. filosof. Grl. den stoiske skole.

Zenta [’zænto], ung. stavemåde for Senta,
jugosl. by.

zeo’lit [se-] (gr. zein koge + -Ut), fællesnavn
for en række mineraler, der er vandhold,
silikater af aluminium, natrium, kalcium
o. a., og som ved svag opvarmning afgiver
en del vand, som atter kan optages, z er
hvide og har glasglans. Forekommer i

5019

Anomal
Zeeman-effekt. Øverst med,
nederst uden
magnetfelt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free