- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5023,5024,5025

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Z ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Zinck

stykker, herimellem vaudeviller af
Heiberg.

Zinck [seVk], Ludvig (1833-1902), da.
arkæolog. Publicerede sine undersøgelser og
udgravninger i Nordisk Arkæologi (1890
og 1901). Z-s store oldtidssamling overgik
til museerne for et beløb, for hvilket der
oprettedes et legat til fremme af arkæol.
studier.

zinga’resco [ts-] (ital.), mus.,
^§igøjner-agtigt.

zink [s-], grundstof, kem. tegn Zn, atomnr.
30, atomvægt 65,4, vf. 7,1, smp. 419°.
Metal beslægtet med kobber og kadmium.
Ved ca. 500° antændes z, brænder med en
blågrå flamme, z findes oftest som
z-blende (z-sulfid) og ædelgalmej
(z-karbo-nat). Efter koncentrering af malmen
underkastes svovlhold. malme en
ristning i muffelovne, hvorefter det
afsvovlede koncentrat reduceres med kul i
retorter ved ca. 1200°. z fordampes og
kondenseres i rørformede forlag. Mere
fordelagtig er udvinding ad
elektroter-misk vej i elektroovn. Råz kan raffineres
elektrolytisk. z er et blålighvidt metal,
det holder sig godt i tør luft og angribes
kun overfladisk af luftholdigt vand og
fugtig luft. Det anv. derfor som
beskyt-telsespvertræk på bl. a. jern
(galvanisering). z indgår i mange legeringer, f. eks.
messing og nysølv, zinklegeringer har
fået stigende betydning både som
støbe-og æltelegeringer p. gr. af deres
styrkeegenskaber og resistens mod vejrliget.
Anv. desuden som negativ pol i elementer.
Alle z-forb. er giftige.

Verdensproduktionen af zinkmalm
(metalindhold) udgjorde i 1938 1 875 000 t.
Heraf producerede

USA ... 469 000 t (Ozark-plateauet,
New Jersey,
Mon-tana, Idaho)
Austr. .. 223 000 t (New South Wales)
Tyskl. .. 220 000 t (bl. a. Øvre
Schlesien)

Canada . 173 000 t (Brit.-Columbia)
México . 172 000 t

Udsmeltningen kræver store
energimængder, hvorfor bl. a. Austr. og México
eksporterer malm, især til Belgien,
Frankrig og Engl.
zink [s-], primitivt blæseinstrument, der
anv. i 16.-18. årh. Det bestod af et krumt
trærør forsynet med 7 lydhuller og havde
et mundstykke af elfenben ei. hårdt træ.
zinkbeskyttere, zinkstykker, der
anbringes forsk, steder udenbords på skibe
for at hindre jernet, der er udsat for
galvanisk påvirkning f. eks. fra skruen,
i at tæres, idet z vil tæres først,
zinkblende, ZnS, zinksulfid, regulært
brunligt mineral m. diamantglans og 6
spalteretninger. Vigtigste zinkmalm.
zinkhvidt, ZnO, zinkoksyd, anv. som

malerfarve,
zinkklorid, ZnClt, stærkt vandsugende

stof. Anv. ved lodning,
zinkmalm, rød, ZnO, dybrødt mineral
med diamantglans. Forekommer i
kornede masser og brydes som zinkmalm i
New Jersey,
zinkpræparater, farm., med.
præparater, der indeholder enten opløselige
zinksalte, der har en adstringerende og
blodstillende virkn., ei. zinkilter, der er næsten
uopløselige og udøver beskyttende, let
antiseptisk virkning,
zinkrør fremstilles v. sammenlodning af en
zinkstrimmel ei. som sømløse rør v.
strengpresning af varm zink; anv. til
nedløbsrør,
zinksalve, salve indeholdende zinkoksyd.

Anv. ved forsk, hudlidelser,
zinkspat,ZnCO,. lyst, grønligt mineral m.
glasglans. Forekommer drypstensagtigt
med andre zinkmalme,
zinkstikning, gravering af tegninger,
noder og skrift i zink til trykning,
zinksulfat, ZnSO*, anv. bl. a. ved
trykning på tøj samt til imprægnering af træ.
ZnS0,,7H20 går under navnet
zinkvitriol.

zinktryk, litografisk
reproduktionsmetode, især til gengivelse af tekn. tegninger.
Disse kopieres direkte på en zinkplade,
som er gjort lysfølsom med gummi
arabicum og kromammonium. Denne

Stefan ieromski. Georgij Zinovjev.

forbindelse bliver ved belysning hærdet
og tungtopløselig, og dette bevirker, at
der bliver en forskel ml. de af tegningens
sorte streger dækkede steder og de
belyste steder. Efter fremkaldelse kan der
tages aftryk i den litografiske presse. Jfr.
litografi.

zinkvitriol, zinksulfat.

zinkætsning, d. s. s. zink -kliché.

Zinnia [’s-] (efter den ty. prof. J. G.
Zinn (1727-59)), slægt af kurvblomstfam.,
astersgruppen. En art fra N-Arner, med
stærkt farvede randblomster (Z elegans)
er eenårig sommerplante i haver.

zinnober, anden stavemåde for cinnober.

Zinovjev [zi’navjef], Georgij
(egl.Apfel-baum) (1883-1936), sovj. politiker, jøde.
Fra 1903 fremtrædende bolsjevik, Lenins
nære medarb. Efter 1917 medl. af det
kommunist, partis ledelse, form. f.
Petrograds sovj. og for 3. Internationale 1919—
26. Modstander af Stalin, 1927
ekskluderet af partiet, genoptaget, men anklaget
som kontrarevolutionær 1934 og 1936 for
mordet på Kirov og konspiration med
Trotskij. Henrettet. (Portræt).

Zi’nov jev-brevet, et med Zinovjevs navn
undertegnet brev med opfordring til
op-rørspropaganda i eng. hær. Medvirkede
til eng. arbejderreg.s fald 1924.

Zinovjevsk [zi’novjefsk], 1924-34 navn
på Kirovgrad, Sovj.

Zinzendorf f’tsintssrt-], Nikolaus Ludwig,
Graf von (1700-60), brødremenighedens
(herrnhuternes) stifter. Fra hjemmet og
skolen i Halle påvirket af pietismen, jur.
og diplomatisk uddannet. Anlagde
kolonien Herrnhut på godset Berthelsdorf, for
böhmiske og mähriske flygtninge (1722);
ved sammensmeltning med andre
elementer opstod 1727 brødremenigheden, hvis
leder Z blev. Hans teologi var
overkonfessionel, koncentreret om korset og
forsoningen, meget sentimental. Takket
være sine hofforbindelser kunne han
begynde en mission på Grønland og De
Vestindiske Øer. 1735 lod han sig
ordinere, siden bispevie og virkede rastløst i
Eur. og Amer. for menighedens
organisation og mission; han ville, at den skulle
være grunden for et interkonfessionelt
samfund. (Portræt).

Zion f’siion], opr. navnet på
jebusitter-borgen på sydøsthøjen i Jerusalem,
overførtes på Davids borg, »Davidsbyen«,
efter hans indtagelse af Jerusalem, senere
betegn, for hele østhøjen, indbefattet
templet, og til sidst brugt om hele byen
Jerusalem.

zio’nisme (af Zion), jød. bevægelse med det
formål at skabe det jød. folk et
folkeretsligt sikret hjemsted i Palæstina, z er
stiftet af Th. Herzl efter at være forberedt
af flere. 1897 fik han afholdt den første
zionistkongres i Basel, hvor bevægelsens
program udformedes. Tanken om at
skabe en jød. ståt opstod under
indtrykket af antisemitismen i slutn. af 19. årh.
Herzl ville ikke alene som sine forgængere
fremme kolonisationsarbejdet (den såk.
praktiske z), men tillige få polit, støtte
fra stormagterne (den polit. z). Mens til—
slutn. til z var stor i Østeur., hvor jøderne
følte sig som en national minoritet og
havde været mest udsat for forfølgelser,
mødte z i Vesteur. i beg. ligegyldighed ei.
endog opposition. Inden 1. Verdenskrig
afholdtes dog en halv snes kongresser
(1946 afholdtes den 22. kongres), og
kolonisationen i Palæstina fortsattes. En
stor sejr for z var Balfour-deklarationen
(2. nov. 1917), if. hvilken den brit.
regering så med velvilje på oprettelsen af et

N. L. Zinzendorf. G. K. Zjukov.

nationalt hjem for det jød. folk i Palæstina.
Lloyd George, Lord Balfour o. a. ledende
politikere var vundet for tanken af Ch.
Weizmann, der som præsident for
zionistorganisationen kom til at lede den jød.
kolonisation og den zionistiske politik,
efter at Palæstina 1919 var tilfaldet Engl.
som mandat, og der var åbnet for
indvandring i begrænset omfang.
Kolonisations-t og indvandringsfond med støtte
fra jøder verden over hjalp kolonisterne
til grundlæggelse af talrige landsbyer.
Landbrug, industri og handel tog et
mægtigt opsving, i Jerusalem byggedes et
jød. univ. og et nationalbibliotek, i
Haifa en polyteknisk højskole, og
hebraisk blev igen et levende sprog, hvorpå der
er opstået en rig litt., ligesom alle
verdenslitteraturens hovedværker er oversat
til hebraisk. 1929 blev
zionistorganisationens ledelse (Jewish Agency) udvidet
til også at omfatte repræsentanter for
den ikke-zionistiske jødedom, z har mødt
kraftig modstand fra araberne, der følte
sig narret af de løfter, Engl. havde givet
dem, og indtil 2. Verdenskrigs begyndelse
kom det gentagne gange til alvorlige
uroligheder, i årene 1936-39 til en
trekantet konflikt ml. arabere, englændere
og jøder. Ved 2. Verdenskrigs udbrud
1939 sluttedes borgfred, z-s polit, historie
efter krigen er identisk med kampen for
staten Israels oprettelse (s. d.). z har dog
ikke hermed udspillet sin rolle, og
fordelingen af opgaverne ml. staten og
zionistorganisationen forventes at blive
fastlagt på førstkommende
zionistkongres (berammet til 1950 i Jerusalem). .

Zionistforening, Dansk, stiftet 1902 af
lægen Louis Fraenkel, 1948
sammensluttet med øvr. zionistiske grupper i Danm.
til Dansk Zionistforbund.

Zions Vises Protokoller (ty: Protokolle
der Weisen von Zion), et skrift, som
udkom 1905 og giver sig ud for at være
referat af hemmelige beslutninger, som
jøder har vedtaget om at støtte de
yderliggående politiske bevægelser for at
skabe kaos i hele verden og derefter selv
overtage verdensherredømmet. Skønt
skriftet oplagt er et falskneri med
jødefjendtlig tendens, er det blevet benyttet i
agitationen mod jøderne. Oversat til da.
1940.

Zips [tsips], ty. navn på landskabet SpiS
i Cechoslovakiet.

zir’belfyr [’s-] (’Pinus ’cembra) leverer et
udmærket ved og har spiselige frø. Forsk,
arter fra Alperne, Sibirien og N-Arner.
5 nåle på dværgskuddene.

zir’ko’n [s-] (pers. zargün gylden), ZrSiO,,
tetragonalt, oftest brunligt mineral med
diamantglans, hårdhed 7,5. Forekommer
accessorisk i eruptiver og kryst, skifre.
Klare former (f. eks. hyacint) anv. som
ædelsten.

zir’ko’nium ei. zirkon (pers. zargün
gylden), grundstof, kem. tegnZr, atomnr. 40,
atomvægt 91,2, Beslægtet med titan og
hafnium. Findes bl. a. i mineralet zirkon.

zirkoniumoksyd, Zr02, zirkonjord,
mineral (Brasilien). Smp. ca. 2700°. z påvirkes
ikke af syrer. Anv. til’kem. apparater
(især digler) og emailler.

zirkonjord, zirkoniumoksyd.

Zirphæa-sand [sir’fæ:a-], sandaflejringer
fra Vendsyssel, dannede i en
sænknings-periode (i Zirphæa-havet) ved
alluvialti-dens begyndelse. Opkaldt efter
boremuslingen Zirphæa.

2i5ka [’3ilka], Jan (d. 1424), de hussittiske
taboritters fører, slog kejser Sigismund
1420 og 1422.

5023

5024

5025

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free