- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5026,5027,5028

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Z ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

zither

zoologiske haver

Zither

zither [’sitar] (gr. kithdra), et folkeligt
musikinstrument, mest kendt i
Syd-tyskl., bestående af en flad resonanskasse,
hvoroverder er spændt
5 melodistrenge og
indtil 57
akkompagne-mentsstrenge. Spilles
med plekter. Anv. f.
eks. i
»Drømmebilleder« (H.C. Lumbye).

Zittau [’tsitau], ty. by
i Sachsen; 38 000 indb.
(1939). Bet. tekstil-og
maskinindustri.

Zittel [’tsital], Karl
Alfred von (1839-1904),
ty. palæontolog. Z var
en meget alsidig
palæontolog og en af den
moderne palæontologis foregangsmænd.
Vigtige håndbøger i palæontologi.

Ziya Gök Alp [zi’jfl] (1875-1924), tyrk.
sociolog og digter. Ledende inden for den
moderne tyrk. nationalisme. Hovedværk
Kizil Elma (tyrk: det røde æble).

Zizyphus [’sisyfus), slægt af
vrietornfami-lien, tornede buske fra tropiske og
subtropiske egne. Flere arters frugter er
spiselige. Z spina-christi skal være anv.
til Kristi tornekrone.

Zjdanov [’ödonof], siden 1948 navn på
byen Mariupol, Sovj.

Zjdanov [’sdanof], Andrej Aleksandrovitj
(1896-1948), sovj. politiker. Bolsjevik fra
1915; 1930 sekretær for partiets
centralkomité, efter Kirovs død 1934 partileder
i Leningrad. 1936 formand for Den
Øverste Sovjets udenrigsudvalg, 1939
medl. af Politbureau. Ledede Leningrads
forsvar 1941-44. Leder af den allierede
kontrolkommission i Fini. 1944-47.
Fremtrådte efter 2. Verdenskrig som
partiets talsmand i ideologiske spørgsmål.
Holdt sept. 1947 hovedtalen ved
oprettelsen af Kominform.

Z-jern, valset blødt stål med Z-formet
profil.

Zjitomir bi’to-], by i NV-Ukraine, V f.
Kijev; 95 000 indb. (1939). Umiddelbart
efter Kijefs erobring stødte sovj. styrker
langt mod V og tog Z 15. 11. 1943; v. ty.
modstød toges Z tilbage 19. 11., men
upder voldsomt sovj. pres hævdedes
fremstødet, og 31. 12. generobredes Z
af Sovj.

Zjukov [’sukaf], Georgij Konstant i nov itj (f.
1895), sovj. marskal (1943). Efter 1917
medl. af det kommunist, parti. Deltog i
1. Verdenskrig og borgerkrigen, samt mod
Japan i Manchuriet 1938-39. Ledede
armé mod Fini. 1939-40, afløste
Timo-sjenko som chef f. militærdistr. Kijev.
Febr. 1941 vice-forsvarskommissær, aug.
1940-okt. 1941 generalstabschef. Overtog
okt. 1941 ledelsen af Moskvafronten.
Sept. 1942 øverstkomm. på S-fronten.
Ledede offensiven mod Tyskl. i Ukraine,
Rum. og Polen. Indtog m. 1. hvideruss.
hærgruppe (s. m. Konjev) Berlin 3. 5.
1945. Medl. af De Allieredes
kontrolkommission i Berlin maj 1945-marts 1946, da
han blev øverstkommand. f. Sovj.s
land-styrkerog vice-min. f. de væbnede styrker.
S. å. overflyttet til kommandoen over
Odessa militærdistrikt. (Portræt sp. 5025).

Zjukovskij [3u’kofski], Vasilij
(1783-1852), russ. digter, som især ved sine
overs, af vesterlandsk digtning indførte
romantikken (sentimentalismen) i russ.
litteratur.

Zlato’ust [zlatä-], by i RSFSR, Sovj., i
Ural-bjergene V f. Tjeljabinsk; 99 000
indb. (1939). Stor jernudsmeltning og
maskinindustri.

Zlin [zli:n], før 1949 navn på byen
Gott-waldov, Cechoslov.

zloty [’zlotU (egl: gylden), po. møntenhed
siden 1924 = 100 groszy (sept. 1948 =
0,0125 kr.).

Z-metoden, da. luftgærmetode, jfr. gær.

Zmichowska [3mi’tofska], Narcyza(
1819-76), po. forfatterinde (pseud. Gabryella);
skrev tendentiøse romaner med
antibor-gerlig moral.

Zn, kem. tegn for zink.

Znaim [tsnaim], ty. navn på byen Znojmo,
Cechoslov.

Znaniecki [zna’njætski], Florian (f. 1882),

po.-amer. sociolog; prof. i Poznan
1920-39, derpå i USA; skrev s. m. W. I.
Thomas The Polish Peasant in Europe and
America (1918) og adskillige andre
skrifter dels på eng. og dels på polsk.
Znojmo [’znojmo], ty. Znaim, öech. by
nær den østr. grænse; 26 000 indb. (1930).
Bet. porcelænsindustri.
zobel [’so’-] (,’Martes zibe’lina), sibirisk

mår. Storøret. Kostbart pelsdyr.
zodia’ka’Uyset [s-] (gr. zödiakös
Dyrekredsen), et lysfænomen, der ses på
nathimlen som en svagt lysende stribe i
Zodiakus (Dyrekredsen), d. v. s. omkr.
ekliptika. Striben er kegleformet, idet
den er bredest nærmest ved Solen, d. v. s.
i nærheden af horisonten. I troperne er z
et tydeligt fænomen, undertiden i de
lysstærkeste partier lysstærkere end
Mælkevejen. I Danm. ligger z ugunstigere
i forhold til horisonten, men kan dog ofte
iagttages, bedst på aftenhimlen i V i
febr. og marts, z kan spores langs
ekliptika omtr. 90° fra Solen til begge
sider, z skyldes sandsynligvis refleksion
af sollys ved partikler, der er fordelt med
uhyre ringe tæthed i Solsystemets indre
dele.

Zo’diakus, lat. navn for Dyrekredsen.
Zoé [’so:a] (gr. Zöé) (980-1050),
byzantinsk kejserinde, datter af Konstantin 8.;
g. m. Romanos 3., Michael 4. og
Konstantin 9., som efter hinanden var
med-kejsere. Hos hende tjente Harald
Hårde-råde i sin ungdom.
Zoega [so’e:ga], Georg (1755-1809), da.
arkæolog. Efter
studier i Tyskl. og Ital.
fra 1783 bosat i
Rom. 1798 da.
konsul i Kirkestaten.
Forblev i Rom
indtil sin død. Z tør
betegnes som den
klass. arkæologis
fader og grundlægger
af dens strengt
vidensk. metode.
Hovedværker: Katalog
over gr.-ægypt. mønter fra rom.
kejsertid (1787), en monografi om obeliskerne
(1800), katalog over koptiske manuskripter
(1810) og en beskrivelse af antikke
basrelieffer i Rom 1-2 (1808). (Portræt efter
Thorvaldsens tegning).
Zoffany ’[’zåfaäni], John (egl. Johann
Zauffiely) (1733-1810), eng. maler, f. i
Tyskl. I Engl. fra 1758. 1781 -88 i Indien.
Har malet portrætter, ofte gruppe-portr.
med landskabelig baggrund.
Zogu i. [’zo:gu] (egl. Ahmed Bey Zogu)
(f. 1895), konge af Albanien 1928-39.
Muhamedansk godsejerpolitiker,
før-stemin. 1922-24, fordrevet, tog magten
ved kup 1925, konge 1928. Søgte at vikle
sig ud af afhængigheden af Ital., styrtet
ved ital. besættelse fra 7. 4. 1939,
flygtede til Engl.
zoi’sit [soi-] (efter ty. baron Zois von
Edelstein (1747-1819)), hvidligt mineral,
beslægtet med epidot, men jernfrit.
Zola [zo’la], Emile (1840-1902), fr.
forfatter, naturalismens fører, har i sin mægtige
romancyklus Les Rougon-Macquart (1871
-93) ud fra Taines deterministiske teorier
søgt at skildre en families udvikling
under det andet kejserdømme, med
videnskabelige prætentioner på at forklare det
hele ved arvelighedslovene. Teorien
virker ikke mere overbevisende, men som
kunstværk er cyklus’en et til tider
grandiost epos over samtiden: ved siden af
mange tunge og naive passager findes der
gribende skildringer, ofte af visionær
kraft, som i L’assommoir (1877; da.
Mukkerten, 1882) og Germinal (1885; da.
1931). Z deltog energisk i forsvaret for
Dreyfus, især ved sit åbne brev J’accuse
(1898). (Portræt sp. 5030).
Zombor [’zombor], ung. navn på byen

Sombor i Jugoslavien.
Zo’naras (gr. Zöndras) (12. årh.),
byzantinsk historiker (verdenshistorie til 1118).
Zondek ftsondæk], Bernhard (f. 1891),
ty. gynækolog, jøde. Prof. i Berlin 1926-33.
Senere i Jerusalem. Fandt s. m.
Asch-heim en biol. svangerskabsreaktion.
zone [’so:-] (gr. zö’né bælte), bælte på

Jorden, 1) astron., fem af vende- og
polarkredsene afgrænsede zoner på
Jordens overflade: a) den hede z ml.
nordl. og sydl. vendekreds (ml. 231/,0
n. br. og 23l/v s. br.). Her kan Solen stå i
zenit; b) den nordlige tempererede
z ml. nordl. vendekreds og nordlige
polarkreds (ml. 23’/2° n. br. og öö’/s" n. br.);
c) den tilsvarende sydl. tempererede
z; d) den nordlige kolde z N for
nordl. polarkreds (N f. 66’/a° n. br.).
Her indtræffer mørketid og midnatssol;
e) Den tilsv. sydl. kolde z; 2) geol.,
mindste stratigrafiske enhed, karakt, ved
bestemt fossilindhold ei. en enkelt
ledeforstening; 3) krystallogr., flader i en
krystal med én retning fælles.
Zone-redningskorpset, da.
redningskorps, stiftet 1923 som Lolland-Falsters
Redningskorps. 1928 udvidet til
Sjælland, 1932 Kbh., 1934 Fyn og Jylland.
1949 i alt 62 redningsstationer og 14
hen-vendelsessteder. Hovedstation i Kbh.
Hovedkontor i Nykøbing F. Materiellet
omfatter 252 køretøjer til brand-,
ambulance-, entreprenørtjeneste m. v. samt 12
ambulance flyvemaskiner.Udrykningernes
antal 1948 i alt 64 859. I Z er (1949)
ansat 462 personer,
zonesystem, ved jernbaner, sporveje o. 1.
anv. tarifsystem, hvor der betales en
enhedssats for en vis strækningslængde
(zone), hvad enten man kører hele
strækningen ei. kun en delstrækning. Anv.
ved DSB, idet afstande over 270 km er
delt i zoner på 30 km.
zonetid ei. fællestid, middelsoltid for en
standardmeridian, som benyttes i en
omkr. denne beliggende zone af Jorden.
Man har indført 24 standardmeridianer,
nemlig Greenwich meridian, meridianen
15° 0 f. Grw., hvis tid (mellemeur. tid)
er lig Greenwich tid + 1 time, meridianen
30° .0 f. Greenwich, hvis tid (østeur. tid)
er lig Greenwich tid + 2 timer, osv. I de
forsk, områder af Jorden vælges i alm.
z for den meridian, som ligger nærmest,
dog således at man har bestræbt sig for
at reducere antallet af z, der benyttes i
eet og samme land. I USA benyttes fire
z, Eastern Time (Greenwich tid 5 t),
Central Time (Greenwich tid — 6 t),
Mountain Time (Greenwich tid -r 7 t),
Pacific Time (Greenwich tid -f- 8 t).
Da. normaltid er mellemeur. tid.
Zongul’dak [zorjgul-], havneby i Tyrkiet
ved Sortehavet NV f. Ankara; 33 000
indb. (1945).
Zonta-klub [s-] (sioux-ordzonta pålidelig),
forening af selverhvervende kvinder;
svarer til soroptimist-klubberne, men er
mere eksklusiv. Den første Z dannedes
1919 i Buffalo.
zoo- [’so:o] (gr. zöon levende væsen, dyr),
dyre-.

zoofysiologi, d. s. s. dyrefysiologi,
zoogene [so:o’ge’na] (zoo- + -gen) kaldes
bjergarter, der dannes af dyrerester (eks.
koralkalk, knoglebreccie).
zoogeografi ei. dyregeografi, den gren af
biogeografien, der behandler dyrenes
udbredelse på Jorden,
zoola’tri’(zoo- + -latri), dyredyrkelse, idet
dyret anses som åbenbaringsform for gud.
zoolo’gi’ (zoo- + -logi), den videnskab,
der beskæftiger sig med dyreriget. Går
tilbage til den gr. oldtid (Aristoteles),
navnlig blomstret op i de sidste 200 år
(Linné, Cuvier, Darwin), z falder i en
mængde discipliner: den systematiske z,
der beskæftiger sig m. dyrerigets
inddeling; den sammenlign, anatomi;
embryologi, der beskæftiger sig m.
fosterudviklingen; økologi, der beskæftiger sig med
kårenes indflydelse på dyrene m. fl.
Hertil kommer anvendt z, der
beskæftiger sig m. dyrenes økon. bet.
(landbrugs-z, havebrugsz, fiskeribiologi m. m.).
zoologiske haver, institutioner i hvilke
vildtlevende dyr holdes i fangenskab. De
første z kendes fra Kina (1100 f. Kr.).
Grækerne og romerne holdt ofte vilde dyr
fangne, spec. m. henblik på
gladiatorkampe. Senere fandtes menagerier ved
fyrstehofferne i Eur. og fra disse har de mod.
z deres oprindelse. Ml. de talrige z kan
særlig nævnes: Paris (1793), London
(1826), Berlin (1844), Kbh. (1859),

5026

5027

5028

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free