- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5029,5030,5031

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zoologiske Museum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Zoologiske Museum

zygo-

Hamburg (1863), Stellingen (Hagenbecks
dyrepark 1907), New York (Bronx 1899),
Washington (1889-90).
Zoologiske Museum, Universitetets,
Kbh., oprettet 1862 ved forening af de
zool. afd. af Det Kgl. Naturhist. Museum
og univ.s samlinger. Z er siden betyd,
foroget. Den nuv. bygning (afChr.
Hansen) er opført 1863-69; en ny bygninger
planlagt.

Zoologisk Have, Kbh., grl. 1859 af N.
Kjærbølling; offentl. aktieselskab,
tilskud fra ståt og fra Kbh. og Frdbg.
kommune. Areal ca. 14’/* tønder land,
1949 opnået lejemål af ca. 6 tønder land af
Søndermarkens NV-hjørne. Dyrebestand
pr. 31. 12. 1948: 618 arter og racer i
2321 individer,
zoo’noser [s-] (gr. zöon dyr 4- -ose),
menneskesygdomme, der har deres
oprindelse fra dyr, f. eks. miltbrand, snive
og kvægtuberkulose,
zöon politiken [’so:on- -’kon] (gr:
samfunds-dyr). Aristoteles kaldte mennesket
et z. ,

zoopalæontologi, der gren af
palæontologion, der omhandler uddøde dyr.
zooplankton, fællesbetegn. for de
dyriske organismer i planktonet,
zoosporer, selvbevægelige sværmesporer
hos alger.

zooto’mi’ (zoo- + -tomi), dyrenes anatomi.
Zopf [tsopf] (ty.), hårpisk. Z-stil
(piskeparykstil): en art nøgtern Louis
Seize-stil, især anv. i N-Tyskl. Reaktion mod
rokokoen.

Zoppot [’tsopot], ty. navn for den nu
polske by Sopot, nær Gdansk. Kendt som
badested. Spiliebank.
zorez [zo’ræ:s] ei. belægningsjern, valset
blødt stål med rendeformet profil. Anv.
tidl. til betondæk. Først fremstillet af
Zorez og Chibon 1849.
Zorn [sårn], Anders (1860-1920). sv. maler;
har i naturalistisk ånd med blændende
dygtighed og en festlig, lysmættet kolorit

Anders Zorn: Morakulla.

malet folkelivsbill. fra Dalarna, og
dalar-piger, badende og i interiører. Z var
internat, berømt som portrætmaler og
raderer; tillige en talentfuld billedhugger,
statue af Gustav Vasa (1903) i Mora. Z
testamenterede sin formue og sine saml.
til staten; 1937 oprettedes Z-museet i
Mora.

Zorndorf [’tsorndorf], landsby i østl.
Brandenburg (fra 1945 polsk), hvor Frederik
d. Store af Preussen 25. 8. 1758 trængte
russerne tilbage.

Zoro’aster [s-], gr. stavemåde for Zara
thu-stra.

Zorrilla de San Martin [so’rija öæ [-san-mar’tin],-] {+san-
mar’tin],+} Juan (f. 1857), Uruguays
nationaldigter, berømt ved eposet Tubaré
(1888).

Zorrilla y Moral [/o’rilja i mo’ral], Jose
(1817-93), sp. digter, førende skikkelse i
sp. romantik, har i klangfulde vers digtet
om emner fra sp. hist. Et hovedværk er
folkeskuespillet Don Juan Tenorio (1844).

Emile Zola.

Stefan Zweig.

’Zoser(omkr. 2800), ægypt. konge,
grundlægger af 3. dynasti.

zoster [’so’-] (gr. zöster bælte), d. s. s.
helvedesild.

Zostjenko [’zojtlenkä], Mihail (f. 1895),
sovjetruss. satiriker med tendensen rettet
mod den formentlig småborgerlige
mentalitet bag den socialistiske facade. Blev
1945 ekskluderet af den sovjetruss.
forf.-forening.

zouaver [su’a’var], opr. kabylerstamme i
Algérie; fr. fodfolksstyrker, opr. dannet
af kabyler 1830.

Zoug [zug], fr. navn på Zug, Schweiz.

Zr, kem. tegn for zirkonium.

Zsigmondy [tsig’mondi], Richard
(1865-1929), østr. kemiker. Har udført
frem-•ragende kolloidkem. undersøgelser.
Med-opfinder af ultramikroskopet. Nobelpris
1925.

Zuckmayer [’tsukmaiar], Carl (f. 1896),
ty. forfatter. Indtil 1933 i Tyskl. meget
spillet folkelig dramatiker,
Schinderhan-nes (1927), Der Hauptmann von Kopenick
(1931); Des Teufels General (1946).
Emigrant i Østr., Schw. og USA. Selvbiogr:
Second Wind (1940).

Zug [tsu:k], fr. Zoug, 1) kanton i det
centrale Schw.; 240 km2; 37 000 indb.
(1941). Befolkn. er tysktalende (85 % kat.).
De vigtigste erhverv er agerbrug,
kvægavl og industri. Kanton 1352. 2)
hovedstad i 1); ca. 13 000 indb. Tekstilindustri
m. v.

Zugersee [’tsu:garze:], sø i kanton Zug,
Schw.; 38 km2; største dybde: 198 m.
Ved søen ligger byen Zug.

Zugspitze [’tsu:klpits3], Tyskl.s højeste
bjerg (2963 m) i Bayerske Alper, på
grænsen til Tirol.

Zu’hair, arab. lyriker fra tiden kort før
Muhamed.

Zuidersøen [’soi’dar-], holl. Zuiderzee
[’zöydarze:], stor, lavvandet bugt i Holl.,
Af den indre del (3570 km^, der 1932 blev
inddiget med en 29,3 km 1. dæmning med
landevejstrafik, skal 2240 km2 udtørres
inden 1956. Vandarealet inden for
dæmningen kaldes Uselmeer. Af de planlagte
4 poldere er de to nordlige færdige (deraf
Wieringermeerpolder (200 km2) 1930,
Noordoostpolder (475 km2) 1942).

Zuidholland [zöyt’holant], holl. prov.
omkr. Rotterdam; 2929 km2; 2 256 000
indb. (1946). Frugtbart marskland;
Holl.s tættest befolkede provins (738
indb. pr. km2). Hovedstad: Haag.

Zuid-Willemsvaart [’zöyt ’vilsmsfa:«],
holl.-navn på Syd-Vilhelms-Kanal.

Zukor [>zu:kar], Adolph (f. 1873),
ung.-amer. filmproducent. Startede 1912
Famous Players, der optog film med
berømte teaterskuespillere, og erhvervede
1916 udlejnings- og biografkoncernen
Paramount, i hvis øverste ledelse Z i dag
har sæde.

Zuloaga [/-ub’flsa], Ignacio (1870-1945),
sp. maler. Virksom i Paris, Segovia og
Zumaya v. Biscayiske Havbugt (her
Z-museum). Sp. folkelivsbilleder.

zulu [’su:lu], kafferfolk i SØ-Afr. med fl.
understammer: angoni, matabele o. a.
Kvægavlere; i 19. årh.s beg. organiseret
i en kraftig militærstat.

Zululand [’zu:luländ], nordøstligste del af
prov. Natal, Sydafr. Union. Tidl. stærkt
negerrige, efter blodige krige brit. 1887;
indlemmet i Natal 1897.

Zumbusch [’tsumbul], Kaspar von
(1830-1915), østr. billedhugger. Har udført
mindesmærker lbr Beethoven og Maria
There-sia i Wien.

zuni [’zu:nji], indianerstamme med egen
sprogæt i New Mexico, USA; typiske
puebloindianere.

Zunz [’tsunts], Leopold (1794-1886),
ty.-jød. videnskabsmand, skaber af den mod.
jød. teologi, udgav et tidsskrift for jød.
videnskab, skrev selv afh. om emner
inden for jød. hist. og kultur.

Zupancic [3u’pantlitj], Oton (f. 1878),
moderne slovensk forfatter, lyriker,
dramatiker, Shakespeare-oversætter, førende
kulturpersonlighed.

Zurbarån [/mrørt’ran], Francisco de
(1598-1662), sp. maler. Virksom i Sevilla
og i Madrid som Filip 4.s hofmaler. Har
malet rel. billeder, bl. a. motiver fra
helgenhist., i en mørkladen kolorit og
under påvirkning af Caravaggio.

Zutphen [’zøtfsj, holl. by ved IJsel, prov.
Gelderland; 22 000 indb. (1947). Handel
med træ og landbrugsprodukter.

Zweibrücken [tsvai’brykan], ty. by i
Rheinland-Pfalz; 31 000 indb. (1939).
Bet. papir-, tekstil- og maskinindustri.
Hovedstad f. hertugen af Pfalz-Z fra
1410; 1815 tilfaldt hertugdømmet
overvejende Bayern.

Zweig [tsvaik], Arnold (f. 1887), ty.
forfatter; jøde. Den pacifist, krigsroman
Der Streit um den Sergeanten Grischa
(1927, da. 1929) blev en verdenssucces.
Z, der 1933 søgte til Palæstina, har i
romaner og dramaer behandlet jødiske
problemer.

Zweig [tsvaik], Stefan (1881-1942), østr.
forf., jøde. Skrev dramatiske, psyk., ofte
erotiske noveller, Amok (1922),
Schach-novellé (1943) og legender, Der begrabene
Leuchter (1937). Z-s uhyre
vidtomspæn-dende skribentvirksomhed omfatter talr.
hist., litt. hist. og geogr. værker: Marie
Antoinette (1932, da. 33), Balzac (1946);
endelig selvbiogr. Die Welt von gestern
(1942; da. Verden af i Går, 1948).
Humanisten Z begik selvmord i Brasilien.
(Portræt).

Zwickau [’tsvikau], ty. by i Sachsen;
112 000 indb. (1939). Bet. industri og
stenkulsbrydning m. v. Midtpunkt f.
Münzers gendøberbevægelse 1521-22.

Zwickau-profeterne, ty. rel. sværmere
og gendøbere, som 1521 optrådte i
Wittenberg som sociale og rel. revolutionære.
De bremsedes af Luther, men fik bet. for
bondeoprør og gendøberbevægelse.

Zwinger [’tsviisr], l)i middelald.
ty.borganlæg omgangen ml. indre og ydre
ringmur ei. åben plads foran den egl. borg;
2) del af slottet i Dresden, opf. 1711-12
afM.D. Pöppelmann i pragtfuld barokstil;
ødelagt 1945.

Zwingli [’tsvinli:], Ulrich (1484-1531),
schweiz. reformator,
opr. humanistisk
lærd. Kom under
Luthers indfl., men
hans humanistiske
(modsat Luthers
centralt rel.)
indstilling gjorde, at han
begyndte reformen
på ydersiden;
liturgien blev radikalt
omformet efter
oldkirkens og kirkerne
renset for helgenbilleder og alt
uskrift-mæssigt. Gnm. disputatser førte han
Reformationen til sejr i Zurich. Hans
rationalistiske sakramentlære blev årsag
til alvorlig evang. uenighed
(Marburger-artiklerne 1529). Som schweiz. patriot
bekæmpede han Habsburg og Østrig og
faldt i krig 1531 ved Kappel. 1 Schweiz og
Sydtyskl. fik hans mere spiritualistiske
teol. megen udbredelse. (Portræt efter
samtidigt stik).

Zwolle [’zvDla], holl. by; 47 000 indb.
(1947). Hovedstad i prov. Overijsel.
Fl. gl. bygninger. Handel med smør,
korn og kvæg.

Zügel [’tsy :gsl], Heinrich von (1850-1941),
ty. maler. Prof. ved akad. i München.
Dyrebilleder.

Zygmunt [’zig-], po. navneform for
Sigismund.

zygo- [s-] (gr. zygön forspandsåg), fore
nings-, forbindelses-.

5029

5030

503I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free