Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zoologiske Museum ... - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zygomorf
ædelgran
zygo’xnorf [sy-] (ygo- + -morf) kaldes en
blomst som ved kun eet snit kan deles i
symmetriske halvdele, f. eks.
læbeblomsten.
zy’gote [sy-] (gr. zvgötös spændt i åg
sammen), befrugtet ægcelle,
zy’mase [sy-j (gr. zymé surdejg),
enzymblanding, der findes i gær. z forgærer
sukker til ætylalkohol,
zymo- [s-] (gr. zymé gær), gær-, gærings-,
zymoteknik [’s-], d. s. s. gæringsteknik
(rendyrkning af gær osv.).
Zurich [’tsy:rix], 1) schw. kanton; 1729
km2; 675 000 indb. (1941). Størstedelen
ligger i det schw. bakkeland, den sydøstl.
del når dog ned i Alperne. Bet.industri og
landbrug. Kanton 1351; 2) hovedstad i
1), ved Z-sees nordl. bred; 348 000 indb.
(1944), Schw.s storste by, vigtigt
handels- og industricentrum,
trafikknudepunkt. Univ. (grl. 1832), stor tekn.
højskole. Prod. af tekstilvarer, maskiner,
metalvarer m. v. - Bebyggelsen i Z
strækker sig tilbage til stenalderen,
helvedernes hovedbygd, romernes Turicum.
Z kom 843 under Tyskl. 1351 medlem af
Edsforbundet, 1519 udgangspunkt f.
schw. Reformation m. Zwingli. I 19. årh.
industrialiseret, midtpunkt f. den liberale
bevægelse i Schw., bekæmpede
Sonder-bund. (111.).
Zürichsee [’tsy :rixze:], sø i Schw., 406
m o. h.; 89 km2; største dybde: 143 m.
Langs bredderne talrige kursteder og
småbyer, der er stærkt søgt af turister.
Zytphen-1 A’deler [’sytfan-], Georg
Frederik Otto (1810-78), da. godsejer
(Dragsholm). Foregangsmand i da. landbrug,
Parti fra Zurich, t. h. domkirken.
ledende ved udtørring af Lammefjord;
medstifter af Oktoberforeningen 1865,
ivrig for tanken om samarbejde ml.
bønder og godsejere.
ZZ-landing, blindlanding, der udføres v.
hj. af flyvemaskinens og lufthavnens
normale radioudstyr. Under indflyvningen
korrigeres maskinens kurs ved stadige
radiopejlinger, medens bestemte regler
for indflyvningshøjde følges. Når
jordstationen hører motorstøj, signaleres
»motor høres«, og når man fra jorden kan
afgøre, at landing kan ske normalt,
signaleres »ZZ«, hvorefter der landes. Kan
landing ikke foretages normalt, gives
»JJ«; maskinen skal da stige til sikker
flyvehøjde og begynde sin anflyvning
på ny.
Zähringerne [’tsæ:-], ty. fyrsteslægt fra
Schwaben; en gren regerede til 1918 i
Baden.
Zöberlein [’tsø:barlain], Hans (f. 1895),
ty. forfatter. Krigsdeltager, derefter
frikorpsmand, skrev krigsromanen Der
Glaube an Deutschland (1931, forord af
Hitler). Dømt til døden 1948.
Æ
Æ, ae, 26. ei. (hvis W regnes med) 27.
bogstav i det da. alfabet. I lat. betegnede ae
opr. en diftong, der Blev til en enkelt lyd
i slutn. af oldtiden.
Æ, automobilkendingsmærke for
Sønderborg og Tønder amter.
Æbelholt kloster, opr. grl. ca. 1140 på
Eskilsø som augustinerkorsherrekloster,
1175 flyttet til Æbelholt ved Hillerød;
gjort eur. berømt af abbed Vilhelm.
Nedbrudt 1561.
Æbeltoft, da. købstad ved østsiden af Æ
Vig (Djursland); 2106 indb.
(1948). Kirke (slutn. af
middelalderen), rådhus (1840), Æ
Folkemuseum (i det gamle
rådhus 1576), mange
bindingsværkshuse. Nogen industri,
havn, station på Trustrup-Æ banen. Æ
Æbeltoft. Det gamle rådhus.
nævnes fra 1301, og fra samme tid
stammer de ældste privilegier.
Æbeltoft Vig, indskæring ml. Mols (med
Helgenæs) og Hassens.
Æbelø, da. ø, N f. Fyn; 2,1 km2; 51 indb.
(1945).
æblebladloppe (’Psylla ’mali),
skadein-:ekt, hvis larver suger på unge skud,
blad-og blomsterstilke af æbletræer. Kan
forhindre blomstringen, ae bekæmpes ved
sprøjtning med frugttrækarbolineum om
vinteren ei. nikotin om foråret.
æblebladlus (’ Aphis ’porniog ’sorbi), røde
og grønne bladlus. Suger på æbler.
Skadelige.
æblecider [-’si’-], d. s. s. æblevin (fremst,
ved forgæring af æblesaft).
æblehveps (Hoplo’campa testu’dinea), lille
bladhveps. Lægger æg i æbleblomster.
Meget skadelig.
æbleknopbladlus (’Aphis cratae’gella)
lever dels på rødder af græsser, dels på
æbler. Ingen skade.
æblekræft, kræft-, sårlignende dannelser
på stammer og grene af æbletræer (i skove
på bøg og ask) forvoldt af svampen
Nectria galligena; skadelig.
æblemarvmøl (Blasto’dacna
putripe-’nella), larverne i unge æbleskud. Meget
skadelig.
æblemeldug (Podo’sphaera leuco’tricha),
meldugsvamp, angriber æbleblade, der
får en hvidmelet belægning. Bekæmpes
med tidlig sprøjtning,
æblemost, saft presset af friske æbler, der
klares med enzymer ei. gelatine for at
fjerne pektin- og æggehvidestoffer og
filtreres krystalklar samt steriliseres ved
kimfiltrering ei. pasteurisering. I Danm.
skal ekstraktindholdet i æ være mindst
105,9 g/l, syreindh. beregnet som
vin-syre udgøre mindst 5 g/l og højst 12 g/l.
æ skal opbevares køligt og mørkt, da
lys har en uheldig indflydelse,
æblepræparater, tørrede,
fint’pulverise-rede æbler; æ er i de senere år anv. med
held som led i behandlingen af diarrhoer,
især hos børn.
æblerose (’Rosa eglan’teria), en rosenart,
hvis blade er stærkt æbleduftende, findes
hist og her i hegn og på skrænter. Fl.
hybrider af den dyrkes i haver,
æblerust (Gymnospo’rangium
tremel-lo’ides), en rustsvamp med værtskifte.
Skålruststadiet findes hos blade af æble
og røn, vintersporerne på grene af ene.
æbleskurv (Ven’turia inæ’qualis), en
svampeart, som angriber både blade,
blomsterstilke og frugter af æbletræet.
Bladene får oli venbrune pletter,
blomsterstilkene brunfarves og knækker af, frugten
får sortbrune pletter, der flyder sammen,
og huden revner. Den mest frygtede
æblesygdom.
æblesnudebille (An’thonomus po’morum),
larven i blomsterknopper. Ikke særlig
skadelig.
æblespindemøl (Hypono’meuta
mali’nel-lus), på frugttræer. Overspinder bladene
m. hvidt spind,
æblesyre, oksyravsyre, findes udbredt i
planteriget, især i surt smagende frugter
(æbler, blommer osv.). Vindes af umodne
rønnebær. Krystallinsk, hvidt stof, smp.
100°.
æbletræ (’Pyrus ’malus), hører til
kerne-frugtfam. Blomsterne er hvidlige med
rødligt skær og gule støvknapper.
Vildtvoksende ei. forvildet er skovæble
(skov-abild) med små, sure frugter.
Vigtig kulturplante med mange sorter i
koldere tempererede egne. Dyrkede kloner
af Malus pumila er det vigtigste frugttræ
i Danm. 1948 findes her 7,6 mill.
æbletræer, hvoraf 4,7 mill. på øerne. 1948 var
æblehøsten i Danm. 245 000 t til en værdi
af’ 130 mill. kr. Ver de ns prod. af abler
kendes ikke, men nok den del, der indgår
i verdenshandelen.. Størst produktion har
USA, isæri staterne Washington, New
York og Virginia. I betydelig afstand
følger Canada (Brit. Columbia. Nova Scotia
Æbler. Øverst t. v. blomstrende gren, t. h.
gennemskåret blomst, nederst frugt
gennemskåret på tvcers og på langs.
og Ontario) og Austr. (Tasmanien og
Vestaustr.). Verdenseksporten androg i
1938 ca. 700 000 t, hvoraf USA leverede
35%, Canada 26% og Austr. 12%;
derefter fulgte de europæiske eksportlande
Italien (6%) og Jugoslavien (5 %). Af
importen faldt 50% på Engl. og 30% på
Tyskl.
æbletæge (Plesio’corus rugi’collis), slank
grønlig blomstertæge. Skadelig v. at suge
på æbler.
æblevikler (Carpo’capsa pomo’nella),
brun sommerfugl. Larverne borer sig ind
i æbler og pærer, hvor de angriber
kernehuset. Skadelig.(III.se tavle Sommerfugle),
æbleæter, frugtessens, der oftest består
af valerianesyrens amylestere.
ædelfasan, d. s. s. alm. fasan,
ædelfinker, fællesbetegn. for bogfinke og
kvækerfinke.
Ädelfors [’æ:dal-], guldgrube i Småland;
opdaget 1738. Har siden oprettelsen givet
141 kg guld (højst 2-3 kg årligt). Har
altid arbejdet med tab.
ædelgran (’Abies), gran. der har flade nåle
med to hvide, voksklædte striber på
undersiden. Oprette kogler, hvis dækskæl er
længere end kogleskællene. 40 arter i
nordl. tempererede egne. A1 mindelig æ
(A. alba) dyrkes i da. skove, navnlig fordi
den er modstandsdygtig mod
rodfordærver (Polyporus annosus), hvis angreb på
rødgran er til stor skade. Også
nordmannsgran (A. nordmanniana) og A.
grandis plantes en del.
5032
5033
5034
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
