Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ægypten
opfylde visse psykiske
normalitetsbetin-gelser, og m. h. t. kønssyge gælder særl.
regler, ae må ikke indgås ml. personer,
der er beslægtet i ret op- ei. nedstigende
linie, ei. er hel- ei. halvsøskende, æ kan ej
heller indgås ml. personer, af hvilke den
ene har været gift med ei. har haft
samleje med den andens slægtning i ret
op-el. nedstigende linie, medmindre der
go-res undtagelse ved kgl. bevilling. En
person, der i forvejen er gift, kan ikke indgå
nyt æ. Har han ei. hun tidl. været gift,
gælder særl. regler, der sigter til at sikre,
at et evt. fællesbo skiftes inden det nye
ae-s indgåelse. Som hovedregel skal en
kvinde, der tidl. har været gift, vente
10 måneder med at indgå nyt æ af
hensyn til muligheden for afkom af det
første æ.
De borgerl. my’ndigheder (magistraten
i Kbh., borgmesteren i købstæder,
sognefogeden på landet) undersøger, hvorvidt
ægteskabsbetingelserne er opfyldt.
-Derefter skal lysning foretages enten fra
prædikestolen ei. ved tinglysning. Når
særl. grunde foreligger, kan bevilling til
fritagelse for lysning (kongebrev) dog
meddeles. - ae stiftes ved kirk. ei. borgerl.
vielse.
æ medfører en række vigtige
reisvirkninger. Principielt er ægtefællerne
ligestillede, og manden har således ikke
eneret til at bestemme ægtefællernes bopæl,
æ medfører ikke pligt til erotisk samliv;
men den ene parts vedvarende nægtelse
heraf vil kunne medføre, at samlivet helt
ødelægges og derigennem give den anden
ægtefælle ret til separation. Derimod er
hver ægtefælle pligtig at afholde sig fra
kønsligt forhold med en anden person end
sin ægtefælle, og tilsidesættelse af denne
pligt giver den anden ægtefælle krav på
skilsmisse. Hustruen har ret, men ikke
pligt til at antage mandens efternavn.
Manden beskattes både af sin egen og
hustruens indtægt og formue.
Der påhviler ægtefællerne
underholdspligt over for hinanden og børnene. Ved
æ-s indgåelse indtræder normalt
formuefællesskab ml. ægtefællerne; dette kan
dog indskrænkes ei. evt. helt ophæves
ved en såk. ægtepagt ml. ægtefællerne.
Visse ægtepagter skal dog godkendes af
myndighederne. Så længe æ består,
beholder hver ægtefælle dog uden hensyn
til det bestående formuefællesskab
rådigheden over, hvad han ei. hun har
indbragt i ægteskabet ei. senere har
erhvervet. Til visse dispositioner kræves dog
den anden ægtefælles samtykke. På tilsv.
måde er den ene ægtefælles kreditorer
principielt afskåret fra at holde sig til den
anden ægtefælle for deres
tilgodehavender; men f. eks. m. h. t.
husholdnings-gæld er der fastsat særlige undtagelser.
Gaver ml. ægtefolk kan kun gyldigt ske
ved ægtepagt, selv om gaven ikke skal
tilhøre modtageren som særeje, men
forbliver i fællesboet.
Et ae kan omstødes ved dom, hvis det
er indgået, uagtet en ægtefælle ikke
opfyldte visse af lovens betingelser. Sag
herom kan anlægges af den anden
ægtefælle, i nogle tilf. skal detoffentl. anlægge
sag. I tilf. af bigami kan også ægtefællen
i det første æ anlægge sag. Et ae kan
opløses ved skilsmisse (s. d.), oftest efter
forudgående separation,
ægteskabsbrud, d. s. s. hor.
ægteskabsordinansen, udstedt af
Frederik 2. 19. 6. 1582 til afløsn. af de før
Reformationen gæld. regler om
ægteskabets indgåelse og opløsning. Adsk. af
æ-s bestemmelser optoges i Danske Lov
af 1683 og beholdt derved deres
gyldighed indtil ægteskabsloven af 1922.
ægteskabssager, jur., sager vedr.
separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab
ei. vedr. spørgsmålet om, hvorvidt et
ægteskab består. Sådanne sager
anlægges altid ved underrettten og er
undergivet en række særlige regler, forsk, fra
de alm. regler om underretssager,
ægteskabsstatistik, talmæssige
oplysninger vedr. 1) den hyppighed, hvormed
ægteskaber stiftes, oplyst for de forsk,
aldersgrupper og for grupperne: hidtil
ugifte og forhen gifte, samt for forsk.
5038
sociale og geogr. bestemte grupper, 2)
ægteskabernes varighed, opløsning ved
død, skilsmisse o. 1. og 3) børneavlen i
ægteskabet, spec. i relation til
ægteskabets længde, barnløse ægteskaber. I
1947 stiftedes der i Danm. ca. 40 000
ægteskaber (hvoraf ca. 13 000 ved
borgerlig vielse), medens ca. 17 000
ægteskaber opløstes ved dod og ca. 7000 ved
skilsmisse. Den gennemsnitlige
vielsesal-der ved første ægteskab var 1936-40 for
mænd 27,5 og for kvinder 24,5 år.
ægteskab til venstre hånd, d. s. s.
morganatisk ægteskab.
Æ’gypten, ægypt. El-Masr, (El-)Misr
[mäsr, misr], kongerige i NØ-Afr. og
Forasien (Sinaihalvøen); 1 004 000 kma,
deraf 35 400 km4 beboet; 19 528 000 indb.
(1948). Største byer: Cairo (hovedstad)
og Alexandria. Terræn:
Middelhavskysten er lav; Nilen danner et
fremsky-dende delta med strandsøer.
Rødehavs-kysten har koralrev og ledsages af bjerge,
de fleste steder inden for en smal
kystslette. Landegrænserne forløber næsten
overalt retlinet gn.m. ørkenegne. Næsten
hele befolkningen lever i den 3-25 km
brede Nildal, som er begrænset af låve
skrænter, samt i Nilens delta. Mod V
ligger Den Libyske Ørken med flere oaser
(Siwa, Däkhla m. fl.), mod 0 den høje,
bjergrige Arab. Ørken og Sinaihalvøen
af samme natur. Lidt N f. Cairo deler
Nilen sig i to arme, Rosette-armen mod
NV og Damiet te-armen mod NØ, der
sammen med talrige andre forgreninger
gennemstrømmer deltaet. - Klimaet er
subtropisk og tørt. Middeltemp. for
koldeste måned ligger ml. 11° og 16°, for
varmeste ml. 26° og 35°. Den årlige
nedbør er i Alexandria 19 cm, i Cairo 3 cm,
sydligere næsten intet, hvorfor
landbruget helt er henvist til vanding fra
Nilen. - Befolkningen deles i de
agerdyr-kende, muhamedanske fellaher og de
kristne kopter (ca. 1 mill.), der mest lever
1 byerne. - Sproget er arabisk. Af
fremmede træffes grækere, italienere,
englændere, franskmænd, arabere, tyrker,
sy-riere og jøder. 1941 var
fødselshyppigheden 40,8 %,, dødeligheden 25,9 °/M.
-Mont: Et ægypt. pund (gine masri) (£E) =
100 piastre (kurüç). - Mål og vægt:
Metersystemet og lokale enheder. - Erhverv.
Landbruget ei Aei bærende erhverv. 36,9 %
af det dyrkede areal drives som storbrug
på over 210 ha af kun 0,5 % af jordejerne,
resten er til dels meget stærkt udstykket.
Sommerregnen i Abessinien giver Nilen
højvande, der begynder i juni,
kulminerer i sept. og slutter i nov.-dec. Ved
Cairo stiger vandet 8 m. Fra oldtiden
har man reguleret flodens naturlige
oversvømmelser. I aug. ledes vandet gnm.
kanaler ind over de flade marker, som er
omgivet af låve volde. Ca. 1. okt. ledes
det bort igen, efterladende et lag
frugtbart dynd, hvorefter der kan tages en
vinterafgrøde. Ved denne vandingsmåde
må jorden ligge brak om sommeren, da
de klimat. betingelser for agerbrug er
bedst, lige som de højere dele af dalen
ikke kan dyrkes. For at råde bod på
dette hæves Nilens vandstand i vore
dage fl. st. bag dæmninger, hvorfra
kanalanlæg forsyner markerne til alle
årstider (f. eks. ved Aswån i S-Æ (5500
mill. m3)). Bomulden optog før 2.
Verdenskrig ca. 0,7 mill. ha eller ’/» af det
dyrkede areal; udbyttet var ca. 0,4 mill. t
årlig. Under krigen reduceredes
bomulds-arealet (udbyttet var 1947 287 000 t).
Til gengæld dyrkedes mere brødkorn.
Høstudbyttet var 1947 (i 1000 t) majs
1397, hvede 1044, ris 945.
Husdyrbestanden var 1945 på 34 000 heste, 851 000
æsler, 1 265 000 køer, 1 064 000 bøfler,
2 117 000 får og geder, .162 000 kameler.
Minedriften omfattede (1946) fosfat
(294 000 t) og olie (1 282 000 t);
desuden manganmalm, okker,
magniumsulfat, talk, ler (til cement), gips, soda,
salpeter og salt. Udenrigshandel: Der
udfares hovedsagelig råbomuld, medens
der indføres industrivarer og kunst-
gødning. 1947 var eksportværdien 89
mill. £E, import værdien 100 mill.
£E. 1943 var jernbanenettet på 6460
5039
km. - Forfatning. Æ, er arveligt monarki;
ministeriet er ansvarligt for
parlamentet. Dette består af senat (maglis ash
shuyukh, 147 medl., hvoraf valgt af
kongen, resten folkevalgt) og
deputeretkammer (maglis an nuwwäb, 264 medl.,
folkevalgt). Alm. valgret f. mænd til
begge kamre. - Religion. I 1937 var ca.
141/« mill. muhamedanere (de fleste heraf
sunnitter), ca. l’/a mill. kristne (både
græsk-ortodokse, protestanter og
katolikker) og ca. 63 000 jøder. - Skolevæsen.
Skolepligt siden 1923 fra 8. til 13. år.
Et 12-årigt skolesystem, der fører til
univ., havde 1943 300 000 elever. 2
universiteter.
Historie. Æ, har været beboet siden
ældre stenalder. Bopladserne lå da på
Nildalens randbjerge, men flyttedes mod
periodens slutn. til selve Nildalen, bredte
sig i yngre stenalder op langs Nilen og
dannede to lokale kulturer, en sydl. og
en nordl., som smeltede sammen henimod
slutn. af forhist. tid. - Polit, og økon.
samledes de opr. selvstændige småstater i
beg. af 4. årtus. til et N-Rige (deltaet)
og et S-Rige (Nildalen), som ca. 3200
f. Kr. forenedes under S-Rigets hersker
(if. traditionen Menes fra Thinis). Med
Zoser (ca. 2800), grundlæggeren af 3.
dynasti og den første farao, der er kendt som
mere end et navn, begynder Æ-s første
storhedstid, Gamle Rige (3.-6. dyn.).
Det kulturelle højdepunkt nås under
4. dyn. (pyramidebyggerne Keops,
Ke-fren, Mykerinos). Tronstridigheder og
indre uroligheder, foranlediget af det
økon. tærende og formålsløse
monumentalbyggeri, svækkede enevælden, og en
væsentlig del af den polit, magt overgik
til Sol-præsterne og lensfyrsterne; under
en folkerejsning under 6. dyn. brød riget
sammen. Ca. 2000 var Æ igen samlet i
to riger, der igen forenedes til Mellemste
Rige (11.-13. dyn.) under thebanerne.
Efter kulturel og polit, storhedstid
2000-1800 f. Kr. tog tilbagegangen fart under
13. dyn. og omkr. 1700 var Æ atter
opløst i småstater og blev et bytte for det
asiatiske vandrefolk hyksos. De
nedkæmpedes omkr. 1600 af thebanske fyrster
og Æ genrejstes som enhedsstat, Nye
Rige (16.-17. dyn.). I dets tid blev
S-Syrien organiseret som ægypt. lydland
(Thotmes 3.), men gik igen for
størstedelen tabt til hittitterne under
Amen-hotep 4.s rel.kamp. Denne, der polit, var
rettet mod Amons mægtige præsteskab,
og kampen for at genvinde de syriske
besiddelser, tærede på Æ-s kraft. Efter
Ramses 2.sdød (1225 f. Kr.) begyndte
forfaldstiden og ca. 1100 deltes Æ i to riger,
det sydl. under Amons ypperstepræst
og det nordl. under ætlinger af en libysk
høvedsmand. I 1. halvdel af 1. årtus.
havde afvekslende ægypt. høvedsmænd,
libyske lejetropper, assyriske konger o. fl.
magten i Æ. 663 tilrev Psametik af Sais
sig herredømmet, og under hans slægt
(26. dyn.) oplevede Æ en
renæssanceperiode med pyramidetiden som
forbillede. 525 f. Kr. erobredes Æ af perserne,
332 f. Kr. af Alex. d. St.; ved deling af
hans rige tilfaldt det 305 Ptolemaios 1.,
der skaffede Æ en førende stilling bl. de
hellenistiske riger. Stridigheder inden for
kongehuset førte til afhængighed af Rom.
Kleopatra 7. søgte forgæves at
opretholde ægypt. selvstændighed, men ved
slaget v. Actium (31 f. Kr.) kom Æ i
Augustus’ besiddelse. Sin særstilling som
kejserlig domæne bevarede Æ til
Dio-cletians regeringsreform (ca. 300 e. Kr.);
i byzantinsk tid havde det en kort
opblomstring under Justinian 1. (ca. 500).
640 erobrede araberne Æ og bragte islam
til landet, og til 969 stod Æ under
kalifatet, der gjorde Alexandria til bet.
islamit, centrum. 969-1517 var Æ et
selvstændigt rige, 969-1171 under
Fati-miderne (hovedstad: det 969 grl. Cairo),
1171-1250 under Ejjubiderne
(storhedstid under Saladin) og 1250-1517 under
mamlukkerne (i 14. årh. en særpræget
ægypt.-islamisk kultur). 1517 erobredes
Æ af tyrkerne (Selim 1.), men
mamlukkerne bevarede magten under tyrk.
statholder. 1798-1801 var Æ under fr. styre
5040
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
