- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5050,5051,5052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ærtben ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ærtben

ætsning

Mark-ært

Middelhavsområdet. I
Danm. dyrkes på
marker mark-ae (P.
ar-vense) til foderbrug,
og i haver talrige
sorter af have-ae (P.
sativum). Frøene (se
ærter) er meget
næringsrige, særlig rige
på proteiner,
ærtben, anat., en af

håndrodens knogler.
Ærtbølle, tidl.
stavemåde for Ertbølle.
ær teblomst familien(Pa/>//i’o’flacftfO.mesT
urter eller buske med
sammensatte blade.
Blomsterne er femtallige,
uregelmæssige, har»ærtekrone«;
det øvre kronblad kaldes
»fanen«, de to sidestillede
»vingerne«, de to sidste
er sammenvokset til
»båden«, 10 støvblade, hvis
tråde alle ei. kun de ni er
sammenvokset. Frugten er i reglen en
bælg. 6000 arter; findes i de fleste af
Jordens egne. Mange er vigtige kulturplanter,
ærteblærefod, zool., d. s. ærtethrips.
ærtebønne, bot., d. s. s. Cajanus.
ærtefrøbille (Bruchus pisorum), lille, sort,
hvidplettet. Larven i ærter. Skadelig i
varmere lande,
ærtegalmyg (Conta’rinia ’pisi), angriber
og misdanner blomster og bælge af ærter.
Ærteholmene, tidl. stavemåde for
Ert-holmene.

ærtelus (Macro’siphum ’pisi), lysegrøn
bladlus. Suger på forsk, ærteblomstrede.
Skadelig.

ærtemuslinger (Pi’sidium), små, oftest
hvide, trekantede ferskvandsmuslinger.
Adsk. arter i Danm.
ærter (som foder) indeholder 2-3 gange
så meget protein pr. kg som kornarterne;
derfor har æ fra gl. tid været højt
an-skrevet som foder til alle slags husdyr.
Nu regnes æ alm. for et dyrt foder, idet
protein normalt kan skaffes bedre
og.billigere i oliekager o. a. koncentrerede
fodermidler (1 kg æ = 1 F.E.).
ærterust, rustsvamp, hører til encelle-

rust, angriber ærteplanter,
ærtesten, betegn, for sten med størrelse

10-15 mm.
ærtesyge skyldes angreb af en
snyltesvamp (Ascochyta pisi) på både stængel,
blade og bælge af ærteplanter, visende
sig ved brune striber ei. pletter, æ kan
bekæmpes ved anv. af sundt frø og ved
bordeauxsprøjtning,
ærtethrips (’Physopus ro’busta), sort
blærefod. Skadelig på ærteplanter,
ærteugle (Ma’mestra ’pisi), sommerfugl.

Den gulstribede larve skadelig på bælgpl.
ærtevikler (Cra’pholitha nigri’cana),
sommerfugl. Larverne i ærtebælge.
Ærø, da. ø, S f. Fyn; 88 km2; 10 723 indb.
(1945). Kysterne er de fleste steder stejle.
Overfladen er gennemgående
højtliggende og bakket (Synneshøj 68 m). Æ er
meget fattig på skov, men rig på levende
hegn. Jorderne er meget frugtbare. Æ
hørte til 1864 under Sønderjylland.
Ærøskøbing, da. købstad på Ærøs
nord-kyst; 1372 indb. (1948). Kirke
(1756-58), Ærø Museum (i en
bindings værksbygn. fra 17.
årh.), mange gl. huse. Nogen
industri. Havn. Hvornår Æ er
blevet købstad, vides ikke,
ældste kendte privilegier er fra kong
Hans’ tid.

æsel, tæmmet form af vildæsel, som det
lign. meget. Har været tæmmet i ca.

Ærøskøbing. Vestergade med Apoteket.

Æsel med føl.

5000 år. P. gr. af dets nøjsomhed anv.
som ride- og lastdyr over store dele af
Jorden, især i varme og tørre lande,
æselfoder (Ono’pordon), slægt af
kurv-blomstfam., tidselgruppen. Almindelig
æ (O. achantium) er en tornet plante
med store røde kurve, findes som
prydplante i haver,
æselhoved, søv., svær rektangulær
træklods, der f. eks. er anbragt på
undermastens øverste top til støtte for stangen
ei. på bovsprydet til klyverbommen.
æselrygbue, arkit., se bue.
æselsagurk (Ec’ballium) hører til
græskar-fam. Når den modne, agurklignende frugt
løsnes fra sin stilk, sprøjtes frøene ud
gnm. det derved dannede hul. S-Eur.
æselsbrødre, d. s. s. trinitariere. Navnet
æ skyldes, at de if. deres opr. regler kun
måtte benytte æsler som ridedyr.
æselspingvin (Pygo’scelis ’papua), ret
langhalet pingvin. Hvid tegning på
hovedets overside. Antarktisk,
æselsryg, en på banegårde til brug ved
rangerarbejdet anlagt mindre forhøjning
(»bjerg«) i et spor, hvorfra godsvognene,
efter at et lokomotiv har skubbet dem
op på æ, alene ved deres egenvægt løber
videre til de spor, hvortil de er bestemt.
Æsku’lap, den lat.-da. form for Asklepios,
lægeguden.

æskulapslange (’Coluber lon’gissimus),
ca. 1 m lang, mørkebrun, plettet slange,
beslægtet m. snog. S- og Mellemeur.
Fandtes i 19. årh. et enkelt sted i
S-Sjælland.

æskulapstav. Lægeguden Æskulap
(Asklepios) afbildes i klass. skulpturer med
en stav, hvorom en slange snor sig. æ
er blevet lægekunstens symbol.
Æ’so’p (gr. ’Aisöpos) (6. årh. f. Kr.),
gr. fabeldigter, slave på Samos. Under
Æ-s navn er overleveret en række korte
fabler, hvori dyr agerer og docerer moral,
æsp, bot., anden navneform for asp.
-æste’si’(gr. aisthésis fornemmelse, følelse),

følelse, følesans,
æstesio’me’ter, instrument til
undersøgelse af hudens følesans,
æsteticisme [-’sisma] (gr. aisthésis
fornemmelse, følelse), opfattelse, hvorefter
æstetisk nydelse og skaben er de højeste
livsværdier,
æste’tik (gr. aisthésis fornemmelse),
teorien om det skønne i kunst og natur og
om oplevelsen deraf,
æ’ste’tiker (gr. aisthétés sansende),
skønånd; person, der dyrker æstetik,
æsti’me’re (lat.), have agtelse for;
vurdere højt.

æstu’a’rium (lat.), tragtformet
flodmunding, udgravet af tidevandet (eks.
Elbens og Themsens mundinger),
æt (oldn. ætt), gl. nord. ord for slægt,
æ’ta’n (af æter), CtHf, farveløs,
letantændelig kulbrinte af paraffinernes række,
æta’no’l, d. s. s. ætylalkohol,
■ae’ter (gr. aithér den øvre, renere luft), 1)
fys., et hypotetisk stof, der skulle
opfylde rummet og være bærer af
lysbølgerne. æ-hypotesen stammer fra den
ældre forestilling om lyset som mek.
bølger, men overflødiggjordes af den
elektromagnetiske lysteori undtagen som
det medium, hvortil lysets udbredelse

måtte henføres, æ-hypotesen måtte
endelig opgives, da Michelsons forsøg viste,
at lyshastigheden var ens i alle retninger
uafhængig af Jordens bevægelse. 2)

kem., a) betegn, for. alkoholanhydrider;
en alm. syntese består i indvirkn. af
alkylhalogenider på natriumalkoholater;
b) alm. betegn, for ætylæter (CMå)20,
anhydridet af ætylalkohol, æ er en
farveløs, letflydende, meget letantændelig
vædske, kp. 34,6°. Fremstilles ved
behandling af ætylakohol med svovlsyre,
æ-dampe danner stærkt eksplosive
blandinger med luft; ved henstand i luften
kan dannes eksplosionsfarlige peroksyder,
som f. eks. kan påvises med en opløsn. af
et rent ferrosalt + kaliumrhodanid
(rødfarvning). æ har udstrakt anv. som
opløsningsmiddel for mange org. stoffer,
bl. a. fedtstoffer, samt til narkose; c) gl.
betegn, for ester,
æ’te’risk (lat.), overjordisk; luftig; flygtig,
æteriske olier, forsk, vegetabilske,
vanduopløselige, oftest flydende
lugtstoffer. Mange forsk, typer af org. kem.
forbindelser er repræsenterede i æ,
således bl. a. kulbrinter, alkoholer,
aldehyder, ketoner, estere, fenoler, anisoler og
laktoner, både aromatiske, alifatiske,
alicykliske og heterocykliske forbindelser,
æ fås af f. eks. blomsterblade
(blomster-olier), frugter, frø, rødder, træ og bark
fra planterne. De udvindes ved
vanddampdestillation, enfleurage, maceration,
ekstraktion (med flygtige stoffer), presning
ei. enzymatisk spaltning. Enkelte
eksempler på æ er rosen-, nellike-, citron-,
ge-ranium-, kommen-, lavendel- og
rosmarinolie. Mange æ fremstilles nu syntetisk,
æterlegeme (gr. aithér den øverste,
reneste luft) (æterisk dublet), if.
teosofien en for clairvoyante synlig »genpart«
af legemet, omgivet af en lysende
bræmme (»aura«). Efter døden siges æ
i nogen tid at opholde sig i det døde
legemes nærhed,
æternarkose, den første form for
universel narkose, indført 1846. Hyppigt
anv. ved operationer, idet den ikke
indebærer større risiko. Har dog visse ulemper
i form af ubehag ved opvågningen,
’æ’thiops (gr. aithiops solbrændt, hentyder
til æ-s mørke farve) ei. spydglans,
svovl-antimonkviksølv, forældet middel mod
kirtelsyge og hudlidelser hos børn.
ætio- (gr. aitia årsag), årsags-,
ætiolo’gi’ (ætio- + -logi), årsagslære; spec.
læren om sygdommenes, ei. den enkelte
sygdoms, årsager,
ætio’lo’gisk (gr.), begrundende; anv. i
rel.-hist. om en myte, der skal motivere
og forklare et kultisk ritual.
Æti’o’pien (gr. aithiops solbrændt), hos
grækerne og romerne landet S for
Ægypten (Nubien, Sudan). I Abessinien rigets
off. navn (amharisk Ity’opya).
æti’o’pisk, også kaldet geez, sprog af den
sydl. gren af den semit, sprogstamme;
har stærk lighed med dialekterne i
Sydarabien, hvorfra befolkningen er
udvandret til det nuv. Abessinien, rimeligvis
allerede f. Kr. De ældste
sprogmindesmærker er indskr. fra 4. årh. e. Kr. Fra
geez nedstammer det moderne tigrai i
N-Abessinien, fra et med geez beslægtet
sprog amharisk i S-Abessinien.
ætiopiske kirke, den kristne abessinske
kirke.

ætiopiske region, den, i dyregeografien

Afrika S for Sahara,
ætledning, i gl. nordisk ret optagelse i en

anden slægt.
1 Ætna, anden stavemåde for vulkanen Etna.
Æ’to’lien, anden form for Aitolien.
Ätran [’æ(:)tran], 243 km 1. sv. vandløb,
gnm. Västergötland og Halland, til
Kattegat nær Falkenberg. Laksefiskeri,
vandkraftstation,
ætskali, gl. betegn, for kaliumhydroksyd.
ætskalk, d. s. s. kalciumhydroksyd.
ætsnatron, gl. betegn, for natrium-

hydroksyd.
ætsning, 1) kem., en overfladisk kem.
påvirkning af en glat overflade, især en
delvis opløsning af denne v. hj. af en
syre. Betegner især kunsten ved æ at
frembringe figurer o. 1. på glas- og
metaloverflader, f. eks. v. hj. af henh. flussyre

og salpetersyre, æ har stor anv. i
metal-mikroskopien til at synliggøre spec.
metallegeringers struktur på polerede slib. 2)
med., kem. påvirkning af væv, som regel

5050

5051

5052

Krone af
haveært.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free