- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5053,5054,5055

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ærtben ... - Ø ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ætsstifter

øje

af stærke syrer og alkalier, forekommer
hyppigst ved ulykkestilfælde. I sjældne
tilf. anv. ae som behandling til fjernelse
af småsvulster, f. eks. vorter, og som
stimulation af trægt helende sår.
ætsstifter, stiftformede stykker af
ætsende medikamenter, f. eks. lapis
(hel-vedessten) til behandling af vorter ei. lign.
ætstryk, form for tøjtrykning. På et
farvet tekstilstof påføres midler, der fjerner
farven stedvis, således at der
fremkommer hvide mønstre på kulørt grund,
ættebod, i gl. nord. ret den del af
mandeboden, som en manddraber kunne kræve
udredet af sin slægt,
æ’ty’l (af æter), C2Hs, uhyre alm.
organisk radikal,
æ’ty’laceta’t [-se-], CH3COOC2H&,
eddikeæter, behageligt lugtende vædske.Kp.
77°. Anv. bl. a. som opløsningsmiddel,
ætylalkohol, vigtigste form for alkohol,
betegnes alm. kun som alkohol (s. d.).
ætylan-kunstgummi, d. s. s. tiokol.
ætylbromid (ætyl + bromid),
narkosemiddel til kortvarige indgreb,
ætylcellulose, et termoplastisk formstof
fremst, af alkalicellulose og ætylklorid ei.

-sulfat. Fremst, siden 1912 og har mange
anv. grundet på styrke og sejghed,
modstandsdygtighed over for kemikalier og
fugtighed.

æty’le’n (af ætyl), CHi=CH2, farveløs
luftart af olefinernes række, fremstilles
af ætylalkohol ved indvirkning af
koncentreret svovlsyre ei. ved at lede
alkoholdamp over opvarmede katalysatorer
(aluminiumforb., fosforsyre), samt af
acetylen ved katalytisk hydrering; det
findes s. m. propylen i lys- og koksgas
(indtil 2%) og i jordoliekrakgas (10% og
mere), æ er udgangsmateriale for mange
tekn. synteser, f. eks. eddikesyre,
acetone, kloroform og glykolestereosv. Siden
1934 har polyæ (polythener) i stigende
grad været anv. som formstof på gr. af
fremragende kemikalieresistens og elektr.
isolationsevne, æ er et modningshormon;
det udskilles fra modnende saftige
frugter, især æbler, og fremskynder deres
modning; kan være uønsket ved
efter-modning. æ anv. også til narkose.

æty’le’nglykol’ (ætylen + glykol) (Cfl2
OH\, divalent, tyktflydende,
sødtsma-gende vædske. Kp. 197°. Fremst, af æty-

lenoksyd, der forener sig med vand til æ.
Di-ae (HOCH2 - CH20 - CH20), tri-æ og
poly-æ, der fås ved højere koncentration,
er mere- tyktflydende end æ, nogle er
voksagtige. Anv. bl. a. i
sprængstofindustrien, til tryk- og kuglepennefarve og
som kølervædske.
ætylklorid (ætyl + klorid), C2//äC/
klorætyl, farveløs vædske, kp. 13°. Anv.
til lokalbedøvelser,
ætylenoksyd (T-gas), indåndingsgift til

skadedyrbekæmpelse,
ætylrødt, den først kendte pankromati-

ske sensibilisator.
ætylviolet er kloridet af
heksaætylpara-rosanilin; farver uld og silke i surt bad,
bomuld på tannin-brækvinstensbejtse.
ætylæter, kem., d. s. s. æter.
æventyr, se eventyr.

ævred, på landsbyfællesskabets tid betegn,
for den fællesgræsning, der fandt sted på
stubmarkerne, når kornhøsten var endt.
ævredsmør, gl. betegn, for stærkt saltet
smør, der fremstilledes i efterårstiden,
mens køerne græssede på stubmarkerne.
P. gr. af sin gode holdbarhed
nedpak-kedes æ til vinterbrug.

0

0, ø, det 27. ei. (hvis W regnes med) 28.
bogstav i det da. alfabet. Opr. en
sammenslyngning af o og e. Med oe betegnede
romerne en diftong, der blev til en enkelt
lyd.

0, automobilkendingsmærke for
Ringkøbing amt.

ø, betegn, for Jordens mindre landmasser
mods. fastland. Grønland (2,2 mill. km2)
er den største ø. Kontinentaløer er
øer, der ligger på fastlandssokkelen,
f. eks. Britiske Øer, Ceylon.
Kontinentale restøer har tidl. været forbundet
med fastlandet, men er nu skilt fra dette
ved sænkede flager af Jordskorpen, f. eks.
Island, Azorerne, Corsica. Oceaniske
øer har aldrig stået i forbindelse med
noget fastland, f. eks. talr. af de
Poly-nesiske Øer; de er enten koraløer ei.
vulkanøer.

Øbjærggård, hovedgård SØ f. Næstved;
grl. 1774; i haven fredet voldsted, Gurre
(ei. Lille-Gurre).

’Ø’bro’, Aage (f. 1884), da. maler; påvirket
af L. A. Ring.

ø’de’m (gr. oidéma opsvulmen), 1) med.,
vædskeansamling, d. s. s. hydrops. 2) bot.,
vandsot, ytrer sig som opsvulmning i
stammes og grenes bark, i spalter og
bort-døen af bark. ø skyldes vandoverskud
og optræder hos ribs og væksthusroser.

ødema’tø’s kaldes væv ei. organer, når
de er sæde for ødem.

ödenburg [’ø:danburk], ty. navn på byen
Sopron, Ungarn.

’Ødipus, lat.-da. form for Oidipus.

’ø dipuskompleks (efter Oidipus),
sønnens abnorme sjælelige binding til
moderen med fjendtlige følelser over for
faderen.

ödman [’ø:d-], Nils Petrus (Pelle)
(1838-1911), sv. forfatter. Rektor i Gavle. Skrev
meget yndede humoresker og
erindringsskitser; Ungdoms- och reseminnen 1-2
(1881).

’Ødum, Hilmar (f. 1900), da. geolog. 1937
direktør for Danm.s Geol. Undersøgelse.
Har især skrevet om Danm.s
kridtaflejringer og deres forsteninger.

Øerne under Vinden (d. v. s. øerne i læ),

1) fr: Iles Sous-le-vent [ilsul’vä), de
vestligste af Selskabsøerne. Størst er Raiatea
(1031 m h.). Alle er omgivet af koralrev.
Samlet areal: 383 km2; ca. 12 500 indb.

2) Ældre da. navn på De Små Antiller;
anv. nu mest om de nordl. øer bl. De
Små Antiller (d. s. s. Leeward Islands).

øglefugle, d. s. s. oldfugle (Archaeopteryx
og Archaeornis).

øgler (Lacer’tilia), krybdyrorden. Som
regel m. 2 par lemmer, undersiden
beklædt m. skæl, underkæbegrenene fast
forbundne, øjenlågene bevægelige. De
fleste ø lever af insekter o. a. smådyr;
æglæggende, enkelte levendefødende, ø
forekommer navnlig i varmere egne.
Hertil bl. a. gekkoer, agamer, ormeø,
stålorme, firben, skinker, iguaner
m. fl.

øgler, uddøde, betegn, for slægter af forsk,
uddøde krybdyrordener som kæmpeøgler,
flyveøgler, svaneøgler, hvaløgler o. a.

Oehlenschläger [’ø’lanslæ:ger], Adam
Gottlob (14. 11. 1779
-20.1.1850), da.
digter. Voksede op nær
Frederiksberg slot,
hvor faderen var
organist ved
slotskirken. - 1797-99
knyttet til Kgl.
Teater som skuespiller
(dog uden succes);
1800 ved brødrene
Ørsteds hjælp
indskrevet som stu- -—- ——––

dent ved univ. En række ubetydelige
litt. forsøg viser svag tilnærmelse til den
romantik, som ved Steffens’ indflydelse
greb ham i sommeren 1802 og bragte
hans hidtil latente talent til genial
sproglig udfoldelse i Digte 1803 (udkom
julen 1802) og Poetiske Skrifter 1-2
(1805); af disse vort 19. årh.s
digteriske gennembrudsbøger indeholder
førstnævnte romancer som Guldhornene og
Hakon Jarls Død samt det dram. Sanct
Hansaften-Spil, sidstnævnte bl. a.
digtkredsen Langelands-Reise, prosaværket
Vaulundurs Saga (hvis sproglige patina
især skatter til Vedels Saxo) og det dram.
digt Aladdin (med kilde i »1001 Nat«).
Under en udenlandsrejse 1805-09 brød
han delvis med den ty. romantik, hvis
excesser frastødte hans sunde natur;
allerede i Nordiske Digte (1807) (med det
episke mesterværk Thors Reise til
Jo-thunheim, 18 19 udvidet til Nordens Guder)
og tragedierne Baldur hin Gode, i gr.
stil, og Hakon Jarl, Schiller- og
Shakespeare-påvirket, på vej mod den
borgerlighed, som får et smukt udtryk i
tragedien Palnatoke (1809), men i mange af
hans senere tragedier degenererer til fi-

listeri. Den af fr. klassik påvirkede
tragedie Axel og Valborg (1810) og det store
digt Helge (1814) betegner de sidste fulde
udfoldelser af hans mægtige geni; men
selv i de resterende 35 års ofte
middelmådige produktion, der kom ud for skarp
kritik fra Baggesen og J. L. Heiberg,
bryder hans naive kraft tit igennem. Fra
1810 til sin død prof. i æstetik,
øi... (i no. og isl. navne), se ey. .. ogøy.. .
ceil-de-boeuf [’öj da ’böf] (fr., egl:
okseøje), rund ei. oval vinduesåbning,
især anv. i barok og rokoko,
øje, zool., sanseorgan, påvirkeligt af
lysbølger. Findes i dyreriget i forsk,
former. I de fleste findes een ei. fl. synsceller,
der bærer en såkaldt stav i den ene ende
og i den anden ende går over i en
nervetråd. Alt efter om stavdelen vender imod
ei. bort fra lyset, tales om everse og
inverse ø.

Det menneskelige øje. Øjeæblet (bulbus
oculi) kan sammenlignes med et
fotografiapparat. Øjeæblet, bygget af tre
koncentriske lag, danner en kugle med radius ca.
12 mm. Yderst findes »det hvide i ø«:
senehinden (sklera), bygget af bindevæv.
Fortil,omtr. svarende til ’/»af kuglefladen,
er senehinden erstattet af hornhinden
(cor-nea), der krummer stærkere (radius ca. 8
mm); den er glasklar. Mellemste lag i
øjeæblet omfatter årehinden, strålelegemet
og regnbuehinden. Årehinden (chorioidea)
går fortil over i strålelegemet (corpus
ciliare), hvorfra vandvædsken (humor
aqueus) afsondres; i strålelegemet findes
akkomodationsmusklen, der ved fine

Snit gennem øjet. 1. hornhinden, 2. linsen,
3. iris, 4. glaslegemet, 5. nethinden, 6.
årehinden, 7. senehinden, 8. den gule plet,
9. den blinde plet.

5053

5054

5055

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free