- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5056,5057,5058

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ø ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øjeblikket

Öland

tråde forbindes med linsekapslen.
Regnbuehinden (iris) er ø-s blænde, den er
uigennemtrængelig for lys p. gr. af
pigmentindhold. I midten lades en åbning,
pupillen, fri; dennes størrelse reguleres
af 2 muskler i iris. ø-s farve afhænger af
pigmentindholdet i iris. Øjeæblets
inderste lag, nethinden (retina) er
synsnervens endeudbredning og indeholder de
lysfølsomme elementer. Sansecellerne
kaldes efter formen stav- og tapceller. Nær
ø-s bageste pol findes den gule plet
(macula lutea), der centralt er fordybet
(fovea centralis), her er det skarpeste
syn. Ca. 3 mm nærmere næsen findes
nervi, synsnervens indtræden.
Nethinden er en fremskudt del af
centralnervesystemet, den forbindes hermed af
synsnerven. De to øjnes nerver krydses
indvendig i hjernekassen (chiasma). Inde i
ø findes krystallinsen og glaslegemet.
Ml. hornhinden og iris findes forreste
ø-kammer, ml. iris og linsen bageste
ø-kammer, begge udfyldt af vandvædsken.
Øjenlågene (palpebræ) tjener til-
beskyttelse for ø. I øjenlåget findes en
binde-vævsplade (tarsus) samt en række store
talgkirtler (Meibomske kirtler), der
munder ved øjenlågsrandenog indfedter denne.
Øjenhårene (cilia) beskytter ø mod
indtrængen af fremmedlegemer. Foran
tarsus findes den ringmuskel, der lukker ø;
indersiden af øjenlågene er beklædt med
en slimhinde, bindehinden (conjunctiva).
Bindehinden og hornhinden holdes
fugtige af tårerne (lacrimæ), som dannes i
tårekirtlen (glandula lacrimalis), der
findes opad og udad i øjehulen. I indre
øjekrog findes på øjenlågsrandene to
punkter (puncta lacrimaiia), der fører ind til
2 kanaler, som mødes i en sækformet
udvidning, tåresækken, hvorfra
næsetårekanalen fører ned i næsehulen. Selve
øjeæblet udfylder kun en del af øjehulen,
i denne findes fedtvæv. Til ø-s bevægelser
tjener de ydre øjemuskler, hvoraf findes
4 lige (musculi recti) samt 2 skrå (musculi
obliqui).

Øjeblikket kaldte S. Kierkegaard de
flyveskrifter, hvormed han 1855 angreb den
off. kirke; der udkom 9 numre.

øje for øje og tand for tand,
bibelcitat (2. Mosebog 21, 24); jfr.
talions-princippet .

øjehule, anat., fordybning i
ansigtsknog-lerne, udfyldes kun delvis af øjeæblet;
et rigeligt fedtvæv tjener som ledskål for
øjeæblet.

øjenbetændelse, fællesbetegn. for
betændelser i øjets forsk. dele. Man sondrer
ml. betændelse i hornhinden (keratitis),
bindehinden (conjunctivitis),
regnbuehinden (iritis), årehinden (choroiditis),
strålelegemet (cyclitis), senehinden
(scle-ritis), nethinden (retinitis), synsnerven
(neuritis optica) osv. En betændelse af
hele øjet kaldes panophtalmitis.
Betændelser kan komme udefra (eksogene ø) ei.
indefra (endogene ø). Også en del
degenerative lidelser betegnes fejlagtigt
stadig som ø. Sympatisk oftalmi betegner en
ø udløst af en eksogen ø på det andet øje.
Nyfødtes ø er en blennorrhoea,
undertiden af gonorrhoisk natur. Endv. findes
ægyptisk øjenbetændelse.

øjendiagnose, en metode, benyttet af
visse kvaksalvere, der påstår, at de kan
aflæse alle sygdomme i øjets regnbuehinde.
Har intet reelt grundlag.

øjenlågsbetændelse, særlig hyppig i
øjenlågsrandene (blefaritis).

øjenlågs krampe, krampe i øjenlågenes
ringmuskel.

øjenmagnet, magnet til fjernelse af
jern-fremmedlegemer i øjnene.

øjenspejl ei. oftalmoskop, et ved
undersøgelse af øjets indre ganske
uundværligt instrument, som er opfundet af
Helmholtz 1851. ø består af et spejl, i hvis
midte der er et hul; lyset fra en elektr.
pære opfanges og kastes af spejlet ind i
pupillen, hvorved øjets indre oplyses og
kan iagttages gnm. hullet i spejlet.

øjensprosser, zool., de nederste spidser
på hjortegevir.

øjentand, i folkesproget navn for
hjørnetænderne i overmunden.

øjentrøst (tidl. anv. mod øjensygdomme)

(Eu’phrasia), slægt af maskeblomstfam.,
halvsnyltere. De fleste eenårige urter m.
tolæbet krone. I Danm. læge-ø (E.
officinalis), som nu er opdelt i fl. småarter,
øjentørsot, da. betegn, for xeroftalmi.
øjenæg, kunstigt befrugtede fiskeæg på
det stadium af klækningen, hvor
fosterets øjne er synlige,
øjepunkt, mat., ved centralprojektion det

punkt, hvorfra der projiceres,
øjestænger, tekn., stænger, som i begge
ender er forsynet med et udsmedet øje
(broøje), således at stængerne kan
forbindes indbyrdes med en bolt gnm.
dette. Anv. i kædebroer, idet kæderne
dannes af ø.

ØK, fork. f. Østasiatisk Åbmpagni.
øko- igr. oikos hus), vedr. husvæsen,
husholdning, pengevæsen ei. ydre kår.
ökolam’padius, Johannes (1482-1531),
schweiz. reformator, gennemførte med
Zwinglis hjælp Reformationen i Basel
1529; deltog i Marburg-samtalerne 1529.
økolo’gi’, læren om organismernes forhold

til de ydre livsbetingelser,
øko’no’m (gr: sparsommelig husholder),
forpiejningsforvalter (kvindl. ø:
øko’no-ma); den, der beskæftiger sig med teoret.
økonomi.

økono’mi’ (gr. oikonomia
husholdnings-kunst), 1) menneskenes virksomhed for
at tilfredsstille deres behov v. hj. af
knappe goder; 2) læren herom (jfr.
nationaløkonomi).
Økonomi og Politik, da. kvartalsskrift,
udg. af Instituttet for Historie og
Samfundsøkonomi (siden 1927). Giver
kort-fatt. oversigter over økon. udvikl, i de
nord. lande og stormagterne, orientering
i aktuelle polit, og økon. problemer og
kronik over vigtigste begivenheder,
øko’no’misk (gr.), vedrørende økonomi;
sparsommelig. At et produktionsresultat
er frembragt på den mest ø måde, betyder
i alm., at det er frembragt med bedst
mulig teknik og mindst mulig
arbejdskraft og materiale (maksimal
produktivitet). 1 privatø samfund er den mest ø
prod. den, som giver højest rentabilitet
- evt. gnm. indskrænket produktivitet, f.
eks. under monopol,
økonomisk demokrati, en udbygning
af demokratiet til ikke alene at yde polit.,
men også økon. lighed,
økonomisk eksamen, afgangseksamen
(siden 1936) fra det økon.-jur. fakultet
ved Århus Univ. Studiet er delt i en
økon. linie (hovedfag: driftsøkon., økon.,
statistik og konjunkturanalyse) og en
oflentl. admin.-linie (hovedfag:
socialpolitik og finansvidenskab). ø giver
graden cand. oecon.
Økonomiske og Sociale Råd, Det
(eng. Economic and Social Council, fork .
ECOSOC), råd oprettet i henh. til kap. X
i De Forenede Nationers pagt til fremme
af det økon. og sociale arbejde
medlemsstaterne imellem. 0 består af 18 af FN-s
generalforsamling for 3 år valgte medl.
(hvert år vælges 6 medl.). Under 0
nedsattes 1947 ECE.
Økonomiske Sekretariat, Det,
oprettet 1947 under minister Vilh. Buhl, der
som formand for ministerudvalget for
økon. og forsyning skal samordne reg.s
økon. politik,
økonomisk historie, forskning og
fremstilling af erhvervslivets udvikling. Især
drevet fra slutn. af 19. årh. m.
understregelse af ø-s betydn. for polit, og
social hist. Har i nogen udstrækning ført
til, at tidl. tids malende skildringer er
erstattet af en mere dybtgående analyse
af samfundsstrukturen,
økonomisk historieopfattelse,
ukorrekt betegn, for materialistisk historieopf.
Økonomisk Verdenskonference,
internat. økon. konf. 1927 i Geneve på
Folkeforbundets initiativ for at
modarbejde efterkrigsårenes økon.
nationalisme.

øko’species (gr.-lat: kår-art), biol.,
betegn. indført af G. Turesson, omtrent
dækkende det gl. Linné’ske artsbegreb.
øko’type (oko- + type), i) biol., betegn,
indført af G. Turesson dækkende kårtil-

passede lokalformer, f. eks. strandform,
klitform af plantearter; 2) folkloristisk,

navn på en spec. af kulturgeogr. faktorer
betinget undertype af et internat,
eventyr ei. vandresagn.
økse, håndværktøj til hugning, bestående
af et ø-hoved m. en skarp æg af hærdet
stål, anbragt på et skaft, ø-s form og
størrelse retter sig efter anv: køkken-ø,
brænde-ø, forsk, tømrer-ø, fæld-ø til
skovbrug, bind-ø og bul-ø til grovere
behandling af træ.
øksesten, da. for nefrit.
øksne, ældre flertalsform for okser.
Øksnebjærg, 85 m h. bakke 0 f. Assens,
kendt fra Johan Rantzaus sejr over
lübeckerne 11. 6. 1535.
øku’me’nisk (gr. oikuméné den beboede

verden), universel; fælleskirkelig.
økumeniske symboler (gr.), betegn, for
de tre fra den ældste kirke stammende
bekendelser (den apostolske, den
nikæno-konstantinopolitanske og den
athanasian-ske), der er fælles for alle kristne
kirkeafdelinger.

økumeniske verdenskonferencer (gr.
oikuméné den beboede verden), en
række kirkemøder i nyere tid af alle
kirker undt. den kat. Den især siden
Reformationen opståede splittelse har
fremkaldt ønsket om kirk. enhed. Efter svage
tilløb i 17. årh. skabte det 18. og 19.
årh.s ydre mission ofte et praktisk
samarbejde ml. kirkerne. 1846 stiftedes Evang.
Alliance, bibelselskaberne virkede i
samme retn., KFUM og KFUK ligeså.
Betydningsfuld blev den kristne
studenterbevægelse, som satte fart i
verdensmis-sionen og åbnede vej for samarbejde med
katolikkerne og de ortodokse og gav
anglikanismen en fremtrædende plads.
Fra missionslandene udgik de stærkeste
impulser; vigtige fremstød blev
Edinburgh-konferencen 1910, der affødte
World Alliance 1914 (nærmest på Faith
and Order-linien); under 1. Verdenskrig
udviklede også Life and
Work-bevægel-sen sig, og den holdt to store
konferencer for hele den ikke kat. verden i Sthlm.
1925 og i Oxford 1937; Faith and Order
mødtes i Lausanne 1927 og i Edinburgh
1937. De sidste møder behandlede alle
aktuelle problemer: staten,
raceproblemer, opdragelsen og den sociale nød. De
første var mere teol. orienteret. 1948
oprettedes i Amsterdam, efter et
forberedende møde i Utrecht 1938, World
Council of Churches.
øl, alkohol og kuldioksydholdig drik,
fremstillet ved gæring med gær
(Saccharo-myces cerevisiae) af en urt, der fås ved
ekstraktion af malt og påflg. kogning m.
humle, ø har været kendt i alle lande
i hele den hist. tid. Indtil for ca. 100 år
siden fremstilledes det meste øl i
husholdningen, nu praktisk talt udelukkende
industrielt i bryggerier. Der findes utallige
ølsorter. I Danm. er de almindeligste
typer pilsner- og lagerøl, der er
undergæret øl, med 4-4,5% alkohol og omkr.
4,5% ekstrakt, og hvidtøl, der er
overgæret øl med ca. 1,4% alkohol og 8-9%
ekstrakt. Lyst pilsnerøl har ca. 2,3-2,4%
alkohol og ca. 4,5 % ekstrakt, mens
eks-portøl, påskebryg og porter har henh. ca.
5-5,5, 6,75 og 6,0-7% alkohol og ca.
5,9 og 9% ekstrakt.

Ølproduktionen i Danm. havde 1947
en værdi af 342 682 000 kr. Samme år
fremstilledes af øl i skatteklasse I (over
2,25 % alkohol) 2,05 mill. hl, skatteklasse
A og B (luksusøl) henh. 82 800 hl og 6600
hl, skatteklasse II (under 2,25%
alkohol) 89 700 hl; af skattefrit øl (hvidtøl
og skibsøl) fremstilledes 758 200 hl.
Øland, halvø N f. Nibe Bredning; 24 km2;
543 indb. (1945). Tidl. en ø. På 0
ligger hovedgården Okshölm.
’öland, sv. ø i Østersøen, skilt fra
fastlandet ved Kalmarsund; 137 km 1., indtil
16 km bred; 1345 km2; 26 000 indb.
(1946). Overfladen er ret lavtliggende
(højeste punkt 51 m o. h.). I det indre
træder kalkstenen frem og danner
vege-tationsfattige flader (alvar). Landbrug
(langs kysten); fiskeri; skibsfart;
brydning af kalksten. 1 købstad: Borgholm,
ö har været beboet siden stenalderen,

havde i middelalderen mindst 14 borge,
hypp. angrebet og erobret af Danm. 1. 6

5056

5057

5058

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free