- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5062,5063,5064

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - øresnudebiller ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

øresnudebiller

Ørsted

øresnudebiller (Otior’rhynchus), merke
snudebiller. Snudespidsen lidt udvidet.
Hertil væksthussnudebille.
ørespytkirtel (glandula parotis), den
største af spytkirtlerne, beliggende foran og
neden for øret.
øresten, d. s. s. otolitter hos fisk.
Øresund (Sundet), strædet ml. Sjælland og
Skåne, mod N begrænset af linien Kullen
-Gilbjærg Hoved, mod S af linien Stevns
fyrtårn-Falsterbo; 118 km 1., mindste
bredde 4 km. Indskæringer: mod V
Hornbæk Bugt, Nivå Bugt, mod 0
Lundåkrabukten, Lommabukten og
Höll-viken. Øer: Ven (sv.) og Amager,
Saltholm (da.). Vigtigste grunde: Gilleleje
Flak, Revshalen, Middelgrund og
Saltholm Flak, ml. de tre sidstnævnte ligger
Kongedybet og Hollænderdybet, endv.
Nordre Røse, Qvartus Grund i Drogden,
Kalkgrundet og Oskarsgrund i
Flinterenden samt Falsterbo Rev. 0 er det
stærkest trafikerede af de tre farvande,
der forbinder Kattegat med Østersøen.
(Kort se Danmark).
Øresund, Dampskibsselskabet,
da.-sv. a/s, grl. 1900, driver passagerfart
Kbh.-Malmö. 1945 overtaget af DSB og
Sv.s Järnvägar.
Øresunds Chemiske Fabrikker,
indtil 1940 navnet på Kryolitselskabet
Øresund A/S.

Øresundshospitalet, sygehus underKbh.s
Hosp.væsen, grl. 1875. Tuberkuloseafd.
og lungekirur. afd. samt ambulatorium,
hvor tuberkulosepatienter kan få
pneu-mothoraxbehandling. 362 sengepladser.
Øresundsløbet, internat, løb for 4-årers
inrigger, indstiftet 1887, indtil 1910 uoff.
nord. mesterskab.
Øresundspokalen, præmie udsat i 1)
Øresundsugen for sejlsport, 2)
Øresunds-løbet for rosport.
Øresundstolden, d. s. s. Sundtolden.
Øresundstraktaten, overenskomst 14.3.
1857 ml. Danm. og række søfartßnationer,
hvorved Danm. opgav Sundtolden og
Store-Bæltstolden mod erstatning (30,5
mill. rdl.); ved efterflg. forhandl, m.
andre nationer opnåede Danm. yderligere
1,7 mill. rdl.
Øresundsugen, internat, kapsejladser i
Øresund, indstiftet 1898 af KDY; fast
led i KDYs kapsejladser, ofte med
distancekapsejladser ei. indledet med flere
dages pokalsejladser,
øresusen (tinnitus), subjektive
lydfornemmelser, som kan opstå ved en række
ørelidelser samt efter indgift af visse
medikamenter (kinin og salicylpræparater),
øresvamp (Hir’neola), slægt af øresvamp«,
en primitiv gruppe af basidiomyceter.
I Danm. findes, men sjældent, judasøre
(H. auricula Judae).
øresvin (’Tursiops ’tursio), delfinart. Sort
overside, hvid underside. Nu og da i
Danm.

øresæler (Ota’riidae), primitiv sælfam.
Forlemmerne sejlformede, baglemmerne
kan drejes ind under kroppen, hvorved
ø kan bevæge sig forholdsvis hurtigt på
landjorden. Ydre øre. Findes i
Stillehavet og i S-polaregnene. Hertil søløve
og søbjørn.
Øreting [’Ö.T3-], trøndernes ting, hvor de

no. konger hyldedes.
Øret visten, rende i nordl. Øresund,
ørevoks (cerumen), klæbrig, brunlig, fedtet
substans, som afsondres af kirtler i
øregangen. ø lægger sig som et beskyttende
lag over huden i øregangen. Kan samle
sig i en prop, så hørelsen nedsættes.
Proppen fjernes ved udskylning,
öre älv l’ö:rH, sv. flod (190 km 1.), N-

Ångermanland.
Örgryte [’ö.t-J, sydøstl. bydel iGöteborg;

Kanold chokoladefabrik.
Ørholm, station på Jægersborg-Nærum
banen (Nordsjæll.). Mølledrift kendt fra
1370, i 17. årh. krudtmølle, senere
kobbermølle, klædefabrik.
’Ør jasæter, Tore (f. 1884), no. forfatter.
Har skrevet fl. digtsaml. på landsmål;
emnerne er fortrinsvis natur og erotik.
Ø-s personlige delthed ml. jordisk drift
og himmellængsel præger hans lyrik og

anv. som hovedmotiv i den episke
trilogi Gudbrand Langleite (1913-27).

ørken, vegetationsregioner hvor tørke
forhindrer et nogenlunde sammenhængende
plantedække; grænsen ml. steppe og ø
er ganske uskarp, ø findes på
fastlandenes vestsider ml. den tropiske savanne
og den subtropiske maki (Colorado
Desert, Atacama, Sahara, Kalahari, Great
Sandy Desert), og strækker sig herfra
langt ind i fastlandene, bøjende mere og
mere mod polerne til helt ind i den temp.
zone (Great American Desert i Utah,
Gobi i Mongoliet). Planterne er dels
kortlevende urter, dels flerårige urter og
buske, der har dybtgående rødder,
ørkendompapper (Buca’netes),
dompapper af gullig farve, N-Afr.s og V-Asiens
ørkner.

ørkenhøns, d. s. s. sandhøns.
ørkenlos, d. s. s. karakal.
ørkenløbere (Cur’sorius), vadere af
brak-svalernes fam. En enkelt art tilfældig i
Danm.

Ørkenrotter (eng. Desert Rats), under 2
Verdenskrig betegn, for de brit. tropper
i 8. armé, der under Cunningham og
Montgomery specialiseredes i ørkenkrigen
i N-Afr. og besejrede Rommels styrker
ved el-Alamein 1942.
ørkenræv (Mega’lotis ’zerda), nordafr.,
meget storøret ræv.

Ørkenræv.

ørkenspringmus (’Jaculus), tretåede.
Sahara, V-Asien.

Ørke nspringm us.

ørkenvåge, d. s. s. steppevåge.
Ørnberg, Elna (f. Lauesgaard, 1. gang gift
Jørgen Jensen) (f. 1890), da. danserinde;
1910 solodanserinde. 1928
balletinstruk-trice, forlod teatret 1933. Ægtede 1932
LeifØ (f. 1904, solodanser 1930). Under
besættelsen var begge kollaboratører,
hvorfor de dømtes 1946 (Elna 0 2Vs års
fængsel, Leif 0 5 års fængsel),
ørne, fællesbetegn. f. forsk, slægter af store
rovfugle. Brede vinger, kort hale,
kraftigt, i spidsen krummet næb. Tager bytte
på jorden, evt. på vandoverfladen.
Hertil bl. a. kongeø, havø, slangeø,
gøglerø, gribbeø.
’Örne, Anders (f. 1881), sv. forfatter,
embedsmand, politiker.
Generalpostdirek-tør fra 1925. Har udg. skr. om økon.,
polit, og hist. emner; bl. a. Kooperativ
samhällssyn (1918), Nationeilt och
inter-nationeilt (1930).
ørnebregne (Pte’ridium), bregneslægt m.
kun een art, P. aquilinum; dens vidt
krybende, underjordiske stængel bærer ind-

til 2 m høje, fl. gange fjersnitdelte blade.
De linieformede sporehushobe sidder langs
undersidens bladrand. Et tværsnit af
bladstilkens nederste del viser en figur som af en
»flækket« ørn. Alm. skovukrudt i Danm.
ørnefisk (Sci’aena a’quila), 2 m lang um-

berfisk. Middelhavet, V-Europa.
ørneflugt, herald, betegn, for et par
ørnevinger.

Ørnen QAquila), stjernebillede omkr.
himlens ækvator,
ørnerokker (Mylio’batidae), fam. af meget
brede, trop. rokker m. piskeformet hale.
Ørneungen, digterisk betegn, f. Napoleon
2., Napoleon l.ssøn; således »L’Aiglon«
af Edmond Rostand (1900; i Danm.
opført 1921).
ørnevåge (’Buteo ’rufinus), stor sydeur.,

lysbrunlig musvåge.
Örnsköldsvik [ö(r)njölds’vi:k], sv.
købstad (fra 1893), Ångermaniand, NØ f.
Härnösand; 7300 indb. (1949).
Tømmereksport.

Ørodde, halvø i Limfjorden, afgrænser
Nykøbing Bugt fra Salling Sund;
Østerskompagniets bygninger,
ørred (’Salmo ’trutta), m. laksen nærbesl.
fisk, mindre slank m. højere halerod.
Yngler i rindende vand. Nogle former af

ø forbliver i vandløbene (bækø), andre
vandrer uden for yngletiden ud i søer
(s ø ø) ei. i havet (havø); denne sidste
kan blive meget stor (6-10 kg) og er
genstand for bet. fiskeri, ø fiskes også
meget af sportsfiskere, ø findes langs den
eur. side af Atlanterhavet.

ørredaborre (Mi’cropterus salmo’ides),
nordamer, ferskvandsfisk. Meget anset
sportsfisk.

Ørskov, Jeppe (f. 1892), da. bakteriolog.
1940 direktør for Statens Seruminstitut;
arb. over bakteriemorfologi,
infektionspatologi, virus- og blodundersøgelser.

Ørskov, Søren (f. 1901), da. fysiolog; prof.
i fysiol. ved Århus Univ.

Ørslev’kloster, tidl. hovedgård 0 f.
Skive, opr. benediktiner-nonnekloster,
1584-1679 i slægten Lindenovs eje. Udstykket
efter 1900. Hovedbygn. med rester fra
klostertiden, nuv. ydre fra ca. 1700,
restaureret 1934-35; fredet i kl. A. Skal if.
testamentarisk bestemmelse af komtesse
Olga Sponneck (f. 1875) tjene som
velgørende stiftelse efter hendes død.

Ørsted, købstadspræget landsby 19 km
ØNØ f. Randers; 904 indb. (1945).
Tinghus, amtssygehus.

ørsted (efter H. C. Ørsted), siden 1930
internat. navn for enheden for magnetiske
feltstyrke, der tidl. kaldtes gauss.

Ørsted, Anders Sandøe (1778-1860), da.
retslærd og statsmand. Broder til
H. C. 0. 1813-48 deputeret i Danske
Kancelli, fra 1825 tillige
generalpro-kurør. 1842-48 geheimestatsminister.

’ 1853-54 premiermin. Som jur. forf.
har 0 lagt grunden til den senere da.
retsvidenskab, der den dag i dag står i
gæld til hans indsats. Hafis hovedværk
er Håndbog i den Danske og Norske
Lovkyndighed 1-6 (1822-35), men i talr.
omfattende afhandl, foretog han
banebrydende undersøgelser af vigtige spørgsmål
inden for næsten alle retssystemets
områder. Den omfattende lovgivning i
enevældens sidste tid hidrører for
størstedelens vedk. fra hans hånd. 1 regeringen
stod 0 som Stemanns modstander, gik
ind for varsomt liberale synspunkter,
1835-44 kgl. kommissarius v.
stænderforsamlingerne i Kongeriget. Opr. velset
af de liberale, men kunne ikke følge de
Nationalliberales krav om fri forfatn. og
Ejderpolitik og blev efterh. upopulær;
modstander af Junigrundloven. Som
premiermin. 1853-54 søgteØ at
gennemføre afgørende begrænsninger af den polit,
frihed i helstatsordningen, men kunne
ikke gennemføre den af Sponneck
udformede, væsentlig absolutistiske
helstats-forfatn.; afgik efter brud m. Fred. 7.

50Ö2

5063

5064

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free