- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5068,5069,5070

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - øresnudebiller ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Östermalm

Østrig

tagende virkelighedsglæde, vakt ved en
Italiensrejse, omsat i idylliske
hverdags-skildr. og reflekterende naturdigte,
præger de flg. sarfil.: Årets visor (1907),
Facklor i storm (1911), I dy Iler nas bok
(1917). Har endv. udg. rejsebøger, En
flakt af Indien (1923), og litt. monografier.
Medl. af Svenska akademien. (Portræt
sp. 5075).
öster’malm, bydel i NØ-Sthlm.
Østerport, Kbh.s gl. byport til
strandvejs-ruten ; opr. for enden af Østergade v. nuv.
Kongens Nytorv; efter byudvidelsen i
17. årh. flyttet mod N, fra 1708 ved nuv.
Østerport station. Nedrevet 1858.
österreich [’ø:st3rraix], østr. navn på
Østrig.

Østerrende, 1) 117 m dyb rende i
Kattegat; 2) rende i Store-Bælt, ml. Sprogø og
Halsskov (58 m dyb).
Østerrev, rev fra Anholts Ø-spids, 10 km
mod 0. Den indre del: Kobbergrunden;
yderste spids: Knoben, med fyrskib,
østers (O’streidae), fam. af muslinger.
Fastsiddende, skallerne bladede, mere ei.
mindre ureglm., den højre flad, den venstre
hvælvet. Een lukkemuskel, fod mangler.
Hertil mange arter, der er genstand for
fiskeri Jorden over. I Danm. den alm. ø
(Ostrea edulis), tvekønnet. Findes langs
Eur.s V- og S-kyst. 1 Danm. spredt i
Nordsøen og nordl. Kattegat, samt ret
alm. i den vestl. Limfjord, hvor den er
genstand for fiskeri (udbyttet svinger ml.
nogle få hundredetus. stk. og 7 mill.
stk. årlig). Da ø til sin forplantning
kræver en sommertemp. på omkr. 20°,
er bestandens naturlige fornyelse i
Limfjorden ofte ringe, og den må derfor
opretholdes gnm. indførsel af udenl. yngel,
østershat (Pleurotus), slægt af bladhatte
med ekscentrisk ei. manglende stok og
kødet ei. hudagtigt frugtlegeme.
Almindelig e (P.ostreatus) forekommer i tætte
klynger på stammer af løvtræer, spiselig,
østersregalet. Østersfiskeri i Danm. er
siden 1587 et regale, d. v. s. forbeholdt
kongen (nu staten), og bortforpagtes
mod årlig afgift,
østersskraber, poseformet slæberedskab

af jerntråd til østersfangst.

østerstyv (Colpo’menia pere’grina),
brunalge, sandsynligvis ved skibsfarten
overført fra N-Amer.s Stillehavskyst til Eur.
Påvist ved Bretagnes kyst 1905, senere
fundet ved Engl.s og Holl.s kyster, i
Limfjorden 1939. Den udviklede alge er
hul, på størrelse med et hønseæg og
vokser på klipper, på havplanter og på
østersskaller. Ved ebbetid løber vandet
ud af dens hulrum, og dette bliver
luftfyldt. Ved flodtid er den luftfyldte alge
i stand til at løfte de små østers, som den
er fæstet til, og disse feres let bort med
strømmen, heraf navnet. Dens
skadelighed er dog vist ikke så stor som opr.
antaget.

östersund [-’sünd], sv. købstad (fra 1787),
hovedstad i Jämtlands län, ved
Stor-sjön; 21 000 indb. (1949). Friluftsmuseet
Jamtli. Garnison. Maskin- og
trævareindustri.

Østersødeklarationen, en i St.
Petersburg 23. 4. 1908 af Østersømagterne
undertegnet deklaration om opretholdelse
af status quo i Østersøområdet.
Bortfaldet ved krigen 1914-18.

Østersøen, ty. Ostsee, sv. Östersjön, fi.
Itämeri, eng. The Baltic, middelhav i
N-Eur., gnm. Bælterne og
Kattegat-Skagerrak i forb. med Vesterhavet;
430 000 km2; største udstrækning:
Kiel-Haparanda (1695 km). Inddeling: den
sydvestl. del til Gedser-Darsser Ort
hedder Bæltsøen, området 0 herfor Østersøen

i snævrere forstand, og den nordligste
del Bottniske Bugt. Kysterne mod S låve,
ofte ledsagede af strandsøer, mod N høje
og oftest ledsaget af en skærgård. Største
øer: Rügen, Bornholm, Öland, Saaremaa
(Ösel) og Hiiumaa (Dagø). Største dybde:
459 m, i Landsortdjupet (SØ f.
Nynäs-hamn). Saltholdigheden er i overfladen
og ved bunden ved indgangen til 0 henh.
10%„ og 22%„, i nordl. Bottniske Bugt
2%o og 2%„■ Da talr. floder fører fersk
vand til 0, og klimaet er forholdsvis
køligt og fugtigt, fårØ overskud af vand,
der som en overfladestrøm føres ud i
Vesterhavet, mens forskellen i
saltholdigheden ml. disse to have fremkalder
en indadgående bundstrøm af salt vand.
Skiftende vinde frembringer dog ofte
strømme, der ganske skjuler disse
strømforhold. Tidevandsforskellen er meget
lille (Kiel 7 cm); derimod kan storme
frembringe store svingninger i
vandstanden. Bottniske Bugt er sædvanligvis
tilfrosset 6-7 måneder hvert år og Finske
Bugt 5 måneder. (Kort se farvekort
Danm. samt N-Eur. under No.).

Østersø-kalk, grå og rødplettede kalksten
fra ordovicium, kendes kun som løse
blokke, formodes faststående på
Østersoens bund ud for Gävle.

Østersø-kvartsporfyr, to ledeblokke,
hvis hjemsted er Østersøens bund S f.
Ålandsøerne. RødØ er teglrød med små
kvartsstrøkorn, brunØ brunlig m. talr.
feldspat- og kvartskorn.

Østersøprovinserne, de tidl. russ. gu
vernementer Estland, Livland og Kurland.

Øster-’Vrå’, da. stationsby
(Hjørring-Hørby og Vodskov-Ø); 748 indb. (1945).

Østcrø, da. navn på Eysturoy.

Øst-Flandern, da. navn på
Oost-Vlaan-deren, belg. provins.

Østfold [’östfål:], det sydøstligste fylke i
No., ml. Oslofjorden, Skagerrak og den
sv. grænse; 4179 km8, 176 000 indb.
(1946). Kysten er stærkt indskåret,
overfladen er et jævnt plateau, der fra den
sv. grænse sænker sig mod V og
afvandes af Glomma. Landbrug, skovbrug
(62,7 % skov) og industri (trævarer, papir
m. m.). Købstæder: Moss, Fredrikstad,
Sarpsborg og Halden.

østfrankiske rige, den del af
frankerriget, som ved forliget i Verdun 843
tilfaldt Ludvig den Tyske, og som blev
det senere Tyskland.

Østfrisiske Øer, ty. Ostfriesische Inseln
[’Dst’frLzifs ’inzalnj, ty. øgruppe i
Nordsøen ml. Helgoland-bugten og
Emsmun-dingen: Borkum, Juist, Norderriey,
Lan-geroog, Spiekeroog og Wangeroog.

Østfrisland, ty. Ostfriesland’ [ost’fri [-:s-lant],-] {+:s-
lant],+} ty. marsk- og geestlandskab inden
for De Østfrisiske Øer, beboet af
plattysktalende friser.

østgoter, del af goterne, som fik bopæl i
Pannonien, hvorfra de 488-93 under
Theodorik den Store erobrede Ital., men
534-54 bukkede under for Byzans.

østgribbe, fællesbetegn. for den gl.
verdens gribbe, der hører til falkefam. og
ikke er beslægtede med den nye verdens.

Østgrønlandske Strøm, hovedafløbet
for Ishavet, følger Grønl.s Ø-kyst, som
den blokerer med sine masser af storis
og isbjerge, afgiver en gren (Østislandske
Strøm) til Islands NØ-kyst.

östhammar [’öst-J, sv.købstad (fra 1368),
NØ-Uppland; 1400 indb. (1949).

Østifternes Åndssvageanstalt,
sammenfattende betegn, på
åndssvageanstalterne på Øerne.

Østislandske Strøm, gren af
Østgrønlandske Strøm, langs Islands NØ-kyst.

Østjyllands Husmandsskole ved
Vinding pr. Vejle, begyndte i 1866 som
højskole. I 1939 købte Vejle Amts
Husmandsforeninger skolen, der i 1943
overgik til selvejende institution. Jævnsides
med alm. højskoleundervisning gives
faglig undervisning i landbrug og husholdn.

Østkap, Asiens østligste punkt, 190° ø. lgd.
ved Beringstrædet i Ø-Sibirien.

’Østkare’len er fra gl. tid russ. Under 1.
Verdenskrig øgedes Ø-s bet. f. Rusl.
(Murmanskbanen). Ved Tartu-freden
1920 opgav Fini. alle krav på 0, som
1923 omdannedes til Den Karelske Au-

tonome SSR (KASSR), hvor
landflygtige fi. kommunister havde stor indfl.
Marts 1940 forenet m. de af Fini.
afståede områder til Den Karelsk-Fi. SSR
(unionsrep.) m. Kuusinen som reg.chef.
En del afØ besattes okt. 1941-juni 1944
af fi.-ty. tropper og indlemmedes 16. 12.
i Fini. 19.9. 1944 atter russisk.

Østkinesiske Bane, 1897-1901 af den
russ. regering på kinesisk område i
Manchuriet anlagt 1481 km 1. bane, i tilslutn.
til den transsibiriske jernbane via Harbin
til Vladivostok. Fra Harbin byggedes
Den Sydmanchuriske Bane til Port
Arthur. 1935 overtog Manchukuo banen.
1945 forenedes 0 og Den
Sydmanchuriske Bane til et jernbaneselskab, som i
30’ år skal ejes og drives af Kina og
Sovj.

Østkinesiske Hav, kin. Tung-hai,
randhav langs Kinas østkyst, går mod N over
i Det Gule Hav. Mod 0 over 2000 m dybt.

østnordisk, betegn, for de nordiske sprog
(dansk og svensk), der fra omkr. 1100
ved fælles grammatiske
ejendommeligheder kan adskilles fra de vestnordiske
sprog (islandsk, færøisk, norsk). I 13.
årh. beg. forskellen ml. gl.da. og gl.sv.
at træde klart frem.

’Østpreussen [-proi’-], ty. Ostpreussen,
tidl.. ty. prov. i Preussen, fra 1945 delt
ml. Sovj. (d. nordl. del, nu:
Kaliningrad-distriktet, under RSFSR) og Polen (d.
sydl. del, nu:. Mazury); i alt 30 992 km1
med 2,4 mill. indb. før 2. Verdenskrig.
Hovedstad i den sovj. del: Kaliningrad
(til 1945: Königsberg). Landskabet er
mod N ret jævnt, men mod S stærkt
sø-fyldt (Mazuriske Søer). Hovederhvervet
er agerbrug med kvægavl, og der
eksporteres korn og kvægavisprodukter.
Historie. Fra 13. årh. undertvang den Ty.
Orden de baltisktalende preussere, men
måtte 1466 afstå Ermland til Polen og
tage resten afØ til len af po. konge. 1525
gennemførte ordenshøjmester Albrecht
af Hohenzollern Reformation og
omdannede 0 til arveligt hertugdømme. 1618
til Hohenzollernslægten i Brandenburg.
Kurfyrst Fred. Vilh. frigjorde 1657-1660
0 for po. lenshøjhed. Fulgte siden
Brandenburg-Preussen. Afstemning i sydl. 0
(Allenstein-området) 1920 gav Polen
2,5%, Tyskl. 97,5%. Erobret af russ.
jan.-febr. 1945. Derpå delt ml. Sovj. og
Polen; den ty. befolkning udvistes.

østpreussere (heste), stor, ret kraftig ride-

Øst preusser-hingst.

og kørehest hjemmehørende i
Østpreussen; avlen stiler navnlig efter
militærheste.

Østre Anlæg, kbh. park (Østerbro),
anlagt i 1870erne på tidl. voldterræn; 1917
gennemskåret v. anlægget af
Boulevardbanen; 14 ha.

Østre Flak, sandgrund i Ålborg Bugt, 0
f. Hals; mindste dybde 6 m.

Østrig, off. Republik Österreich, mellemeur.
forbunds-rep. begrænset af Tyskl.,
Cecho-slov., Ung., Jugoslav., Ital., Schw. og
Liechtenstein; 83 838km2; 7 063 OOOindb.
(1948). (Kort se Mellemeuropa under
Tyskl.). Største byer: Wien (hovedstad),
Graz og Linz. 0 deles i forbundslandene
Niederösterreich, Oberösteireich,
Salzburg, Steiermark, Kärnten, Tirol,
Vorarlberg og Burgenland samt Wien.
Ter-rænmæssigt er 0 præget af Østalperne,
der dækker ca. */s af landet. Ø-s vigtigste
flod er Donau. N f. Donau når den sydl.
del af Böhmerwald ind i 0. Omkr.

5068

5069

5070

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free