- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5071,5072,5073

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - øresnudebiller ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

østrigske Alper

østrigsk musik

Donaus østl. løb strækker Iavlandssletter
sig, begyndende 0 f. Wien med
Wienerbækkenet, adskilt fra den øvreungarske
slette af Leitha-Gebirge. - Klimaet er
temp. fastlandsklima, nedbøren stor. Den
naturi. vegetation er derfor løvskov
indtil 1500 m, derover nåleskov. På
sletterne træffes græssteppe, der er meget
frodig, hvor mulighederne for vanding er
til stede, idet jorden består af
løssaflej-ringer. - Sprog. Det off. sprog er ty.,
talesproget bayersk-østr. dialekt, dog
findes mindre, cech., slovenske, kroat.,
ungarske og ladinske minoriteter. - Rel.
er kat. - Mønt: 1 Schilling = 100
Gro-schen. - Mål og vægt: Metersystemet.
-Erhverv. Håndværk og industri er de
vigtigste erhverv og beskæftiger 33% af
befolkn., medens 27% lever af land- og
skovbrug. I 1937 var 23,6% af arealet
agerland, 26,7% vedvarende græs og
37,4% skov. Rug er den vigtigste
kornsort, desuden dyrkes hvede, havre,
kartofler og foderplanter; ved foden af
Alperne bet. vin- og frugtavl. Skovbruget
er stort, der eksporteres træ, foruden at
0 selv har bet. papir- og trævareindustri.
Kvægavlen er stor i Alperne (sæterdrift).
- Bjergværksdriften omfatter brun- og
stenkul (Steiermark), jernmalm
(Erz-berg), bly (Kärnten), zink (Gail taler Alp.),
stensalt (Salzkammergut), kobber og olie.
Tredjestørste olieproduktion i Eur.
(1947: 0,9 mill. t). Tidligere vigtig
guld- og sølvudvinding i Tirol.
Megen vandkraft, 4 mill. HK, hvoraf ca.
1,5 mill. er udnyttet. - Industrien er
veludviklet og omfatter metal-, tekstil-,
maskin-, lædervare-, kemikalie-, glas-, og
optisk industri m. v. Hovedsædet for
industrien er Wien, men såvel
Nieder-som Oberösterreich har bet. metal- og
maskinindustri. I Vorarlberg stor
bom-uldsindustri. - Handel. 0 indfører
levnedsmidler, kul, bomuld og råvarer for
industrien. Der udføres tømmer og
industrivarer. — Kirken. 1939 ca. 6 000 000
rom.-kat., 355 000 protestanter, ca.
340 000 konfessionsløse; 84 000 (før 1938
ca. 350 000) jøder. Den kat. kirke har
2 ærkebisper og 4 bisper, ledes af
ærkebiskoppen af Wien. - Skolevæsen. Alm.
skolepligt fra 6.-14. år, derefter f. lærlinge
t. 17. år; ellers såk. mellemskoler
(gymnasier, realskoler, realgymn., lyceer) fra
10.-18. år, sluttende m.
studentereksamen (»Matura«). Univ. i Wien, Graz og
Innsbruck, et katolsk univ. i Salzburg.
Eur.s eneste bjergværkshøjsk. i Leoben.
Talr. folkehøjskoler (en Grundtvighøjsk.
efter da. mønster åbnet maj 1948).
-Forfatning. Efter Ø-s befrielse 1945 trådte
den tidl. frie forfatn. (1920) foreløbig i
kraft. Efter denne forfatn. er 0 demokr.
forbundsrepublik, bestående af 9 lande.
Lovgivn. er hos en Forbundsforsamling,
bestående åf Nationalråd, valgt på 4 år
v. alm. valgret og forholdstalsvalg, og
Forbundsråd, bestående af repr. for de
9 forbundslande. Nationalrådet har
hovedindflydelsen. Forbundspræsidenten,
valgt for 4 år af Forbundsforsaml., har
udøvende magt s. m. forbundsregeringen,
der vælges direkte af Nationalrådet. De
8 af enkeltlandene har folkevalgt
landdag, der vælger landsregering under en
af præsidenten udnævnt
Landeshaupt-mann; Wien har som 9. forbundsland
særligt landsstyre under magistrat og
kommunalråd; borgmesteren har tilsvar,
funktion som Landeshauptmann.
-Historie. Illyrerne i det nuv. 0 kom
under Augustus under Rom, ved
folkevandringen kom 0 først under bayrerne,
senere under avarerne, som 796 fordreves
af Karl d. Store. Fra da af tog ty.
kolonister 0 i besiddelse, i beg. hørte det
under Bayern, 976 oprettedes et
markgrevskab Ostmark (det nuv. Nedreøstrig)
under Babenbergerne, der 1156 fik
hertugtitel og 1192 erhvervede Steiermark.
NavnetØ kendes fra 936. Da Babenb.
uddøde 1246, fik Ottokar 2. af Böhmen 1251
0, 1260 Steiermark og 1269 Kärnten og
Krain. Ved hans nederlag og død 1278
kom disse lande til Habsburgerne, der
dertil erhvervede Tirol 1363, Freiburg im
Breisgau 1368, Vorarlberg ca. 1370,

Istrien 1374, Triest 1382 og Gorizia 1500.
Støttet til denne husmagt og til, at
kejserkronen 1437-1806 næsten uafbrudt
var i deres besiddelse, vandt
Habsburgerne ved deres ægteskabspolitik
Nederlandene 1477, Spanien 1516, Böhmen og
Ungarn 1526, således at 0 blev en
førende stormagt i nyere tid. Karl 5.,
1519-58, overlod styret iØ til sin broder
Ferdinand, der 1558-64 herskede som kejser,
stamfader til østr. linie af Habsburg.
Trods arvedelinger voksede fyrstemagten
på stændernes bekostning, protestantisme
blev slået ned; trods nederlag og
finanskrise under 30-årskrigen 1618-48
reddede Habsburgerne deres magt i
Westfalske Fred; Lausitz tilfaldt Sachsen, men
øvr. böhmiske lande var fast tilknyttet.
Tyrkerne var fra 1526 Ø-s farligste fjende,
belejrede forgæves Wien 1529, købtes
siden til fred ved tribu tydeiser, belejrede
atter Wien 1683, men blev derpå slået
afgørende og måtte 1699 (Karlowitz)
opgive det meste af
Ungarn-Transsilva-nien. Mens Habsburgernes magt som
kejsere over øvr. Tyskl. nu var en skygge,
opbyggede de en katolsk, enevældigt
styret østr.-böhm.-ung. statsblok, der
hævdede stormagtsstilling i serie krige mod
Frankr. og erhvervede Milano og Belgien
1714. Da Habsburgernes mandslinie
uddøde m. Karl 6. 1740, hævdede datteren
Maria Theresia, 1740-80, riget i Østr.
Arvefølgekrig 1740-48, men måtte dog
afstå Schlesien til Fred. 2. af Preussen.
Pre/jssen blevherefter en
hovedmodstander f. 0, der forgæves søgte revanche i
Preuss. Syvårskrig 1756-63. Maria
Theresia tog 1772 Galicien fra Polen, styrkede
Ø-s finanser og centraliserede forvaltn.,
støttet til ty.-østr. aristokrati;
videregående reformforsøg u. Josef 2., 1780-90,
førte til skuffelser. Fra 1792 indvikledes
0 i krig m. Frankr., led en række
nederlag (Ulm, Marengo, Austerlitz, Wagram),
en tid tabtes herredømmet i Nordital.,
Tirol m. m., og 1806 udslettedes ty.
kejserrige; 1804 havde dog Frans 2.
(1792-1836) gjort ærkehertugdømmet 0
til kejserrige, styrede herefter som Frans
1. af 0. - 1806-1918. Frans 1. -1835,
Ferdinand 1. -48, Franz Joseph 1. -1916,
Karl 1. -1918. Efter nyt nederlag mod
Napoleon 1808-09 overtog Metternich
ledelsen, svingede fra fr.-venlig politik
over -til De Allierede 1813 og bidrog til
Nap.s sammenbrud. Ved
Wienerkongressen 1814-15 stod 0 i centrum ml.
stormagterne og genoprettede sin gl. magt:
0, Ung., Böhmen, Galicien,
Lombardi-Venezia. UnderMetternich hævdedeø en
tid førerstillingen i Tyskl., kæmpede mod
ital. friheds- og enhedsbevægelse, søgte
.at hindre Rusl. i at trænge frem på
Balkan. De frisindede nationalbevægelser bl.
tyskere, ungarere, Cecher, der truede
riget m. opløsn., blev.holdt nede m. hård
hånd, men marts 1848 styrtedes
Metternich v. revolution, nationerne rejste sig,
og kun m. løftebrud, håndfast
militærkup og russ. hjælp mod ungarerne fik
Schwarzenberg riget genrejst for d. unge
Franz Joseph. 1859 måtte 0 acceptere
det med fr. hjælp samlede Ital. og opgive
Lombardiet; 1866 blev det fuldstændig
slået af Preussen, måtteopgive indflydelse
over Tyskl. og afstå Venezia til Ital.
1867 omorganiseredes 0 til
dobbeltmonarki, de ung. lande udskiltes som
kongerige m. vidtgående selvstyre. Kejserriget

0 omfattede herefter De Østr. Arvelande,
Böhmen-Mähren og Galicien; voksende
ty.-£ech. nationalmodsætn. skabte
fortsat vanskeligheder, ital. befolkn. i
Syd-tirol og Triest forlangte grænserevision.
Fra 1871 var 0 i forståelse m. Tyskl.,
bekæmpede russ. Balkanekspansion;
besatte 1878 Bosnien og Hercegovina, kom

1 skarp modsætn. t. Serbien. Efter
mordet på d. østr. tronfølger i Sarajevo juni
1914 krævede 0 hensynsløs ydmygelse
af Serbien uden hensyn t. Rusl.s holdn.
og fik derved hovedansvar for 1.
Verdenskrig. Rystedes v. russ. angreb og
ital. krigserklæring 1915, brød sammen
1918. - 1918-38. Efter St.
Germain-freden sept. 1919 omfattede 0 de opr.
habsburgske arvelande, idet Ital. dog

tog Sydtirol og Adriaterhavskysten m.
Triest. Sammenslutn. af Tyskl. og 0
afvistes af sejrherrerne. 0 blev
forbundsrepublik. Det var afspærret fra tidl.
markeder, afhængig af finanshjælp fra
vestmagterne. Støttet til byernes
arbejder-befolkn. søgte soc.-dem. at gennemføre
vidtgående socialisme, men standsedes
af Kristelig-Sociale Parti, støttet til
katolske landbefolkn. og borg. middelstand.
1934 slog den kristelig-soc.
forbundskansler Dolfuss socialdemokratiet ned
efter heftige kampe, tog diktatorisk magt,
søgte, støttet til Mussolini, at hindre
Hitlers planer mod 0. Efter Dollfuss’
mord v. mislykket nazistkup juli 1934
fortsatte Schuschnigg hans politik, måtte
fra 1936 vige over for Hitlers krav, gik
febr. 1938 ind på at optage nazister i
reg.; måtte 11. 3. gå af efter ty.
ultimatum, hvorefter Hitlers redskab
Seyss-Inquart blev rigskansler og indkaldte ty.
tropper. - Efter 1938. 13. 3. 1938
indlemmedes 0 i Tyskl., bekræftet ved en af
Bürckel organiseret folkeafstemn. i apr.
s. å. Under skarp ensretning og
jødeforfølgelse blev østr. selvstændighedsvilje
knust, idet dog arbejdernes partier og den
kat. kirke ydede nogen modstand. Under
krigen rejstes modstandsbevægelse; okt.
1943 fastsloges på allieret konf. i Moskva,
atØ skulle genoprettes. Marts-apr. 1945
erobredes det meste afØ af sovj. styrker,
mens fr. tropper rykkede ind fra V. Aug.
s. å. deltes 0 i 4 besættelseszoner.
Over-ensst. m. erklæring fra 1943 oprettede
sejrherrerne et selvstændigt 0. Ved valg
1945 blev kat. Folkeparti lidt stærkere
end soc.dem. Zoneinddelingen skabte
store vanskeligheder, og under
stor-magtsmodsætn. nåedes ingen
fredstraktat for 0 v. forhdl. i Moskva 1947 og
siden.

østrigske Alper, fællesbetegn. for den
østl. del af de nordL Kalkalper.

Østrigske Arvefølgékrig, 1740-48,
udbrød, da Maria Theresia fulgte sin fader
kejser Karl 6. på Østrigs trone. Bayern
rejste arvekrav, støttedes (trods tidl.
traktater m. Østr.) af Frankr., Preussen,
Sachsen; Maria Th. støttedes af Engl.,
senere Rusl. Fred. 2. af Preussen sluttede
1742 fred mod at få Schlesien, bekræftet
efter fornyet krig 1744-45. I øvr. førtes
krigen i Nederl., S-Tyskl. og som
eng.-fr. kolonikrig. Trods serie fr. sejre
hævdede Maria Theresia habsburgske
arvelande; Aachenfreden 1748 blev i alt væs.
status quo, kun Schlesien var tabt for
Østrig.

Østrigske Folkeparti, ty. Österreichische
Volkspartei (fork. Ö VP), østr. parti,
oprettet 1945, overvejende af medlemmer
af det tidl. Kristelig-Sociale Parti; eneste
borgerlige parti i Østrig. 0 har et
demokratisk program og er noget mindre
afhængig af den kat. kirke end det
Kristelig-Sociale Parti var. Ved oprettelsen af
en østr. regering april 1945 deltog 0 i
ministeriet. Ved valget nov. 1945 fik
partiet 85 af nationalrådets 165 mandater,
hvorpå partilederen Figl dannede
koali-tionsministerium.

østrigske skole, nationaløkon. retn.,
særlig bl. østr. økonomer, som bygger på
grænsenyttelæren. Udviklet fra 1870erne
af Menger, Bohm von Bawerk m. fl.

østrigsk litteratur. Den middelalderlige
østr. digtn. fulgte den ty. rytme dog med
kons. tendenser (bevarelsen af
helteeposet, Nibelungenlied). Den kat.
barokkultur (17. årh.) fandt kun i ringe grad
udtryk i digtn. på ty. I 18. årh. stod ø
langt tilbage for litt. i det protestant.
Tyskl., i 19. årh. fik Østrig derimod i
Grillparzer en betydelig dramatiker og i
Stifter en fin epiker. Wienerkulturen
skabte en forfinet
impressionist.-symbo-list. digtn. (A. Schnitzler, H. v.
Hof-mannsthal). Prageren R. M. Rilke
opnåede universal bet. som eksistentiel
lyriker. Østr. emigrantdigtn. tæller navne
som Franz Werfel og Stefan Zweig.

østrigsk musik. Som hovedstad i det ty.
kejserrige var Wien det naturlige
centrum for ty. musikliv i større format.
Ved Maximillian l.s hof virkede omkr.
år 1500 bl. a. Heinrich Isaak og Ludwig

507I

5072

5073

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free