Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åbenrå Fjord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Åbenrå Fjord
ål
havn. Ved sidebanen Ä-Rødekro forb.
med den østjyske længdebane. -
Omfattende skibsfart 17.-19. årh. I tyskertiden
vigtigt centrum f. da. nationalt arb.
(H. P. Hanssen); v. afstemn. 1920 2224
da., 2725 ty. stemmer (foruden fast ty.
kreds mange tilrejsende). Ved
folketingsvalget 1947 afgaves 827 ty. stemmer af
i alt 5911 stemmer.
Åbenrå Fjord, da. fjord, ved byen Å.;
10 km 1.; 45 m dyb.
Åbenrå-konventionen, da.-ty. traktat
vedr. sønderjyske optanter 25. - 28. 9.
1872. Gav dem, der havde opteret for
Danm., ret til at opholde sig i Sønderjyll.,
så længe de ikke »faldt til besvær« ei.
lagde fjendtligt sindelag mod Preussen
for dagen.
Åbenrå-Sønderborg amt, da. amt,
omfatter det sydøstl. Sønderjyll. med Als og
Sundeved; 1232 km2; 92 891 indb. (1945);
heraf i købstæderne Åbenrå og
Sønderborg og flækkerne Augustenborg og
Nordborg 30 126. Mod V sandede hedesletter,
rige på mose og eng, mod 0 skovrigt
bakkeland med leret, frugtbar jord.
Knivsbjærg 97 m, Dybbøl Bjærg 68 m.
Å dannedes 1932 af Å. og S. amter og er
delt i to amtsrådskredse,
åben stavelse, stav., der ender på vokal,
åbent brev, kgl. kundgørelse i visse
vigtigere ei. højtidelige anliggender
(tronskifte, regeringens førelse i kongens
fraværelse, indkaldelse af rigsdagen).
Åberg [’å:bærj], Nils (f. 1888), sv.
arkæolog; 1940 prof. i Sthlm. Omfattende
arbejder om det meste af Eur.s arkæol., der
særlig bygger på en typologisk
undersøgelse af materialet.
Åbne Brev, Det. Bekendtgørelse af Chr.
8.s regering 1846 om arveforholdene i da.
monarki: Kongelovens kvindel.
arvefølge gjaldt i Danm. og Sønderjyll.,
derimod ikke i dele af Holsten; hvis
kongestammens mandslinie uddøde, ville
reg. søge at undgå deling af monarkiet.
Å var en fuldstændig underkendelse af
Augustenborgernes påstand, at
Sønderjyll. ikke havde kvindelig arveret og
derfor, s. m. Holsten, ved mandsstammens
uddøen måtte tilfalde Aug. som nærmeste
mandl. sidelinie. Erklæringen om Danm.s
og Sønderjyll.s uadskillelighed vakte
begejstring i Danm., men opfattedes fra
slesvigholstensk side som et åbent
retsbrud, blev en hovedforudsætn. for
slesvigholstenernes rejsning marts 1848.
åbne dørs politik, den, går ud på, at et
land ei. landområde, som hidtil har været
lukket for andre magters handel, skal stå
åbent herfor,
åbningsforhold, for objektiver forholdet
ml. en linses diameter og brænd vidde.
Benyttes til angivelse af objektivers
lysstyrke, å f:4,5 betyder, at
objektivdiameteren er lig med brænd vidden f
divideret med 4,5. Stort å betyder stor
lysstyrke, men lille dybdeskarphed, å er
ved de fleste objektiver variabel ved
hjælp af indbyggede blændere.
’Åbo, sv. navn på Turku, Finland.
Åbo-Björneborg, sv. navn på Turku-
Pori, Finland. j
’Å’by (officiel, kpnimunal stavemåde
Aaby), sydvestl. forstad til Århus; 8372
indb. (1948). Heri villakvarteret
Åby-’høj’ (off. Aa). Bet. industri.
Åby’bro’ (officiel, kommunal stavemåde
Aabybro), da.
stationsby(Ålborg-Fjerres-lev og Hjørring-Å); 870 indb. (1945).
Aabye [’å’by’], Jørgen (f. 1868), da.
portrætmaler; bl. a. repr. på Frederiksborg.
Aabye [’å’by’], Karen (f. 1904), da.
forfatterinde og journalist. Har udg.
påskønnede romaner som trilogien Det Skele
ved Kisum Bakke - Fruen til
Kejsergården - Vi, der Elsker Livet (1942^*4).
’Ådalen [-da:-], Ångermanälvens dal.
Ådals-konflikten, stridigheder i Ådalen,
Sv., maj 1931, ml. strejkende arb. og mil.
styrker, der beskyttede strejkebrydere.
5 arbejdere dræbtes, 5 såredes.
Efterfulgtes af retsopgør og resulterede i
oprettelsen af et særligt statspoliti.
ådige, dige som beskytter mod
oversvømmelse fra en å.
ådre (ty. adern), påmale årer på ringere
træ for at efterligne finere træsorter.
ådselbiller (Sil’phidae), fladtrykte, oftest
mørkfarvede biller, der lever af
henråd-nende plantedele, ådsler o. 1. Fladtrykte
larver med veludviklede ben, lever af
ådsler ei. andre insekter og smådyr,
enkelte af blade. I Danm. ca. 100 arter, een
skadelig på roer.
ådselblomst (Sta’pelia), slægt af
svalerod-fam. Kødede, ofte noget kaktusagtige
planter, uden blade; den store hjulformede
krone lugter råddent. 80 arter, S-Afr.
ådselflue (Cyno’myia mortu’orum), stor
blåsort flue, hvis larver lever i
forrådnende dyriske stoffer,
ådselfugl (Ne’ophron per’cnopterus), lille
grib. Kun isse og kinder nøgne, langt næb.
Middelhavslandene, Afrika, S-Asien,
ådselgravere (Ne’crophorus), ådselbiller
m. sorte og røde dækvinger. Larverne i
nedgravede ådsler,
ådselgrib, d. s. s. ådselfugl.
åg, 1) bæreredskab af træ formet efter
nakke og skulder. Byrderne ophænges i
kroge, anbragt i de reb, der hænger ned
fra å-s ender; 2) træktøj for okser, i nyere
tid afløst af lign. seletøj, som bruges til
heste; 3) understøtningskonstruktion af
Åg 3).
pæle, foroven forbundet ved en vandret
bjælke.
Aage (1887-1940), da. prins, greve af
Rosenborg, søn af prins Valdemar. 1923
kaptajn i fr. fremmedlegion. Ægtede 1914
komtesse Mathilde Calvi di Bergolo.
åger (oldn. okr\ beslægtet med vokse), opr.
betingelse af højere renter end tilladt efter
loven. I nutiden at skaffe sig ublu fordel
af pengelån ei. andre retshandler ved at
udnytte den anden parts nød,
letsindighed, uerfarenhed osv. Straffes med hæfte
ei. fængsel i indtil 2 år.
Aagesen, Andreas (1826-79), da. retslærd.
1856-79 prof. v. Kbh.sUniv. Hovedværk:
Indledning til den Da. Formueret (1881).
Aagaard, Thorvald (1877-1937), da.
komponist. Organist og lærer i Ryslinge.
Stiftede 1907 »Fyenske Musikanter«.
Åhlström [’å:lstrø:m], Olof (1756-1835),
sv. komponist. Udg. og red. 1790
musikken til »Fredmans epistlar och sånger« af
Bellman. Indsamlede og udg.
Traditioner af svenska folkdcinsar (1814). Skrev
sange, kammermusik, scenemusik m. v.
og udg. en koralbog (1838).
Åhus [’å:hü:s], sv. köping, Kristianstads
havneplads, ved Helgeåns udløb; 1950
indb. (1948). Købstad 1326-1617.
’å’ kande (frugterne ligner en kande)
(’Nuphar), slægt af åkandefam. Store
Hvid åkande.
vandplanter med meget langstilkede
flydeblade og tyk jordstængel. 7 arter.
1 Danm. gul å (N. luteum), liden å (N.
pumilum) og hvid å (nøkkerose).
’Å’kirkeby’ (officiel, kommunal
stavemåde Aakirkeby), købstad,
på Bornholm; 1625, med
forstæder 1867, indb. (1945).
Kirke (ca. 1200). Ældste
privilegier 1228.
Åkirkeby døbefont er
udhugget af sandsten af mester
Sigraf og prydet med 11 re-
Åkirkeby. Kirken.
liefbilleder forestillende Kristi hist. med
tekst i indristede runer. Udført i slutn.
af 12. årh. på Gotland.
Aakjær [’å’kæ’r], Jeppe (1866-1930), da.
forfatter, bondesøn
fra Skiveegnen. Ved
landvæsenet til
1884,
præliminær-eks., i Kbh. 1886.
På Askov
Højskole 1887-88;
spredt fri- og
højskolelærergerning
1888-92. Student
1895; drev
historiestudier, siden
journalistik. 1907 ejer af|
gården Jenle i
Salling; her gnm. mange år folkefester,
Sommertaler (1913). Andre udtryk for
polit.-social og rel. radikalisme i Vredens Børn
(1904) m. fl. romaner og i novellesaml.
som Vadmelsfolk (1900), hvori også
agitationsfri hjemstavnskunst. Dog størst
i sin lyrik som hedens og det enfoldige gl.
bondelivs inderlige og sangbare digter:
Fri Felt (1905), Rugens Sange (1906) o. m.
a. saml. Erindringer 1-4 (1928-34).
Aakjær [’å’kæ’r], Svend (f. 1894), da.
arkivar, søn af Jeppe Aa. 1929
landsarkivar for Nørrejylland; 1945
konstitueret stadsarkivar i Kbh.; udnævnt
1948.
Aakær, hovedgård NØ f. Horsens. Gl.
bindingsværksbygn., ombygget i beg. af
1& årh.; fredet i kl. B.
ål, 1) (’Apodes), orden af benfisk, uden
bugfinner, skæl små ei. manglende;
slangeagtig legemsform; mange hundrede
arter, næsten alle i havet, f. eks.
murænerne ei. havålen (Conger vulgaris), der
forekommer sjældent i Danm. 2)
(An-guillidae),de egentlige ål ei.ferskvandsål,
Den europæiske ål.
fam. af 1). Ca. 20 arter, hvoriblandt den
eur. ål (Anguilla vulgaris), der findes over
hele Eur. og N-Afrika. Forekommer i to
5077
5078
5079
Åkirkeby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
