- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5080,5081,5082

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åbenrå Fjord ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ål

Aall

former, gule ål m. små øjne, blankål m.
store øjne og métalglans. Disse sidste
vandrer om efteråret ud i havet til
ynglepladserne i Sargassohavsområdet.
Larverne (Leptocephaler) er glasklare,
sammentrykte, vandrer i løbet af 3 år tilbage
til Eur., forvandles til glasål, går op i
ferskvand, bliver gule ål og efter 5-8 år
blankål. Ålen er en rovfisk, hunnen større
end hannen, vigtig erhvervsfisk, m. h. t.
værdiudbytte ml. de betydeligste iDanm.

Luftfotografi af NV-Ålborg og Nørre-Sundby.

Ålen i forskellige stadier fra larve til
fuld udvikling.

ål, i bogtrykkerfaget en slags syl, som
benyttes af sætteren ved korrektur af
satsen.

Åland [’å:lan(d)], fi. Ahvenanmaa, fi.
øgruppe ml. Bottenhavet og Østersøen;
1505 km2; 23 000 overv. svensktalende
indb. (1947). Består af 6500 øer og holme,
hvoraf 150 beboede. Agerbrug og fiskeri.
Købstad: Mariehamn. - Historie: Efter
1. Verdenskrig krævede Å-s befolkn. at
forenes m. Sv., hvilket mødte skarp fi.
modstand. 1921 afgjorde
Folkeforbundsrådet Å-sagen til fordel f. Fini., idet der
dog skulle garanteres Å selvstyre.

Ålandshavet, farvandet ml. Sv. og Åland.

Ålandstraktaten af 20. 10. 1921 ml. Sv.
og Fini. forbød befæstningsanlæg og
krigshandlinger på Ålandsøerne. Under
Vinterkrigen 1939-40 og atter fra 1941
anlagde Fini. befæstninger på Åland. Ved
Finl.s fredstraktat af 10.2.1947 med
Storbrit. og Sovj. genindførtes øernes
demilitarisering.

Ålborg (officiel, kommunal stavemåde
Aalborg), købstad i
Nordjylland, ved Langerak; 63 217
(med forstæder 101 095) indb.
(1948). Ligger på et lavt,
noget ujævnt terræn ved
mundingen af et sydfra
kommende dalstrøg, på de omgivende bakker og
langs fjorden. Ældre bygn: domkirken St.
Budolfi (gotisk, 14. årh.), Vor Frue Kirke

Ålborg. Jens Bangs Stenhus.

(romansk, 12. årh., ombyg. 1878),
hospital (15. årh.), slot (16. årh.), rådhus (1762),
Jens Bangs Stenhus (1624), Jørgen
Olufsens (Ellen Marsvins) gård (1616) og et
anseligt antal gl. bindingsværkshuse. Af
nyere bygn. en række kirker, retsbygn.,
sygehuse, et udsigtstårn m. m. Mange
skoler, museum, landsbibliotek, zool.
have, teater, stadion m. m. -Industrien
omfatter cement, tekstil, tobak,
jern-varer, maskiner, skibe, øl, sprit,
margarine m. m. Knudepunkt for Nordjyllands
jernbaner og automobilruter, stor havn
(1947: 3987 skibe på tils. 1,2 mill. NRT).
Lufthavn. Der udføres navnlig
landbrugsprodukter og industrivarer og indføres
kul, korn, foderstoffer og træ. Hist.
Navnet Å betyder sandsynligvis borgen
ved strømlejet. Å nævnes første gang i
11. årh. og var allerede da en bet. by

• (møntsted, vigtig stabelplads, midtpunkt
for rige sildefiskerier). Hvornår byen har
fået købstadsprivilegier vides ikke, men
de ældste kendte er fra 1342. Bispesæde
fra 1554. Indtil 17. årh.s krige og
ildebrande en blomstrende by, men da
sildefiskerierne og handelen på Norge ophørte
i beg. af 19. årh., gik det stærkt tilbage.
I slutn. af årh. nyt opsving med
jernbane-anlæggene, forbedringen af havnen og
anlæggelse af industrivirksomheder.

Ålborg amt, da. amt, på begge sider af
Limfjorden, mod N til Gerå og Rye Å,
mod V til Limfjorden, mod S til Onsild Å
og Mariager Fjord; 2924 km2; 221 871
indb. (1948), heraf i købstæderne Ålborg,
Løgstør, Nibe og Nørre-Sundby 77 298.
Mod N Hammer Bakker (88 m), og
Sto-re-Vildmose. Mod S Himmerland med
Rold (Bavnehøj 114m) og Lille-Vildmose.
Å er ikke særlig frugtbart. Oprettet 1793
i nuv. omfang.

Aalborg Amtstidende, da. dagblad
(Venstre), grl. 1889 med Vilh. Lassen som
red. Oplag 1948 ca. 25 000.

Aalborg Boldspilklub af 1885, dyrker
fodbold og cricket. Spiller i 2. division.
758 medl. (1948).

Ålborg Bugt, indskæring fra Kattegat
ml. Lyngså (S f. Sæby) og Djursland.

Aalborg Portland-Cement - Fabrik,
a/s, fælles navn for
portland-cementfabrikkerne »Rørdal«, »Dania« og
»Danmark« ved Ålborg. Aktiekap. 18 mill. kr. I
fabrikken »Rørdal« findes verdens
længste roterovn med en længde af 163 m.

Ålborg stift, da. stift, omfatter Hjørring
og Tisted amter samt største delen af
Ålborg amt; 433 284 indb. (1945).

Aalborg Stiftstidende, da. kons.
dagblad, uafhængigt. Provinsens ældste nu
eksisterende avis; grl. 1767. Oplag 1948:
30 000, sønd. 44 000.

Ålbæk [’å:l-], stationsby og fiskerleje på
Skagensbanen; 672 indb. (1945).

Ålbæk Bugt, bugt på Vendsyssels østkyst.

ålefaring (eng. eel fare åleyngel),
masse-forekomst af nylig forvandlede glasål.

ålegræs, alm. benyttet navn for
bændeltang.

ålegård, ruser i forb. med et fra land
udgående garn (rad) støttet til pæle; anv.
til blankålfangst. Ret til å har alm. kun
kystejere.

Ålehoved, halvø på Fyns vestkyst ml.

Fyns Vig og Tybrind Vig.
ålejern ei. lyster, flergrenet jernredskab

Ålejern. T. v. piglyster, t. h. savlyster.

på træstage til stangning af ål; findes med
savtakkede grene ei. med pigge med
modhager.

ålekiste, fangstapparat til ålefangst, ofte

tremmekasse, opstillet i vandløb,
ålekrage, d. s. s. alm. skarv,
ålekvabbe (Zo’arces vul’garis), langstrakt

fisk (30-40 cm), alm. på lavt vand ved
N-Eur.s kyster. Levendefødende; grønne
ben; spises ikke; agnfisk.
ålepadde (Amphi’uma), nordamer.,
åle-agtig halepadde, 75 cm, ferskvandsform.
ålepas, pakning af træuld ei. lign.
sammenholdt v. trådvæv og anbragt v.
stemmeværker; letter åleyngelens opstigning.
Ålestrup (officiel, kommunal stavemåde
Aalestrup), da. stationsby VNV f. Hobro;
1483 indb. (1945). Knudepunkt for baner
til Viborg, Hobro og Års. Industri.
’Ålesund [-siin:], no. købstad (1848),Møre
og Romsdals fylke, 65 km SV for Molde
på nogle øer i skærgården; 18 000 indb.
(1946). Fiskeri, hermetikindustri.
Aalholm, hovedgård V f. Nysted. Opr. kgl.
borg; Christoffer 2. sad fange her;
omkæmpet i Grevefejden. Fra 1725 i slægten
Raben(-Levetzau)s eje, til 1921
hovedsædet i grevskabetChristiansholm. Bygn.s
ældste del fra 14. årh., fredet i Kl. A.
Aall [å:l], Anathon (1867-1943), no. filosof
og psykolog. Broder til Hans Aa. Grl.
psyk. institut i Oslo. Forf. til mange
filos. og psyk. skrifter.
Aall [å:l], Hans Jacob (1869-1946), no.
museumsmand, broder til Anathon Aa.
Foregangsmand i arb. f. bevarelse af levn
af no. almuekultur, fik 1894 oprettet
»Norsk Folkemuseum«, fra 1904 dir. f.
Bygdøy-museet.
Aall [å:l], Jacob (1773-1844), no. politiker,
jernværksejer. Ville på Eidsvoilforsaml.
1814 ikke udelukke union m. Sv.
Stortingsmand til 1830, afslog at indtræde i
reg., knyttet til Wedel-Jarlsberg, bidrog

til møntreform og bjærgværkslo vgivn.

Udg. erindringer.

5080

5081

5082

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free