- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5083,5084,5085

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åbenrå Fjord ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

årevingede

1 Åloppe, stenalderplads i Uppland i Sv.,
repr. den sv. bopladskultur fra y.
stenalder. Her er udgravet primitive grave og
hyttetomter.
Årameberg zinkgruber [-’bærj], Sveriges
rigeste zinkmalmleje ved Vatterns
nordende. Malmen, der er zinkblende med lidt
blyglans, eksporteres til Belgien. Samlet
produktion 3 mill. t.
Åmose, 20 km L, 4 km bredt mosedrag
omkr. Halleby Å, Sjælland. Fund fra
ældre stenalder.
’Åmål, sv. købstad (fra 1646), Dalsland,
på Vänerns V-side; 7800 indb. (1948).
Savværker,
ånd betegner opr. åndedræt, men er under
indfl. af oldtidens fysiol. og filos.
spekulationer samt den kristne teol. kommet til
at betegne a) uhåndgribelige
(immaterielle), abstrakte sider af livsprocesserne
såsom bevidsthedsfænomener (tanker,
følelser m. v.), b) tænke- og følemåder
såsom: den franske c) å,formodede
immaterielle væsner. Mods. stof og materie.
’Åndalsnes [-ne:s], no. stationsby; 1000
indb. (1930). Endepunkt forRaumabanen.
Ødelagt v. ty. flyverangreb 22. 4. 1940
efter eng. landgang i Å 20.4.;
rømmet af Engl. 2. 5. 1940.
åndedrætscentrum ei.
respirationseen-trum, et nervecentrum i den forlængede
marv, der styrer åndedrættet. Dets
virksomhed reguleres af bl. a. blodets
kuldioksyd samt af forsk, reflekser,
åndedrætsdybde ei. åndingsluft, den
luftmængde, der åndes ind ved een indånding
(500 cm’ i hvile, op til 3000 cm« ved
hårdt arbejde),
åndedraetsorganer, i dyreriget de
organer, gnm. hvilkevden for forbrændingen
nødv. ilt optages, å er karakteriserede
ved stor overflade og rigelig tilførsel af
blodkar ei. luftrør. Overfladeforøgelser
kan opnås gnm. lappede ei. fligede
udposninger (gæller) ei. indposninger
(lunger, insekternes tracheer). Mange lavere
dyr ånder helt ei. overvejende gnm.
huden.

åndefotografi, (foregivet) fot. af ånder ei.
materialisationsfænomener til bevis for
disses eksistens,
åndehuller, hos insekterne ånderørenes
åbninger.

åndtelig ejendomsret, i moderne retslitt.
anv. udtryk for forfatterret, kunstnerret
m. m.

åndemanere, hos primitive folk de
personer, der menes at have magt over ånder
og naturkræfter; eks: eskimoernes
anga-koq, indianernes medicinmænd,
Sydafrikas regnmagere,
åndenød, kortåndethed, besværlig
vejrtrækning, symptom ved astma,
hjerte-og lungelidelser og enkelte andre
sygdomme.

ånderødder, rødder, der fra rodsystemet
vokser lodret op i luften; findes hos visse

trop. træer på sumpet bund. Tidl. anset
som hjælpe-åndeorganer, nu som
udgangspunkter for nye rodlag.
ånding ei. respiration, den funktion,
hvorved planter og dyr optager ilt og udskiller
kuldioksyd (jfr. åndedrætsorganer og
lunger). 1) zool. Ved den ydre å passerer
ilten fra omgivelserne (vand, luft,
lungeluft) til blodet, kuldioksyden den mods.
vej; ved den indre å (celleå) sker
udskifteisen ml. blodet og cellerne. 2) bot.
Alle levende planteceller ånder, d. v. s.
org. stof, navnlig kulhydrat, forbrændes i
cellerne v hj. af enzymer, hvorved der
frigøres den til livsvirksomheder -
undtagen fotosyntesen - nødvendige energi.
Optagelsen af ilt og udskillelsen af
kultveilte sker ved diffusion. I lys kan
grønne plantedeles å ikke påvises, fordi
der ved fotosyntese opbygges mere org.
stof, end der nedbrydes ved å. å-s styrke
afh. af temp. og er størst hos unge
plantedele ved 30-40°.
ånd og sandhed, i, fra Joh. 4,24; citeret
på græsk på talerstolen i Kbh.s Univ.s
festsal.

5083

åndssvageanstalter, selvejende
stiftelser, som er godkendte af socialmin., der
beskikker bestyrelserne; de omfatter i
Danm. Østifternes Åndssvageanstalt
(Ebberødgård, Gl. Bakkehus,
Rødbygård m. fl.) med i alt 3185 pladser (1949),
Den Kellerske Anstalt i Bregning med
filialer (i alt 2255 pi.), anstalten i Ribe
med Løgumgård ( i alt 890 pi.) og
anstalterne ved Vodskov og i Mariager (i alt
651 pi.).

åndssvageforsorg, anbringelse af
åndssvage på godkendt anstalt ei. i kontroleret
familiepleje under anstaltens tilsyn. For
trængende afholder staten udgifterne ved
å. Trængendes inddragelse under å sker
ved det sociale udvalgs mellemkomst eft.
henv. fra de pårørende, læge ei. skole, og
efter at det ved lægeundersøgelse er vist,
at det må anses for uforsvarligt, at
pågældende ikke inddrages under å, enten
fordi den åndssvage er farlig for sig
selv ei. andre, ei. fordi hans tilstand
ei. de forhold, hvorunder han lever,
tilsiger det. Åndssvage, der af
samfundshensyn bør sættes ud af stand til at
få afkom, ei. som så vil kunne anbringes
under friere forhold, kan steriliseres efter
afgørelse af et særligt nævn. 1946-47 var
13 900 pers. under å, heraf 6900 i
kontrolleret familiepleje.

åndssvageskoler, skoler for debile børn.
I Danm. er der (1948) å ved 3
åndssvageanstalter (Gl. Bakkehus, Den Kellerske
Åndssvageanstalt og åndssvageanstalten
i Vodskov N f. Ålborg), samt 3
eksternat-skoler, en privat i Kbh. ( Jerslevog
Bjerregårds Skole) foruden een i Århus og een i
Horsens, begge tilknyttede Den Kelleiske
Åndssvageanstalt.

åndssvaghed (oligofreni), medfødt ei. i
tidlig barnealder erhvervet
intelligens-mangel af en vis styrke. Begrebet å
dækkerover en hel række forsk, lidelser og
tilstande. Størstedelen af å er arvelig, en
mindre del skyldes sygdomme og
beskadigelser af hovedet. Svær å betegnes som
idioti, å i middel grad som imbecilitet, å
i let grad som debilitet. Al forsorg for
åndssvage udøves i Danm. gnm.
åndssvageanstalterne. - jur: å udelukker jævnlig
vedk. fra at indgå ægteskab, forpligte sig
ved aftaler ei. påtage sig straf- ei. andet
ansvar.

Ånge [’åqaj, sv. köping ved banen
Sunds-vall-Trondheim og længdebanen; 2800
indb. (1948).

Ångermanland [’åipr-J, sv. landskab,
Norrland, omkr. Ångermanälvens nedre
løb; 20 747 km’; 188 000 indb. (1946).
Ret låve, skovklædte bjerge, frugtbare
dale. Skov og landbrug. Træindustri.
Hovedby: Härnösand.

Ångermanälven, 450 km 1. sv. elv;
kildefloder: Storån (fra Store Børgefjell i No.)
og Vojmån; optager Faxälven,
gennem-str. Ådalen og udmunder i Bottenhavet.
Vandfald: bl. a. Forsmoforsarna; samlet
vandkraft 1,7 mill. HK. Stor
tømmer-flådning.

’ångström (fork Å) (efter Anders
Ångström)’, længdeenhed. 1 Å = 10~8cm. Anv.
for lysbølgelængder.

Ångström [’år)strø:m], Anders (1814-74),
sv. fysiker. Foretog præcisionsmålinger
af Solspektrets linier. Udgav Solatlas
1868. Længdeenheden Åer opkaldt eft. Å.

’Ångström, Knut (1857-1910), sv. fysiker.
Foretog målinger af solstrålingens energi
ved bestemmelse af solkonstanten med
det af ham konstruerede pyrheliometer.

Aanrud [’ånrü:(d)j, Hans (f. 1863), no.
forfatter. Bondesøn. Har skrevet en række
ironiske bondeidyller Hvordan Vorherre
Fik Høet til Amund Bergemellom (1888),
Sidsel Sidsærk (1903) o. fl. Stærkere
realisme og drøjere humor træffes i den
satiriske KristianiakomedieSfor&e/i (1895).

år, den tid, Jorden bruger til et omløb om
Solen. Siderisk å, 365,2564
middelsol-døgn, er tiden for et omløb af Jorden om
Soleij i forh. til et fast punkt ml.
stjernerne. Tropisk å 365,2422 middelsoldøgn,
er tiden ml. to på hinanden følg.
ækvatorpassager fra S til N af retningen fra
Jorden til Solen. Det udgør- perioden for
årstidernes vekslen, og er lidt kortere end
et siderisk å p. gr. af præcessionen. Bor-

5084

Emil Aarestrup.

Ivar Aasen.

gerligt å efter den gregorianske kalender
ergnstl. 365.2425 middelsoldøgn.
Måneåer 12 synodiske måneder, gnstl. 11 dage
kortere end et tropisk å (jfr. kalender).
Årbøger forNordiskOldkyndighed og
Historie, udg. af Det Kgl. Nord.
Old-skrift-Selskab siden 1866.
åre, anat., blodkar. Man skelner ml.
pulsåre (arterie), vene og hårkar (kapillær).
Pulsårerne fører blodet fra hjertet ud til
organerne, hvor det derefter passerer
hårkarrene og vender tilbage til hjertet
gnm. venerne,
åre, geol., ganske smal malm- ei.
mineralgang.

åre, søv., redskab til fremdrivning og

styring af småfartøjer, å består af
hånd-fang, rundholt og blad.
■Are, sv. turist- og vintersportssted i

V-Jämtland.
årebetsendelse (flebitis), betændelse af
den i ndre hinde i blodårerne. Der dannes
blodkoagler på de angrebne steder,
hvorved blodåren tilstoppes. Disse koagler ei.
stykker af dem kan rive sig løs og med
blodstrømmen føres til andre organer,
hyppigst til lungerne som blodpropper,
årebrok (varicocele), svulst af den ene ei.
begge sider af pungens indhold. Er ikke
egtl. brok, men skyldes sygelig udvidelse
åf årerne omkr. testiklerne, en slags
åreknuder..

årefistel (lat. ftstula rør (hentyder til
sårets form)), betændelse af halsblodåren
og de omg. væv, optræder hos større
husdyr ved infektion under ei. efter en
operation og efter indhældning af visse
lægemidler i for stærk koncentration,
årefod, hos fugle fod med svømmehud ml.

alle 4 tæer.
årefodede (Stegano’ podes), fugleorden;
store, fiskeædende med årefod. Omfatter:
pelikaner, suler, skarver, tropikfugle,
fregatfugle og slangehalsfugle.
åreforkalkning (arteriosclerosis),
populær betegn, for degenerative forandringer
med kalkaflejringer i karvæggen; sædv.
hos ældre.

årehinden, 1) d. s. s. chorion; 2) (chorioi-

dea), hinde i øjeæblets mellemste lag.
åreknuder, varicer, udvidede årer, især på
benene, s. flg. af lidelse i årernes
klappe-apparat. Kan give anledning til hævede
ben og tynd hud p. gr. af vævets dårlige
ernæring. Behandles ved indsprøjtning
ei.operation,
åreladning, udtømmelse af blod fra en
åre, 1) med., anv. tidl. mod en lang række
forsk, sygdomme og blev da udført med
et instrument, som kaldtes sneppert. Anv.
nu meget begrænset. 2) vet. å er en af de
hyppigste veterinære operationer,
udføres på hest og kvæg, som regel på den
store halsblodåre. å foretages ved
serumudvinding, ved indgivning i.f
medikamenter og ved udtagelser af blodprøver i
diagnostisk øjemed.
’Åreskutan(-skü:-], sv. fjeldtop (1420 m),
Ja mt land.

’Aarestrup, Emil (1800-56), da. digter.
Lægevirksomhed i Nysted, Sakskøbing og
Odense (her stiftsfysikus) hemmede hans
produktion, men med Digte (1838) og
Efterladte Digte (1863) hævder han sig bl.
de -formsikreste og skarpest sansende
da. lyrikere. (Portræt),
årevingede (Hymen’optera), insektorden,
oftest med to par klare vinger, de bageste
mindst. Delvis bidemund med veludvik-

5085

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free