Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Århus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Århus
årsagssætningen
lede kindbakker, delvis sugemund, idet
kæber og underlæbe er omdannet til et
sugerør. Andet bagkropsled ofte en tynd
stilk, der forbinder bagkroppen med
brystet. Fuldstændig forvandling; nogle
har fritlevende larver med 3 par
veludviklede ben og gangvorter, andre
træborende larver, de fleste har snyltende
larver, larver i galler ei. larver, der
opfodres i reder; disse larver er lemmeløse.
De voksne er honningsugende, æder
blomsterstøv ei. er rovdyr; en del danner
store samfund. Op mod 300 000 arter,
mange meget små, omfatter bier, myrer,
gedehamse, gravehvepse, snyltehvepse,
galhvepse, træhvepse og bladhvepse.
Århus, Jyll.s største og Danm.s
næststørste by, inderst i Å-bugt v.
Å-åens munding; 111 979 (m.
forstæder 142908 indb.)(1948).
Ligger dels ved mundingen af |
et dalsystem, der byder en be-’
kvem adgang til Jyll.s indre,
dels på de højtliggende bakker på siderne
af ådalen. Ældre bygninger: Å domkirke
(s. d.), Vor Frue Kirke (gotisk, 15. årh.),
opr. del af et sortebrødrekloster ligesom Å
hospital; Borgmestergården (1597), der
1908 flyttedes til Den Gamle By (s. d.).
Nyere bygninger: Marselisborg Slot
(1899-1902), adsk. kirker, rådhus (1941) med 68
m højt tårn, en række til dels meget store
sygehuse, kaserner, moderne
forretningsejendomme m. m. Mange skoler og
museer (naturhistorisk, historisk;
friluftsmuseet Den Gamle By), univ. (se Aarhus
Univ.) med kollegier, statsbibliotek,
observatorium, zool. og bot. have; teater
(se Aarhus Teater), stadion,
væddeløbsbane, Marselisborg Mindepark. Industrien
omfatter olie, margarine, lokomotiver,
jernvarer, køleanlæg, maskiner, øl,
chokolade, tekstil, sæbe, farver, papirvarer,
mel o. m. a. Handelen begunstiges af det
frugtbare opland og omfatter især
olie-råstoffer, kul, korn, mineralolie, træ,
foderstoffer, gødningsstoffer. Havnen
blev 1947 anløbet af 2904 skibe på tils.
1,2 mill. NRT, der udlossedes 993 000 t
gods og indladedes 241 000 t.
Knudepunkt for Østjyll.s jernbaner og
automobilruter. Flyveplads (Tirstrup på
Djursland). Å har haft sporvogn siden 1904.
- Historie. A (gl.da. Årös åens munding)
er en af Jyll.s ældste byer. Bispesæde
948. Fra 11. årh. overfartssted til Øerne.
Ældste kendte privilegier 1441. I
middelalderen (fæstningsværker, 2 klostre) og i
nyere tid i afveksl, fremgang og
stagnation. Frt omkr. 1830 i stærk vækst, 1850
indhentede Å Ålborg, i 1870erne Odense.
Med jernbane- og havneanlæggene samt
industriens opkomst i kolossal vækst,
i 20. årh. tillige vækst p. gr. a. univ.s og
andre læreanstalters oprettelse (1801:4000
indb., 1834: 6800, 1875: 20000, 1901:
52000,1921: 74 000 (m. forstæder 87000)).
I 2. Verdenskrig store ødelæggelser ved
schalburgtager, eksplosion af et tysk
am-munitionsskib (4. 7. 1944) og eng.
bombardement (31. 10. 1944) af Gestapos
hovedkvarter. Af kendte mænd er Ole
Worm og Ole Rømer født i Å.
Århus amt, da. amt omkr. Århus by og
sydpå til Horsens Fjord; 803 km2; 190 881
indb. (1948), heraf i Århus 111 979.
Overfladen er højtliggende og bakket, jorderne
frugtbare. Nuværende omfang fra 1942.
Aarhus Amtstidende, da. dagblad (Ven-
Århus. Havnen.
stre), grl. 1866 af Lars Bjørnbak. Bl. Å-s
red. kan nævnes C. Th. Zahle og N.
Neer-. gaard. Oplag 1948: 13 000.
Århus Bugt, farvandet ud for Århus,
begrænset af Sletterhage, Samsø og
Tunø. ,
Århus domkirke påbegyndtes før 1200
af biskop Peder Vognsen (d. 1204). Denne
Danm.s længste murstenskirke afløste en
romansk domkirke, hvis granitkvadre
formodentlig er dem, der sidder i de nuv.
mure. Opr. var den nuv. kirke treskibet
med langt tværskib, hvis arme på
0-siden havde et apsidesmykket kapel
flankeret af to retkantede, og mod 0 et
langt kor med apsis. I 15. årh. stærkt
ombygget (polygonalt kor) og forhøjet.
Sideskibene har bevaret deres række af
spidsgavle, der har svaret til Roskilde
domkirkes. V-tårnet er fra 1482.
Aarhus Gymnastikforening af 1880,
(fork. AGF), dyrker atletik, fodbold,
gymnastik, håndbold, svømning og
tennis; ca. 2500 aktive medl. (1948).
Århus kommunehospital, opr. 1893,
senere udvidet og moderniseret. 1948
760 sengepladser fordelt på 6 afd. samt
røntgen-, lys-* og lupusafd. og patol.
institut, endv. radiumstation, der dog
ejes af Landsforeningen til Kræftens
Aarhus Universitet.
Bekæmpelse. Under Århus
hospitalsvæsen hører tillige Marselisborg hosp.,
opf. 1913 med 175 senge fordelt på en
med. epidem. afd. og en afd. for hud- og
kønssygdomme.
Aarhus Oliefabrik A/S, Århus, grl.
1918, overtog Aarhus Palmekærnefabrik
(grl. 1871), fabrikerer olie og fedt til
margarine-, chokolade-, biscuit- og
sæbeindustrien. Aktiekap. 15 mill. kr. (1948);
1948: 900 arbejdere og funktionærer.
Årlig prod. ca. 300 000 t.
Århus stift, da. stift, omfatter Århus,
Skanderborg og Randers amter, Samsø
og dele af Viborg amt; 516 157 indb.
(1945).
Aarhus Teater, indviedes 1900 (arkit.
Hack Kampmann); 1013 pladser.
1948-49 tilskud fra Århus kommune og
Filmfonden ca. 137 000 kr. Fast personale, dir.
siden 1923 Erik Henning-Jensen.
Aarhus Universitet, selvejende
institution, grl. 1928 som
Universitetsundervisningen i Jylland, nuv. navn fra 1935. Aa-s
bygninger (deribl. studenterkoiiegier og
professorboliger) ligger i
Universitetsparken i nordl. del af Aarhus (1. bygning
indviet 1933; hovedbygningen indviet 1946
(arkit: C. F. Møller)). Aa omfatter et
humanistisk, et med., et økon.-jur. og et
teol. fakultet. 1948: 103 lærere (deraf 41
prof.) og 1183 (1. 9. 1949: over 1600)
studenter. - Fra okt. 1944 anv. Gestapo
samtl. kollegier; ved eng. bombeangreb
31. 10. 1944 ødelagdes kollegierne 4 og 5.
Aarhuus Privatbank, aktieselskab, grl.
1871. Provinsens største bank.
Aktiekapital 12 mill. kr.
Aarhuus Stiftstidende, da. kons.
dagblad, provinsens næststørste, grl. 1794.
Oplag 1948: 40 000, søndage 63 000.
åring, maling af årer på ringere træ for at
efterligne finere træsorter,
år og dag, if. Danske Lov 1 år og 6 uger.
Fristen å gælder endnu i visse
retsforhold, f. eks. for fremsættelse af ejerens
krav på ham tilhørende hittegods,
årpenge, statens årl. ydelse til visse
medl. af kongehuset,
årringe viser sig hos vedplanter i tværsnit
af stammen som koncentriske ringe. Hver
ring udgør et års tilvækst.
’År’s (officiel, kommunal stavemåde Aars),
da. stationsby ml. Hobro og Løgstør;
2562 indb. (1945); knudepunkt for baner
til Nibe, Løgstør, Hvalpsund og Ålestrup.
Himmerlands Museum. Bet. industri,
årsag, hvad der fremkalder noget,
oprindelse. A siges at være å til B, hvis
B altid fremkommer, nar A foreligger.
I ældre tid antoges, at der ml. en åog dens
virkning bestod en
nødvendighedsrela-tion, men under indflydelse af Humes
kritik heraf defineres nu oftest et
årsagsforhold som et konstant tidsfølgeforhold,
årsagssætningen, sætning, der siger, at
enhver begivenhed har en årsag, som
eentydigt bestemmer begivenheden,
således at denne kan forudsiges ei.
forudberegnes, når årsagen er kendt.
5086
5087
5088
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
