Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmus Nyerups svenska brefväxling. Af K. Warburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Rasmus Nyerups svenska brefväxling.
Warmholtz hafva vi nu Gudske lof, komplett och i de af Granberg
utgifna Historiska Samlingar finnas förträffliga Saker, som skola göra min
vän mycket nöje.
pl s.
Jag måste bedja Dem att icke i fall De skrifver något om Sverrige
eller vår Litteratur citera mig. Några i Deras resa här meddelade
An-necdoter, hafva nu, ehuru så långt efteråt, gjort mig ledsamheter. Min
personliga ställning, den lycka jag äger af ett närmare tillträde till Kungen
och Kronprinsen gör att jag af mina utlänska vänner måste fordra denna
grannlagenhet. Mina skrifter deremot — det vill gunås endast säga’ min
Journal — kunna alltid naturligtvis åberopas».
Nyerup erkänner — den 29 Maj — detta bref såsom ett nytt
bevis på att han i Wallmark besitter sin äldste och ädlaste vän i
Sveriges Rike.
»Tider og Tanker vexle saa mangefold, men de förste Indtryk præge
sig gjerne dybest ind, og uagtet jeg for Ex: glæder mig ved Afzelii
æsthetiske og Granbergs historisehe Rechercher, uagtet jeg beundrer
Hallenbergs Lærdom og föler mig den i höjeste grad humane og liberale
Rutström evig förbunden, saa har mit Hjerte dog stedse især hængt ved
Walmark, lige fra den Tid af, vor fælleds Velynder Gjörwel förte oss i
hinandens Arme.
Den meddelte instructive Underretning om Litteraturens Stilling har
været saavel Rahbek som Höst og mig i höj Maade interessant; thi
ihvorvel vi fra Tid til Tid erfare Et og andet om vore Granders
Contro-verser, see vi dog ikke altid det Underste af Kortene. Næst efter det
saa uendlig vittige Stykke i Journalen om Bogladen paa Jacobs Torv har
i läng Tid Intet saa meget moret mig som det Tillæg til den svenske
Criminalcodex eller om Urbodemaalet i Recensentlitteraturen.
Gode Ven indigneres billig över, at En og anden af deres raagna
nomina halte paa begge Födderne. En lignende Vaklen finder, saa vidt
jeg skjönner, ikke Sted hos os, undtagen at vi paa en Slags Maade ogsaa
har en Tegnér. Det er en heldig lyrisk og dramatisk Digter navnlig
Ingeman, der nu er paa Rejser ligesom Deres Atterbom. — — — —
Jeg har biet med til allersidst at omtale en Yttring i Skrivelsen af l:ste
Maj, som inderlig har smertet mig; den Punkt om Indiscretion i min
trykte Rejse. Jeg kan, hvad den Sag angaaer, ikke sige Andet end at
jeg græmmer mig över min Dumhed og Mangel paa Skjönsomhed, i det
jeg ansaae det for lutter aåt,á(po♀a, som jeg nu til min Skræk erfarer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
