Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. Paludan, Ole Svendsen Lemvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Svendsen Lemvig 161
Den nærmeste Anledning til Hr. Ole Svendsens Modgang var
tilsyneladende ret ubetydelig. I Paasken 1670 red Toldskriver
("Tolderens Dreng") Mads Pedersen fra Rønne förbi Bodilsker
Præstegaard, og da Præstens Hund formodentlig generede ham, slog
han den ihjel med en Kæp. Fortrydelig herover omtalte Præsten
ham kort efter i Gildesamkvem som "en Hunderakker", saa at
Godtfolk vægrede sig ved at drikke med Toldskriveren. Denne og
hans Principal, Tolderen Laurids Mikkelsen, stævnede da Hr. Ole
for Provsteret og senere for Biskoppen, og fik ham suspenderet,
indtil Sågen var paadømt. Processen tog et temmelig uhyggeligt
og for ingen af Parterne hædrende Forløb. Præsten førte sine
Husfolk som Vidner, men Mads Pedersen førte andre Vidner paa, at
det var Præsten selv, det havde ladet sin Hund skyde og truet eller
lokket sine Folk til at vidne falsk, endog ladet en, som det synes
halvt utilregnelig Dreng forskrive sig med sit Blod paa, at han
ikke vilde vidne imod ham. Et Par af Præstegaardens Folk fandt
det virkelig raadeligt at rømme af Landet, men i det hele var
Vidneudsagnene saa vaklende og modsigende, at de bekræfte det
Ry, Bornholmerne havde paa sig, at man der for en Marks Penge
kunde faa Folk til at aflægge Ed paa hvad som helst. At Præsten
havde kaldt Mads Pedersen "Bakker" kunde heller ikke juridisk
bevises, men ved Bythinget blev Hr. Ole dog dømt som Løgner, og
hvad værre var, et Par af hans Embedsbrødre sigtede ham for i
Anledning af den Uret, der formentlig var overgaaet ham, at have
udtalt sig fornærmeligt om Provsten og endog om Kongen.
Bornholms Landsthing kasserede imidlertid Bythingsdommen.
Sigtelserne fandtes ikke fra nogen af Siderne beviste, og Parterne
kjendtes fri for hinandens Tiltale. Hr. Ole indtraadte ätter i sit
Embede, men strax efter stævnede Mads Pedersen baade ham og
Landsdommeren for Højesteret, og her kom Hovedvægten til at
ligge paa hans uforsigtige Udtalelser om Kongen, hvad der i disse
Enevældens første Aar var en højst alvorlig Sag. Enden blev, at
han i August 1671 fældedes som Løgner og som den, "der med
uforsvarlig og imod en tro Arve-Undersaats Ed og Pligt stridende
Tale i højeste Maade havde forset sig", og dømtes fra Embed og
Samlaren 1917. l7389 ]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
