Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. Paludan, Ole Svendsen Lemvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 J. Paludan
Ære. Ogsaa Landsdommeren mistede sit Embede for sin
"uretfær-dige Dorn".
Herved er nu at mærke, at Hr. Ole Svendsens egne Indlæg i
Sågen ikke findes, og at han end ikke synes at have faaet Adgang
til at forsvare sig for Højesteret. Sågen er altsaa væsentlig
frem-stillet fra hans Modparfcers Synspunkt, og disse nød et noget
tvivl-somt Rygte; baade Tolderen og Skriveren havde gjort sig skyldige
i Udsugelser og Svig, og den første blev nogle Aar efter sel v af såt.
Det er da intet Under, at Hr. Oles egen FremstiHing til den svenske
Konge tager sig ganske anderledes ud. Hundemordet og
Injurie-processen træder her rent i Baggrunden; det hele bliver en
spæn-dende Kriminalroman, fuld af Mord og Ugjerninger, og Hr. Ole selv
voxer til en betydningsfuld Personlighed, der er efterstræbt af
mægtige Uvenner lige op til Hovedstadens højeste Kredse: Biskop
Vandal, til hvis Husstand han dog havde været knyttet, indtil han
blev Præst, og "Biskoppens Svoger" (Vandal var slet ikke Svoger
til Griffenfeld) Schumacher, hvis Søster han havde vægret sig ved
at ægte(!). Ganske vist havde Biskoppen som Følge af de indløbne
Klager maattet suspendere ham, men fra først af maa Forholdet jo
tvertimod have været det, at baade Sjællands Biskop og Schumacher
som Sekretær i danske Kancelli have protegeret ham, siden han
havde faaet sit Kald ad extraordinær Vej, ved kongeligt Brev og
imod Bornholmernes Villie, der havde ønsket en Præst af deres
egne.
Derimod kan han nok have Ret i, at dette havde skaffet ham
månge Fjender paa Øen, blandt hvilke han særlig nævner den fra
Opstanden mod Svenskerne bekjendte Capitain Jens Kofoed, som
endog gjentagende* skulde have forsøgt at lade ham snigmyrde.
Kofoeds Navn förekommer dog ikke i Procesacterne; rimeligere er
det, naar Lemvig søger en Grund til, at flere bornholmske Præster
vidnede imod ham, i Uvillien över hans Ànsættelse. Men ätter her
løber hans Fantasi utvivlsomt løbsk, naar han fortæller, at den ene
af de Præster, der beskyldte ham for Majestætsfornærmelse (Laurids
Christensen i Øster Marie, død 1671) ikke kunde dø rolig, før han
havde bekjendt, at hans Angivelse var falsk, medens den anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
