Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. Paludan, Ole Svendsen Lemvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Svendsen Lem vig 163
Bent Jensen i Ibsker, var et rent Umenneske, der paa en Langfredag
havde ladet "et fattigt, uskyldigt Moders Barn" hinde til "et vildt
Bæst" (og slæbe ihjel?). Sel ve de majestætsforbryderske Ytringer,
som ikke findes citerede under Sågen, bestod efter Lemvigs
Frem-stilling i, at han havde taget Svenskerne i Forsvar og hævdet, at
der "lige saa vel kunde findes en ærlig Svensk i Danmark som en
ærlig Dansk i Sverig", hvad der vel nok var ilde hørt paa den nys
fra Fremmedherredømmet befriede 0, men neppe kunde opfattes
som en Fornærmelse mod Kongen, der drog Afsættelse og Æreløshed
efter sig. Derimod var Udtalelsen vel egnet til at gjøre et gunstigt
Indtryk i en Henvendelse til Karl XI. Derhos skulde der være
gjort ulovlig Execution hos Lemvig for Sagsomkostningerne, med
Militærmagt og fuldstændig Üdplyndring af hans Præstegaard. Men
dette er maaske ikke paalideligere end hans i Bønskrifterne udtalte
Bekymring for ikke at kunne ernære sin "fattige Hustru og Børn".
Hustruen blev nemlig hos sin Slægt paa Bornholm, da Lemvig som
Følge af Dommen forlod Øen 1671 og søgte sin Lykke hos sit
Fædrelands Fjender. Endnu 1675 lod hun ifølge Bornholms
Lands-thingsbog forgæves sin Månd efterlyse som Rømningsmand.
Efter Meyers Meddelelser var Lemvig under sit Ophold i Sverig
ivrig optagen af at skaffe sig Beskyttere og søge Præstekald, men
som det synes uden Held. Baade i Skaane og i Stockholm søgte
han at indsmigre sig hos fornemme Mænd, og skaanede ikke sit
gamle Fædreland i Ansøgninger og i Dedicationerne af de talrige
opbyggelige Skrifter, ved hvilke han stræbte at gjøre sig bemærket
og bøde lidt paa sine vistnok ynkelige Kaar. Med det sidste af
disse Skrifter forsvinde hans Spor 1677.
Som Menneske gjør Lemvig saaledes icke noget heldigt
Indtryk; derimod har han i nyeste Tid, især gjennem Meyers Artikel,
været nær ved at vinde et ufortjent Ry som Skribent. Hans "Konst
att känna folck, sigh själf och andra", 1673, er bleven opfattet
som en mærkelig Forløber for den praktisk og populært
moralise-rende Litteratur, som i Dalins og Holbergs Tidsålder vändt Indgang
hele Europa över. 15 Aar før La Bruyére efter Theophrast
udar-bejdede sine berømte "Caractêres" finde vi her et Forsøg i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
