Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Georg Christensen
var fra den, omslaget først kom •— et fænomen der måske kan
tydes som et håb for nutidens Ragnarök. Det var kritiske
histo-rikere og oldgranskere som Langebek, Gram, Suhm, Nyerup, Rask
og Molbech der først knyttede förbindelser, videnskabelige og
ven-skabelige, med svenske fagfæller. Havde folkene i unionstiden
været som brødre, der som bekendt i en vis ålder umulig kan
for-liges, så mødes de nu — fra ca. 1800 — som brødre i kærlighed
til det fælles hjem. Gennem historikeres og sprogmænds förståelse
af frændskabet og gennem den nordisk-romantiske digtning opnås
det, at begrebet "det gamle Norden" ikke mere står som skillende,
men som samlingsmærket. Og dermed er den sympatibasis givet,
hvorpå de skandinaviske møder — videnskabsmænds, studenters og
kongers — voxer frem.
Eet vigtigt element i denne sympatibasis er det personlige
kendskab til land og folk, som kun rejsernes selvsyn kan give.
Dette elements betydning (blandt andre) for den gradvise fjernelse
af misforståelser og uvilje skal her undersøges. Ved gennemgang
af en række utrykte og nogle af de vigtigste trykte rejseskildringer
skal det vises, hvorledes Sverige indtil for omtrent 100 år siden
var et mørkt fastland, hvor de danske rejsende gør deres opdagelser
uden nogen forhåndsviden, og hvorledes en kritisk tilbageholdenhed
og en smålig träng til at anstille sammenligninger langsomt viger
for interesse, beundring og den sympatiske förståelse, der er den
eneste varige og frugtbare, den der ikke blot omfatter det fælles,
men også det for det andet land og folk særegne.
Selv om de politiske forhold ikke havde lagt nogen hindringer
i vejen, kan man trygt sige, at der næppe var kommet månge
rejsende fra Danmark til Sverige i ældre tid. Hvad skulde de der?
Pilgrimmens hellige steder og den lærdes biblioteker og
universiteter lå Syd på. Og da Renaissancens expansive erkendetrang
skaber det første store opsving af en almindelig interesse for at rejse
og for at læse om rejser, så er det det fjerne der lokker, ikke et
naboland. De første danske, der har fortalt om deres besøg i
Sverige, er da også folk, som har haft et ærinde deroppe — i regien
diplomater, — ikke nogen som er kommet for at se sig om. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
