Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Georg Christensen
han bidrag til. Hyppigst er det ud fra gravstene eller andre
ind-skrifter. Det er noget der er karakteristisk for den lærde tids
rejseværker, denne interesse for at afskrive ethvert epitaph, enh ver
mindesten, ja ethvert tankesprog, man træffer på en væg.
Chy-traeus’ Variorum itinerum deliciae (1594) er ikke andet end en
sådan samling indskrifter fra alle Europas lande. Da Staalhøft
kommer ind i Riddarhuset i Stockholm, gennemgår han hvert eneste af
våbnene. Egentlig antikvarisk interesse har han derimod ikke.
"Möre celebria saxa" beskrives ganske kort, og Danmarks kirke
ligeledes, uden nationale stemninger, og han rejser dog i 1650’ernes
slutning. Da han er oppe i Dalarne udtaler han sympati for
op-standene mod Christian II.s "hårde herredømme". Det kan
be-mærkes med det samme, at ingen af de danske rejsende har dømt
anderledes om den ting.
Staalhøffc har som sagt Renaissancens friske videlyst og glæde ved
det saglige. Derför vrimler hans bog aftal: hvormange skridt broerne
eller gaderne i Stockholm maler (Drottninggatan tæller 1760),
hvormange bænke der findes i kirkerne, på månds- og på kvindesiden,
hvormange oxehuder der årlig bruges til linerne i Falun grubers nisser,
og hvormange favne ved der brændes. De 67 numre kostbare og
kunst-færdige säger på det gamle Uppsala slöt registrerer han omhyggeligt.
Denne saglige interesse gælder mest det topografiske. Kun
oppe i Dalarne bliver han så kendt med folkets skikke og
karakter, at han kan udtale sig derom — forøvrigt med fetor
be-undring. Men ved siden heraf har han en ikke jnindre
renais-sanceagtig glæde ved store og smukke bygninger. Han bruger
ikke månge ord men kærligheden kommer altid til udtryk, og
han har en smuk, næsten svensk evne til at anerkende. Arboga
f. ex. civitas est elegantissima, binis templis eximiis turribus et
apicibus splendida. Domkirken i Uppsala er "uden på snart den
vakreste kirke, som jeg haver set". Og han fortsætter på sit sprog,
der er en snurrig blanding af Dansk, Latin og enkelte svenske
gloser: tårnene ere lagom høje. Ikke mindre beundrer han
gru-berne i Sala og Falun, både for naturens rigdomme og for
menne-skenes snille. I Falun företog han et besøg ned i gruben, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
