Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Georg Christensen
Derfra går turen så över Christianstad til Lund, hvor Lidbecks
planteringer og silkemorbærtræer med særlig interesse beses, til
Helsingborg og Köbenhavn.
Den næste rejsende der har fortalt om sine indtryk fra Sverige
er af en særlig art. I Westinska samlingen, 1017, i Uppsala Univ.
Bibl. gemmes en lille sirlig kvart, hvis titel lyder: Landeveyen
med Egnen derved ommentrent af tusende Skridt paa hver side,
Igiennem en Deel af Skaane, Halland, Bohus, Wester Gotland, Nerike,
Westmanland, Østergotland og Smaaland udkastet efter Øyemaal
paa en Reijse igiennem Sverrig i July Maaned 1788 af
Ingenieur-Capitaine Lønborg.
Det besynderlige hæfte er rent topografisk med nøje angivelse
af vejlængder og terrainforhold, äger, skov, hede, garde og byer —
altsammen längs landevejen — fra Malmö Nord på. Til hver
side beskrivelse svarer en side med tegninger, overordentlig
om-hyggelig udført, af landskabet i fugleperspektiv. Bag efter gives
"Et ongefehr Udkast af foräførte Stæder og Hovedpassager".
Forfatteren må formentlig være identisk med den kaptajn Hans
Lønborg, der ifølge Nyerup og Erslews lexikon var forfatter af
krigsvidenskabelige afhandlinger og expert i fæstningsanlæg. Hans
beskriveser og tegninger kan da skyldes ren fagmandsinteresse.
Men man kan ikke lade være at tænke på at rejsen foretoges en
måned før krigen med Sverige brød ud (i anledning af Danmarks
allianceforpligtelser överfor Rusland), og at ruten var nøjagtig
den, som den danske generalstab vilde have fulgt for indfaldet i
Sverige ved siden af overskridelsen af den norske grænse. Mulig
man ikke ligefrem kan kalde forfatteren spion, for så vidt han
ikke har røvet nogen hemmeligheder, men det er afgjort
militær-tekniske og strategiske synspunkter han hele tiden anlægger.
Spionnavnet kan man derimod næppe frikende de følgende
rejsende for: Krag-Høst, Hans Gottsche Olsen, Rask, Nyerup og
Molbech. Under tronfølgerdiskussionen og under Norgeproblemets
opdukken sendes de 1810 og 1812 op til Sverige med kongelig
understøttelse til videnskabelige studier, men skal samtidig
bear-bejde stemningen og rapportere hjem om forholdene. Der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
