Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Georg Christensen
mærkes at Ursin er rejst gennem Götakanalen. Efter at den 1832
var blevet åbnet i sin hele udstrækning blev det den hyppigst
anvendte rute.
1842 var Molbech igen i Sverige. Han skrev derom i "Lund,
Upsala og Stockholm*, som averteres på titelbladet: Kjöbenhavn
og Lund 1844. Her er mindre af egentlige rejsebeskrivelser — ny
er dog søturen fra Kalmar og indsejlingen i Stockholms skärgård.
Eliers er det topografiske, de nationale kuriosa, ja selv det historiske
trädt stærkt tilbage. Der er lidt om kunst og arkitektur og om
vennerne, men mest personlige betragtninger og stemninger og
almindelige reflexioner. Den første rejses lidt irriterede vejen fortrin
og mangler er nu afløst af mere fri sympati, der nok hænger
sammen med tankerne i den afhandling "Om den skandinaviske Idé",
som slutter bogen. Mens han i 1810 og 1812 sikkert har politiske
drømmerier i hovedet, er hans ståndpunkt nu det rent kulturelle:
målet er ved stadig større fortrolighed og viden om frændskabet i
ånd og sprog at knytte et enighedsbånd mellem de to folk, men
med fuld bevarelse af det for hvert af dem ejendommelige. Først
heri består rigdommen.
Der er et par andre historikere med udpræget
studenterskandi-naviske sympatier, hvis rejseskildringer naturligt kan nævnes her.
Det er Fred. Hammerichs "Besøg paa Kinnekulle og Omberg"
og "Skandinaviske Rejseminder" (i "Brage og Idun" I, 1 og 2,
1839). — Allens kanalrejse til Stockholm i "Dansk Maanedsskrift"
1860 — og Fr. Barfods "En Rejse i Dalarne" (1863). De
ud-mærker sig alle tre ved en fuldkommen aben og uforbeholden sympati
for og glæde ved svensk natur og svensk folkekarakter. Men det
mest betegnende er nok, at de rejser som historikere med hovedet
fuldt af viden om hvad der er sket på hvert sted. Dog giver
nær-værelsen egenlig ingen af dem nogen mere intens förståelse af
begivenhederne. De fortæller blot i Grundtvigsk påvirket levende
fortællestil og anstiller ret almindelige betragtninger. Det er klart,
at enh ver der nu rejser i Sverige rejser med en vis förhands viden.
Og forkundskaber er nyttige, men de kan også berøve tilegnelsen
den primære opdagelses friskhed og energi. Sverige er nu lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
