Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Georg Christensen
historisk-elegiske betragtninger över alt menneskeligs
forkrænke-lighed, hver gång han ser en ruin (Leckö, Sigtuna f. ex.). Vi får
kun lidet at se af Sverige i disse vers. I prosaen giver han heller ikke
månge beskrivelser ("Haga kan man bedre tænke sig end beskrive").
Han har egentlig kun glæde af den natur, der minder ham om
Danmark: frugtbar jord, højder med vide udsigter
(Rommeleklint-Kinnekulle), mens turen fra Stockholm til Uppsala "gør et vildt
Indtryk med de truende Klipper", indtil man når ind i "det herlige
Upland". Der er også på andre mader særlig meget af den private
tone i rejseskildringen med en stadig snakken med og med
uved-kommende anekdoter eller små tilfældige oplevelser. Men ved siden
deraf er der også en virkelig interesse for månge forhold:
land-økonomiske, humanitære (fængsler), husflid, jagt og vildt, daglig
levevis o. 1. For så vidt er det mindre en digter end en praktisk
og alsidigt interesseret månd der tåler, i d. 18de årh.s lidt
sentimentale, lidt private, lidt oplysningsivrige ånd.
H. C. Andersen derimod var ikke andet end poet, med en
uhyre indtryksmodtagelighed og evne til at opleve på første hand.
Dertil med evnen til at gengive det primære indtryk i dets hele
friskhed, fyldt med sansebestemmelser og samtidig mættet med
stemning.
Han var 2 gånge i Sverige, 1838 og 1849. I "Mit Livs
Even-tyr" omtaler han begge rejser, s. 201 ff. og 480 ff., men kun den
sidste har fået en selvstændig skildring: "I Sverrig" (1851), oversat
på flere sprog.
Den første rejse gav ikke så meget udbytte. I et utrykt brev
til Atterbom (i Uppsala U. Bibl.) skriver han 21/s 1838: "Upsala
förekom mig højst interessant, men da den som det nordligste Sted
jeg har været, vækker Erindringen om den sydligste jeg kender,
nemlig Pæstum, hvor de græske Templer staar som Modsætning til
Upsalas gamle Dom, saa fåår Deres By mig vistnok herved et
endnu koldere Præg, den isnende Vind og de mørke Dage forkue
ogsaa Sjælens Blomster".
Næste gång er han her ved sommertid, og den skildring han
giver af denne tur er præget af den mest uforbeholdne forelskelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
