- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
4

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den grafiske kunst

i sin historiske udvikling

Josef Petersen, den udmærkede historiske Forfatter, der var mellem de 10 Sejrende i
Gyldendals Forfatterkonkurrence, dertil en fin Kender og Samler af særlig gammel grafisk
Kunst, udarbejder til „Samleren" en Oversigt over den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling.

GRAFISK Kunst, — der praktisk talt kan
defineres som mangfoldiggørende Plankunst — deles
i Hovedsagen i to tekniske Metoder, hvoraf
den ene bestaar i, at man behandler den
Tegning, der skal overføres, som i en Slags Basrelief, og den
anden Metode bestaar i den modsatte Fremgangsmaade:

Hautrelieffet. Enten udskæres _ _______

Mellemrummene omkring
Teg-ningskonturerne, eller Billedets
Linjer indridses i Træblokken
eller Metalpladen. Den første
Metodes fornemste
Repræsentant er Træsnittet, og
Basrelieffets mest kendte
Repræsentant i grafisk Kunst er
Kobberstikket.

Man kan sige, at grafisk
Kunst — Mangfoldiggørelsens
Kunst — i sin første
Oprindelse er ældgammel. Men det
skulde vare Aartusinder,
førend Verden indsaa dens uhyre
Betydning for det praktiske
Liv, og dens egentlige
Udviklingshistorie begynder derfor
paa det Tidspunkt, da dette
gik op for Menneskeheden —
ganske tilfældigt, kan man
godt sige. Men da den
grafiske Kunst omsider blev udløst
af sin embryoniske
Dvaletilstand, forærede den som Tak
Verden et af de dyrebareste
Goder, Menneskeheden
nogensinde har modtaget, nemlig
Bogtrykkunsten. Dennes
Opfindelse er en tidlig Udløber fra den grafiske Kunsts
omfat-fattende Væsen, og det er umuligt at beskæftige sig med
den grafiske Kunst Tilblivelseshistorie, uden at berøre den.
Men derom senere.

II.

Hvad den grafiske Kunsts Forhistorie angaar, træffer
vi i Oldtiden hovedsagelig paa Træsnitsmetoden, der ved
sin enkle Teknik ligger mest ligefor, — vel at mærke som
mangfoldiggørende Kunst. At indridse Billeder i
forskelligartet Materiale var yderst almindeligt, men det laa ikke
nær at udfylde Linjefordybningerne med Trykfarve og
derved skabe Muligheden for Reproduktion.

Som det er Tilfældet med alle andre Kulturforeteelser,
maa man ogsaa i dette Tilfælde vende Blikket mod
Orienten, Middelhavshjørnet, hvor saa mange af den europæiske

Del første daterede Træsnit.af „Den hellige Christophorus med Jesusbarnet’
Ubekendt tysk Mester 1423

Nytidscivillisations Frembringelser allerede i længst
forsvundne Tider forefandtes, — ganske vist ikke i den
forholdsvis fuldkomne Form, hvori vi nu træffer dem, men i
primitive og dog ofte geniale Udkast.

Saa langt tlbage i Tiden som i de førbabyloniske
Old-tidsstater mellem Floderne Eufrat og Tigris, — og
ligeledes i det ældste Ægypten,
der dengang bestod af et
»Nordrige« og et »Syarige« —
havde man en Slags grafisk
Kunst, eller rettere, en grafisk
Fremgangsmaade, der dog
mere tjente Industrien end
Kunsten, som naar man for
Eksempel ved Hjælp af
Træmodeller stemplede Teglsten.
Kileskriften, der allerede
fremtræder flere Aartusinder før
vor Tidsregnings Begyndelse,
kan ogsaa betragtes som en
Antecipering af
Bogtrykkunsten, idet man stemplede
Skriften i Ler ved Hjælp af nogle
faa Grundtyper.

Baade i Kina og i Japan
kendte man i den fjerneste
Oldtid til at forfærdige
Modeller, ved hvis Hjælp man
paa-trykte Tøj og andre Stoffer
forskellige stiliserede Figurer
og Mønstre. Og den kinesiske
Kejser Ku-Wang af Huset
Tschou, der levede ca. i det
ellevte Aarhundrede før vor
Tidsregning, har efterladt sig
et Skrift, i hvilket han siger:
»Saasandt som Stenen Me, den, med hvilken man
sværter de udskaarne Skrifttegn, aldrig kan blive hvid —•
saavist beholder et ondt Hjerte bestandig sin sorte Farve.«

Denne kejserlige kinesiske Aandrighed viser, at man i
hine fjærne Tider kendte til at mangfoldiggøre Skrift ved
Hjælp af Stempling, — man ved, at der benyttedes
Trætavler, hvorved det hele blev noget omstændeligt, fordi man
ikke havde enkelte, løse Bogstavtyper, — og desuden viser
det, at Xylografien maatte staa paa et højt Stade, siden
den allerede havde affødt en Slags Bogtryk.

Det mystiske Vandrefolk, Etruskerne, som i forhistorisk
Tid nedsatte sig i det nuværende Toscana, anbragte
Inskriptioner paa deres Varer ved Hjælp af Stempling;
ogsaa overfor Dyr og Slaver benyttedes denne
Fremgangsmaade, som arvedes og udvidedes af Romerne. I Pompeji
og i Herculanum har man endog fundet bagte Brød, hvor-

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free