Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa forskellige Navne var indstemplede. Omkring Aar 1000
f. Chr. begyndte Møntprægning at finde Sted i græske og
romerske Lande.
Mærkeligt er det, at vore Forfædre, der altsaa i
Grundtrækkene kendte »den mangfoldiggørende Kunst«, ikke
indsaa dens væsentlige Tordele. Det ser jo ud, som om
disse Oldtidsfolk har leget Blindebuk med det uvurderlige
Kulturgode, endskønt de næsten har maattet kunne vejre
hvor Tampen brændte. Og dette giver os et pædagogisk
Fingerpeg om, hvormange uanede Muligheder der
sandsynligvis ogsaa i vore højtoplyste Tider ligger lige foran vore
Fødder uden at vi opdager dem, fordi vor Synsmaade er
begrænset af vort Udviklingstrin, der trods alt dog kun er
et Afsnit paa en uendelig Linje.
Meget muligt er det, at vore
Forfædre standsedes af en, i
deres levende æstetiske Sans
bundende, Modvilje mod den
mekaniske Reproduktion af Figurer,
en Anskuelse, som den tyske
Forsker v. Lützow har fremsat og
som lyder plausibel. Det vilde jo
være Synd at laste dem for dette,
selv om de derved har forhalet
Udviklingen paa visse Punkter;
thi uden denne Finsans er det
sandsynligt, at den geometriske
Stil havde fortsat sig og ikke
ladet sig afløse af sin Modsætning:
den om det organiske Studium
vidnende, vidunderlig svungne
Kurve, som vi f. Eks. beundrer i
den joniske Søjle.
–Som Parallel til det, der
ovenfor er anført om
Oldtidsfolkenes grafiske Arbejder, kan det
sluttelig være paa sin Plads at
gengive Cooks Meddelelser om,
at han paa Sandwichøerne fandt
Stempler, ved Hjælp af hvilke de
Indfødte forsynede deres
Klædebon med Ornamentmønstre og
Figurer.
III.
Den hellige Christophorus med Jesusbarnet"
Alb. DUrer, Træsnit 1511
Bogtrykkunsten — det væsentligste Fundament for de
senere Aarhundredets mægtige Udvidelse af Menneskets
Kundskabsomraade — opstod paa den Maade, at de
særlig kunstfærdigt formede Initialbogstaver fra gamle
Haandskrifter genfremstilledes ved Hjælp af Modeller, som kunde
bevare og mangfoldiggøre den indvundne Stil. —
Bogtrykkunsten gik en lang Tid Haand i Haand med sin Moder,
den unge grafiske Kunst, — Træsnittet var allerede kendt
et Aarhundrede før den Tid, — men da dens Øjemed var
et andet og mere omfattende, skilte den sig hurtigt ud fra
sit Ophav, idet de enkelte Bogstavtyper stivnede og
mekaniseredes fuldstændig i det praktiske Behovs Tjeneste.
De første Træsnit fremstilledes i Tyskland paa
Bom-uldspapir, ved Hjælp af en yderst primitiv og desværre
uholdbar Trykfarve, som fabrikeredes af Lampesod, udrørt
i Vand. Aftrykket prægedes dybere ned i Papiret end
nutildags, idet man endnu ikke kendte til Presser, men brugte
en River. Man begyndte iøvrigt med Metalstik, men
Træsnittet sejrede hurtig i Konkurrencen, paa Grund af
Materialets Prisbillighed. Til Pladen anvendtes i Reglen
Pæretræ og ikke, som nu, Buksbomklodser.
Det første daterede Træsnit forestiller den hellige
Christoforus med Jesusbarnet og bærer Aarstallet 1423.
Det er yderst primitivt i Udtryk og Form, men af en vis
umiddelbar Kraft. Det blev solgt til en Englænder — »til
evig Skændsel for Tyskland,« som J. Heller siger, idet han
tilføjer, »at Englænderne køber alt, hvad de kan opdrive
af værdifulde Ting, og begraver det for Offentligheden,
baade for Udlændinge og for
deres egne.«
Hvad de første Træsnits
Motiver angaar, lægger man Mærke
til, at det grufulde og blodige
tiltaler Fantasien, der helst
sysselsætter sig med Halshugning,
Pinsler, Martyrier, fremstillet paa
en saa bizar og voldsom Maade
som mulig.
Træsnittet optræder i disse
Tider sjælden selvstændigt, — om
end dette var Tilfældet i dets
første Barndom, — men i Reglen
som Illustrationer i de saakaldte
»Inkunabler« — de første trykte
Bøger, i Reglen af legendarisk
eller religiøst eller mythologisk
Indhold, behandlende
»Dødedans«, »Apokalypser«, Helgener,
Engle, Apostlene og den hellige
Jomfru.
Af tyske Inkunabler er der
Grund til at fremhæve Henrich
Qiientells berømte Kølnerbibel,
med 125 Træsnit, der udkom i
Aaret 1478, og et Par Værker fra
Bamberg: »Leiden Christi« og
»Sieben Freuden Mariæ«.
Frankrig møder tidligt med to
fremragende Kunstnere: Guy
Marchant, hvis »Danse macabre«
udmærker sig ved en enkel, kraftig og fortællende Streg,
og Jean du Pré, hvis »la legende dorée« vidner om større
Livlighed og Udtryksfuldhed i Bevægelse og Personernes
Minespil.
— Naar vi herved slutter første Kapitel i Træsnittets
Historie, og staar paa Tærskelen til Lucas van Leydens og
Albrecht Dürers Tid, er det lærerigt at kaste et Blik paa
to Fremstillinger af det samme Motiv: det ovenfor omtalte
Christoforusbillede fra 1423 og Dürers »der heilige
Christoforus« fra Aaret 1511. — I dette sidste Kunstværk
beundrer man det fuldkomne Mesterskab i Behandlingen, en
kolossal Kraft parret med en legende Lethed, Fantasi
parret med Naturtroskab. I Løbet af knapt et Aarhundrede har
Træsnittet naaet sit Højdepunkt hos denne vældige
Kunstner, der gav det kraftigste Udtryk for den tyske Renæssance.
(Fortsættes,)
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
