- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
8

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en af kobberstikkunstens store

„Saaledes kan ofte tilsyneladende Genvordigheder være til Ens eget Bedste, jeg
anstrengte mig saameget mere, for ikke at gaa tilbage, Erfaringen lærte mig og, at
Talenter (i hvor svage mine ere) ene leder Artisten til Hæder, uden at tage Titler i
Betragtning, som jeg har erfaret hos Fremmede saavel som her."

(Af et Privatbrev fra J. F. Clemens)

Ide sidste Decennier har det været moderne at hæve den
henrettede Struensee til Skyerne. Lad være, han var en
genial Reformator, nogen Kunstens Beskytter var han
i hvert Fald ikke. Det nystiftede »Akademie for de
skiønne Konster« var under ham, som under hans
nærmeste Efterfølgere
henvist til at føre en
pauvre honteux’ lidet
misundelsesværdig Skyggetilværelse. Er der meget
at sige til, at Akademiet
under disse Forhold
maaske glemte noget af
Skamfuldheden for
Fattigdommen og mere
søgte sine Medlemmer efter
et pekuniært end
efter et kunstnerisk Maal?
Bekendt er jo
saaledes Optagelsen af den
agtværdige Jomfru
Mül-ler, en Slægtning af
den formaaende
Stern-pelpapirsforvalter, mellem de virkelige
Medlemmer, for hendes
sindrige Broderier, der
»hartad ganske forbløffende
skulde minde om
Kaab-bere«, mens J. F. Clemens
netop i disse Aar maatte
nøjes med allernaadigst
at blive agreeret til
samme Værdighed.

Savnet af denne
Anerkendelse fremkaldte det
Brev, hvoraf et
Brudstykke staar ovenover denne
Artikel. I al sin værdige
Beskedenhed et
fortræffeligt Udtryk for
Personligheden af en af Danmarks ædleste og dertil — skal man
anlægge en europæisk Maalestok — mest berømte
Kunstnere.

For saadan er jo Forholdet. Sønnen af den fattige
sachsiske Klædevæver, Frederik den V indkaldte til Danmark,
selv født Tysker (i Nærheden af Stettin, 29. November
1749), der hele sit lange Liv viede sit nye Fædreland en
rørende Troskab, er en af de faa, saare faa, danske
Kunstnere, man sjældent søger forgæves i et udenlandsk
Kunstnerleksikon. — Den melankolske Johan Frederik kaldte
Ungdomsvennerne ham paa Grund af en Hang til
Melankoli, der blev tilskrevet Tabet af en Ungdomselskede alle-

rede, mens han var i Lære hos Mandelberg og studerede
under Preisler. Venner havde Clemens saa længe hans
Jævnaldrende levede. Behøver man bedre Bevis for hans
elskelige Personlighed end at han var Ven med og lige
ombejlet og beundret af saa forskellige Naturer som den
selvbevidste Juel, den
stridbare Abildgaard,
Hofmanden Bülow og
Skuespilleren Schwartz?

Men sandelig han var
ogsaa sine Venners Ven,
man læse hans Breve til
den unge Eckersberg, da
denne studerer i Paris.
Clemens, der ganske vist
i sit Hjemland var
tilsidesat og overset, men
som paa den Tid netop
var saa meget desto
mere kendt og hædret baade
i Europa og Amerika, var
utrættelig med Raad og
Daad for sin unge, da
ubekendte Ven.
Eckersberg maatte det ikke
gaa som det gik ham
selv, da han lærte i
Paris, og Wille, de Launay
og Cochin kappedes om
at tilbyde ham Optagelse
som Medlem af det
franske Akademi, blot han
vilde låve et
Medlems-stykke færdigt, men
Hjemlandet nægtede at
forny hans beskedne
Stipendium, saa den
fattige Kunstner maatte
lystre Parolen og vende
hjem (for at udføre et
ligegyldigt Arbejde,
Kobbere til Wandalis »Mindesmærkerne paa Jægerspris«). Og
man hører i Brevene, hvorledes han paalægger Eckersberg
at holde ud, forsyner ham med Introductioner, arbejder for
ham hjemme, skaffer ham Billeder solgte og faar
indflydelsesrige Personer interesseret for ham, sparer sig ikke i
nogen Maade. Clemens har sin store Part i den danske
Malerkunsts Fader.

I 1777, paa Hjemrejsen over Lyon fra sit
ovennævnte Studieophold i Paris, traf Clemens i Genf (sammen
rned Juel) den berømte Naturfilosof Charles Bonnet, og
dennes Bekendtskab med den danske Minister Bernstorff,
udvirkede, at Clemens fik Lov at opsætte Hjemrejsen i de

CLEMENS PORTRÆT
Stukket af ham selv efter C. W. Eckersbergs Maleri
Gengivet efter Eksemplaret paa Kobberstiksamlingen

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free