- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
19

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans Død, »og med en Hurtighed, som de Museumsmænd,
der ikke har den Undskyldning tillige at drive Bryggerier,
vilde gøre vel i at efterligne«.

Det maa nemlig huskes, hvis man vil yde Carl Jacobsen
fortjent Beundring, at hans Kunststudier var begrænsede
til nogle Eftermiddagstimer, hvor de blev afbrudt af
talrige administrative Sager, og at Formiddagen var viet hans
Bryggeri, Aftenen Teatret eller Koncerter eller
Selskabelighed. Carl Jacobsen var saa »alvidende«, som et moderne
Kulturmenneske overhovedet kan blive, med forbausende
Kundskaber i Historie, Kemi, Botanik, Astronomi foruden
de allerede omtalte i gammel og i Nutids Kunst.

Der var Fart i hans Liv og hans Gerning, og ofte
hindrede Farten den stille Beskuelse, uden hvilken Kunsten
ikke afslører sit Væsen for nogen. Og dog var Carl
Jacobsen ogsaa paa det Punkt en mærkelig Modsigelsernes
Mand. Han kunde stundom give sig Tid til timelang
Betragtning af Fundiliastatuen, saa han »hørte den tale
Latin«, eller af en Statuettetorso eller et japansk Bæger. Men
ligesaa hyppigt var han tilfreds, blot en Figur eller et
Hoved repræsenterede en kendt Type, selv om Eksemplaret
var kunstnerisk værdiløst. Han kunde ligeledes købe en
daarlig restaureret Draperifigur for et Motivs Skyld eller
for at fylde et Hul i Typerækken. Da var det
Videnskabsmanden i ham, der bestemte Valget.

For helt retfærdigt at vurdere Jacobsens Forhold til
Kunsten maa man anlægge en historisk Betragtning og se ham
i Sammenhæng med Tidens Smag og Kunstretning. At
bebrejde Carl Jacobsen Indkøbene af sin egen Samtids
franske Skulpturer og Malerier nu, da Dubois, Falguiére,

Mercié, Gautherin og Bastien Lepage her hjemme stundom
mødes med et Skuldertræk, er ligesaa urimeligt som at
angribe den nuværende Generation for Malerikøb af Degas,
Cézanne og van Gogh. Af Tresernes og Halvfjersernes
Kunstnere har Carpeaux allerede faaet Oprejsning efter
længe at have været overset, og vi kan en skønne Dag
vente noget lignende for noble Kunstnere som Dubois og
Falguiére. Chapu er jo da vedblivende i Yndest.

Ligeledes fortjener det at huskes, at den stærke
Poly-kromi og den overlæssede Dekoration i dçn moderne
Afdelings Bygning i Glyptoteket mere skyldes Bygmesteren,
Arkitekt Dahlerup, end Bygherren, der vilde have haft meie
dæmpede Farver og enklere Dekoration, nærmest i
Overensstemmelse med de italienske Renæssancevillaers. Og
det er heller ikke Carl Jacobsen, der er Skyld i de urolige
Mosaikgulve i den antike Afdelings Sale, men Arkitekt
Kampmann, der først efter en Del Kamp fik sin Vilje sat
igennem.

Naar man skal sammenfatte alt dette, saa kan det siges,
at skønt hans Medarbejdere i Glyptoteket ofte var uenige
med ham og navnlig misbilligede flere af Indkøbene fra de
senere Aar, saa besejredes de altid, naar Kritiken var
fremsat og venligt optaget, af hans Personligheds Magtfuldhed.
Udenforstaaende kunde, som Polemiken ofte viste, se sig
vrede paa Carl Jacobsen, hans Medarbejdere aldrig. Thi
han var en stor Mand, og han har skabt et Storværk, hvis
Mangler er intetsigende i Sammenligning med det Gode
og Ædle, det rummer, og han har tilført Danmark
Kulturværdier, der vil bestaa sammen med hans Navn til sene
Slægter.



ste n skulptur

Billedhuggeren lean Gauguin fortæller om nogle Eksperimenter med Brænding
„au grand feu" af Originalen i Ler til Sten. Resultaterne af disse højst interessante
Forsøg, der hidtil er hemmeligholdte, er over al Forventning, og skal „Samleren"s næste
Numer fortælle tidt nærmere om de nye Sten-Skulpturer, ledsaget af nogle Gengivelser.

ET Broncearbejde kaldes originalt, naar Kunstneren,
efter Støbningen af Modellen, — en Støbning, som kan
gentages i det uendelige, — selv gennemarbejder og
fær-digciselerer denne. Men en dygtig Ciselør kan gøre dette
Arbejde fuldt saa tilfredsstillende som Kunstneren. Garanti
for, at en Bronce er original, findes ikke. Det samme gælder
om Arbejder i Sten og Træ, der i Reglen punkteres fra en
Gibsmasse. Kunstneren kan naturligvis selv foretage
Udarbejdelsen i det ny Materiale, og Værket er da absolut
originalt, men dygtige Haandværkere kan gennem
Punkte-i’ing reproducere det lige saa godt.

Vanskeligheden ved at fremstille et Originalarbejde, som
absolut ikke kunde reproduceres, har jeg længe kæmpet
mod. Derved er jeg kommet ind paa Keramiken —
Brænding af Ler. Modeller Figuren i Ler, uden indvendigt
Skelet; den kan tørres uden at briste, og brændes. Man har da

et holdbart Originalarbejde, som absolut ikke kan
reproduceres. Modeller Figuren i ildfast Ler under en
Varmegrad, hvor det sammencindrer, d. v. s. smelter til en
stenhaard Masse — til Stentøj; — da er Figuren original.
Men Fremstillingen har store tekniske Vanskeligheder, og
skulde jeg selv have arbejdet mig til Erfaringer angaaende
de bedste og brugbareste Materialer og den
hensigtsmæssigste Brænding, kunde jeg have eksperimenteret forgæves
en lang Aarrække. Det er imidlertid lykkedes mig, paa
Porcellænsfabrikken Bing og Grøndahl, som
imødekommende har stillet mig Erfaringer og Materiel til Raadighed,
sammen med denne Fabrik at fremstille Originalfigurer i
Stentøj, som i Bevægelse er fuldt saa frie som i hvilket
som helst andet Materiale, og uden kunstige Tilhæftninger
til Støtte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free