- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
20

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den grafiske kunst

i sin historiske udvikling

Forfatteren Josef Petersen fortsætter sin Udvikling af den grafiske Kunsthistorie,
fortæller hvorledes Kobberstikket er fremstaaet af Guldsmedenes Kunst, hvorledes mange af
de første Stik, Helgenbillederne, blev solgte som ufejlbarlige Lægemidler mod — Byldepest, samt
om Afladsstikkene, der gav Afdrag paa de Aar, enhver Sjæl skulde gennemgaa i Skærsilden.

SOM i det foregaaende berørt var Oldtidens
mangfoldiggørende Kunst særlig baseret paa
Træsnit-| metoden. Men jo mere det blev Brug at udføre
Graveringer i Metal, jo mere laa det lige for, at
Tilfældet skulde spille Menneskene de første Aftryk i
Hænde; et støvet Pergament,
et garvet Kalveskind, der
■ havde ligget op mod en
graveret Metalplade, har maaske
første Gang aabnet for
Udsynet over de Muligheder, der
frembød sig. Thi disse Aftryk
blev værdifulde Hjælpemidler
for Haandværket — for
Bogbindere, Glasmalere, Vævere,
Emaljører og mange andre.
Kunstens kostbare
Frembringelser blev tilgængelige for
alle.

Sikkert er det, at
Kobberstikkunstens Begyndelse maa
søges paa
Guldsmedeværkstedet, idet Gravering, der
udførtes af Kunstnere og
derfor var forholdsvis kostbar,
som Følge deraf særlig
anvendtes, naar det var ædle
Metaller, som forarbejdedes.
Men snart efter, at de første
Aftryk af graverede Plader
havde set Dagens Lys,
benyttedes de overalt som Mønstre
for dygtige Haandværkere,
der nu kunde overføre de
store Kunstneres
Fortegninger og derved gøre Arbejdet
langt billigere.

Særlig Heraldiken tog Metoden i Anvendelse.
Kunstneren ståk Mønstret, og Figurer, Ornamentik, Bogstaver i
Spejlskrift mangfoldiggjordes. Men skønt
Kobberstikmetoden fortrinsvis anvendes ved dyrere og mere
komplicerede Arbejder, mens Træsnitmetoden anvendtes ved
billigere og enklere, -— varede det dog længe, inden Samtiden
regnede Udførelsen af Kobberstik for andet og mere end
en beskeden Bibeskæftigelse for Guldsmede. Og man
træffer i den første Tid ingen signerede Arbejder, skønt
de anonyme Mestre hurtig oparbejdede Teknikken til stor
Fuldkommenhed — og derhos gennemgaaende viste sig i
Besiddelse af en langt sikrere Smag og Stilsans end de
første Træsnitkunstnere.

Et Tidsfænomen, der sikkert har fremmet
Kobberstikkets Udvikling, i endnu højere Grad end Heraldiken, er

det store Forbrug af Amuletter og Afladsbilleder, som det
gjaldt om at fremstille saa billigt som muligt. Behovet var
stort, thi Oplysningen var ringe og Europa var rystet af
langvarige Epidemier, særlig den’ orientalske Bubonpest,
som kaldtes »den sorte Død«. Afladshandelen, det
indbringende Kirkemonopol, som
Korstogene havde givet
Stødet til, fremmedes baade af
Bogtrykkunsten og, før
denne, af Kobberstikkunsten.
Portrætter af forskellige
Helgener brugtes som
Værnemiddel mod de uhyggelige
Sygdomme, der var
udpøn-sket i Djævlenes sorte Raad;
saaledes brugtes Billeder af
den hellige Sebastian mod
Pest, og Antoniusbilleder mod
Rosen. En Kunstner med
stærk Forkærlighed for det
bizarre — Israhel van
Mecke-nen — udførte
Madonnaportrætter (Madonna paa
Maa-neseglen, Madonna trædende
Satan under Fødder o. s. v.),
der solgtes som
Afladsbilleder og befriede for Skærsild;
paa selve Pladen stod
angivet, i hvor mange Aar
Sjælen blev løskøbt fra
Flammerne, og det hændte, at man af
praktiske Grunde ved en
Smule Retouche fordoblede
dette Aaremaal —• f. Eks. fra
20,000 Aar til 40,000.

Madonna paa Maaneseglen

v.

Kobberstikkunstens første Periode synes at pege paa,
at den er opstaaet i Tyskland og i Begyndelsen har været
begrænset til denne Nation; thi den saakaldte
»Vasari-Finiguerra-Legende«, — der betegner en italiensk’
Guldsmed som Opfinderen og foregiver, at han fremstillede de
første Svovlaftryk af Metalgravering ca. 1450, — er
forlængst kuldkastet af Kendsgerningerne. Man er nemlig i
Besiddelse af Aftryk lige fra det tolvte Aarhundrede,
selvom Udviklingen først tog Fart i Begyndelsen af det
femtende.

De første Stik var som sagt usignerede; man er derfor
henvist til at benævne de beskedne Kunstnere efter deres
Værker, og nogle af de dygtigste Kobberstikkere fra
Tidspunktet umiddelbart før Kulminationsperioden kendes kun
under Benævnelsen »Meister der Spielkarten«, »der Haus-

20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free