- Project Runeberg -  Samleren / 1924 /
21

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

buchmeister« og »Meister der Banderolen«.
»Spillekortmesteren« udmærker sig allerede ved et ret grundigt
Naturstudium, særlig er hans Dyrebilleder ganske fortrinlige;
Menneskefigurene er ofte af en stærkt pointeret
Karakteristik, og selv det nøgne Legeme er gengivet med sand og
enkel Kraft.

»Der Hausbuchmeister« ynder dystre eller groteske
Motiver af grov satiriserende eller moraliserende Art, ofte med
Forkærlighed for det uhyggelige, som i Stikket af »de tre
levende og de tre døde Konger«, et Kunstværk, der
allerede er præget af realistisk Mesterskab.

Med Hensyn til Komposition, Sans for Fladeudfyldning
og Billedvirkning overgaas disse gamle Mestre dog langt
af den noget senere Kunstner,
som benytter Signaturen E. S.,
og som har fremstillet en
umaadelig Mængde Stik; man er
endnu i Besiddelse af flere Tusinde,
skønt man med Rimelighed kan
gaa ud fra, at lige saa mange-er
gaaet tabt i Tidens Løb. Som de
foregaaende vælger han
hovedsagelig sine Motiver fra
religiøse og mythologiske Emner; han
har tillige — til Brug for
Vaa-benornamentik — stukket en
Mængde dekorative Mønstre og
halvstiliserede Billeder, dels af
moraliserende, dels af frivol og
grotesk Art, Djævle, Vildmænd,
Narre og Tøjter i uanstændig
Dans o. s. v. Han udvider
Teknikken, giver den flere Midler;
før hans Tid var den meget
primitiv, Skraveringen var for
Eksempel enkel, uden krydsende
Streger, og Skyggerne angaves
ved Linier, der løb parallelt med
Omridsene.

Baade Opfindsomheden i
Emnevalget og Sikkerhed i
Kompositionen understreges endnu
stærkere hos Martin Schongauer,
den første Kobberstikker, der optræder under Navn, og
ligesom Anonymen E. S. en overordentlig flittig og stærkt
benyttet Arbejder. — Men Martin Schongauer staar ogsaa
den Epoke nær, som skulde bringe Kobberstikkunsten til
at blomstre i de store tyske, italienske og hollandske
Mestres Arbejder.

— Omtrent samtidig med Schongauer virkede den
ovenfor omtalte Maso Finiguerra i Florents; men blandt de
italienske Kobberstikkere er dog mere Grund til at standse
ved den berømte Maler Andrea Maniegna og Guldsmeden
Baccio Baldini, som ganske vist ikke selv var nogen
betydelig skabende Kunstner, men som virkede i nøje
Tilknytning til selve S and ro Boticelli og ståk en Mængde af
denne Kunstners Billeder. Baldini søgte at frembringe en
voldsom Effekt ved, i Stedet for at skravere Skyggerne, at
angive dem ved kompakte Indskæringer i Pladen, hvorved
hans Arbejder kom til at minde om Relieffer, et Indtryk,

Martin SchongaueriZscp.

der forstærkes af Boticellis Motivvalg, der i Reglen er
hentet fra den græske Mythologi. Ogsaa Mantegnas Stil er,
med en lignende skarp Kontrastvirkning, præget af
Reminiscenser fra det antike Basrelief.

— Træsnittet og Kobberstikket er udgaaede fra
forskellige Hjemsteder. Vi har set, at Træsnittet gik ud i
Verden Haand i Haand, saa at sige, med Bogtrykkunsten
i dens første famlende Forsøg. Det er muligt, at en fattig,
forsagende Klerk under sine Bestræbelser for at give den
hellige Skrift et saa smukt udvortes Præg som muligt har
undfanget Ideen til at udskære Initialer eller særlig
vellykkede pennetegnede Vignetter. Kobberstikkunsten udgik
derimod, som anført, fra Guldsmedeværkstederne og er
lige fra sin første Barndom
præget af større Fornemhed og
Verdslighed saa vel som af
sikrere Teknik.

Men fra det Øjeblik, Kunsten
bliver sig selv bevidst, forenes
begge disse Metoder oftest
under samme Hænder, hvorfor vi
fra nu af vil omtale dem under
et. Denne lille Afhandlings
følgende Afsnit vil komme til at
behandle den grafiske Kunsts
største Mestre, som med
suveræn Magtfuldkommenhed
beherskede begge grafiske
Fremgangsmaader.

Illustrationerne gengiver et af
de meget benyttede Motiver:
Madonna’ paa Maaneseglen, en
Madonnafremstilling, der synes
at pege tilbage paa
græsk-my-thologisk Paavirkning, og et af
Martin Schongauers kraftigste
og mest karakteristiske Stik.
Man vil ikke kunne undgaa at
bemærke, at Kobberstikkunsten
allerede har udfoldet en
Mængde af sine værdifuldeste
Egenskaber paa et Tidspunkt, hvor
Træsnittet endnu er primitivt,
ubehjælpsomt og naivt i sin Udtryksmaade. Men en
uheldig, og hyppig forekommende, Foreteelse fra denne Tid
er, at Kobberstikkerne undlader at arbejde efter et
Spejlbillede af det Maleri, der skal mangfoldiggøres; Følgen
bliver naturligvis, at det er Originalens omvendte Billede,
der reproduceres; sligt tog man ikke saa nøje, naar der
ikke var Tale om tillige at gengive Skrifttegn.

I denne første Epoke — fra Kobberstikkunstens
Oprindelse, der er indhyllet i Middelaldertaage, og til det
sekstende Aarhundredes Begyndelse, der fører os midt ind i den
italienske og germanske Renæssance, — er der
udelukkende Tale om det egentlige Kobberstik, Gravstikkens
Kunst; men tidlig skabtes tekniske Variationer som for
Eksempel Crayonmaneren, Sortkunsten eller
Skrabemaneren (Udskrabning af de lyse Partier paa sort Bund) og
Raderingen, hvor Stregen ætses ind i Pladen.

(Fortsættes.)

21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:30:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1924/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free