Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danske og norske folkedragtsbilleder
fra begyndelsen af forrige aarhundrede
Kunstmaler Sophus Jürgensen, der i adskillige Aar har samlet Materiale til en
Afhandling om Maleren og Kobberstikkeren Johns. Senn, udreder nedenfor Senn’s
altovervejende Andel i „Folkedragterne", hvortil bl. a. Lahde er tilskrevet en Det af Æren,
[Aarene 1805—15 udkom i Kjøbenhavn fire Udgaver
af kobberstukne Folkedragsbilleder. Udgavernes
Benævnelser er i Rækkefølge:
1) »Danske Nationale Klædedragter«, udgivne af J.
Rieter i Aarene 1805—6, bestaaende af 72 Blade
kjøbenhavnske, sjællandske og holstenskeDragtfigurer i 12 Hefter.
2) »Klædedragter i
Kjøben-havn«, 37 Blade, udgivne af|
Gerh. L. Lahde i Aarene 1806—j
8. 3) »Danske Klædedragter«,f
15 Kobbere af Senn og
Eckersberg. 4) »Norske Nationale:
Klædedragter« i 12 Hefter, ialt
74 Blade med 6 Følgeblade af
Livet og Naturen i Norge,
stukne af Senn.
Alle Bladene findes i sorte
og kolorerede Aftryk.
I Tidens Løb har flere af
vore Kunsthistorikere
beskæftiget sig med Emnet, særlig
Philip Weilbach, Frederik C.
Krohn og Forfatteren Vi Ih.’
Bergsøe, men helt klar over
Sammenhængen mellem disse
Udgaver og deres
Ophavsmænd er man ikke bleven. Re
sultatet af de hidtidige
Efterforskninger søger Bergsøe i sin
Tekst til »Danske
Nationaldragter« at sammendrage i den
Slutning, at Danmarks og
Norges »Lansdragter« ere
illustrerede af Rieter og Senn,
»Standsdragterne« derimod
særligt af Lahde. Hermed menes, at »Danske Nationale
Klædedragter« er Rieters Værk, medens Senn tilskrives
»Danske Klædedragter« og »Norske Nationale
Klædedragter«, og Lahde »Klædedragter i Kjøbenhavn«.
Denne Slutning er, navnlig for sidstnævnte Udgaves
Vedkommende, ikke rigtig.
Da Bladene paa Grund af deres kulturhistoriske — og
kunstneriske — Værdi, er søgte baade af offentlige og
private Samlere, kan det maaske have sin Interesse at høre
lidt nærmere derom:
Førstnævnte Udgave: »Danske Nationale
Klædedragter« har altsaa til Dato staaet udelukkende for Rieters
Regning, og Bergsøe skriver endog i sin fornævnte Tekst: »Den
betydeligste Fremstiller af »Folkedragts Portætter« er
Johan (skal være Jacob) Rieter« -— og senere: »Hvorfor
denne Kunstner 1805 (han staar sidste Gang i Vejviseren
1807) forlod Kjøbenhavn, vides ikke. Mulig har han væ-
Provstierne ridende til Kirke i Egnen af Kiel i Holsteen
Stik af Senn
til „Danske Nationale Klædedragter
ret utilfreds med de Kaar, Landet nu bød, og dette er saa
meget mere sandsynligt, som der allerede 1804 optraadte
en ny Kobberstikker, der i Forbindelse med den bekendte
Lahde vistnok har manøvreret ham ud af Stillingen.«
Den paafaldende Lighed i Holdning og Udførelse, der
er mellem denne Udgave og de følgende, har ikke
paatrængt sig Bergsøes
Opmærksomhed, og Forholdet er i
Virkeligheden følgende:
Et Brev fra Senn, dateret 3.
Januar 1827, godtgør, at han i
Marts 1804 fulgte Rieter td
Danmark, hvor Sidstnævnte
havde opholdt sig i Aarene
1801—2, og bl. a. fundet
Lejlighed til at stikke i Kobber
nogle af Heltene fra 2den
April.
Under et Ophold i Zürich i
Aaret 1803, havde Jacob
Rieter — selv Maler og
Kobberstikker — truffet sin yngre
Kollega Johannes Senn (ikke
Johan Heinrich, som hos
Weilbach og Krohn anført), der,
paa de fra 1799 begyndte
Kunstudstillinger, i 3 Aar havde
gjort sig fordelagtig bekendt
som Aquarelmaler og
Kobberstikker. Denne Kunstner saa
Rieter altsaa sin Fordel ved at
tage med til Danmark, for der,
sammen med ham, at udgive
førnævnte Serie
Dragtbilleder, saa meget mere, som
Senn allerede da havde udgivet saadanne i Zurich.
I Overensstemmelse med Hensigten gør de allerede paa
Gennemrejsen Ophold forskellige Steder i Holsten og paa
Vesterhavsøerne, for at tage Studier, og naaer først
Kjøbenhavn i December 1804.
Her tager Senn ind hos Gæstgiver Metzgen ved Gl.
Strand, hvis Gæstgiveri Prof. Rasmus Nyerup i sin
»Kjøbenhavns Beskrivelse« nævner under de bedre
Gæstgivergaarde, der fornemmeligst besøges af Skippere.
Senn anmelder sin Tilstedekomst ved et Avertissement
i »Adresseavisen«, hvori han anbefaler sig som: »—
malende Portraits i forskellige Størrelser i Profils og
en face, samt i Miniaturer, ligeledes tegner han med
Sølvstift.«
I Kjøbenhavn suppleres Studierne til Værket med
Figurer fra selve Byen, Amager, Valby, Skovshoved,
Lyngby, Taastrup, Kjøge og Nordsjælland, hvis Be-
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
